Tolerance og solidaritet

Tolerance som opdragelsesideal blev belyst gennem det positivt formulerede udsagn: “børn skal lære at omgås mennesker med en anden baggrund end deres egen” og det negativt formulerede:

“børn skal lære at “lige børn leger bedst””. Begge udsagn sigter i-mod at afdække et pluralistisk livssyn, hvorefter der skal være plads til alle, og man skal kunne omgås alle uanset deres forskel-ligheder. Tabellen viser, at der er en meget stærk tilslutning til det førstnævnte synspunkt, idet 80 pct. af forældrene er meget enige, og yderligere 16 pct. er noget enige i den anførte formulering.

Det andet synspunkt, som benytter den kendte, negative formu-lering, “lige børn leger bedst” skulle derfor, som udtryk for en konsekvent stillingtagen, afvises af langt de fleste. Det sker da

og-så, idet præcis hver anden forælder er meget uenig, mens en fjer-dedel er noget uenige. Rundt regnet hver sjette forælder giver på den anden side i større eller mindre grad tilslutning til udsagnet.

Det spiller med andre ord en rolle for graden af tilslutning/afvis-ning, hvordan det pluralistiske ideal formuleres.

Når det gælder udsagnene, som udtrykker et pluralistisk livssyn, markerer mødrene en mere klar tilslutning end fædrene til, at børn skal lære at omgås mennesker med en anderledes baggrund end deres egen. Samtidig er det også mødrene, som hyppigst klart afviser den holdning, at der er forskel på folk, og man skal holde sig til sine egne (de andre, de fremmede, skal man holde sig fra.

Lige børn leger bedst).

Opdelt efter skoleuddannelse afslører forældrene klare holdnings-forskelle, især hvad angår udsagnet: “lige børn leger bedst”. 26 pct. af forældre med 9 års skolegang, men kun 7 pct. af dem med studentereksamen er meget eller noget enig i, at børn skal opdra-ges efter dette grundsyn. Afvisningen heraf er på den anden side hyppigst forekommende (86 pct.) blandt de forældre, som har en studentereksamen eller lignende. Blandt forældre med 9 års skole-gang er det 66 pct., som er meget eller noget uenige i denne hold-ning.

Om end et stort flertal af forældre med lønarbejderlivsformen er uenige i det synspunkt, at lige børn leger bedst, så forekommer tilslutning til holdningen dog signifikant hyppigere inden for denne gruppe. Jo stærkere træk af en karrierelivsform forældrene har, jo hyppigere er de til gengæld uenige i, at lige børn leger bedst.

Tolerance og solidaritet er beslægtede begreber. Det er vanskeligt at forestille sig solidaritet med mennesker, man ikke kan tolerere.

Solidaritet er her belyst gennem to udsagn: “børn skal lære, at de, der har meget, skal dele med dem, der ikke har så meget” og

“børn skal lære, at hensynet til fællesskabet nogle gange vejer tungere end hensynet til egne interesser”. En meget betydelig del

Tabel 4.3.

Forældres holdning til tolerance og solidaritet i børneopdragelsen. Procent.

Udsagn Meget Noget Hver- Noget Meget Ved I alt

enig enig ken uenig uenig ikke/

enig uoplyst

eller uenig Børn skal lære at “lige

børn leger bedst” 9 8 8 25 50 0 100

Børn skal lære at omgås mennesker med en anden

baggrund end deres egen 80 16 2 1 1 0 100

Børn skal lære, at de, der har meget, skal dele med

dem, der ikke har så meget 33 40 14 8 4 0 99

Børn skal lære, at hensynet til fællesskabet nogle gan-ge vejer tungan-gere end

hen-synet til egne interesser 57 34 6 2 1 0 100

Kilde: SFI’s undersøgelse af Ansvar og værdier i børnefamilien. Oktober 1998.

Anm.: Tabellens procentgrundlag er samtlige 1.681 forældre, som er interviewet til undersøgelsen.

af forældrene (73 pct.) er mere eller mindre enig i, at børn skal læ-re at dele med andlæ-re. Men det skal notelæ-res, at den lidt forbehold-ne tilslutning (noget enig) benyttes hyppigere end den uforbe-holdne (meget enig) gør. En direkte afvisende holdning til dette synspunkt tilkendegives af hver ottende forælder. Tilslutningen til det andet udtryk for solidaritet, at man skal vise hensyn og ikke altid sætte sig selv i forgrunden, er her i jantelovens fædreland no-get stærkere. Mere end halvdelen af samtlige forældre er meno-get enige i formuleringen, og yderligere en tredjedel er noget enige.

Tilsammen giver det en tilslutning på ca. 90 pct. Næsten ingen forældre tilkendegiver, at de er uenige i synspunktet.

Begge køn tilslutter sig de udsagn, som udtrykker en solidarisk holdning, men kvindernes holdning kommer dog klart stærkere til udtryk end mændenes, når det gælder om, at lære børn, at de, der har meget, skal dele med dem, der ikke har så meget. Kønsfor-skellen kommer knapt så klart til udtryk i forbindelse med udsag-net om, at børn skal lære at hensyudsag-net til fællesskabet nogle gange vejer tungere end hensynet til egne interesser.

Forældre med lang skoleuddannelse er hyppigere (79 pct.) end forældre med kun 9 års skolegang (65 pct.) enige i, at værdi-grundlaget for deres børneopdragelse skal bygge på den holdning at de, der har meget, skal dele med dem der ikke har så meget.

Men, som det også er påpeget ovenfor, er det nuanceforskelle, sig-naler om, i hvilken retning langvarig skolegang synes at trække holdningerne. Grundlæggende er der hyppig tilslutning til det so-lidariske synspunkt inden for begge uddannelsesgrupper.

Holdningen, at man skal vise hensyn og ikke altid sætte sig selv i forgrunden, nyder som nævnt tilslutning fra ikke mindre end 90 pct. af forældrene. Alligevel kan vi finde nuanceforskelle i uddan-nelsesgruppernes tilslutning. Forældre med studentereksamen el-ler lignende er lidt hyppigere meget enige, og forældre med kun 9 års skolegang er hyppigere i den situation, at de har svært ved at tage stilling (de er hverken enige eller uenige). Tilsvarende gælder for den gruppe af forældre, som har en lønarbejderlivsform. De er knap så hyppigt meget enige, og har hyppigere svært ved at tage stilling.