Konflikter med personalet

I det store og hele er forældrene godt tilfredse med deres barns dagligdag i børnehaven. På spørgsmålet: Er der i det daglige over-ensstemmelse mellem dine ønsker til aktiviteter og pædagogik i den nuværende pasningsordning og det, der faktisk foregår?, har godt en tredjedel benyttet den mest positive svarmulighed: “ja, fuldstæn-dig”, mens lidt under halvdelen “i det væsentlige” er tilfredse.

Men der er dog også en lille femtedel, som tilkendegiver en vis utilfredshed. 13 pct. er “af og til ikke tilfredse” med aktiviteter og pædagogik, mens 5 pct. går så vidt som til at sige, at de “ret tit ikke er tilfredse”. Samtidig med, at institutionernes personale kan glæde sig over en bred kreds af tilfredse forældre, må de dog også erkende et problem, idet en mindre gruppe forældre ikke kan til-slutte sig den positive vurdering.

Fædre er også i forhold til dette spørgsmål mere forsigtige med at tilkendegive stærk tilfredshed, end mødre er. En kritisk stillingta-gen til børnehavens dagligdag forekommer lidt hyppigere blandt forældre med langvarig erhvervsuddannelse end blandt dem, der ingen uddannelse har.

Selv om forældrene stort set er tilfredse med barnets institution, kan der jo godt hen ad vejen være opstået konflikter, som

foræl-drene helst havde været foruden. Så er det, forældreansvaret skal stå sin prøve: fører utilfredsheden til handling? Et godt samarbej-de mellem forældre og institutionspersonale betysamarbej-der bl.a., at pro-blemer tages op og løses. Men er det ikke muligt at finde frem til noget, begge parter kan tilslutte sig, må forældrene overveje mere radikale udveje, som fx en flytning af barnet til en anden institu-tion. For at belyse omfanget af konflikter med personalet, blev forældrene spurgt: Har du eksempler på, at dit barn i nuværende eller tidligere pasningsordninger er blevet behandlet på en måde, som du ikke bryder dig om? Hver tredje (33 pct.) har svaret ja på spørgsmålet.

Er der baggrundsforhold, som kan forklare, hvorfor nogle foræl-dre hyppigere oplever problemer i forhold til deres barns institu-tion, end andre gør? En hypotese kunne være, at oplevelsen af konflikter navnlig forekommer blandt forældre med ideer om børneopdragelse, der afviger fra de gængse normer, som institu-tionerne nødvendigvis må følge for ikke at komme i konklikt med flertallet af deres brugere. Analysen har inddraget såvel faktuelle som holdningsvariable. Det er bemærkelsesværdigt, at kun den faktuelle variabel, erhvervsuddannelse, giver et statistisk signifi-kant udslag. Forældre, som har oplevet kontroverser med deres barns institution, findes hyppigere (42 pct.) inden for gruppen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse og mindre hyppigt (22 pct.) blandt forældre uden erhvervsuddannelse.

De forældre (ca. 130 personer), som gav udtryk for, at de havde oplevet problemer med den måde, personalet behandlede deres barn på, blev herefter spurgt, hvad de gjorde ved det. En mindre andel på 14 pct. havde ikke gjort noget ved det, fordi de (trods alt) anså det for et mindre problem eller, måske fordi de ikke magtede at gøre noget ved det. Flertallet (56 pct.) havde dog fore-lagt problemet for personalet, som i de fleste tilfælde (44 pct.) lo-vede at tage mere hensyn til forældrenes ønsker. Man kan altså sige, at lidt under halvdelen af de forældre, som på et tidspunkt var løbet ind i problemer omkring institutionens behandling af deres barn, havde fået løst problemet på en tilfredsstillende måde:

Tabel 5.5.

Har du eksempler på, at dit barn i nuværende eller tidligere pasningsordninger er ble-vet behandlet på en måde, som du ikke bryder dig om? Opdelt efter IP’s erhvervsud-dannelse. Procent.

Erhvervsuddannelse Ja Nej I alt Antal

Ingen erhvervsuddannelse 22 78 100 98

Lærlingeuddannelse 35 65 100 132

Kort uddannelse (<3 år) 24 76 100 68

Mellemlang/lang videregående

uddannelse 42 58 100 141

I alt 33 67 100 422

Kilde: SFI’s undersøgelse af Ansvar og værdier i børnefamilien. Oktober 1998.

Anm.: Tabellens samlede procentgrundlag er inkl. forældre med uoplyst erhvervsuddannelse.

personalet var herefter mere lydhørt over for forældrenes ønsker.

Men der var også 12 pct., som mente, at deres henvendelse til institutionen havde været resultatløs. Endelig var der en femtedel (21 pct.), som havde draget den vidtgående konsekvens at flytte deres barn til en anden institution.

Den mest vidtgående tolkning af forældrenes besvarelser vil være at se det som udtryk for manglende ansvarlighed, hvis de opgav at gøre noget ved problemet eller anså egen henvendelse for resultat-løs, uden at dette i øvrigt førte til yderligere handling i form af in-stitutionsskift. I så fald har op mod hver fjerde familie med pro-blemer i forhold til institutionen (det svarer til under 10 pct. af samtlige familier med børn i dagpasning) undladt at leve op til deres forældreansvar. Den enkelte familie kan imidlertid have fle-re grunde til at fofle-retrække andfle-re fle-reaktionsmønstfle-re. I nogle kom-muner kan det være meget vanskeligt at komme igennem med et institutionsskift, og på grund af barnets alder eller flytteplaner i familien kan der være tale om, at barnet under alle

omstændighe-der snart skal holde op i institutionen. Der forekommer således at være større grund til at hæfte sig ved hovedkonklusionen, nemlig at det store flertal af forældre, som har haft problemer i forhold til institutionen, (efter eget udsagn) har levet op til deres forældrean-svar ved at handle, primært: samarbejdsorienteret, og hvis det ikke førte til noget: ved at søge nye græsgange til deres barn.