Initiativ og konkurrence

Den individuelle frihed, fraværet af begrænsninger, kan ses som forudsætning for, at mennesker kan tage initiativ. Vi har set, at flertallet af moderne forældre mener, der må være grænser for,

hvor stort et personligt råderum deres børn skal gives i opdragel-sen. Betyder det så også, at forældrene ser negativt på initiativ?

Nej, slet ikke. En stor majoritet på 75 pct. af forældrene er enige i det synspunkt, at “børn skal altid belønnes, når de udviser initia-tiv”. En lille femtedel er til gengæld uenige.

Hvor langt skal forældrene gå i bestræbelserne på at tilskynde de-res børn til en bestemt adfærd? Skal man lade fremskridtene kom-me af sig selv, når barnet er modent dertil – eller er det i orden at skubbe bagpå for derved at forcere en udvikling? Udsagnet: “børn skal presses til at yde mere end de selv gerne vil” skulle belyse den-ne problemstilling. To ud af tre forældre er ikke enige i udsagden-net, dvs. de finder det forkert at presse deres barn. På den anden side kan hver fjerde forælder give sin (moderate) tilslutning til dette synspunkt.

Ordet, presse, har i manges ører en negativ klang. Det skal tages i betragtning, at vi med et andet ordvalg sandsynligvis ville have opnået en anden fordeling af svarene. Hvis der fx i stedet for

“pres” havde stået “mildt pres” ville antallet af forældre, der er-klærer sig uenige i udsagnet, formentlig have været mindre.

En samlet tolkning af svarene på de to udsagn kan være, at foræl-dreflertallet finder det godt, at deres børn udviser selvstændighed ved at tage initiativer og dermed udvikler sig. Men det skal kom-me af sig selv. Forældrene skal absolut ikke begynde at presse de-res børn til noget, før de er parate til det.

Fædrene er hyppigere end mødrene af den holdning, at man skal belønne børnene, når de udviser initiativ. Når det gælder at lægge afstand til udsagnet om, at børn godt må presses, er der derimod ikke forskel på de to køns holdning. Opdeles forældrene i stedet efter deres skoluddannelse, er det i forhold til udsagnet om, at

“børn skal presses til at yde mere end de selv gerne vil”, vi finder en vis forskel. Forældre med højst 9 års skolegang tager kraftigst afstand fra denne holdning.

Tabel 4.2.

Forældres holdning til udsagn om initiativ og konkurrence i børneopdragelse. Procent.

Udsagn Meget Noget Hver- Noget Meget Ved I alt

enig enig ken uenig uenig ikke/

enig uoplyst

eller uenig Børn skal altid belønnes,

når de udviser initiativ 35 40 7 14 4 0 100

Børn skal presses til at yde

mere, end de selv gerne vil 3 23 8 26 39 0 99

Det er sundt for børns udvikling at konkurrere

indbyrdes i sport og spil 28 38 16 13 5 1 100

Man skal begrænse kon-kurrencen mellem børn

mest muligt 17 27 17 27 11 0 99

Kilde: SFI’s undersøgelse af Ansvar og værdier i børnefamilien. Oktober 1998.

Anm.: Tabellens procentgrundlag er samtlige 1.681 forældre, som er interviewet til undersøgelsen.

Forældre med en karriereorienteret livsform adskiller sig fra andre forældre ved ikke så hyppigt som disse at være uenige i udsagnet om, at børn skal presses til at yde mere, end de selv gerne vil.

Indstillingen til, om det er godt eller skidt at lade børn konkurre-re indbyrdes, blev belyst ved to udsagn, hvoraf det ene var formu-leret i positive vendinger og sigtede konkret imod sport og spil (“det er sundt for børns udvikling at konkurrere indbyrdes i sport og spil”). Det andet var givet en negativ formulering og sigtede mere generelt på konkurrenceelementet (“man skal begrænse kon-kurrencen mellem børn mest muligt”). Som det fremgår af tabel 4.2 er konkurrence et af de temaer, der deler forældregruppen

rent holdningsmæssigt. To tredjedele er i varierende grad enige i, at konkurrenceelementet kan indvirke positivt på børnenes udvik-ling. Men en lille femtedel er uenige heri. Og så er der næsten lige så mange, som ikke rigtig ved, hvad de skal svare. De er hverken enige eller uenige.Man kunne herefter forvente, at det flertal på to ud af tre forældre, som kan se noget positivt i at lade børnene konkurrere indbyrdes, ville tage afstand fra udsagnet om, at kon-kurrence mellem børn skal begrænses mest muligt. Det gør kun 38 pct. af forældrene. Samtidig erklærer lidt flere (44 pct.) sig enige i udsagnet.

De to udsagn om konkurrencens gavnlige eller skadelige indfly-delse ser mænd og kvinder temmelig forskelligt på. Fædrene er noget hyppigere (74 pct.) end mødrene (61 pct.) tilhængere af at lade børnene konkurrere indbyrdes i sport og spil, hvorimod mødrene tydeligst af de to køn går ind for, at man skal begrænse konkurrencen mellem børn mest muligt. Ja, faktisk er der her tale om, at de to køns “flertal” trækker i hver sin retning. Fædre tager således hyppigere afstand fra (47 pct.) end tilslutter sig (36 pct.) synspunktet, hvorimod mødre med 50 pct. hyppigere tilslutter sig end tager afstand fra (32 pct.) den konkurrencebegrænsende hold-ning.

Når forældrene opdeles efter skoleuddannelse, ses en tydelig for-skel i graden af tilslutning til det sunde i, at børn konkurrerer indbyrdes i sport og spil. 39 pct. af forældrene med 9 års skole-gang er meget enige i udsagnet, hvorimod kun halvt så mange (19 pct.) af forældrene med studentereksamen erklærer sig for meget enige. Normalt anses konkurrence for at gavne de stærke. Umid-delbart kan det derfor synes overraskende, at de almindeligvis så ressourcestærke forældre med en studentereksamen i bagagen er mindre tilbøjelige til at ville lade deres børn konkurrere indbyr-des, end de forældre, som traditionelt anses for ressourcesvage, dem med kort skolegang, er. Pointen kan være, at det er konkur-rence i sport og spil, der spørges til, og det er et område, hvor de bogligt intellektuelle ressourcer ikke nødvendigvis kommer til udfoldelse. Tværtimod kan det ses som et felt, hvor bogligt svage,

praktisk orienterede børn kan gøre sig gældende. Set i det lys er det endvidere forståeligt, at det andet, mere generelt udformede udsagn om konkurrence, “man skal begrænse konkurrencen mel-lem børn mest muligt”, hyppigst finder stærk tilslutning blandt forældre med kort skolegang. Her er der ikke tvivl om, at konkur-rencen også gælder de områder i livet, hvor de boglige og velud-dannede står med en række trumfer på hånden.

Der er endvidere en klar sammenhæng mellem forældrenes livs-form og holdningen til at begrænse konkurrencen mellem børn mest muligt. Forældre med en karrierelivsform er hyppigere end gennemsnittet uenige i synspunktet, hvorimod forældre med en lønarbejderlivsform hyppigere er enige. Holdningen til at lade børn konkurrere indbyrdes i sport og spil er derimod ikke signifi-kant forskellig blandt de forskellige livsformsgrupper.

En sammenhængende forklaring på de tilsyneladende modstrid-ende holdninger til konkurrence, kunne være, at der blandt foræl-dre (og vel dermed i befolkningen som helhed) er en betydelig modstand mod konkurrence i generel forstand (mellem børn i skolen, mellem lønmodtagere på arbejdsmarkedet etc.), men at der samtidig er velafgrænsede områder, hvor konkurrenceelemen-tet er acceptabelt (fx i sport og spil).