Vores formål var at undersøge hvordan faglige paradigmer påvirker det tværprofessionelle samarbejde mellem obstetrikere og jordemødre? Dette blev gjort gennem 3 forsknings-spørgsmål, som der konkluderes på i det følgende.
1) Hvordan italesætter henholdsvis obstetrikere og jordemødre deres forståelse af området graviditet efter termin?
I obstetrikernes italesættelse af deres forståelse, er risiko et centralt ord. Obstetrikerne op-fatter graviditet efter termin, som en tid i graviditeten, der er forbundet med øget risici, og at der er evidens for, at igangsættelse ved graviditet efter termin nedbringer risikoen for perinatal død. Herudfra argumenterer obstetrikerne for nødvendigheden af undersøgelse og igangsættelse ved graviditet efter termin, og har fokus på behandling og outcome.
Jordemødrene forstår graviditet efter termin som et normalt område af graviditeten. De forstår igangsættelse som et indgreb i den normale graviditet, hvorfor de betragter det som overbehandling. Jordemødrene mener, at den nye praksis på området påvirker kvindernes tro på kroppens egen evne til at føde, og deres fokus er på hvilke konsekvenser igangsæt-telse har for hele fødselsforløbet, og kvindens oplevelse i fødselsprocessen.
2) Hvordan kommer faglige paradigmer til udtryk i henholdsvis obstetrikere og jordemødres forståelse af området graviditet efter termin? Og kan deres forståelse ses som udtryk for bestemte tendenser i svangreomsorgen?
Obstetrikerne og jordemødrenes forståelse af graviditet efter termin relaterer sig til hen-holdsvis det biomedicinske og det holistiske paradigme. Jordemødres forståelse relaterer sig til det holistiske paradigme ved at have fokus på kvindens oplevelse, understøttelse af den normale fødsel og kvindens mulighed for at træffe et selvstændigt valg. Obstetrikernes for-ståelse relaterer sig til det biomedicinske paradigme ved at fokusere på risiko og opsporing heraf med behandling, samt evidens som argumentation for iværksættelse af behandling.
I forhold til om obstetrikere og jordemødres forståelse kan ses som udtryk for en bestemt tendens i svangreomsorgen kan vi konkludere, at SSTs ’anbefalinger for svangreomsorgen’
medinddrager både et biomedicinsk og et holistisk perspektiv. Den lokale procedure repræ-senterer primært en biomedicinsk tilgang. Der gives i organiseringen af svangreomsorgen bedre mulighed for, at praktisere en tilgang, der knytter sig til det biomedicinske paradigme
90 end til det holistiske. I kraft af at ligge indenfor det definerede normalområde for graviditet, og at der samtidig anbefales et indgreb heri, kan graviditet efter termin ses som et eksempel på den medikalisering, der finder sted indenfor fødselsområdet. Til sammen betyder disse tendenser i svangreomsorgen, at jordemødre er udfordret af at have en holistisk tilgang til graviditet efter termin i et system, der domineres af det biomedicinske paradigme. Obste-trikerne er er ikke udfordret af at arbejde herunder, da det understøtter deres forståelse af graviditet efter termin.
3) Hvordan påvirker professionsidentiteter det tværprofessionelle samarbejde mellem obste-trikere og jordemødre?
Jordemødrenes professionsidentitet dannes i høj grad ud fra værdier og normer fra det ho-listiske paradigme, mens obstetrikernes dannes ud fra det biomedicinske paradigmes vær-dier og normer. Gennem kategoriske beskrivelser af egen og den anden faggruppe defineres egen professionsidentitet. I denne kategorisering overser både jordemødrene og obstetri-kerne, at den anden faggruppe også rummer og arbejder ud fra værdier, der relaterer sig til det andet paradigme end det de beskriver dem ud fra.
Der er flere faktorer, der skaber barriere i det tværprofessionelle samarbejde. For det første har de to professioner forskellig forståelse af, hvad der er den bedste behandling ved gravi-ditet efter termin, hvorfor de kan komme til at modarbejde hinanden. For det andet har de to faggrupper ikke forståelse for, hvordan den anden profession definerer og forstår sit an-svarsområde, hvilket skaber barrierer for samarbejdet. For det tredje skaber medikalisering på området graviditet efter termin en ubalance i muligheden for at begge faggrupper får indflydelse på området, hvilket komplicerer samarbejdet.
Vi kan konkludere, at faglige paradigmer påvirker det tværprofessionelle samarbejde ved, at obstetrikere og jordemødre forstår området graviditet efter termin grundlæggende forskel-ligt. Dette betyder også, at de ikke har en fælles forståelse af, hvad der er den bedste be-handling af kvinden, hvilket komplicerer samarbejdet. De to faggruppers professionsidenti-tet dannes primært gennem værdier og normer fra de to faglige paradigme, jordemødres fra det holistiske og obstetrikeres fra det biomedicinske. Det medfører, at de to faggrupper ikke har forståelse for, at begge professioners perspektiv bidrager med vigtig viden til bedste behandling af kvinden, og heraf udfordres det tværprofessionelle samarbejde.
91
Litteraturliste
Andersen, M.L., 2013. Empowerment - Begreb og betydning i teori og praksis, in: G. Nik-lasson (red.). Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur, Frederiksberg, pp. 249–269.
Anne McNeil, K., Mitchell, R.J., Parker, V., 2013. Interprofessional Practice and Profes-sional Identity Threat. Health Sociol. Rev. 2951–2983. doi:10.5172/hesr.2013.2951 Birkler, J., 2011. Videnskabsteori: en grundbog. Munksgaard Danmark, Kbh.
Blaaka, G., Schauer Eri, T., 2008. Doing midwifery between different belief systems.
Midwifery 24, 344–352. doi:10.1016/j.midw.2006.10.005
Brinkmann, S., Tanggaard, L., 2015. Kvalitative metoder: en grundbog. Hans Reitzel, Kbh.
Burr, V., 2015. Social constructionism, Third edition. ed. Routledge, Taylor & Francis Group, Hove, East Sussex ; New York, NY.
Buus, N., Ploug, H., Huniche, L., Hvidt, N.C., Rostgård, L., Johannessen, H., 2012. Fleksibili-tet i forskningsprocessen. Nord. Sygeplejeforskning nr. 2, 2012, 156–164.
Buus, N., Tingleff, E.B., Rossen, C.B., Kristiansen, H.M., 2008. Litteratursøgning i praksis - begreber, strategier og modeller [WWW Document]. DSR. URL https://dsr.dk/sy- geplejersken/arkiv/sy-nr-2008-10/litteratursogning-i-praksis-begreber-strategier-og-modeller (accessed 3.11.16).
Cleary-Goldman, J., Bettes, B., Robinson, J.N., Norwitz, E., D’Alton, M.E., Schulkin, J., 2006.
Postterm Pregnancy: Practice Patterns of Contemporary Obstetricians and Gyne-cologists. Am. J. Perinatol. 23, 015–020. doi:10.1055/s-2005-918891
Collin, F., Jakobsen, B., 1995. Kritisk rationalisme og paradigmer, in: Collin, F. (Ed.), Huma-nistisk videnskabsteori. DR, København, pp. 87–107.
Datatilsynet, 2015. Datatilsynet: Studerendes specialeopgaver mv. [WWW Document].
URL https://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/ (ac-cessed 5.9.16).
Davis, J.A.P., 2010. Midwives and Normalcy in Childbirth: A Phenomenologic Concept De-velopment Study. J. Midwifery Womens Health 55, 206–215.
doi:10.1016/j.jmwh.2009.12.007
DSOG, 2011. Graviditas prolongata - Graviditas prolongata2011_endelig.pdf [WWW Docu-ment]. URL http://gynobsguideline.dk/files/Graviditas%20prolongata2011_en-delig.pdf (accessed 10.17.15).
Fahy, K., 2012. What is woman-centred care and why does it matter? Women Birth 25, 149–151. doi:10.1016/j.wombi.2012.10.005
Fairclough, N., 1992. Discourse and social change. Polity Press, Cambridge, UK ; Cam-bridge, MA.
Gannik, D.E., 2008. Virkelighed, teorier og metoder i sygdomsforskningen. Tidsskr. Forsk.
Sygd. Og Samf. 5.
Green, J., Thorogood, N., 2014. Qualitative methods for health research, Third edition. ed, Introducing qualitative methods. SAGE, Los Angeles.
Hastie, C., Fahy, K., 2011. Inter-professional collaboration in delivery suite: A qualitative study. Women Birth 24, 72–79. doi:10.1016/j.wombi.2010.10.001
Heatley, M., Kruske, S., 2011. Defining collaboration in Australian maternity care. Women Birth 24, 53–57. doi:10.1016/j.wombi.2011.02.002
Henley-Einion, A., 2009b. The Medicalization of Childbirth, in: I: Squire, C. (Red) The Social Context of Birth. Radcliffe, Oxford, pp. 180–190.
92 HS & Amtsrådsforeningen, 2005. Kompetenceprofil for den nyuddannede jordemoder -
Kompetenceprofil_for_den_nyuddannede_jordemoder__lim___2_.pdf [WWW Document]. URL http://www.jordemoderforeningen.dk/fileadmin/Fag___For-skning/Kompetenceprofil_for_den_nyuddannede_jordemoder__lim___2_.pdf (ac-cessed 5.17.16).
Hunter, L., 2006. Women Give Birth and Pizzas Are Delivered: Language and Western Childbirth Paradigms. J. Midwifery Womens Health 51, 119–124.
doi:10.1016/j.jmwh.2005.11.009
Hvas, A.C., 1999. Sygeliggørelse og »medikalisering« - Forsøg på begrebsafklaring på bag-grund af et litteraturstudie. Ugeskr. Læg. 161/41, 5783–5.
Järvinen, M., Mik-Meyer, N., 2005. Indledning: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, in: M. Järvinen & N. Mik-Meyer (red.). Kvalitative metoder i et interak-tionistisk perspektiv: interview, observationer og dokumenter. Hans Reitzel, Kbh., pp. 9–24.
Jørgensen, M.W., Phillips, L., 1999. Diskursanalyse: som teori og metode, 1. udg. ed. Ros-kilde Universitetsforl, Frederiksberg.
Kjelset, A.-M., 2011a. Graviditet efter termin. Tidskr. Jordemødre 2011.
Kvale, S., Brinkmann, S., 2015. Interview: Det kvalitative forskningsinterview som hånd-værk. Hans Reitzel, Kbh.
Kvale, S., Brinkmann, S., 2014. Interview: introduktion til et håndværk. Hans Reitzel, Kbh.
Lane, K., 2002. Midwifery: a profession in transition. Aust. J. Midwifery Prof. J. Aust. Coll.
Midwives Inc. 15, 26–31.
Larsson, M., Aldegarmann, U., Aarts, C., 2009. Professional role and identity in a changing society: Three paradoxes in Swedish midwives’ experiences. Midwifery 25, 373–
381. doi:10.1016/j.midw.2007.07.009
Malterud, K., 2012. Fokusgrupper som forskningsmetode for medisin og helsefag. Univer-sitetsforlaget, Oslo.
Malterud, K., 2001. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. THE LAN-CET August 11.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2001a. Cirkulære om jordemodervirksomhed - retsinformation.dk [WWW Document]. URL
https://www.retsinfor-mation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21702 (accessed 12.14.15).
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2001b. Vejledning om jordemødres virksom-hedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. - retsinformation.dk [WWW Document]. URL
https://www.retsinfor-mation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21704&exp=1 (accessed 12.14.15).
Phillips, L., Schrøder, K., 2005. Diskursanalytisk tekstanalyse, in: M. Järvinen & N. Mik-Meyer (red.). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: interview, ob-servationer og dokumenter. Hans Reitzel, Kbh., pp. 275–302.
Poulsen, A., Brot, C., Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2013. Anbefalinger for svangreomsor-gen. Sundhedsstyrelsen : [eksp.] Komiteen for Sundhedsoplysning, Kbh.
Raudaskoski, P., 2015. Observationsmetoder (herunder videoobservation), in: Brinkmann, S., Tanggaard, L. (Eds.), Kvalitative metoder: en grundbog. Hans Reitzel, Kbh., pp.
97–112.
Reime, B., Klein, M.C., Kelly, A., Duxbury, N., Saxell, L., Liston, R., Prompers, F.J.P.M., En-tjes, R.S.W., Wong, V., 2004. Do maternity care provider groups have different at-titudes towards birth? BJOG Int. J. Obstet. Gynaecol. 111, 1388–1393.
Rooks, J., 1999. The midwifery model of care. J. Nurse. Midwifery 44, 370–374.
doi:10.1016/S0091-2182(99)00060-9
93 Sandvik, G.B., 1997. Moderskap og fødselsarbeid: diskurser i reproduktivt arbeid.
Fagbok-forl, Bergen.
Smith, D.C., 2015. Midwife-Physician Collaboration: A Conceptual Framework for Inter-professional Collaborative Practice. J. Midwifery Womens Health 60, 128–139.
doi:10.1111/jmwh.12204
Sundhedsstyrelsen, 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i gynækologi og ob-setrik [WWW Document]. URL
http://sundhedsstyrelsen.dk/~/me-dia/B63A0166260F43D3BFF0F3451FEF5B55.ashx (accessed 12.30.15).
van der Lee, N., Driessen, E.W., Scheele, F., 2016. How the past influences interprofes-sional collaboration between obstetricians and midwives in the Netherlands: Find-ings from a secondary analysis. J. Interprof. Care 30, 71–76.
doi:10.3109/13561820.2015.1064876
Wackerhausen, S., 2009. Collaboration, professional identity and reflection across bound-aries. J. Interprof. Care 23, 455–473. doi:10.1080/13561820902921720
94
Bilagsoversigt
Bilag 1: Ordforklaringsliste Bilag 2: Spørgeguide
Bilag 3: Informationsbrev til deltagere Bilag 4: Facetter, Litteratursøgning
Bilag 5: Søgeprotokol for Cinahl, PsykInfo og PupMed Bilag 6: Samlet overblik over fundet litteratur
Bilag 7: Transkriptionskoder Bilag 8: Tematisering af empiri
Bilag 9: Lokal procedure for graviditet efter termin
Bilag 1: Ordforklaringsliste
Angusta
Et lægemiddel, der anvendes til igangsættelse af fødsel. Præparatet er et prostaglandin som indtages oralt. Det er ikke markedsført som et middel til at inducere veer, men anvendes i Danmark til dette formål. Det er Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins førstevalg til igangsættelse af fødsel (Hvidman, 2015).
Asfyktiske børn
Børn der har utilstrækkelig iltforsyning og udvikler iltmangel og dermed acidose (syreophobning) under og/eller efter fødslen (Falck Larsen et al., 2001:407)
Cardiotocografi (CTG)
Cardio= hjerte (fosterhjerte), toco=veer, grafi=optegning. ”Hjerte-ve-måler”. Et Cardiotocografi består af en kurve for fosterhjerterytmen og en for veerne. Kan anvendes til vurdering af fosterets tilstand i både graviditet og under fødslen (Falck Larsen et al., 2001:68; Led Sørensen et al.,
2012:49).
Grønt fostervand
Fostervand der er farvet grønt, som følge af at barnet har haft afføring inde i livmoderen, også benævnt mekoniumtilblandet fostervand, se også under mekonium og mekoniumaspiration.
Hindeløsning
Digital separation af chorion fra det nedre uterine segment mhp. lokal frigørelse af prostaglandiner, hvilket kan føre til en igangsættelse af fødslen (DSOG, 2014:7).
Undersøgelsen foregår ved at jordemoderen undersøger den gravides livmoderhals og
livmodermund med sine fingre op gennem skeden. Med fingrene kan hun løsne fosterhinden fra livmodervæggens inderside. Dette fører til en provokation af livmoderen og frigivelse af et
hormon der kan hjælpe fødslen i gang (Jordemoderforeningen, 2011).Hindeløsning foretages hvis der er begrundelse for at sætte fødslen i gang og kan være en forberedelse til en medicinsk igangsættelse. Risikoen for at skulle igennem øvrige igangsættende indgreb reduceres med 15%
ved en indledende hindeløsning. Kan bevirke smertelige plukkeveer og let blødning fra skeden (Sygehus Sønderjylland, 2008)
Intrauterin Inde i livmoderen (Den Store Danske)
Maternel
Moderlig – i betydning hos moderen
Mekonium
Barnets første afføringer. Mekonium er sejt, lungeirriterende og inaktiverer sufaktant (Falck Larsen et al., 2001:413)
Mekoniumafgang
Barnets første afføringer kan forekomme allerede intrauterint og kaldes i det tilfælde ”grønt vand”, da det klare fostervand farves af den seje, mørke mekonium.
Mekoniumaspiration
Hvis barnet aspirerer/indånder sit seje mekonium der er blandet med fostervandet, idet det fødes kan det seje, lungeirriterende mekonium medføre svær lungesygdom især hos post mature børn sufaktant (Falck Larsen et al., 2001:413).
Perinatal mortalitet
Summen af antallet af dødfødte børn (efter 22 fulde ugers gestationsalder) og antal døde børn i 1.
til 7. levedøgn delt med det totale antal fødte børn (promille) (Falck Larsen et al., 2001:442; Justitsministeriet, 2003).
Placentainsufficiens
Utilstrækkelig forsyning af ilt og næringsstoffer til fosteret med dertil følgende reduceret fostervækst og evt. fosterdød (Falck Larsen et al., 2001;336).
Post partum Efter fødslen
Postterm gravid
En graviditet der har varet 2 uger - eller mere - ud over terminsdatoen. Det vil sige en graviditet på mere end 294 dage (Falck Larsen et al., 2001;340).
Sectio Kejsersnit
Vaginal eksploration
Indvendig undersøgelse af modningsgraden af livmoderhalsen og dilationen (udvidelse) af livmodermunden. Kan foretages såvel i graviditet som under fødsel på indikation.
Litteraturliste
Den Store Danske, n.d. intrauterin | Gyldendal - Den Store Danske [WWW Document]. URL http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/in-io/intrauterin (accessed 5.28.16).
DSOG, 2014. Igansættelse af fødsel [WWW Document]. URL
http://static.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/546e7748e4b0d969a4f 6cf10/546e7746e4b0d969a4f6cc5a/1395263134000/PP-med-2014.pdf?format=original (accessed 5.28.16).
Falck Larsen, J., Skajaa, K., Westergaard, J.G., 2001. Obstetrik. Munksgård, København.
Hvidman, L., 2015. Prostaglandiner [WWW Document]. URL
http://www.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/139030#ref2601 (accessed 5.28.16).
Jordemoderforeningen, 2011. Når du går oer tiden [WWW Document].
Jordemoderforeningen.dk/nyhedsbrev. URL
http://www.jordemoderforeningen.dk/nyhedsbreve/nyhedsbreve/nyhedsbrev-for-gravide/singlevisning/artikel/vidste-du-at-naar-du-gaar-over-tiden/ (accessed 5.28.16).
Justitsministeriet, 2003. Forslag til Lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven - Ændring af grænsen mellem spontan abort og dødfødsel og forenkling af reglerne om registrering af faderskab til dødfødte børn - retsinformation.dk [WWW Document]. URL https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=88046 (accessed 5.28.16).
Led Sørensen, J., Ottesen, B., Weber, T., 2012. Ars pariendi: håndgreb og akut behandling ved fødsler. Munksgaard Danmark, Kbh.
Sygehus Sønderjylland, 2008. Igangsættelse af fødslen [WWW Document].
http://www.sygehussonderjylland.dk/dwn306846. URL
http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:sLm27Q7n4yQJ:www.sygehusso nderjylland.dk/dwn306846+&cd=4&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-ab (accessed 5.28.16).
Bilag 2: Spørgeguide
ARBEJDSPARPIR: Afholdelse af fokusgruppe
Jordemødre d. 11.1.15 kl. 9 – 10.30, servering af the, kaffe, morgenbrød og kage Lægen d. 12.1.15 kl. 13 – 14.30, servering af sandwich, the, kaffe og kage.
Maj-Britt er primær moderator/facilitator
Line sørger for optagelser, nedskriver observationer og supplerer hvis det findes nødvendigt.
Interviewguide opbygget med inspiration fra ”Den blandede tragtmodel”.
Introduktion: kl. 9.00-9.10/13.10-13.20
1) Præsentation af os selv KORT!
- Uddannelsestidspunkt - Arbejdssteder
- Kandidatuddannelsen, hvor er vi?
2) Hvad er formålet med undersøgelsen/fokusgruppen
- Er at undersøge jordemødres og obstetrikeres perspektiver på området graviditet efter termin, og i den forbindelse også samarbejdet mellem jordemødre og obstetrikere i forhold til dette område.
- Med graviditet efter termin mener vi alt fra 41+0-undersøgelsen til fødsel eller igangsættelse 41+5 senest – området i kender som grav prolong
3) Rammerne for fokusgruppen - Vi har 1,5 time
- Maj stiller spørgsmål og styrer fokusgruppen. Line tager noter og holder øje med tid.
- Vi skal igennem nogle forskellige øvelser og spørgsmål og der har vi afsat en tidsramme som vi skal overholde for at komme igennem det hele – derfor vil Line sætte et ur til hver øvelse og når uret ringer er tiden gået og vi skal videre til næste øvelse. Det er ikke fordi vi vil afbryde jer.
- Samtalen bliver optaget på iPad
- Samtalen er fortrolig og anonymiseres i specialet - Hvad kommer der til at foregå i dag:
Præsentationsrunde
Det er vigtigt, at i har fokus på at tale sammen – altså med
hinanden og ikke med os. Vi blander os, hvis vi gerne vil have drejet
samtalen en anden retning ellers ikke. Og i skal ikke tænke på om noget I siger er rigtigt eller forkert.
Samtalen opdeles i 2 ”halvlege”:
1) Perspektiver, altså hvad I tænker om Graviditet efter termin.
2) Samarbejde mellem jordemødre og obstetrikere i forbindelse med graviditet efter termin.
4) Præsentationsrunde
- Alle skriver på en stor post-it og skal skrive navn, alder, titel, anciennitet, tidligere arbejdsplads og anciennitet på OUH (Planche med de ting de skal huske lægges på bordet).
Forskningsspørgsmål Fokusgruppe øvelser og spørgsmål Hvilke diskurser knytter sig
til henholdsvis jordemødre og obstetrikeres forståelse og argumenter i forbindelse med graviditet efter termin?
Vi skal have viden om:
1) forskellige diskurser knyttet til hhv obstetrikeres og jordemødres faglighed (paradigmer)
2) faglige argumenter omkring graviditet efter termin
3) Hvordan de forstår deres egen rolle i forhold til området
4) Hvad er deres ansvar i forhold til kvinder der er gået over termin
1. halvleg: Paradigmer og diskurser.
Indledende øvelse: 9.10-09.25/ 13.20 – 13.35
I skal tegne en jordemoder/obstetriker, ved at en af jer ligger jer på papiret og en anden tegner omridset
omkring vedkommende. Bagefter skal en af jer skrive inde i figuren stikord omkring, hvad I synes er en god
behandling af kvinder, der er gået over termin.
Tag nogle billeder af seancen.
De får udlevereret post its.
De aftegner en af dem og vi gentager:
Spørgsmålet er:
Hvordan betragter en jordemoder/obstetriker typisk området graviditet efter termin? Og det at kvinden får 41+0 undersøgelse og eventuelt sættes i gang 41+3-5?
Inspiration til spørgsmål hvis samtalen går i stå eller skal drejes i anden retning:
Hvad synes du, som jordemoder/obstetriker er en god behandling af en kvinde, der er gået over termin?
Hvad karakteriserer en god obstetriker ved området graviditet over termin? Hvad forstår i ved området
graviditet over termin? Hvilken betydning/rolle har lægen for kvinden der går over termin? med betydning forstås hvilken rolle lægen har ved graviditet over termin.
Obs på om vi får diskurser frem der knytter sig til
paradigmer – er der en bedre måde at spørge på? Hvilken betydning har i obstetrikere for kvinden der går over termin?
Herefter samtale 9.25 – 9.40 / 13.35 -13.50 Nu skal I tale om de ord I har nedskrevet.
Line sæt ur 15 min
Vi vælger nogle ord som afdækker diskurs.
Hvorfor har i skrevet det ord, hvorfor er det interessant?
Nye ord tages op af os, når vi vil have samtalen drejet i en retning.
Tror I, I tænker på en bestemt måde fordi I er jordemødre/obstetrikere?
Videre samtale, som er mere styret af os: 9.40 – 10.00 / 13.50-14.10
Line sæt ur – 20 min
Vi skal starte med at stille følgende spørgsmål, som de skal diskutere:
Hvad synes i om den ”nye” praksis, hvor man sætter kvinder i gang mellem 41+3-5 i modsætning til tidligere, hvor det var 42+0?
Spørg, hvis nødvendigt:
- Hvad mener I om at kvinderne kommer ind til kontrol 41+0 og 41+3?
- Hvad mener I om at kvinder nu anbefales igangsættelse mellem 41+3-5?
Hvad er jeres vigtigste opmærksomhedspunkt ved graviditet over termin?
Læger har ry for at tænke meget i risiko. Hvad tænker I om det?
Hvad tænker I jordemødre/obstetrikere (den modsatte faggruppe) synes om jeres forståelse af graviditet over termin?
Tror I jordemødre og obstetrikere har forskelligt syn på graviditet efter termin?
2. halvleg: Samarbejde 10.00 – 10.20 / 14.10-14.30
Line sæt ur 5 min
Indledende øvelse: 10.00-10.05 / 14.10-14.15
Brainstorm med post- it. Hver deltager får tildelt et antal post-it og en tusch.
Vi vil have viden om:
1) Hvordan hver gruppe ser på samarbejdet.
2) hvordan de ser på deres egen rolle i samarbejdet?
3) Oplever de udfordringer omkring samarbejdet, og hvilke disse er.
4) Hvem har ansvaret for at samarbejdet fungerer?
Reflekter over en situation hvor du synes at der har været udfordringer i forhold til samarbejdet mellem jordemoder og obstetriker i forhold til graviditet over termin.
Det kan være situationer I har oplevet på stuen hos kvinden. Eller i dialogen mellem jer selv og jordemoder?
Til konferencen?
Nedskriv stikord omkring situationen.
Line sæt ur 15 min
En fortæller om et scenarie og de andre supplere med deres oplevelser: 10.05 – 10.20 / 14.15-14.30
Er der en der vil fortælle om den situation de har tænkt på?
Spørgsmål vi kan stille når de taler om scenarierne:
Hvad tænker I, er årsagen til denne situation opstår?
Tænker I, at obstetrikeres og jordemødres forskellige perspektiv påvirker samarbejdet?
Hvordan håndteres udfordringer ved samarbejdet omkring graviditet efter termin?
Vi vil gerne have viden om:
1) oplever de at der er fokus på samarbejdet mellem jordemødre og læger?
2) Er det noget de to faggrupper italesætter?
Både indenfor hver
faggruppe og/ eller imellem dem? - inden for den enkelte
faggruppe og/ eller imellem dem? - inden for den enkelte