Lokalisering og familietyper

Befolkningens holdninger og kulturelle adfærd har tidligere kunnet påvises at være påvirket af regionale og

urbaniseringsmæs-sige forhold (Kühl m.fl., 1966). Men det er også dokumenteret, at der i de seneste årtier er sket en betydelig udligning i så henseende mellem by og land (Fridberg, 1994). Det er således et åbent spørgsmål, om vi i denne undersøgelse vil finde, at familiernes forskellige geografiske lokalisering spiller en selvstændig rolle for deres værdier og holdninger i ansvarsdiskussionen.

Undersøgelsen baseres på interview med knap 1.700 familier. Når disse skal beskrives ud fra regionale forhold, kan det være nyttigt at betragte landet som bestående af to hovedområder: Øst- (dvs.

Øerne) og Vestdanmark (dvs. Jylland). Inden for hvert af de to områder kan så yderligere udskilles et centerområde, som på øerne er Hovedstadsregionen (dvs. Københavns og Frederiksberg Kom-muner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter), og i Jylland er Århus Amt. Herefter fremstår følgende geografiske regio-ner: 1. Hovedstadsregionen (33 pct.), 2. Øerne i øvrigt (21 pct.), 3. Århus Amt (13 pct.) og 4. Jylland i øvrigt (34 pct.). Procenttal-lene angiver, hvor stor en andel af de interviewede børnefamilier, der hører hjemme i de nævnte regioner.

Man kan også placere familierne efter lokalområdets karakter. Har det storbyens karakteristika, eller er der tværtimod tale om et landområde? Hver tiende familie i denne undersøgelse bor i et hus på landet, og ca. 7 pct. i et småbyområde med mindre end 200 indbyggere. Når vi i det følgende skelner mellem “familier på lan-det” og “byfamilier” er det denne bystørrelse, som ligger til grund for grænsedragningen. Familier, som bor i småbyer eller i rene landdistrikter, regnes som boende på landet, og alle andre regnes for byfamilier. Det vil sige, at hver sjette af undersøgelsens familier bor på landet; resten i byerne. Andelen, som bor på landet, varierer kraftigt mellem de fire geografiske regioner. Således bor kun 4 pct.

af Hovedstadsregionens familier på landet; i Århus Amt drejer det sig om noget flere (13 pct.). På Øerne i øvrigt (28 pct.) og i resten af Jylland (26 pct.) findes de største andele af familier på landet.

De familier, som indgår i undersøgelsen, er udvalgt via et af fami-liens børn (født 1983-1995). De interviewede forældre er med

andre ord udvalgt indirekte, som tilhørende et af de udvalgte børns familie. En sådan familie kan enten være en kernefamilie, dvs. en familie hvor barnet bor sammen med begge sine biologi-ske forældre, eller det kan være en sammenbragt familie, hvor en af de biologiske forældre er blevet erstattet af en stedfar eller -mor – eller der kan være tale om en enlig far eller mor. Det vil så ty-pisk være moderen, der bor sammen med barnet. Enlige fædre er der ikke ret mange af. En følge heraf er, at datamaterialet, når det opdeles på køn, rummer flere interview med mødre (ca. 60 pct.) end med fædre (ca. 40 pct.).

Samtlige danske børnefamilier fordelte sig i 1995 med ca. 81 pct.

parfamilier og 19 pct. enlige. Også i vor undersøgelse udgør fami-lierne med kun én voksen ca. 19 pct., altså svarende til landsgen-nemsnittet.

Der skulle i hver familie interviewes én forælder. I familier med en enlig forsørger (typisk en enlig mor), gav valget af interview-person sig selv. I parfamilierne skulle det hver anden gang være moderen og hver anden gang faderen. Det fremgår imidlertid af tabel 3.1, at der i parfamilier er interviewet flere mødre end fædre.

Hvorfor nu det? Før familien blev kontaktet med henblik på del-tagelse i undersøgelsen, var det fastlagt, hvem af de to forældre til det udvalgte barn, der skulle interviewes. Det skete på grundlag af oplysninger i det centrale personregister, som ikke altid vil afspejle den virkelighed, intervieweren møder, når familien kontaktes. I nogle tilfælde fremgår det ikke af registeret, at den eneste biologi-ske forælder, som bor sammen med barnet, har en (ny) samlever, dvs. en person, som uden at være gift med forælderen har en for-ældrefunktion i forhold til barnet. En sådan familie forventedes ud fra registeroplysningerne kun at have én forsørger, der så auto-matisk blev udvalgt til deltagelse i undersøgelsen. Efterfølgende (ved interviewingen) viste det sig imidlertid, at nogle af de “enlige forsørgere” havde en samlever og således tilhørte en parfamilie.

Man kan sige det på den måde, at nogle enlige (fortrinsvis mødre) som konsekvens af det, de oplyste ved interviewingen, i tabel 3.1

Tabel 3.1.

De medvirkende familier opdelt efter geografisk region. Fordelt efter køn og familietype.

Procent.

Hovedstads- Øerne i Århus Amt Øvrige

regionen øvrigt Jylland

Region: I alt

Parfamilie, mand 35 41 37 39 37

Parfamilie, kvinde 40 38 44 50 43

Enlig, mand 3 3 1 2 2

Enlig, kvinde 23 19 17 11 17

I alt 101 101 99 102 99

Procentgrundlag 551 348 210 572 1.681

Kilde: Socialforskningsinstituttets undersøgelse af Ansvar og værdier i børnefamilien. Oktober 1998.

er blevet flyttet over til gruppen af parfamilier. Dette forhold samt den omstændighed, at gennemførelsesprocenten var lidt højere blandt kvinder (70 pct.) end blandt mænd (68 pct.), forklarer, at datamaterialet rummer lidt flere interview med mødre i parfamili-er end med fædre fra parfamiliparfamili-er.

Enlige forsørgere bor andre steder end parfamilier. Således udgør enlige forsørgere en langt større andel af familierne i Hovedstads-regionen end i det øvrige Jylland (uden for Århus Amt). Man kan også sige det på denne måde: Mens en tredjedel af samtlige børne-familier er hjemmehørende i Hovedstadsregionen, gælder det for enlige mødre, at 43 pct. af denne gruppe bor i regionen. Det øvri-ge Jylland, som også rummer en tredjedel af samtliøvri-ge børnefamili-er, er til gengæld kun hjemsted for 21 pct. af de enlige mødre i undersøgelsen. Opdeles familierne efter, om de bor i byområder eller på landet, viser det sig, at ca. 80 pct. af parfamilierne bor i byerne, mens den tilsvarende andel for enlige forsørgere er 92 pct.

Undersøgelsens familier er kendetegnet ved at have mindst ét hjemmeboende barn, som er født i perioden 1983-95, hvilket på interviewtidspunktet (oktober 1998) svarede til, at de yngste børn var knap 3 år gamle, og de ældste knap 16 år. Familien vil ofte have mere end det ene barn, som gav anledning til udvælgelsen.

60 pct. af de udspurgte familier har mere end ét barn. Ifølge den officielle statistik over børnefamilier har kun lidt over halvdelen (ca. 52 pct.) flere børn. En væsentlig grund til, at andelen af fler-børnsfamilier er noget større i vor undersøgelse, er de snævrere al-dersgrænser, som er sat for vor population af børnefamilier. En del familier med 0-2-årige børn vil kun have dette ene barn, gan-ske enkelt fordi de endnu ikke har fået deres andet barn. Da den officielle statistik definerer børn som personer under 18 år, vil samtidig en del familier med flere, store børn, hvoraf dog kun det yngste er under 18, i statistikkens forstand blive opfattet som en étbarnsfamilie. Det er ikke tilfældet i vor undersøgelse.

Antallet af børn i parfamilier er større end det tilsvarende antal børn i familier med en enlig forsørger (mor eller far). Tre ud af fire parfamilier i denne undersøgelse har således flere børn (den sidste fjerdedel har kun ét barn). Heroverfor står, at kun godt 40 pct. af de enlige forsørgere har flere børn. Flertallet (ca. 60 pct.) af denne gruppe har kun ét barn.

Da de helt unge familier med første barn under 3 år ikke indgår i denne undersøgelse, vil forældrenes alder også gennemgående væ-re lidt højevæ-re end den er, når forældvæ-renes alder i samtlige landets børnefamilier bruges som sammenligningsgrundlag. I vor under-søgelse er 30 pct. af forældrene under 35 år gamle, mens det er tilfældet for hele 36 pct. blandt samtlige børnefamilier. Det opve-jes af en større andel 35-44-årige i vor undersøgelse (50 pct.) end blandt samtlige børnefamilier (44 pct.).

En lille tredjedel (30 pct.) af familierne har ét eller flere børn i børnehavealderen (3-5 år); knap halvdelen (48 pct.) har mindst ét barn i sfo-alderen (dvs. skolesøgende børn under 10 år – født i 1989 eller senere). Endelig har lidt over halvdelen (55 pct.) af fa

milierne store skolebørn, som er født i perioden 1983-88. Det er disse 10-15-årige, som selv er blevet interviewet til undersøgelsen.

Opgjort som her vil det bemærkes, at summen af procenterne overstiger 100. Det skyldes, at nogle familier har børn i flere al-dersgrupper og således indgår i flere delmængder af det samlede materiale.