Man kunne dog sagtens forestille sig, at særligt tre grupper af potentielle interessenter kunne bidrage med værdifuld data i ovennævnte hensigt:
Først kunne man undersøge, hvordan arbejdet med AKT opleves af den gruppe mennesker, der er oftest er genstand for indsatsen, nemlig eleverne. Givet vis kunne det være værdifuldt at finde ud af, om hin eller anden indsats påvirker, at eleven oplever øget mulighed for
”tilstedeværelse, deltagelse og læring”.
Dernæst kunne man undersøge, hvilke konsekvenser arbejdet med AKT har for elevernes forældre. Altså: når skolen (eller AKT‐medarbejderen) vælger en given AKT‐strategi, hvilke effekter har dette så i elevens familie, og dermed hos forældrenes oplevelse af skolen?
Slutteligt kunne man undersøge, hvordan skolens interne arbejdet med AKT opleves af, og har indflydelse på, skolens eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis PPR. Antageligt kunne man anskue skolens arbejdet med AKT som særligt Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings
”forlængede praksis”. I hvert fald tyder meget på, at hvis hhv. skolen og PPR arbejder med forskellige afsæt og mål, vil AKT‐opgaven kun vanskeligt kunne løses i praksis (se evt. Nielsen:
2009). Sammenhængen mellem hhv. skole og PPR (eller mangel på samme) kunne i reglen være et selvstændigt forskningsprojekt.
Hvor om alt er, så forholder undersøgelsen sig specifikt til de professionelle aktører, der kan defineres som værende skolens egne medarbejdere.
Metodiske valg og fravalg
Af de fire delundersøgelser, er to af dem (begge spørgeskemaundersøgelser) i nogen grad baseret på subjektive vurderinger, og den sidste (interviewundersøgelsen) i høj grad baseret på subjektive vurderinger. Funktionsbeskrivelserne er som sådan ikke udtryk for en
vurdering, men ej heller udtryk for det, der nødvendigvis sker i praksis.
Undersøgelsen drejer sig således om det, der siges om arbejdet med AKT, og den måde, arbejdet med AKT formelt er defineret på.
Undersøgelsen er dermed ikke en objektiv fremstilling og analyse af, hvad AKT‐indsatsen i Esbjerg Kommune objektivt set ”er” i praksis, dvs. sådan som den udspiller sig der, hvor AKT‐
opgaverne løses (eksempelvis når en AKT‐medarbejder er i direkte kontakt med en elev).
Indsamling af data, der kunne skabe et mere objektivt billede af arbejdet med AKT i praksis, ville være en omfattende proces, i hvert fald hvis undersøgelsen skulle være tilstrækkeligt dækkende.
Det ville i den forbindelse givet vis være nødvendigt med systematiske iagttagelser af AKT‐
praksis, enten via forskerens fysiske tilstedeværelse, eller via video‐optagelser. Da AKT‐
arbejdet imidlertid foregår i mange arenaer, på mange tidspunkter og ofte med kort varsel, ville det være nødvendigt for data‐indsamleren at dedikere rigtigt mange tidsmæssige ressourcer til arbejdet (dvs. være til stede hele tiden over en længere periode).
Hertil kunne man ud fra et etisk perspektiv, og i høj grad ud fra et rådgivningsteoretisk perspektiv, problematisere tredjeparts tilstedeværelse i en række af de arenaer, hvor AKT‐
arbejdet udspiller sig. AKT‐arbejdet er almindeligvis rettet mod situationer, hvor elever (af forskellige årsager) ikke trives. Ofte har disse situationer karakter af at være ”tilspidsede”
eller ”følsomme” i en grad, der adskiller sig fra skolens almene hverdagssituationer.
I sådanne situationer ville det antageligt være en naturlig opgave for AKT‐medarbejderen, at etablere ro, fortrolighed og tryghed, således at eleven får det bedre. Man kunne i den
forbindelse antage, at tilstedeværelsen af en (ukendt eller for sagen uvedkommende) tredjepart, eller anvendelse af video‐udstyr, ville forstyrre arbejdet i en sådan grad, at det ikke ville være fagligt (eller etisk) forsvarligt at gennemføre.
Skulle det alligevel lykkedes, at foretage direkte iagttagelser i praksisfeltet, ville der nødvendigvis skulle foretages forholdsvist mange iagttagelser, iblandt et bredt udvalg af Esbjerg Kommunes skoler, hvis undersøgelsen skulle være dækkende. Igen ville en sådan undersøgelsestilgang kræver ressourcer, der går ud over nærværende forskningsprojekts rammer.
I den hensigt at indsamle statistisk data omkring AKT‐funktionen i praksis, kunne man evt.
engagere en række medarbejdere med AKT‐funktion til at føre systematiske logbøger over deres arbejde igennem en længere tidsperiode, eksempelvis igennem et skoleår. Dvs. en udvidelse af metoden, som denne afhandlings spørgeskema‐undersøgelse anvender, hvor AKT‐medarbejderne (og deres kolleger) ikke førte statistik over tid, men i stedet vurderede en række parametre retrospektivt.
Det er meget muligt, at et sådant undersøgelsesdesign ville bidrage med væsentlig data. Det ville dog fordre, at kommunens AKT‐medarbejdere rent faktisk var motiverede for at påtage sig denne opgave, oven i deres almindelige funktioner. I den forbindelse kunne man
problematisere, om medarbejderne i det hele taget ville være motiverede for opgaven, og der næst, om de ville være vedholdende over tid, mht. opdatering af logbøgerne. Naturligvis kunne dette problem imødekommes ved at opstille en række klare begrænsninger mht., hvad der skulle føres logbog over, og evt. aflønne undersøgelsesdeltagerne for deres
logbogsarbejde.
Alt i alt vurderes det vanskeligt, men ikke nødvendigvis umuligt, at indtage en data‐
indsamlingsposition, der i ovenstående temafelt har ”direkte” kontakt til arbejdet i praksis. I hvert fald er det vanskeligt at gennemføre dækkende, direkte iagttagelser, inden for
rammerne af dette forskningsprojekts omfang.
Således arbejdes der med fire del‐undersøgelser, hvor af de tre skal udfoldes metodisk her under. Den metodiske tilgang til funktionsbeskrivelserne udfoldes i forbindelse med det afsnit, hvori disse analyseres32.
32 Se afhandlingens del 4
Interviews
Afsæt
Der er i forbindelse med undersøgelsen foretaget i alt 13 interviews med ansatte ved Esbjerg Kommunes skolevæsen. Disse ansatte havde på undersøgelsestidspunktet alle specifikke opgaver inden for området “adfærd, kontakt og trivsel” på den skole, hvor de var ansat. Af de 13 interviews blev ét trukket tilbage af interviewpersonen, og to fungerede blot som
forudgående test‐ eller pilot‐interviews mht. metodevalg. Der arbejdes altså med 10 interviews.
De to ikke anvendte pilotinterview havde til formål at afprøve den valgte interviewmetode, herunder særligt den anvendte nedskrivningsmetode. I Horsdals (1999) metode anvendes nedskrivning med kuglepen (eller blyant), mens denne afhandlings interviews blev
nedskrevet direkte på computer. Endvidere testede pilotinterviewene det skema,
interviewene blev skrevet ind i. Hertil blev det undersøgt, hvor lang tid det tog fra, at aftalen om interviewet med interviewpersonen blev indgået, til den færdige interview‐tekst forelå.
Målet med at anvende interviews som undersøgelsesmetode, var at indsamle data i forhold til afhandlingens genstandsfelt, som ikke kunne indsamles lige så godt via de anvendte
spørgeskemaer, eller de indsamlede funktionsbeskrivelser. Med reference til Kvale (1997) er de gennemførte interview således ikke blot en ”blød” tilføjelse til de hårde, kvantitative data, vi ser i spørgeskemaundersøgelsen.
Det kvalitative interview gør det muligt at undersøge et givet felt på en alternativ måde, hvori forståelsen af viden, mening og virkelighed har et andet snit, den det der findes i de mere positivistisk ladede undersøgelsesperspektiver. Særligt er der i det kvalitative interview god mulighed for at undersøge og medtage betydningen af relationen imellem undersøger og undersøgelsesmateriale.
Interviewet som kvalitativ forskningsmetode
Kvale (1997) skelner imellem to grundlæggende perspektiver på data‐indsamling ved hjælp af interview.
Det ene perspektiv illustreres via et ”minearbejder‐metafor”. Viden forstås i dette perspektiv som et ”skjult” materiale, og intervieweren som en ”minearbejder”, der med sine
interviewredskaber skal ”grave denne viden op”. Viden er i dette perspektiv en objektiv størrelse, der eksisterer i interviewpersonen, og som med den rette teknik kan afdækkes og beskrives af intervieweren, ubesmittet og uberørt af relation eller metode.
Det andet perspektiv illustreres via et ”rejsende‐metafor”. Her forstås viden ikke som noget objektivt, men som en konstrueret fortælling om data‐materialet. Intervieweren er i dette perspektiv en ”opdagelsesrejsende” eller en ”journalist”, der på sin ”rejse” (dvs. interviewet)
møder nye territorier og mennesker, og som på baggrund af dette møde skaber sin egen, fortolkende fortælling om, hvad han har set. Denne fortælling har ikke blot et beskrivende element, men ligeledes et overbevisende element (Peter Brooks ville kalde dette for ”plot” – Brooks:1984). I denne form for vidensproduktion er der således ikke tale om nøgtern beskrivelse af virkeligheden som sådan, men om mulige forståelser af virkeligheden, sådan som den blev fortalt i interviewsituationen.
Med relation til denne afhandlings tidligere udfoldede, socialkonstruktionistiske
udgangspunkt, er afsættet for interviewene mere som Kvales ”rejsende‐metafor”, end som hans ”minearbejder‐metafor”. Interviewene er gennemført i en social kontekst, hvor to professionelle aktører i fællesskab forholder sig til et defineret emne. Meningen, der knytter sig til dette emne, skabes både ved interviewpersonens input, men i høj grad også ved interviewerens iscenesættelse og efterfølgende analyse. Meningen konstrueres derved igennem en fortolkning af interviewets tekst, men også ved at fokusere på den kontekst, i hvilken teksten blev produceret.
Dataindsamling via interview er almindeligvis påvirket af en række centrale faktorer, der utvivlsomt omfatter nedenstående (Horsdal: 2010):
1. Den forskningsmæssige kontekst
Anledningen til, og målet med, interviewet, har en påvirkning på det,
interviewpersonen siger. Særligt hvis interviewpersonen har en uklar, eller en
påfaldende værdiladet, forståelse af målet med interviewet, vil dette have indflydelse på de data, der kommer frem.
2. Mikrokontekst
Øjeblikkets karakteristika, eller interviewpersonens her‐og‐nu‐tilstand, spiller ind. Har interviewpersonen eksempelvis en ”dårlig” eller en ”god” dag, har interviewpersonen umiddelbart inden interviewet været involveret i et skænderi, eller har
interviewpersonen lige fundet ud af, at hun har vundet i Lotto, ja så vil alt dette have indflydelse på de fortællingsmæssige punktueringer, hun vælger at gøre. Hertil spiller interviewsituationens karakteristika ind: her kan der både være tale om det miljø, interviewet iscenesættes i, og der kan være tale om relationen imellem interviewer og interviewperson.
3. Makrokontekst
De (ofte ydre) begivenheder, der påvirker interviewpersonens overordnede forståelse af, og adfærd i, øjeblikket, vil have indflydelse på interviewet. Som det eksempelvis ses i denne afhandlings undersøgelsesmateriale, er interviewene foretaget umiddelbart efter den omfattende kommunesammenlægning af januar 2007. Dette har i en eller anden forstand påvirket de fleste kommunale ansatte, og i høj grad ansatte, der grundet strukturændringer har fået nye, og måske uønskede, jobfunktioner og mål.
Sådanne forhold i interviewpersonens overordnede situation, har sikkert påvirkning på det, hun vælger at fokusere på i sin fortælling.
4. Fortællerens kulturelle fortællinger
Fortællerens politiske og/eller ideologiske overbevisninger, religiøsitet eller gruppetilhørsforhold, har en påvirkning på det, der fortælles.
5. Hukommelse i interviewsituationen
Den menneskelige hukommelse er ikke at sidestille med en computers harddisk, hvorfor al hukommelsesmateriale ikke nødvendigvis er hverken tilgængeligt eller objektivt til en hver tid. Derfor spiller det ind på interviewet, hvad interviewpersonen rent faktisk kan huske i interviewsituationen.
Derfor kan man med udgangspunkt i ovenstående ikke tale om egentlig reliabilitet, da interviewpersonernes udtalelser er i sig selv ikke noget objektivt udtryk, hvordan arbejdet med “adfærd, kontakt og trivsel” forløber i praksis. Fortællingerne må ses som subjektive konstruktioner, og kan derfor ikke bruges som nogen nøgtern eller objektiv beskrivelse af AKT‐arbejdet som sådan.
Der imod skulle der være mulighed for at konstatere, at fortællingerne vitterligt er et udtryk for, hvordan fortællerne oplever deres praksis. Om end fortællingerne naturligvis er påvirket af de fem ovenstående faktorer, var der i interviewsituationerne tale om en række forhold, der påvirkede interviewsituationen positivt: der var tale om anonymitet, der var afsat tilstrækkeligt tid, der var ro i lokalet og stemningen var (i min bedste overbevisning) af en venlig og professionel karakter.