Litteratursøgning

Vi udførte litteratursøgningen efter afholdelse af fokusgrupper, da vi ønskede at kunne til-rette søgningen efter empirien. Formål var at afdække allerede eksisterende viden i relation til vores problemstilling. Gennem litteratursøgningen har vi dels fået overblik over litteratur, der belyser problemstillingen, dels fundet litteratur til brug til specialets baggrund, teoriske ramme for analyse og diskussion. I det følgende redegøres for strategien for og udvælgelse af litteratur på området.

2.4.1 Systematisk søgestrategi

Med det formål at afdække, hvilken litteratur der foreligger, om hvordan faglige paradigmer påvirker samarbejdet mellem jordemødre og obstetrikere lavede vi 3 søgninger. Formål var at afdække litteratur på områderne a) jordemoder og paradigme, b) obstetriker og para-digme og c) samarbejde og professionsidentiteter jordemødre og obstetrikere.

Vi opstillede facetter ud fra hvilken gruppe og kontekst og hvilket fænomen, der søgtes lit-teratur på. Med denne form for bloksøgning er der mulighed for at udvide og indsnævre søgningen, hvilket er gjort med de boolske indikatorer OR og AND (Buus, et al., 2012:6). De overordnede søgeord for facetterne i bloksøgning var midwife, obstetrician, paradigm, bio-medical paradigm, midwifery model of care, teamwork, interprofessional, professional iden-tity og prolonged pregnancy. For overblik over facetter se bilag 4.

Vi søgte i databaserne Pubmed, Cinahl og psycINFO, der dækker international forskning på både det medicinske, sygepleje- og jordemoderfaglige samt det psykologiske område. I alle

17 databaser foretog vi en fritekstsøgning med trunkering af søgeordene for at afdække områ-derne så bredt som muligt, og sikre at finde endnu ikke indekserede artikler i databasen (Buus et al., 2008). Herefter foretog vi en emneordssøgning efter gennemgang af den en-kelte databases indekserede emneord. Ved både fritekstsøgning og emneordssøgning be-grænsede vi søgningerne via limits ud fra sprog (nordiske sprog og engelsk), publikationsal-der (fra år 1990 og frem) og geografiske områpublikationsal-der (Nordamerika og Canada, Europa, Austra-lien, New Zealand og de nordiske lande). Det viste sig svært at præcisere søgningen, da flere af de overordnede søgeord ikke havde passende indekserede emneord, trods det at vi søgte bredere i emneordskataloget end kun inden for de valgte termer. I de tilfælde, hvor der ikke fandtes passende indekserede emneord, foretog vi en søgning med en kombination af em-neordssøgning og fritekstsøgning (Buus, et al., 2012:4). I søgeprotokollen, bilag 5, præsen-teres den detaljerede bloksøgning.

Vi supplerede litteratursøgningen med en søgning i Tidsskrift for Jordemødre og Ugeskrift for Læger. Enkelte artikler omkring jordemødres holdning til graviditet efter termin og tvær-professionelt samarbejde er hentet herfra til specialets problemstilling. Til specialets meto-diske og teoretiske afsnit er der søgt litteratur på bibliotek.dk om socialkonstruktionisme, diskursteori og samarbejdsteori. Litteraturen til socialkonstruktionisme og diskursanalyse er hentet her.

2.4.2 Udvælgelsesstrategi

Strategien for udvælgelse af relevant litteratur en tredelt proces.

Tabel 1: Proces for litteraturudvælgelse

1. delproces

• Gennemlæs abstracts for hits under 200

2. delproces

• Gennemlæs relevante artikler

3. delproces

• Udvælg

eksisterende

litteratur

18 I 1. delproces gennemlæste vi abstracts på alle resultater fra de tre databaser, ved søgninger, hvor der fremkom 200 artikler eller mindre. Herfra blev der valgt artikler til fuld gennemlæs-ning. Vi havde følgende eksklusionskriterier: Andre faggrupper end obstetrikere og jorde-mødre, jordemoder- og medicinstuderende, andre specifikke obstetriske komplikationer end graviditet efter termin, teamtræning og kommunikation ved akutsituationer, kvindens perspektiv. Dog valgte vi enkelte artikler, der overordnede beskrev tværprofessionel samar-bejde sundhedsprofessionelle imellem til teoretiske dele af projekter. Her blev artikel som er brugt til teoretisk grundlag for samarbejdsdelen af projektet fundet. I 2. delproces gen-nemlæste vi artikler udvalgt ved 1. delproces. Her udvalgte vi 29 artikler, som falder inden for specialets problemstilling. Formålet med 3. delproces var at skabe overblik over og gen-nemgå den eksisterende litteratur på området, for derfra at kunne udvælge relevante artik-ler til brug i specialet.

2.4.3 Overblik over fundet litteratur

I bilag 6 gives et samlet overblik over den valgte litteratur, i alt 29 artikler. Formålet med tabellen er at redegøre overordnet for eksisterende litteratur i relation til de tre søgninger.

Numrene i parentes refererer til artiklernes numre i bilaget.

Søgning a) Jordemoder og paradigme: 12 artikler beskriver overordnet set, hvordan jorde-mødre primært indskriver sig i det holistiske paradigme i forhold til behandling af gravide, fødende og barslende kvinder, hvilket praktiseres gennem ”the midwifery model of care” og

”woman-centred care” (1-12). 5 af artiklerne omhandler den udfordring, der kan være for jordemødre med en holistisk tilgang under den biomedicinske models indflydelse i sund-hedsvæsenet (4, 5, 7, 9, 10). Én artikel undersøger jordemødrenes rolle og identitet (7). Én artikel undersøger specifikt jordemoderidentitet i relation til de to diskurser i medicin og jordemoderkundskab (12).

Søgning b) Obstetriker og paradigme. 2 artikler blev valgt. Den ene artikel undersøger ob-stetrikeres håndtering af området graviditet efter termin (13). Den anden artikel sammen-ligner jordemødre, obstetrikere og familielæger og deres holdninger til graviditet og fødsel (14).

19 Søgning 3) Samarbejde udvalgte vi 15 artikler. 5 artikler omhandler samarbejdets betydning mellem sundhedsprofessionelle generelt og de samarbejdsudfordringer, der kan opstå grun-det forskellige meninger om og forståelser af behandlingen af en patient. Herudover at for-skellige professionsidentiteter kan medføre konflikter og magtkampe i samarbejdet omkring behandling af patienten (17,18,19,20,21). 10 artikler omhandler samarbejde i svangreom-sorgen og dermed specifikt drejer sig om samarbejde mellem læger og jordemødre. Artik-lerne beskriver vigtigheden af, at samarbejde sikrer gode graviditets-, fødsels- og barselsfor-løb for kvinde og barn. Jordemødre og obstetrikere udfordres i samarbejdet grundet forskel-lige tilgange til behandlingen af den gravide og fødende kvinde (15,16, 22,23,24,25,26,27,28,29).

Gennem litteratursøgning har vi fundet litteratur, der omhandler elementer af specialets problemstilling. Dog foreligger der ingen litteratur, som specifikt omhandler faglige paradig-mers påvirkning på samarbejdet mellem jordemødre og obstetrikere. Ligeledes findes der heller ingen litteratur på området graviditet efter termin i forhold til paradigmer eller sam-arbejdet omkring dette. Pga. dette videnshul er det relevant at undersøge problemstillingen, da den kan bidrage med ny viden.