Metodiske overvejelser og fremgangsmåde

I dette kapitel vil vi redegøre for metodiske overvejelser og de konkrete fremgangsmåder vi har brugt i forbindelse med indsamling af empiri.

2.2.1 Fokusgrupper

Vi har valgt en kvalitativ tilgang til dataproduktionen med fokusgrupper³ som metode til ind-samling af empiri. Fokusgrupper producerer data på gruppeniveau om et bestemt fokuseret emne, som er valgt af undersøgeren. Herigennem kan der fås viden om gruppers interakti-oner og normer, og karakteristika ved meninger og erfaringer kan undersøges (Halkier, 2015:137-39; Malterud, 2012:18-19). Vi ønskede at undersøge jordemødres og obstetrike-res forståelse af graviditet efter termin for at kunne relatere det til paradigmer og efterføl-gende samarbejde. Ved fokusgrupper forventede vi, at kunne afdække karakteristika ved de to faggruppers erfaringer forståelse af graviditet efter termin.

Fokusgrupper består af mellem 5-10 deltagere, der samtaler om et valgt emne. Fokusgrup-per er ledet af en moderator, hvis opgave er at få så mange Fokusgrup-personlige og modstridende meninger som muligt om det emne, der er i fokus. Moderatorens opgave i fokusgrupper er at få deltagerne til at tale sammen, styre diskussionen og håndtere det sociale sammenspil (Halkier, 2015:143; Malterud, 2012:39-40, 65-66; Holstein og Gubrium, 1995:70). Vi øn-skede at rekruttere omkring 6 til 8 deltagere til hver fokusgruppe for at opnå høj grad af interaktion og samtidig få forskellige meninger og erfaringer frem i samtalen (Green og Thorogood, 2014:143; Malterud, 2012:39-40).

En metodisk styrke ved fokusgrupper er, at der produceres viden om sociale gruppers nor-mer, interaktioner, værdier, meninger og holdninger. Interaktionen, og herunder sproget, er kilden til viden, og de forskellige deltageres forståelser kan give viden om kompleksiteten i forskellige sociale praksisser (Halkier, 2015:137-39). Vi valgte metoden for gennem

3 I litteraturen kaldes det enten fokusgrupper eller fokusgruppe interviews (Kvale and Brinkmann, 2014:205; Halkier, 2015:137). Vi har valgt benævnelsen fokusgrupper, da vi forstår vores fokusgrupper som en samtale mellem henholdsvis jordemødre og obstetri-kere og ikke som et interview med os som undersøgere.

12 interaktion mellem deltagerne at kunne skabe viden om deres forståelse af og praksis ved graviditet efter termin. Som undersøgere er vi selv medproducenter af den viden, der skabes i fokusgruppen. Ud over at have valgt emne og fokus bruger man også sig selv som moderator til at styre samtalen (Malterud, 2012:39-40; Järvinen and Mik-Meyer, 2005;29).

2.2.2 Overvejelser om sammensætning af fokusgrupper

Det er vigtigt at overveje graden af homogenitet og heterogenitet i fokusgrupperne. Såfremt fokusgrupperne er for homogene risikeres, at der ikke skabes nok interessant interaktion mellem deltagerne. På den anden side bør fokusgrupper heller ikke være for heterogene, da deltagerne herved kan have svært ved at relatere sig til hinanden med risiko for, at der op-står konflikter og manglende interaktion (Halkier, 2015:140; Malterud, 2012:44). Det var vo-res hensigt, at hver faggruppe skulle have mulighed for at italesætte holdninger, meninger og forståelser. Derfor valgte vi, at jordemødre og obstetrikere skulle grupperes i hver sin fokusgruppe. Vores ønske var, at de fik mulighed for at samtale om graviditet efter termin og samarbejde i forhold til den anden faggruppe, uden at blive påvirket af dennes forståelse og holdning til områderne. Således blev vores fokusgrupper fagligt homogene, dog forsøgte vi at gøre de to grupper så heterogene som muligt ud fra parametrene anciennitet, erfaring fra andre fødesteder og alder. På den måde har vi muliggjort, at deltagernes forskellige er-faringer og forståelser skaber mere kompleks viden, da deltagerne repræsenterer forskellige karakteristika og forståelser til graviditet efter termin og samarbejde (Halkier, 2015:139-41).

Deltagerne i fokusgrupperne er hvervet udelukkende fra samme hospital. Ved at rekruttere deltagere, som kender hinanden kollegialt, sikres en høj grad af konsensus og tryghed. Del-tagere fra samme sociale netværk har ofte let ved at interagere, da de kender hinanden og dermed har en forestilling om hinandens reaktionsmønstre. Herudover har de muligheden for at uddybe hinandens perspektiver på en mere indgående og konkret måde, end hvis del-tagerne ikke kender hinanden (Halkier, 2015:141; Malterud, 2012:46).

Vi valgte at have to fokusgrupper, én bestående af jordemødre og én af obstetrikere. Vi fo-restillede os, at emnet samarbejde kan være et konfliktfyldt emne at tale, specielt med den gruppe, man samarbejder med. Vil ville ikke risikeres, at den ene faggruppe dominerer mere end den anden, og at de derved ikke får lige mulighed for at udtrykke sig. En samtale om

13 paradigmer og samarbejde mellem jordemødre og obstetrikere kan medføre risiko for, at der udspilles magtkampe, der medfører, at den ene gruppe bliver mere dominerende end den anden. Desuden ønskede vi at undersøge, hvordan paradigmerne kommer til udtryk uden påvirkning fra den anden faggruppe.

2.2.3 Rekruttering af fokusgrupper

Vi rekrutterede 7 obstetrikere og 8 jordemødre til fokusgrupperne, alle sammen ansat på samme arbejdsplads, Gynækologisk-obstetrisk afdeling på et universitetshospital i Danmark.

Vi sendte en invitation pr. arbejdsmail til alle ansatte jordemødre og obstetrikere. 4 jorde-mødre og 3 obstetrikere meldte sig umiddelbart efter. Resten af jordejorde-mødrene blev hvervet ved ny invitation adresseret direkte til de pågældende, hvor 8 meldte sig interesserede. Vi valgte 4 jordemødre ud fra hensigten om at skabe en så heterogen gruppe som muligt. Det samme forsøgte vi med obstetrikerne, men ingen meldte tilbage herved. Vi benyttede derfor en ”gatekeeper” (Green and Thorogood, 2014:71; Malterud, 2012:50-51), fra en af de første 3, der havde meldt sig. Vedkommende hjalp os med at informere om undersøgelsen ved en større lægekonference. Herved meldte yderligere 4 obstetrikere sig.

De deltagende jordemødre er mellem 26 og 63 år og har 1,5 til 33 års anciennitet. 5 jorde-mødre har praksiserfaring fra andre hospitaler. Nogle af jordejorde-mødrene besidder kun basis-funktioner, mens andre også varetager specialistbasis-funktioner, som 41+0 undersøgelse.

De deltagende obstetrikere er mellem 33 og 55 år, har 7 til 29 års anciennitet som læge og 4,5 til 19 års anciennitet som speciallæge i gynækologi og obstetrik med undtagelse af én, der er under uddannelse til speciallæge. Alle obstetrikerne har 1 til 7 års praksiserfaring fra andre hospitaler.

2.2.4 Strukturering af fokusgrupper og spørgeguide

I planlægningen af afholdelse af fokusgrupper planlagde vi, hvordan forløbet i fokusgrup-perne skulle struktureres og graden af moderators involvering, igennem udarbejdelse af en interviewguide (Halkier, 2015:142; Malterud, 2012; 32-34).

14 VI valgte at strukturere vores fokusgruppe efter tragtmodellen, som er en kombination af spørgsmål, der starter åbent og senere mere specifikt spørgsmål, styret af moderatoren.

Tragtmodellen giver plads til deltagernes meninger og interaktion med hinanden. Samtidig kan man som undersøger være sikker på at få sit emne belyst ud fra den interesse man har (Halkier, 2015:142).

Vi ønskede at forholde os åbne over for jordemødrene og obstetrikernes perspektiver på graviditet efter termin og samarbejdet. Samtidig var vi bevidste om, at vi selv er jordemødre og dermed har et indgående kendskab til området, hvilket betyder, at vi havde mulighed for at fokusere samtalen hen mod områder, der kunne give os viden til behandling af problem-formuleringen. Vi mener, at vores viden om undersøgelsesfeltet er en fordel, da det gav mulighed for at stille praksisnære og relevante spørgsmål, hvilket vi ikke ville have haft mu-lighed for uden kendskab til området.

Vi udarbejdede en spørgeguide (bilag 2). Fokusgrupperne varede halvanden time for hhv.

jordemødrene og obstetrikerne. Den ene af os var moderator, og den anden sørgede for at styre optagelserne, nedskrive vigtige observationer og supplere hvis nødvendigt. Fokusgrup-perne blev holdt over to forskellige dage og foregik begge i et lokale på det pågældende universitetshospital, hvor deltagerne arbejdede.

Vi skabte en tryg atmosfære med hyggelig borddækning og lidt at spise, for at fordre den sociale interaktion. Vi introducerede til at begynde med projektets formål (Halkier, 2015:144; Brinkmann og Tanggaard, 2015:144). Vi havde haft overvejelser om, hvorvidt vi skulle fortælle specifik, at vi ville undersøge samarbejde. Vi gjorde det ud fra en overbevis-ning om, at det kunne hjælpe til at fokusere samtalen (se 6.4).

Spørgeguiden var struktureret således, at den bestod af to dele. Del 1 var bygget op omkring forskningsspørgsmål 1 og 2 og handlede om at få afdækket deltagernes perspektiver på gra-viditet efter termin. Del 2 handlede om samarbejdet ved gragra-viditet efter termin, og var struk-tureret omkring forskningsspørgsmål 3. Her ønskede vi at få en viden om, hvordan hver fag-gruppe ser på samarbejdet, herunder deres egen rolle i samarbejdet, samt om de oplever udfordringer omkring samarbejdet og i så fald hvilke.

15