Tema 8: Samarbejde – forståelse af samarbejdet

Indledningsvis til analysen af professionsidentiteters påvirkning på samarbejdet er det inte-ressant at undersøge, hvordan de to faggrupper italesætter samarbejdet mellem professio-nerne.

Obstetrikerne er overordnet set enige om, at de to faggrupper har et godt samarbejde, og udtrykker det ved udsagn som:

”…jeg synes på denne her afdeling er der jo utrolig god team spirit”

(obst 2)

”Sådan helt generelt synes jeg faktisk, vi har et rigtig godt samarbejde…”

60 (obst 4)

Specifikt i forhold til området graviditet efter termin udtrykker en obstetriker, at det, at der ikke er samarbejdsvanskeligheder, kan ses som et udtryk for, at der er en fælles forståelse af risikobegrebet.

”Men jeg synes ikke, vi har det [samarbejdsudfordringer og konflikter] så meget mere. Netop fordi vi nu ligesom har en fælles holdning til, hvad der er risiko” (obst. 6)

Det ovenstående udsagn om fælles forståelse af risiko er interessant set i forhold til det, der blev fundet kap. 3. Her viste vi, at der er stor forskel på, hvordan henholdsvis jordemødre og obstetrikere forholder sig til og forstår risiko i forhold til graviditet efter termin. Hvis obste-trikergruppen oplever, at den primære årsag til, at der ikke er samarbejdsvanskeligheder er, at der er en fælles forståelse af risiko, stemmer det ikke overens med det vi viste, nemlig at de to grupper ikke har samme holdning til risiko. Det kan tyde på, at obstetrikeren ikke er bevidste om, at jordemødrene ikke forstår risiko på samme måde som dem.

Obstetrikeren udtrykker, at der ikke er samarbejdsudfordringer mere, hvilket tyder på, at der er sket en udvikling på området, og at der på et tidligere tidspunkt har været samar-bejdsudfordringer. Denne udvikling kan relateres til uenigheden omkring indførslen af den nye procedure, hvilket der vendes tilbage til i 4.2.3.

Obstetrikeren relaterer det positive samarbejde til, at der er en fælles forståelse af risiko. Til sammenligning hermed siger en jordemoder:

”For det er jo virkelig her, at vi ligesom clash´er lidt sådan som faggrupper sådan normalitetsmæssigt, ik´ også? …. I forhold til at vi [jordemødrene]

gerne vil have, at de går i gang af sig selv… ..[…]…og lægerne tænker, hvor-dan tør hun dog gå [over tiden]…og det er altså risikotænkende.” (jdm. 2)

Jordemoderen synes, i modsætning til obstetrikeren, at de to faggrupper er uenige. Hun relaterer det til det normalitet. De to grupper tænker forskelligt i forhold til, hvordan de betragter normalitet. Citatet viser, at jordemoderen ikke oplever, at obstetrikere og jorde-mødre har samme forståelse af normalitet og risiko, hvilket skaber konflikter mellem de to faggrupper. Dette står i direkte kontrast til obstetrikerens beskrivelse af, at der hersker en

61 fælles forståelse af risiko inden for området graviditet efter termin. Hvis obstetrikere og jor-demødre ikke har samme forståelse af centrale begreber, og hvorvidt der er vanskeligheder i samarbejdet omkring graviditet efter termin, kan det skabe barrierer i form af manglende forståelse for den anden faggruppes udfordringer på flere niveauer. Her eksemplificeret ved enighed/uenighed om forståelse mellem faggrupperne og om der er samarbejdsudfordrin-ger eller ej.

Jordemødrene udtrykker sig dog overordnet ligeledes positivt omkring samarbejdet. Under samtale om samarbejdet italesætter jordemødrene, hvordan de oplever sig mødt af obste-trikerne i forbindelse med eventuelle uenigheder omkring graviditet efter termin. Et eksem-pel på dette er følgende citat:

”Jeg tænker, generelt er de [obstetrikerne] lydhøre over for, hvad vi [jorde-mødrene] siger, og man kan sagtens tage noget op til konferencen eller et eller andet uden at skulle være bange for at blive skudt ned…[…].. Jeg føler mig hørt….” (jdm. 8)

Jordemoderen føler sig hørt, hvis hun byder ind med en tilgang, der ikke lægger sig op ad den, som obstetrikerne har. Hun oplever, at man som jordemoder kan byde ind med forslag og tiltag uden at skulle være bange for, at det er ildeset, eller at det bliver negligeret. Dette skal ses i forhold til, at jordemoderen her specifikt beskriver, hvordan det opleves på konfe-rencerne. Konferencer er et obstetrisk forum, hvor obstetrikere diskuterer og tager beslut-ninger omkring behandlingsforløb. Det kan tolkes af udsagnet, at jordemoderen ikke tager forgivet, at hendes tilgang accepteres. Set i forhold til at jordemødrenes tilgang i systemet er udfordret i højere grad end obstetrikernes, som vist i social praksis-dimensionen (3.3.4 og 3.3.5), så oplever jordemødrene til trods for dette, at deres tilgang kan blive imødekommet, hvilket betragtes som et godt grundlag for det tværprofessionelle samarbejde.

Begge grupper oplever udfordringer i samarbejdet, trods det at det omtales positivt af både jordemødre og obstetrikere. I de følgende to afsnit behandler vi to af de udfordringer grup-perne beskriver som mest betydningsfulde i forhold til samarbejdet.

Differentieret holdning i obstetrikergruppen

62 Jordemødrenes samtale omkring udfordringer omhandler primært, at der er varieret hold-ning til graviditet efter termin blandt obstetrikerne, samt at besluthold-ninger, der tages i forhold hertil, afhænger af, hvilken obstetriker der er i vagt.

En jordemoder fortæller:

”Det er ikke sådan, at du kan tage vores obstetrikere og så sige, at de har en klar holdning omkring det, for det har de altså ikke. De er meget uenige.”

(jdm 7)

Jordemødrene beskriver frustration over dette, da det er svært at informere kvinderne or-dentligt, når der ikke er en fælles holdning. Derudover er det udfordrende for samarbejdet, da en beslutning den ene dag kan skabe konflikt med den vagthavende obstetriker, mens den samme beslutning den næste dag kan tages uden diskussion. Fra jordemødrenes per-spektiv mangler der altså ikke kun fælles holdning i hele afdelingen men også internt i ob-stetrikergruppen.

Jordemødrene initierer samarbejdet

Obstetrikernes samtale omkring problematikker i forhold til samarbejdet drejer sig omkring det dilemma, obstetrikerne står i, ved at have det overordnede ansvar for fødegangen og patienterne, men ikke kunne have det fulde overblik. Herunder er et problem, at det er jor-demødrene der står inde på stuerne med den primære kontakt til patienterne. At dette kan have konsekvenser for samarbejdet vises i følgende citat:

”…altså vi kan kun have samarbejde, når jordemoderen initierer det. Det er jo en underlig måde at have et samarbejde på. Det som nogle steder er……det føles mærkeligt som læge, og med den erfaring jeg har som læge, mener jeg det er uhensigtsmæssigt” (obst 6)

Obstetrikeren mener, det er uhensigtsmæssigt, at samarbejdet omkring en fødende baseres på, at det er jordemoderen, der skal tilkalde obstetrikeren ved behov for dennes kompeten-cer. Det tyder på, at obstetrikerne ser sig selv som ansvarlige, også for det der foregår, før en patologisk tilstand indtræder. Det kan forstås ud fra, at obstetrikerne tænker i potentiel risiko, og der for fokuserer på risikoen for, at et ukompliceret forløb udvikler sig patologisk.

63 I sammenhæng hertil kan det også forstås, hvorfor jordemødrene ikke taler om dette som en udfordring i samarbejdet, da de betragter forløbet på fødestuen som ukompliceret og ikke har fokus på den potentielle risiko, før der er tegn herpå.

Ovenstående diskuteres i kap. 5. Nedenfor skal vi undersøge dannelse af professionsidenti-teter hos obstetrikerne og jordemødre.