Værdier i opdragelsen
4.5. Variationer i opdragelsesværdiernes vægt
4.5.5. Personlig frihed
Forældre, der lægger vægt på personlig frihed i opdragelsen, går ind for åbenhed eller pluralisme, at børn skal have lov til at gøre, som de selv vil, og at forældre ikke skal sætte grænser. Den
multivaria-Tabel 4.9.
Forældre opdelt efter den relative vægt der lægges på opdragelsesværdien: konkur-rence. Fordelt efter køn, livsform og geografisk region. Procent.
Relativ vægt på konkurrence: Alle
Mindst Mellem Mest
Køn:
Mænd 27 37 54 40
Kvinder 73 63 46 60
I alt 100 100 100 100
Livsform:
Karriereorienteret 35 37 49 40
Mellem 38 37 30 35
Lønarbejder 27 25 21 24
I alt 100 99 100 99
Kilde: SFI’s undersøgelse af Ansvar og værdier i børnefamilien. Oktober 1998.
te analyse af en række baggrundsvariables betydning for, hvor stor vægt der lægges på værdien, giver ikke så markante udslag, som det har været tilfældet for de øvrige værdier. Det betyder, at indi-viduel frihed kun i mindre grad viser sammenhæng med de ind-dragne enkeltfaktorer. Størst er sammenhængen med forældrenes alder. Der er, som det ses af tabel 4.10, en tendens til, at ældre forældre (på 45 år eller derover) lægger mere vægt på at opdrage til personlig frihed, end de yngste forældre (under 35 år) gør. An-alyserne viser også, at køn og erhvervsuddannelse giver beskedne bidrag til forklaring af holdningsforskelle med hensyn til person-lig frihed.
4.5.6. Konklusion
Formålet med de multivariate analyser, som er præsenteret i det foregående, har været at udpege de forhold, som ligger til grund
Tabel 4.10.
Forældre opdelt efter den relative vægt der lægges på opdragelsesværdien: personlig frihed. Fordelt efter køn, alder og erhvervsuddannelse. Procent.
Relativ vægt på personlig frihed: Alle
Mindst Mellem Mest
Alder:
- 34 år 22 19 17 19
35 - 44 år 51 52 48 50
45 år - 27 29 35 30
I alt 100 100 100 99
Kilde: SFI’s undersøgelse af Ansvar og værdier i børnefamilien. Oktober 1998.
for forældrenes forskellige holdning til fem opdragelsesværdier.
Hvad er det, der bestemmer, at forældre mener noget forskelligt om solidaritet, individuel frihed, ansvarlighed osv.? Det er karak-teristisk, at ingen enkelt variabel er gået igen med signifikante for-klaringsbidrag i alle fem analyser. Det er således iøjnefaldende, at det er forskellige forhold, der bestemmer holdningen til forskelli-ge værdier. Eller sagt med andre ord: det er et meforskelli-get sammensat billede, der tegner sig af forskellene i holdning til børneopdragelse blandt nutidens danske forældre.
Tabel 4.11 giver i oversigtsform et samlet billede af, hvilke bag-grundsvariable der er afgørende for holdningen til de fem opdra-gelsesværdier. Jo flere stjerner, jo større betydning har den enkelte faktor.
4.6. Resume
Vi har i dette kapitel sat fokus på danske forældres værdimæssige grundlag for deres børneopdragelse. Med afsæt i tidligere under-søgelsers udpegning af værdier, som nyder tilslutning i brede kredse, blev de interviewede forældre i denne undersøgelse
kon-Tabel 4.11.
Sammenhænge mellem de fem opdragelsesværdier og en række baggrundsvariable.
Baggrundsvariabel Personlig Kon- Solidaritet Ærlighed
Ansvar-frihed kurrence lighed
Køn *** *** ***
Alder *** ***
Geografisk region ***
Skoleuddannelse *** ***
Erhvervsuddannelse * *** ***
Arbejdsstilling
Livsform **
Kilde: SFI’s undersøgelse af Ansvar og værdier i børnefamilien. Oktober 1998.
Anm.: *** betyder at, sammenhængen er signifikant på 0,1 pct.-niveau, altså den stærkeste sammen-hæng; ** at sammenhængen er signifikant på 1 pct.-niveau; og * at sammenhængen er signifikant på 5 pct.-niveau.
fronteret med et udvalg af værdier, som de skulle forholde sig til.
Inden for rammerne af det forelagte udvalg viser analyserne føl-gende om danske børneforældres holdning til børneopdragelse:
Forældrene opfattede de 16 udsagn om børneopdragelse som
●
udsagn knyttet til fem uafhængige værdier: personlig frihed, konkurrence, ansvarlighed, solidaritet og ærlighed.
Hovedparten af forældrene mener, at den personlige frihed
●
som værdi skal dyrkes med måde. Forældrenes opgave er at
“sætte grænser”, men det er samtidig en opgave at bidrage til børnenes udvikling som frie og selvstændige mennesker, der kan og vil tage del i debat og beslutninger.
De ældste forældre (på 45 år og derover) lægger mere vægt på individuel frihed end yngre forældre (under 35 år) gør.
Konkurrence som element i opdragelsen er et tema, der er
●
stærkt delte meninger om, ligesom det synes påkrævet at se nuanceret på emnet. Der er således en betydelig modstand i-mod konkurrence i generel forstand (fx mellem børn i sko-len), samtidig med at konkurrenceelementet synes at være ac-ceptabelt på velafgrænsede områder (fx i sport og spil). Det er også en udbredt holdning, at initiativ skal belønnes.
Fædre lægger meget mere end mødre vægt på konkurrence i opdragelsen. Endvidere skiller forældre med en karriereorien-teret livsform sig ud ved at lægge mere vægt end andre på konkurrence.
Et meget stort flertal af forældrene går ind for at lære deres
●
børn ansvarlighed eller pligtopfyldenhed. At aftaler forpligter, gælder i særlig grad, når barnet selv har været med til at indgå aftalen.
Flere forhold, alder og uddannelse, er bestemmende for den vægt, forældre lægger på ansvarlighed. Det er således navnlig de yngre forældre, som betoner denne værdi. Forældre med en kort skoleuddannelse (9. klasse) og forældre med en lærlin-geuddannelse er overrepræsenterede blandt dem, der lægger relativt stor vægt på ansvarlighed (pligtopfyldenhed), mens forældre med studentereksamen og en mellemlang eller lang videregående uddannelse lægger relativt beskeden vægt på denne værdi.
Solidaritet forstået dels som et udtryk for tolerance over for
●
mennesker med en anden baggrund end ens egen, dels som et krav om at tage hensyn til andre og om at dele med dem, der ikke har så meget, er noget de fleste forældre vil tillægge bety-delig vægt i opdragelsen.
Forældrenes køn og skoleuddannelse bidrager mest til forkla-ring af, hvilken vægt der lægges på solidaritet. Kvinder lægger mere vægt på solidaritet, end mænd gør. Og forældre med lang skoleuddannelse (student el. lign.) mere end forældre med kun 9 års skolegang.
Forældre lægger ubetinget vægt på ærlighed, når der hermed
●
tænkes på lydighed (at sige sandheden når man bliver spurgt), hvorimod der er stærkt delte meninger om det at tage hensyn
til andre ved ikke at sige sandheden. Forskelle i betoningen af ærlighed hænger først og fremmest sammen med erhvervsud-dannelsen. Forældre med en lærlingeuddannelse lægger rela-tivt meget vægt på ærlighed, hvorimod forældre med en mel-lemlang eller lang videregående uddannelse lægger mindre vægt herpå.
1) Statistiske Efterretninger, serien om sociale forhold, sundhed og