Ærlighed og ansvarlighed

Begrebet ærlighed spiller i de fleste menneskers liv og forestillings-verden en central rolle. Det har noget med sandhed og gennem-skuelighed at gøre. Den voksne, som har ansvaret, må kunne for-vente ikke at blive misinformeret. Børn skal svare ærligt. Men kan ærlighed ikke drives for vidt? Er der situationer, hvor hensynsløs ærlighed gør mere skade end gavn? Er det nu også nødvendigt at sige hele sandheden? Ærlighed er et spørgsmål om at kunne regne

med sine medmennesker. Man må kunne stole på dem, man skal samarbejde med.

Denne undersøgelses forældre blev præsenteret for to udsagn ved-rørende ærlighed: “børn skal lære altid at sige sandheden, når de bliver spurgt” og “børn skal lære, at det nogle gange er bedre at tie end at sige sandheden”. Umiddelbart synes de to udsagn at være hinandens modsætning. Hvor det første i en noget bombastisk formulering kan siges at udtrykke et ideal med elementer af lydig-hed i sig, viser det andet snarere hen til en kompliceret situation, hvor det ikke blot gælder om at vælge mellem sort og hvidt, der er også en række nuancer herimellem. Derved lægger udsagnet sig op ad en hensyntagende tankegang. Til det første udsagn er der en massiv og indiskutabel tilslutning. Hele 77 pct. af forældrene er meget enige, og lægges hertil de 20 pct., som er noget enige i for-muleringen, bliver den samlede tilslutning på 97 pct. Som ventet er forældrene derimod splittede, når det gælder holdningen til den tanke, at det i nogle tilfælde kan være det bedste ikke at sige hele sandheden. Hver sjette er meget enig, og knap en tredjedel er no-get enig. Alt i alt er næsten halvdelen af forældrene således overve-jende enige i synspunktet. Men næsten lige så mange er uenige.

Hver fjerde endda meget uenig.

I betragtning af den massive tilslutning til ærlighedsidealet (børn skal altid sige sandheden, når de bliver spurgt), er det bemærkel-sesværdigt, at der dog kan påvises signifikante forskelle i graden af tilslutning mellem forældre med en karriereorienteret – og en løn-arbejderlivsform. Inden for sidstnævnte gruppe er 85 pct. meget enige, hvorimod “kun” 72 pct. af forældrene med en karrierelivs-form kan udtrykke en så klar tilslutning til holdningen.

Forældrenes holdning til begrebet ansvarlighed blev belyst gennem to udsagn. Det ene, “børn skal lære, at når man er begyndt på no-get, gør man det også færdigt” samler tilslutning fra lidt under 90 pct. af forældrene, mens 6 pct. er uenige i denne holdning. De mange, som tilslutter sig synspunktet, fordeler sig med 55 pct., der er meget enige, og 32 pct., der blot er noget enige. Det skal

Tabel 4.4.

Forældres holdning til ærlighed og ansvarlighed i børneopdragelse. Procent.

Udsagn Meget Noget Hver- Noget Meget Ved I alt

enig enig ken uenig uenig ikke/

enig uoplyst

eller uenig Børn skal altid lære at sige

sandheden, når de bliver

spurgt 77 20 2 1 0 0 100

Børn skal lære, at det nog-le gange er bedre at tie

end at sige sandheden 16 31 9 18 26 0 100

Børn skal lære, at når man er begyndt på noget, gør

man det også færdigt 55 32 6 5 1 0 99

Børn skal lære at overhol-de overhol-de aftaler, overhol-de selv har

truffet 80 16 2 1 0 0 99

Børn skal vide, hvad de må

og ikke må 90 8 1 0 0 1 100

Kilde: SFI’s undersøgelse af Ansvar og værdier i børnefamilien. Oktober 1998.

Anm.: Tabellens procentgrundlag er samtlige 1.681 forældre, som er interviewet til undersøgelsen.

her bemærkes, at udsagnet ikke fortæller noget om, på hvis foran-ledning, man er begyndt på det, der under alle omstændigheder ønskes fuldført. Det kan være forældrene (eller en arbejdsgiver), som har udstedt en ordre, og enighed i udsagnet betyder i så fald, at børnene skal lære at efterkomme en ordre. Men det kan også betyde, at barnet blot skal lære at afslutte en opgave, ikke at give op på halvvejen, når problemerne melder sig.

Det andet udsagn inddrog som en forudsætning, at barnet selv havde været med til at tage beslutningen. Det lød: “børn skal lære at overholde de aftaler, de selv har truffet”. Denne gang er foræl-drenes tilslutning næsten total, idet hele 80 pct. er meget enige i udsagnet, og yderligere 16 pct. er noget enige. Den større grad af tilslutning, som opnås i dette tilfælde, må kunne tolkes på den måde, at medindflydelse forpligter. Selv om disciplin i almindelig-hed anses for en god eller i det mindste nødvendig egenskab, så er det muligt at skelne mellem pålagte og selvvalgte opgaver. Efter forældrenes opfattelse skal børn lære, at kravet til selvdisciplin er større, når man har været medbestemmende om det, der skal gøres.

Der er ikke forskel på fædres og mødres holdning til disse spørgs-mål. Opdeles derimod efter skoleuddannelse, finder vi, at forældre med kort skolegang (9. klasse) meget ofte (67 pct.) giver deres uforbeholdne støtte (meget enig) til lydighedsudsagnet (når man er begyndt på noget, gør man det også færdigt). En tilsvarende stærk tilslutning kommer kun fra 42 pct. af forældrene med stu-dentereksamen. Det er først og fremmest inden for denne uddan-nelsesgruppe, vi finder de relativt få forældre, som tager direkte afstand fra udsagnet. Forældre med en lønarbejderlivsform giver på samme måde forholdsvis hyppigt (65 pct.) deres fulde tilslut-ning til udsagnet om lydighed.

Opfattelsen, at man er forpligtet af de aftaler, man selv har været med til at indgå, giver forældrene som nævnt i helt overvældende grad deres tilslutning til. Alligevel er det muligt at nuancere bille-det en smule, ibille-det de bedst uddannede forældre kun for 71 pct.’s vedkommende er meget enige i udsagnet. Blandt forældre med kort skolegang er den tilsvarende andel 85 pct. Alt i alt er forældre med den længste skoleuddannelse (studentereksamen eller lignen-de) således mindre tilbøjelige til at ville foreholde deres børn, at de skal fuldføre de opgaver, de er i gang med. Uanset om disse er blevet dem pålagt eller de selv har været med til at aftale dem.

Antiautoritære strømninger har præget den pædagogiske debat i årtier, og gennem årene har denne linje sat sig tydelige spor i den

voksne befolknings holdning til børn og til opdragelse. På et eller andet tidspunkt må et så omfattende kursskifte nødvendigvis føre til en modreaktion, til at nogen stiller spørgsmålet, om vi nu er ved at gå for vidt. Er vi, i almindelig iver efter på alle områder at støtte en fri pædagogik, ved at overse et naturligt behov hos bør-nene for faste holdepunkter, noget de kan orientere sig efter? Er vi ved at blive så liberale, så forstående og accepterende over for vore børn, at det grænser til ligegyldighed? Er opdragelse, når det kom-mer til stykket, ikke at formidle og argumentere for sine holdnin-ger til, hvad der er rigtigt og forkert, at markere hvor grænsen mellem acceptabel og uacceptabel adfærd går? Omtrent sådan kunne et argument, der går mod strømmen, lyde. For at få et bud på forældrenes holdning til dette spørgsmål, blev de præsenteret for følgende udsagn: “børn skal vide, hvad de må og ikke må”.

Opbakningen til synspunktet er næsten total, idet 90 pct. erklærer sig meget enige og yderligere 8 pct. svarer, at de er noget enige i udsagnet. En sådan tilslutning er naturligvis kun mulig, når ud-sagnet bakkes op af begge køn. Vi kan dog pege på en lidt krafti-gere markering blandt mødre end blandt fædre. Ligeledes er til-slutningen mest udpræget blandt forældre med 9 års skolegang (95 pct. er meget enige og 4 pct. noget enige), og lidt mere forbe-holden blandt forældre med studentereksamen. Her er kun 83 pct. meget enige. På samme måde er tilslutningen til synspunktet stærkere blandt forældre med en lønarbejderlivsform (96 pct. er meget enige) end blandt de karriereorienterede forældre, hvor

“kun” 87 pct. er meget enige.

Besvarelsen af dette udsagn samt de tidligere nævnte vedrørende individuel frihed i opdragelsen synes at vise, at det store flertal af forældre går ind for en børneopdragelse, der sætter grænser og derved markerer, hvilke spilleregler der gælder, hvad der er god og dårlig adfærd. Med et udtryk, der er lånt fra arbejdslivet, kunne man måske sige, at forældrene ønsker at praktisere “synlig ledelse”

i forhold til deres børn.

Afslutningsvis skal det nævnes, at de tre udsagn, som her bruges til illustration af begrebet, ansvarlighed, kun dækker en del af de

mange facetter ved dette begreb. Eksempelvis vil det at gå ind og tage affære, når noget udvikler sig på en uhensigtsmæssig måde, dvs. tage et initiativ, påtage sig et ansvar for egen og evt. andres situation, tage ledelsen og give sig til at handle, være udtryk for en ansvarlig handlemåde. Det er imidlertid ikke den form for ansvar-lighed, de anførte udsagn belyser. Det drejer sig mere om noget, der også kunne beskrives med ord som pligtopfyldenhed og kon-sekvens.