I dette kapitel diskuteres den valgte metode i forhold til at vurdere styrker og svagheder ved undersøgelsen. Først diskuteres vores egen positionering (6.1), hvorefter i diskuterer intern og ekstern validitet (6.2 og 6.3), for til sidst at diskutere den valgte metode i forhold til valg af fokusgrupper (6.4).
6.1 Vores egen positionering
Det interaktionistiske perpektiv beskriver, at man som forsker altid har et perspektiv på det, der studeres (jf. kap. 2.2.2). I hele processen har vi forsøgt at være os vores egen position bevidst og har reflekteret over, at vores viden ikke skulle skævvride resultaterne af under-søgelsen (Malterud, 2001:483). Gennem refleksivitet skal man som forsker stille sig spør-gende om sin egen rolle i processen (Malterud, 2012:133-34). Vi har forsøgt at holde os beviste om forudindtagede forståelser og holdninger og holde os åbne for, at empirien og
85 analysen viste os nye forståelser af området, så specialets resultater ikke blot blev en gengi-velse af vores egen forståelse af området. På den måde har vi forholdt os kritisk til selvføl-gelig viden og taget stilling til egen viden uden at fremhæve den til mere rigtig end anden viden (jf. Burr). På den måde har vi gennem processen arbejdet ud fra de socialkonstruktruk-tionistiske nøglepræmisser.
I processen med behandling af empiri har vi oplevet at kunne behandle empiri genereret i begge faggrupper ligeligt. Løbende har vi stillet spørgsmål til vores egen tolkning af empirien.
Vi mener at have behandlet de to faggrupper ligeligt rent analytisk. Det viste sig dog svært i diskussionsafsnittene at diskutere ligeligt på de to faggruppers perspektiver. Dette skyldtes til dels, at vi er jordemødre. Vi har væsentlig større indsigt i den faglighed og de udfordringer, der opstår ud fra et jordemoderfagligt perspektiv end fra et lægefagligt perspektiv. Det skyldtes desuden, at der ikke eksisterer nær så meget litteratur, der belyser paradigmer eller samarbejde ud fra et lægefagligt perspektiv, som fra et jordemoderfagligt perspektiv.
6.2 Intern validitet
Ifølge Malterud er viden altid skabt af subjekter, der påvirker den viden, der skabes i forsk-ningsprojekter. Hun argumenterer for, at man skal vurdere et studies validitet i relation til den kontekst, der er skabt og som det skal bruges i, i stedet for ud fra objektivitet og univer-salitet (Malterud, 2001: 483). Ud fra dette vil vi argumentere for, at resultaterne i projektet har både har intern og ekstern validitet.
Fordelen ved, at vi er undersøgere i eget arbejdsfelt, er, at vi havde mulighed for at stille praksisnære og relevante spørgsmål. Herudfra kunne vi skabe en dybdegående og kompleks viden. Det ville ikke nødvendigvis være blevet skabt, såfremt vi ikke havde kendskab til feltet.
Som beskrevet i metodeafsnittet strukturerede vi vores spørgeguide ud fra den blandede tragtmodel og sørgede således for at indlede og være bevidste om at stille åbne spørgsmål, men samtidig stille mere lukkede og præcise spørgsmål. På den måde kunne vi være åbne overfor, om der opstod nogle elementer, som vi ikke havde forestillet os. Samtidig brugte vi vores egen forudgående viden til at få deltagerne til at tale om de ting, der var relevante for
86 undersøgelsen. Derudover gør det, at vi er jordemødre, at deltagerne ved, at vi forstår fag-termer, så de ikke blev begrænset i deres samtale eller følte, de skulle forklare til os under-vejs.
Der knytter sig dog også nogle ulemper til det at være undersøgere af eget felt. Den fælles faglige viden kan betyde, at der er noget, vi som undersøgere ikke har spurgt ind til eller været bevidste om grundet præg af selvfølgeligheder. Dette særligt når man gennem en diskursanalyse undersøger de diskurser, man selv er tæt på eller har en mening om (Jørgen-sen and Phillips, 1999:31).
Ulempen er ligeledes, at vi undersøger faglige forskelle, paradigmer og samarbejdets betyd-ning herfor. Specielt samarbejde kan være svært at tale om. Det, at vi er jordemødre, kan f.eks. have betydet, at obstetrikerne havde svært ved at samtale om samarbejde med jor-demødre, da vi selv er i denne profession. Det kan således være, at især obstetrikerne synes, at deres viden om området graviditet efter termin bliver testet og føler, at der er et bestemt svar. Vi var bevidste om dette, og italesatte i begge fokusgrupper, at der ikke var rigtige eller forkerte svar. Vi overvejede desuden, om vi skulle fortælle direkte, at samtalerne skulle handle om samarbejde og stille spørgsmål med brug af ordet samarbejde, da vi tænkte, det kunne være et svært samtaleemne. Vi valgte at italesætte samarbejdet, da vi allerede forud havde skrevet specialets titel til dem i informationsbrevet. Vi oplevede, at begge fokusgrup-per havde lige svært ved at nævne negative elementer i samarbejdet. Men i løbet af samta-len åbnede op omkring det. Vi mener ikke, der er sket en skævvridning omkring den infor-mation, vi har fået fra de to fokusgrupper.
Ud over at have fælles baggrund som jordemødre, arbejder den ene af os på det specifikke fødested. Om dette er en fordel eller ulempe er svært at vide. Vi oplevede en stor velvilje og åbenhed til at samtale i begge grupper. Vi tolker at det har haft positiv effekt, at de havde kollegialt kendskab til en af os, ved at det har skabt tryghed, tillid og velvilje til undersøgel-sen. Vi tog højde for eventuelt interne selvfølgeligheder ved at den af os, der ikke arbejder på det pågældende fødested, fungerede som moderator, mens den anden var sekretær.
Gennem ovenstående overvejelser kan vi sige, at vi har været grundige i og bevidste om forhold, der øger den interne validitet. De resultater, vi har fundet gennem analysen, svarer på vores problemformulering og vores undersøgelse. Vi har undervejs været åbne over for nuancer og variationer gennem tematiseringerne og analysen, som ikke var givet på forhånd
87 samtidig med, at vi har sikret os, at deltagerne i fokusgrupperne kendte til formålet med undersøgelsen, og forstod, hvad det var vi undersøgte. Ud fra dette har undersøgelsen in-tern validitet (Malterud, 2012:39, 132).
6.3 Ekstern validitet
Om resultaterne er eksternt valide handler om, hvorvidt resultaterne er overførbare til an-dre kontekster. Her er det relevant at forholde sig til, i hvilke kontekster resultaterne kan bruges (Malterud, 2012:39,133).
Vores undersøgelse bygger på et relativt lille empirisk grundlag bestående af 1 fokusgruppe fra hver faggruppe, som alle var rekrutteret fra samme hospital. Vi kan derfor ikke sige, at vi har fået mættet data på området omkring faggruppernes forståelse af graviditet efter ter-min og samarbejde herom. Vi sikrede os diversitet blandt deltagerne, i forsøget på at skabe data på så bredt erfaringsgrundlag som muligt. Vi har diskuteret problemstillingen op i mod eksisterende litteratur, og har derved øget den eksterne validitet. Vi mener, at den viden, undersøgelsen og dette speciale har genereret, kan bruges til at sætte fokus på udfordringer generelt mellem jordemødre og obstetrikere, vel vidende at der kan være andre lokale kon-tekster, hvor forholdene ikke er, som det vi har fundet i denne undersøgelse.
Ud fra en socialkonstruktivistisk forståelse af viden som værende skabt ud fra den kulturelle og historiske kontekst i interaktionen mellem mennesker (jf. kap. 2.2.1 og Buurs præmis 2 og 3), kan man argumentere for, at den viden, dette projekt har generet, ikke vil være den samme i en anden kontekst. Vi mener dog, at de kategoriseringer, jordemødre og obstetri-kere laver i deres forståelse af området graviditet efter termin, i en vis grad er overførbare til jordemødre og obstetrikere generelt, da de overordnet set gennem uddannelse og praksis henter deres forståelse i erfaringer, der ligner hinanden, og da den danske svangreomsorg overordnet set er organiseret efter stort set samme retningslinjer og anbefalinger.
88
6.4 Fokusgrupper
Tidligere i processen overvejede vi observationsstudier som indsamlingsmetode frem for fo-kusgrupper eller som supplement hertil. Observationsstudier er bl.a. velegnede som metode i tværfaglige projekter, da forskerne har mulighed for at afdække forskellige fagområder med forskellige forståelser og interesser (Raudaskoski, 2015:98). Observationsstudier un-dersøger, hvordan mennesker handler i forskellige sammenhænge. Observering f.eks. af en konference med jordemødre og obstetrikere til stede, eller en 41+3-undersøgelse af kvinden kunne have givet os en anden viden f.eks. om deres kommunikation på området graviditet efter termin.
Da vi ønsker at undersøge paradigmernes påvirkning på samarbejdet, har vi med valg af fo-kusgrupper haft mulighed for at afdække forståelser af graviditet efter termin udtrykt gen-nem direkte italesættelse af forståelsen af området graviditet efter termin og samarbejdet heromkring (se også kap. 2.2)
6.5 Litteratursøgning
Det blev tydeligt for os, at der foreligger mere litteratur omkring jordemødres oplevelser og udfordringer i forhold til at arbejde under forskellige paradigmer og samarbejde mellem fag-grupperne.
Vi lavede en grundig søgning, suppleret med hjælp fra bibliotekarer på Videnscentret, Syd-dansk Universitet. Vi havde svært ved at præcisere vores søgning og fandt ved gennemgang af de indekserede emneord, at mange af vores søgetermer ikke var indekserede præcist. Vi forsøgte at mindske recall, men netop på grund af at vi havde svært ved at præcisere søg-ningen, havde vi formentlig også et stort antal recalls (Buus, et al., 2012:4). Vi gentog vores søgning flere gange og løbende gennem forløbet, men pga. specialets begrænsede tid måtte vi stoppe, før vi selv syntes, den var præcis nok. Vi vil dog pointere, at vi fandt relevant litte-ratur til brug både i forhold til teori og diskussion, som er fyldestgørende for dette speciales omfang og fokus.
89