Tekst

Gennem analyse af en teksts egenskaber kortlægges, hvordan diskurser sættes i spil. Ved at analysere lingvistiske elementer gives et indblik i, hvordan teksten behandler begivenheder og sociale relationer, dvs. hvordan teksten konstruerer en eller flere versioner af virkelighe-den, sociale identiteter og sociale relationer (Fairclough, 1992:160 ff; Jørgensen and Phillips, 1999:94-95).

I tekstdimensionen analyseres citater fra begge faggrupper tekstnært. Ved gennemgang af citaterne har vi fundet nøgleord, som er de meningsbærende ord, hver faggruppe anvender, når de taler om de forskellige temaer. Efter identificering af nøgleord ud fra hvert tema blev udsagn knyttet til nøgleordene analyseret ud fra elementerne modalitet og transitivitet. I det følgende gives en teoretisk fremstilling af nøgleord, modalitet og transitivitet.

3.2.1 Nøgleord og modalitet Nøgleord

Formålet med analysen af nøgleord, dvs. meningsbærende ord, er at fremhæve og under-søge de ord, som faggrupperne anvender i deres samtaler, og herved underunder-søge om de samme ord tillægges forskellig betydning og værdier. Derigennem kan det afdækkes, hvilke praktiske erfaringer, og dermed hvilke bagvedliggende perspektiver, hver gruppes ord rela-terer sig til (Fairclough, 1992:185, 190-94).

I følgende tabel gives en oversigt over identificerede nøgleord i de 2 temaer, vi behandler i denne del af analysen: Tema 1) Risiko og 5) Konsekvensen af ny procedure og praksis om-kring graviditet efter termin. Nøgleordene er de ord, som faggrupperne selv italesætter, og er derfor ikke fortolket eller omformuleret. I analysen nedenfor bruges nøgleordene, mar-keret med kursiv i tekstanalysen.

39 Tabel 8: Oversigt over identificerede nøgleord ved gennemgang af temaerne

Modalitet

Ved Modalitet, som betyder ”måde”, analyseres om taleren forstår udsagnet som sikker eller usikker viden, og hvorledes taleren positionerer sig i forhold til udsagnet. Eksempelvis er følgende udsagn ”det er farligt at gå over termin”, ”jeg synes det er farligt at gå over termin”

og ”måske er det farligt at gå over termin” tre forskellige måder at udtrykke sig på. I det første tilslutter taleren sig udsagnet fuldstændigt med et udtryk for, at det med sikkerhed er sådan, det forholder sig. Andet udsagn udtrykker, at den, der taler, er bevidst om, at der udtrykkes en subjektiv holdning, som dermed åbner for, at andre kan have en anden hold-ning. Det tredje udsagn åbner for muligheden, at det måske ikke er farligt at gå over termin, og udtrykker således usikkerhed om udsagnets sandhedsværdi. For at komme talerens til-slutning til udsagnene nærmere analyseres de grammatiske elementer modalverber (skulle, kunne, måtte, burde, ville, turde) og modaladverbier (selvfølgelig, måske, heldigvis, sikkert).

Ydermere skelnes mellem subjektiv og objektiv modalitet. Gennem objektiv modalitet som

”DET er farligt” udtrykkes et udsagn som kategorisk sandt, hvor subjektiv modalitet som ”JEG synes det er farligt” ikke er et udtryk for kategorisk sandhed, men at taleren tager ansvar for egen holdning (Fairclough, 1992: 158-59; Jørgensen and Phillips, 1999:95-96).

40

3.2.2 Tema 1: Risiko - Graviditet efter termin som risikotilstand

Som vist i analysen af diskursiv praksis (kap. 3.1.3) benytter obstetrikerne oftere ordet risiko, end jordemødrene gør, ligesom de to grupper forstår og giver mening til risikobegrebet på forskellige måder.

Ved identificering af nøgleordene ud fra temaet risiko ses, at obstetrikerne direkte anvender ordet risiko i forhold til risikoen forbundet med at være gravid efter termin, hvilket kan tyde på, at obstetrikernes daglige praksis er præget af at forholde sig til risikofaktorer.

Gennem obstetrikernes samtale om graviditet efter termin beskriver de denne gruppe af kvinder som en højrisikogruppe. De beskriver, der er risiko for asfyksi og at børnene dør. I deres udsagn udtrykker de sikkerhed om sandheden i udsagnet, hvilket illustreres i følgende citat.

”…der er HELT klar evidens for, der her er en høj risiko for, at børnene dør.”

(obst. 6)

Det, at obstetrikeren bruger adverbiet ”helt” foran klar, signalerer, at der uden tvivl er tale om en højrisikogruppe, og at det ikke betvivles. Obstetrikeren tilslutter sig således udsagnet fuldstændigt og konstaterer, at der med sikkerhed er tale om en risiko forbundet med gra-viditet efter termin.

Gennem jordemødrenes samtale om risiko benytter de oftest nøgleordet risikotænkning, som i følgende uddrag af en samtale omkring den nye procedure.

”Altså så kan det godt være, at de 1000 af dem får et sindssygt langt forløb på fødegangen, men det vil man hellere for at finde det ene [asfyktiske barn]” (jdm 6)

Hvortil alle jordemødrene bekræfter og én siger

”Jamen det ER jo risikotænkning” (jdm 4)

Jordemoderen bruger i citatet modaladverbiet ”jo” som understreger, at hun med sikkerhed mener, at der ved den nye procedure tænkes i risiko, og at risikotænkningen fører til lange

41 fødselsforløb for kvinderne. De lange fødselsforløb er resultatet af igangsættelse grundet risikotænkning. At jordemødrene bruger ordet risikotænkning og ikke risikoopsporing af-spejler, at de forholder sig til, at der tænkes i risiko, og ikke nødvendigvis opsporing af risiko.

I det første ovenstående citat bruges subjektet ”man”, som ikke eksplicit refererer tilbage til en bestemt person eller faggruppe. Beslutningstagerne for at sætte mange kvinder i gang for at ”redde” det ene barn er implicit i sætningen, og jordemoderen ser ikke sig selv som en del af denne beslutning. Det kan tolkes som, at jordemødrene fraskriver sig ansvaret og implicit tillægger ansvaret til obstetrikergruppen.

Både jordemødre og obstetrikere udtrykker sig via objektiv modalitet. ”..det er risikotænk-ning” og ”.. der er helt klar evidens..” kan tolkes som, at de ser på disse udsagn som katego-risk sande. Det vil sige, at de ser det som en sandhed, der ikke kan betvivles. Obstetrikere og jordemødre tilslutter sig således to forskellige forståelser af risiko i forbindelse med gravidi-tet efter termin. Jordemødrene ser det som risikotænkning, der medfører indgreb i det nor-male forløb. Obstetrikerne ser indgrebet som nødvendigt, på grund af den risiko der er for-bundet med tidspunktet i graviditeten.

3.2.3 Tema 5: Konsekvenser ved ny procedure og praksis

I teksten bruger jordemødrene nøgleord som overbehandling og risiko for indgreb med brug af modaladverbier. Et eksempel på dette er følgende udsagn, hvor samtalen handler om igangsættelse af fødsel ved graviditet efter termin.

”Det er jo et indgreb” (Jdm 3).

Hvor det bekræftes

”Ja, det er et indgreb” (jdm 7)

”Det er” udtrykker objektiv modalitet, og det kan forstås, at jordemoderen tilslutter sig til-sagnet som en kategorisk sandhed. Hun mener ikke der kan herske tvivl om, at igangsættelse er et indgreb.

42 Jordemødrene samtaler omkring, at en af konsekvenserne ved proceduren er, at kvinderne ikke længere ser det som normalt at være gravid efter termin. Jordemødrene taler om den udfordring, der er forbundet hermed.

”Det ville også være rart, hvis man havde tid til at forberede dem om det undervejs i graviditeten, så man ligesom imødekommer den her naturlige proces, hvis altså hun har en fuldstændig normal graviditet” (jdm 2).

og

”….at de bliver støttet i, at det er normalt at gå over tid og at de ligesom, at man ligesom kan sige [det]…” (jdm 7)

Gennem brug af modalverberne ville (det ville være rart) og kunne (at man ligesom kan sige det) udtrykkes, at det ville være rart at have bedre tid til samtale med kvinder om det nor-male i at gå over termin. Gennem ordene udtrykker jordemødrene, at de tilslutter sig det normale i at være gravid efter termin og vigtigheden i, at kvinderne kan støttes i også at have denne forståelse. Ligeledes beskrives det som en kategorisk sandhed, at ’det er’ normalt at gå over tid. Det betvivles ikke i jordemodergruppen, at det at være gravid efter termin er en normal tilstand.

Som vist i analysen af diskursiv praksis forstår obstetrikerne ikke igangsættelse ved graviditet efter termin som et indgreb, men som en naturlig del af det at være postterm gravid. Ob-stetrikerne samtaler om, hvilken betydning igangsættelse efter termin har. En obstetriker udtrykker det således

”Så der er noget med, at man skal gribe ind i en graviditet, der måske kunne have kommet af sig selv de næste par dage…[…]…og på den måde laver noget postyr, hvor der ikke skete noget………men…øh, man kunne ikke håndtere den gravide uden, at man havde spøgelset …er det hende det sker for i nat? Så…” (obst 6)

43 Det, obstetrikeren her refererer til som ”spøgelset”, er den situation, hvor gravide kvinder, før den nye procedure, ville gå til fulde 42 uger før igangsættelse samt bevidstheden om risikoen for fosterdød, når kvinden er postterm.

I citatet ses brug af både modalverber (at man skal gribe ind…) og modaladverbier (i en gra-viditet, der måske kunne have kommet af sig selv…). At man skal gribe ind udtrykker gennem brug af modalverbet ’skulle’ sikkerhed omkring, at det er noget, man bør. Obstetrikeren til-slutter sig det, at der skal gribes ind i graviditeten på dette tidspunkt. Der udtales, at man ikke kunne håndtere den gravide, altså underforstået at man ikke havde muligheden for at handle (igangsætte), og derfor var den potentielle risiko (omtalt som spøgelset) hele tiden nærværende. Igen udtrykkes der sikkerhed om indgrebets effekt, og at der er en risiko for-bundet med at gå over termin. Når obstetrikeren siger ”der måske kunne have kommet af sig selv” udtrykker det modale adverbium ’måske’ usikkerhed omkring, hvorvidt den gravide går i fødsel uden igangsættelse. Det kan tillægges den tolkning, at sandsynligheden for, at kvinden går i fødsel, ikke fremhæves, og at det i øvrigt ikke er sikkert, i forhold til risikoen for, at fostret vil tage skade før dette tidspunkt. For obstetrikerne betragtes den potentielle risiko for fosterdød som en vigtigere faktor.

3.2.4 Obstetrikerne og jordemødrenes erfaringer fra praksis

For at kunne relatere de to faggruppers erfaring til deres ordvalg følger her en kort forklaring på jordemødrenes og obstetrikernes arbejdsområder i forhold til gravitet efter termin, ef-terfølgende vises eksempler på hvordan de to praksiserfaringer kan relateres til ordvalg, dette gøres ud fra citater hentet i tema 5.

På det hospital undersøgelsen blev udført, er der givet generel bemyndigelse til jordemødre til at ordinere igangsættelse ved graviditet efter termin (jf. bilag 9). Det er derfor jordemød-rene, der varetager behandlingen af kvinden, lige fra initiering af igangsættelse til fødsel.

Obstetrikeren tilkaldes kun af jordemoderen, såfremt der opstår komplikationer. Det bety-der, at jordemoderen har den kontinuerlige, langvarige kontakt til kvinden, mens obstetri-keren bliver tilkaldt ved behov for behandling eller akut handling i situationen, hvor patologi er opstået.

44 Faggrupper bruger forskellige valg af ord, som kan forstås ud fra deres erfaringer. Når de taler om konsekvenserne ved den nye procedure, bruger obstetrikerne f.eks. nøgleordet mekoniumaspiration. Det ses i dette citat

”Altså jeg synes det er rigtig fint. Jeg synes det er rart, at vi ikke får de lange fødsler med tykt grønt fostervand, med svært påvirkede børn med meko-niumaspiration. Vi får færre døde børn, fordi vi sætter nogle i gang, selvom det er ganske få, så får vi færre. Og det er rigtig træls at stå med dem der, der kommer ind 41+5, og der var aktivitet i går, og så er den død om nat-ten” (obst 3).

Obstetrikerne nævner her, og en del andre gange mekoniumaspiration. Det er centralt i de-res samtale når de taler om risikoen forbundet med graviditet efter termin. Det kan forstås ud fra deres praksiserfaring, hvor de bliver tilkaldt til fødestuen til komplikationer. I forbin-delse med graviditet efter termin kan det være denne komplikation, de er blevet kaldt mest til og dermed forbinder med graviditet efter termin. Deres erfaringsgrundlag, dvs. det de selv har oplevet, får betydning for, hvordan de vægter betydningen af ord op i mod et fæ-nomen. I obstetrikernes forståelse, er mekoniumaspiration forbundet med graviditet efter termin.

Jordemødrene har en anden praksiserfaring end obstetrikerne i forbindelse med graviditet efter termin. De bruger bl.a. nøgleordet komplikationer ved igangsættelse.

”Jeg tænker at, jamen det er jo synd, altså der er jo komplikationer [ved igangsættelse]…(…)…. altså, det er jo, oplevelsen fra kvinden af, at hun ikke føler, at hendes egen krop kan føde” (jdm 3)

Jordemoderen udtrykker her, at det påvirker hele oplevelsen omkring fødslen for kvinden, og at der kan være komplikationer forbundet med igangsættelse. Dette kan forstås ud fra, at jordemødrene varetager behandling og omsorg for kvinder, der sættes i gang, fra initie-ring af igangsættelse til hun har født. Derfor har hun praksiserfainitie-ring fra hele forløbet om-kring igangsættelse.

Der kan trækkes en linje tilbage til det perspektiv, der ligger i de to paradigmer. Obstetriker-nes valg af ord bygger på erfaring med patologi og med fokus på det, der kan gå galt, hvilket

45 relaterer sig til det biomedicinske paradigme. Jordemødrenes valg af ord bygger på en erfa-ring omkerfa-ring det hele forløb, og hvilken betydning igangsættelse kan have for kvindens op-levelse.

Som vist har jordemødre og obstetrikere forskelligt fokus grundet forskellige erfaringsdo-mæner, hvilket underbygges ved at se på, hvilke begivenheder og processer de tager eller tillægger den anden faggruppe ansvar for. Det vil vi se nærmere på nu ved at analysere med elementet transitivitet.

3.2.5 Transitivitet

Gennem elementet transitivitet analyseres, hvorledes begivenheder og processer forbindes med subjekter og objekter. Forskellige typer af processer; handlinger, begivenheder, relati-oner eller mentale processer fremhæves og forbindes, og der ses på, hvordan de italesættes for at få et indtryk af talerens tilslutning til udsagnet. Dette for at undersøge, hvilken type proces taleren har sit fokus på, og hvordan ansvar for processen placeres (Fairclough, 1992:234-37). En sætningskonstruktion kan fratage eller placere ansvar eksempelvis ved at nævne eller ikke nævne agenten (Jørgensen and Phillips, 1999:95), for eksempel er der for-skel på ”Beslutningen blev taget tidligere i dag” og ”Jeg besluttede det tidligere i dag”. I før-ste eksempel udelades agenten, og der placeres derfor ikke ansvar, mens der i andet eksem-pel tages et ansvar for beslutningen.

3.2.6 Fokus på fødselsproces eller -resultat

Herunder vil vi gennem elementet transitivitet analysere på tema 3 og 4, hvilken type pro-cesser de to faggrupper har fokus på, og hvordan de placerer ansvar for dette.

Tema 3: Patientperspektivet

Jordemødrene taler om den rolle, de har, når de foretager 41+0 undersøgelsen, og det er ud fra denne sammenhæng følgende citat skal forstås.

46

”De [kvinderne] ser det som enormt farligt at gå over, ik’…[…]…vi bruger jo en time på dem…..får vendt rigtig mange ting med dem…. de går faktisk rigtig glade og trygge hjem, og så er der så dem, som du aldrig rigtig kan rykke. Men jeg synes, at de fleste af dem… du kan påvirke dem meget, også det der, at de tror på, at de måske selv kan gå i gang, altså….netop det der med, at de går hjem og tænker, jamen det er sgu normalt” (jdm 7)

Jordemoderen har fokus på kvindens oplevelse af tryghed og hvordan hun kan opbygge denne tryghed hos kvinden. Ligeledes har hun fokus på, at få kvinden til at tro på sig selv, og tro på at det er normalt at være gravid efter termin. Ud fra det kan ses, at jordemoderen har fokus på den mentale og emotionelle proces, kvinden er i.

Ved brug af substantivet ’vi’, som refererer tilbage til jordemødrene, der sidder i funktionen med 41+0, tillægger jordemoderen ansvar til sin egen faggruppe. Hun ser det som jorde-mødrenes ansvar at styrke kvinden i troen på sig selv og det normale i at gå over termin, så hun kan forblive tryg efter 41+0 undersøgelsen. Ligeledes påpeger hun også, at det ofte lyk-kes jordemødrene, hvilket betyder, at de lever op til deres ansvar. Der kan her laves en kob-ling til det forhold, at jordemødrene (vist i 3.1.4), ser det som deres opgave at fastholde fødslerne normale. Jordemødrene har fokus på processen omkring forløbet, trygheden hos kvinden og kvindens oplevelse af troen på sig selv, troen på det at kunne føde normalt. Dette kan forklares ud fra, at jordemødrene arbejder i en holistisk tilgang, hvor der er fokus på, hvordan jordemoderen kan støtte kvinden til en tryg oplevelse (jf. empowerment).

For at undersøge hvem jordemødrene tildeler ansvaret for igangsættelserne, ser vi på et citat, der allerede er behandlet under diskursiv praksis

”Altså så kan det godt være, at de 1000 af dem får et sindssygt langt forløb på fødegangen, men det vil man hellere for at finde den ene” (jdm 6)

Af citatet ses, at jordemoderen har fokus på forløbet for kvinden, her omtalt ved at igang-sættelse kan ende i lange fødselsforløb. Jordemoderen bruger det ubestemte pronomen

’man’, ”..det vil man hellere..”, som ikke tydeligt refererer tilbage til en specifik person. Ud fra dette kan tolkes, at jordemoderen ikke selv tager ansvaret for de lange fødselsforløb.

’Man’ kan dog tolkes som beslutningstagerne omkring igangsættelse. Derfor kan udsagnet tolkes, dels som at obstetrikerne er dem, der har ansvaret for de mange lange fødselsforløb,

47 og dels at jordemoderen ikke tager ansvar for konsekvenserne af, at så mange kvinder sæt-tes i gang efter den nye procedure.

Tema 4: Evidensbaseret viden

Ligesom jordemødrene tilskriver obstetrikerne ansvar for igangsættelser, tilskriver obstetri-kerne også sig selv dette ansvar. Citatet kommer fra en samtale mellem obstetriobstetri-kerne om den viden, de har om sammenhængen mellem igangsættelse og outcome, hvilket som vist i 3.1.5, for dem er evident viden.

”Jeg synes, det er rart, at vi ikke får de lange fødsler med tykt grønt foster-vand….[…]…vi får færre døde børn, fordi vi sætter nogle i gang” (obst 3)

Herudfra kan ses, at obstetrikeren har fokus på, at der er færre døde børn, dvs. der er fokus på outcome. Obstetrikeren argumenterer for, at ”vi sætter nogle i gang” betyder færre døde børn. ’Vi’ er et personligt pronomen og refererer tilbage til obstetrikergruppen, hvorfor der også tages ansvar både for igangsættelserne, og det de resulterer i – færre døde børn. Det kan ses, at obstetrikeren har fokus på behandlingen og resultatet, hvilket lægger sig op af det biomedicinske paradigmes fokus på kontrol gennem risikominimering og behandling.

In document Tværprofessionelt samarbejde mellem obstetrikere og jordemødre (Sider 46-55)