Design
Undersøgelsen benyttede sig af to forskellige spørgeskemaundersøgelser:
1. Et spørgeskema stilet til medarbejdere ved Esbjerg Kommune, der på undersøgelsestidspunktet havde specifikke opgaver med AKT. Denne respondentgruppe refereres til som ”AKT”.
2. Et spørgeskema stilet til medarbejdere ved Esbjerg Kommune, der på
undersøgelsestidspunktet havde samarbejdet med en AKT‐medarbejder inden for de seneste to år. Denne respondentgruppe refereres til som ”modtager”.
Begge sørgeskemaundersøgelser var af typen ”multiple choise”, altså spørgeskemaer med forskellige svarmuligheder, der skulle krydses af.
Spørgeskemaerne blev sendt til deltagerne via e‐mail, med venlig hjælp fra Esbjerg
Kommunes afdeling for statistik og analyse. Den elektroniske fremgangsmåde blev anvendt med henblik på at sikre så mange besvarelser så muligt. Antagelsen var, at en let tilgængelig og ubesværet arbejdsgang i højere grad ville motivere deltagerne til at være med, end hvis de selv eksempelvis selv skulle printe spørgeskemaerne ud, besvare dem med kuglepen, og efterfølgende sende dem med post til mig. Motivationselementet ser bl.a. Kruuse (1996) som centralt for gennemførslen af en vellykket spørgeskemaundersøgelse.
Med henblik på at minimere misforståelser, er spørgeskemaerne formuleret i et forholdsvist simpelt sprog, uden videnskabelige vendinger og uden dobbelte negationer (med reference til Andersen & Nygaard: 1982 i Kruuse: 1996).
Svarkategorierne i spørgsmålene er konstruerede ud fra en række generelle regler om svar i spørgeskemaer, udfoldet af Kruuse (1996) – herunder i min formulering:
• Svarkategorierne er udformede i logisk forlængelse af de stillede spørgsmål.
• Svarkategorierne er udtømmende.
• Svarkategorierne overskrider ikke det område, spørgsmålene fokuserer på.
• Svarkategorierne er udarbejdet således, at der kun kan placeres ét svar i disse.
Sidstnævnte regel her over overholdes ikke helt: i spørgsmålet om uddannelse kan der gives flere svar, eksempelvis kan man både svare ”lærer” og ”terapeutisk uddannelse”.
Man kan dele spørgeskemaerne op i to dele:
Del 1 retter sig imod objektive karakteristika, der kendetegner respondenter med AKT‐
funktion (eksempelvis alder og køn). Se eksempel her under:
9. Hvor mange medarbejdere på skolen har AKT-timer?
(Angiv kun ét svar)
0
1
2
3
4 eller derover
I denne del af undersøgelsen anvendes der check‐liste spørgsmål (eller svar‐listespørgsmål) (Kruuse: 1996), hvor deltageren skal vælge ét blandt flere svarmuligheder.
Del 2 retter sig imod respondenternes subjektive vurdering af en række forhold (eksempelvis
”i hvor høj grad, indsatsen er kendetegnet ved samtaler med elever”). Se eksempel herunder, hvor dog kun to af underspørgsmålene er medtaget.
14. Hvilke elementer indeholder din AKT-funktion (Angiv kun et svar pr. spørgsmål)
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Samtale med
elever
Samtale med
forældre
I denne del af undersøgelsen anvendes der skala‐spørgsmål, hvor deltagerne skal graduere deres svar inden for en given skala.
En kritik af den anvendte sproglige skalering er, at det ikke er muligt at svare ”udelukkende”, men kun ”i meget høj grad”. Dermed kan man som respondent ikke angive, at det givne spørgsmål forholder sig til et område, man udelukkende beskæftiger sig med. Dette er dog gjort, da resten af spørgsmålene ellers ikke ville give meget mening. Svarede man
”udelukkende” til et spørgsmål, behøvede man ikke at svare på resten af spørgsmålene. I den antagelse, at AKT‐arbejdet ikke udelukkende blev (bliver) udført i en arbejdsarena, blev kategorien ”i meget høj grad” anvendt. Måske kunne man med held have anvendt en tal‐
baseret skalering, hvor 5 var den højeste vurdering, og 1 var den laveste.
Analyse
Spørgeskemaundersøgelsen er samlet set designet således, at det er muligt at sammenholde besvarelser fra hhv. den ene og den anden respondent‐gruppe med hinanden (se figur her under). Dette gælder dog ikke for alle spørgsmål. De respektive respondentgrupper stilles altså de samme spørgsmål, dog sprogligt tilpasset hhv. den ene og den anden
respondentgruppe. Inden for rammerne af de to spørgeskemaundersøgelser kan der således være tale om kildetriangulering. (Holstein i i Lunde & Ramhøj: 2003)
Nogle spørgsmål er valgt fra i analyseprocessen, da de enten falder uden for undersøgelsens endeligt valgte fokus, eller i analysefasen er vurderet som upræcise og ikke anvendelige. Her drejer det sig primært om de udsagn, respondenterne vurderede i spørgeskemaernes sidste del. Derfor fremgår disse udsagns‐vurderende spørgsmål heller ikke af ovenstående
designmodel.
De objektive karakteristika for modtager‐respondenterne anvendes ikke indgående i undersøgelsen.
Et centralt kendetegn for spørgeskemaundersøgelsens del 2 er, at respondenterne forholder sig til det samme undersøgelsesobjekt ud fra tre forskellige perspektiver.
!"#$%&'()*&+'&),
-*+&./0&,.()(.1&)23/.(, 4&5,67,
89:),;0&)1,3<=)>3%?5@,
AB3.&1,2B'3(13,
":%<&1&BC&,0D)'&)2B>, ED)'&)2B>,(F,(.1D&5,2B'3(13, 4&5,G7,
H:'1(>&),
-*+&./0&,.()(.1&)23/.(, 4&5,67,
9:),;0&)1,3<=)>3%?57,
AB3.&1,2B'3(13,
":%<&1&BC&,0D)'&)2B>, ED)'&)2B>,(F,(.1D&5,2B'3(13, 4&5,G7,
For det første forholder respondenterne sig til, hvordan de vurderer skolens (og dermed også implicit deres egen) indsats, i forhold til arbejdet med “adfærd, kontakt og trivsel”. Med andre ord: ”Sådan oplever vi, at det er!”.
Dernæst forholder respondenterne sig til, hvordan de kunne ønske sig, at skolens (og dermed også deres egen) indsats i forhold til arbejdet med “adfærd, kontakt og trivsel” skulle være.
Med andre ord: ”Sådan synes vi, at det burde være”.
Slutteligt forholder respondenterne sig til AKT‐medarbejdernes kompetenceniveau i de felter, hvori der arbejdes med “adfærd, kontakt og trivsel”. Med andre ord: ”Så gode vurderer vi, at AKTmedarbejderne er”.