Hvor søger forældrene støtte?

Holdninger er vi ikke født med, det er noget, vi hver især har er-hvervet os – gennem et langt livs mere eller mindre passive tileg-nelse af en uendelig række af påvirkninger, eller for nogle hold-ningers vedkommende: på bestemte tidspunkter som resultat af skelsættende begivenheder eller af en aktiv og formålsrettet søge-proces. De fleste forældres holdninger til børneopdragelse vil være et miks af overleverede forældreholdninger (sådan gjorde mine forældre, det vil jeg også gøre) og holdninger skabt af forskellige former for sagkundskab. Men blandingen kan tage sig meget for-skellig ud, alt efter hvilke grupper af forældre vi vælger at fokusere på. For at få et billede af, hvad eller hvem nutidens forældre støt-ter sig til i spørgsmål om børneopdragelse, blev de stillet følgende spørgsmål: Hvorfra henter du mest viden og inspiration om børneop-dragelse? Jeg vil nu nævne en række mulige kilder og bede dig pege på de tre vigtigste. Af tabel 4.5 fremgår, hvilke 12 kilder, der kunne vælges imellem og, hvor hyppigt den enkelte mulighed blev nævnt.

Behovet for at få suppleret sin viden om børneopdragelse kan dels være af generel karakter (man har altid brug for at blive klogere), dels kan det være et akut behov for råd, der kan hjælpe til løsning af et konkret problem. Der er ikke skelnet mellem de to behovsty-per. Forældrene er blot spurgt om, hvilke personer eller medier de støtter sig til, når de har brug for mere viden om emnet.

Den klart vigtigste kilde er venner og bekendte, som nævnes af 62 pct. Derefter følger den interviewedes egne forældre med 37 pct.

Uanset om det er mødre eller fædre, som blev interviewet, har de

Tabel 4.5.

Hvorfra henter forældre mest viden og inspiration om børneopdragelse? Opdelt efter køn.

Mand Kvinde

Køn: I alt

Læser bøger om emnet 19 36 29

Læser aviser/ugeblade 22 23 22

Ser tv-programmer 19 16 17

Egne forældre 37 38 37

Svigerforældre 14 7 9

Søskende 30 22 25

Anden familie 24 18 20

Venner og bekendte 61 63 62

Personale i daginstitution 21 25 24

Skolelærer 18 20 19

Læge, sundhedsplejerske 7 14 11

Andre i offentligt system 3 4 4

Procentgrundlag 668 1.013 1.681

Anm.: SFI’s undersøgelse om Ansvar og værdier i børnefamilien. Oktober 1998.

med samme hyppighed peget på disse to kilder. Sådan forholder det sig imidlertid ikke, når vi ser på de næstfølgende tionskilder. For mødre er bøger om emnet en lige så vigtig informa-tionskilde, som egne forældre. 36 pct. af mødrene har peget på bøger, som en af de tre vigtigste kilder. Blandt fædre er den til-svarende andel blot 19 pct. Omvendt har fædrene sat egne eller

ægtefælles søskende højt på listen, idet denne gruppe nævnes af 30 pct. af fædrene (men kun af 22 pct. af mødrene).

Ovennævnte kan sammenfattes på denne måde: forældre støtter sig først og fremmest på familien og den nærmeste omgangskreds, når det drejer sig om børneopdragelse. Mødrene gør dog også i betydeligt omfang brug af en anden type informationskilde, idet de læser bøger om emnet.

Mens bøger i udpræget grad er et medie, som kvinder benytter sig af, forholder det sig anderledes med aviser og ugeblade samt tv-me-diet. Disse kilder peger fædre i lige så høj grad som mødre på; for tv’s vedkommende ligger fædrenes andel endog lidt højere end mødrenes.

Den tredje type af informationskilde, som forældrene har til rå-dighed, udgøres af de forskellige grupper af sagkyndigt personale, som forældrene kommer i berøring med vedr. deres børn: læge og sundhedsplejerske, daginstitutionspersonale, skolelærere etc. Kon-takten til sådanne personalegrupper er knyttet til bestemte perio-der i barnets liv, hvorimod familie og øvrig bekendtskabskreds består uanset barnets alder. Når man skal vurdere de sagkyndiges relative betydning som rådgiver og informationskilde, vil det der-for være mest hensigtsmæssigt at se på spørgsmålet inden der-for den relevante forældregruppe. Hvor hyppigt nævnes fx personale i dag-institution blandt forældre, der faktisk har et barn i førskolealderen?

Ses alene på den forældregruppe, som for tiden har mindst ét barn i børnehavealderen, fremstår venner og bekendte (med 60 pct.) som den vigtigste inspirationskilde. Dernæst følger med lige stor hyppighed egne forældre samt personale i daginstitution mv. (ca. 40 pct.). For mødrenes vedkommende rangerer endvidere bøger på dette niveau (40 pct.).

Blandt den relativt store gruppe af forældre med ét eller flere børn i skolealderen er venner og bekendte (62 pct.) så langt den vigtigste kilde til viden og råd om børneopdragelse. Godt og vel hver tredje

(36 pct.) nævner egne forældre, mens omtrent hver fjerde forælder angiver, at bøger (især nævnt af mødre), søskende, skolelærer eller aviser/ugeblade er en af de tre vigtigste kilder.

Når forældrene opdeles efter deres egen skoleuddannelse, viser det sig, at forældre med den længste skoleuddannelse (student/hf) i langt højere grad end forældre med kortvarig skoleuddannelse (9.

klasse) benytter de trykte medier (bøger samt aviser og ugeblade) til at skaffe sig viden og inspiration om børneopdragelse. Til gen-gæld støtter forældre med den korteste skolegang i bagagen sig hyppigere end gennemsnitligt til tv-mediet og samtaler med egne forældre.

Opdeles forældrene efter uddannelsesniveau, ses en klar forskel med hensyn til hvor hyppigt de trykte medier angives som en vig-tig informationskilde. Forældre med en mellemlang eller lang vi-deregående uddannelse (de mest boglige uddannelser) nævner dobbelt så hyppigt som forældre med en lærlinge- eller slet ingen uddannelse, at de trykte medier spiller en vigtig rolle. Omvendt spiller egne forældre og skolelærer en relativt vigtigere rolle for sidstnævnte forældregruppe end for de veluddannede.

De knap 1.400 forældre, som kan indplaceres efter livsform, sva-rer ikke helt ens på spørgsmålene. Således orientesva-rer forældre med stærke træk af lønarbejderlivsformen sig forholdsvis hyppigt gen-nem familienetværket, (sviger)forældre og søskende, og de benyt-ter ligeledes tv-mediet hyppigere end andre. Til gengæld er læs-ning af bøger og ugeblade samt venner og bekendte ikke så hyppig en vej til information for forældre, der har en lønarbejderlivsform.

Forældre med stærke træk af den karriereorienterede eller selv-stændige livsform forholder sig omvendt. De betjener sig for-holdsvis hyppigt af trykte medier samt venner og bekendte. Til gengæld spiller egne forældre samt tv-programmer ikke så stor en rolle for disse forældre.

Meningerne om, hvordan børn skal opdrages, har gennem tiderne ændret sig mærkbart. Nye teorier opstår og debatteres blandt

fag-folk, hvorefter tankerne spredes til befolkningen gennem trykte og elektroniske medier samt ved mundtlig overlevering. Når det dre-jer sig om hastigheden, hvormed ny viden massespredes, kan sidstnævnte formidlingsform ikke hamle op med de førstnævnte.

Vi har set, at forældre som hovedregel støtter sig meget til råd og vink om børneopdragelse fra nærtstående familiemedlemmer, fx egne forældre. Specielt bedsteforældrene kan formodes at videre-give viden, som måske var ny, da de selv havde børn i den alder, men som nu snarere er udtryk for en traditionel visdom. Omvendt vil de trykte og elektroniske medier hyppigt søge at bringe den ny-este viden til torvs. Vi vil med andre ord forvente, at mennesker, som orienterer sig flittigt ved hjælp af bøger, aviser og ugeblade samt radio- og tv-programmer, alt andet lige vil have synspunkter, der er mere moderne end dem, forældre, der næsten udelukkende lytter til familienetværket, har.

På baggrund af denne opfattelse af, gennem hvilke kanaler hhv.

den traditionelle og moderne visdom formidles, kan vi drage den slutning, at der bør være en tendens til, at forældre med en karri-ereorienteret eller selvstændig livsform har mere moderne hold-ninger til børneopdragelse, mens forældre med en stærk lønarbej-derlivsform har mere traditonsbundne synspunkter. Det kan så tilføjes, at det svarer meget godt til selvforståelsen blandt menne-sker, hvis livsform er karriereorienteret. De opfatter sig selv som moderne mennesker.