Session 6: Forbedret impulskontrol

Træningsmål

Træningsmålene for denne session er:

1. At blive bevidst om det, når man oplever angst.

2. At identificere, hvornår og hvor man typisk risikerer at føle angst.

3. At lære teknikken ”central kontrol”.

4. At lære, at man kan kontrollere sine følelser og bevare roen ved at kontrollere kroppens reaktioner.

og ejendele forekommer hyppigt. Forældre er tit ulykkelige over smadrede døre og møbler. Efterhånden som børnene bliver større, kan deres antisociale adfærd føre til lovovertrædelser og egentlig kriminalitet. Der er ofte tale om ikke-planlagte handlinger, der udføres spontant, fx tyveri, biltyveri eller overfald.

Træningsteknikker

Session 6 begynder med psykoedukation. Underviserne lærer deltagerne om de to aspekter af impulsivitet:

1. Kognitiv impulsivitet er en kognitivt hæmmende proces, der fører til mangel på planlægning, glemsomhed, dårlig evne til at holde styr på tiden samt uigennemtænkt adfærd.

2. Motorisk impulsivitet er en adfærdsmæssig proces, der medfører forhastet respons, og er som regel forbundet med et overdrevet fokus på at opnå øjeblikkelig belønning.

Modul om neurokognitive færdigheder omfatter sessioner, der hjælper deltagerne med at opnå kontrol over både kognitiv og motorisk impulsivitet. Tidligere sessioner i programmet har introduceret teknikker rettet mod at overvinde koncentrations- og hukommelsesproblemer, og efterfølgende sessioner underviser i og anvender konstruktive planlægningsstrategier, som gør det lettere at kontrollere ”kognitiv impul-sivitet”.

Fokus i denne session er på at introducere og lære deltagerne strategier til at håndte-re problemer, der har mest at gøhåndte-re med ”motorisk impulsivitet”.

Sessionen begynder med gruppeøvelsen ”Tomlen op”, som bygger på et stopsig-nal-paradigme, som kræver, at man hæmmer en respons efter et ”stopsignal”. Målet med øvelsen er at udløse en dominerende respons ved at træne en person til at give en bestemt respons på bestemte anvisninger (fx ”tomlen op”, ”tomlen nedad”, ”videre”).

Herefter ændrer underviserne anvisningerne og siger til deltagerne, at de nu kun skal reagere på anvisningerne, hvis introduceres med ordet ”nu”. Øvelsen vil demonstrere, at deltagerne har svært ved at hæmme den dominerende respons, fordi de kommer til at pege tomlen henholdsvis op eller ned, selv om underviserne ikke har brugt signalordet (”nu”).

I denne session undervises der i metoder, der skal hjælpe deltagerne med at iden-tificere situationer, hvor de kan være særligt tilbøjelige til at reagere impulsivt. En paradoksal træningsteknik, der anvendes i programmet, er at opfordre deltagerne til at tænke over, hvad de kunne gøre for at få en person til at reagere mere impulsivt i en

given situation. Det viser dem, at de faktisk har kontrol over deres adfærd. I denne op-gave indbyder underviserne deltagerne til at overveje, hvordan de kan gøre situationen værre; ikke for at lære dem, hvordan man fremkalder uhensigtsmæssig adfærd, men for at lære dem, at hvis de kan forværre deres adfærd, kan de også forbedre den ved at undgå de ting, der forværrer den, og ved at anvende de modsatte teknikker.

Underviserne gennemgår kort strategier som selvmonitorering og selvbeherskelse for at opfordre deltagerne til at benytte en tankeproces. ”Stop op og tænk” og selvin-struerende træningsteknikker introduceres som midler til at maksimere selvkontrol, ved at deltagerne benytter deres ”INDRE STEMME” for at give sig selv INSTRUKTIONER, der hæmmer hurtige handlinger og fremmer problemløsning. Der indbygges ME-STRINGSUDSAGN i selvanvisningerne for at erstatte alt for negative selvudsagn med mere positive selvudsagn og BELØNNINGSUDSAGN for at belønne deltagerne, når de klarer sig godt.

I sessionen øver deltagerne sig i en ”stop op og tænk”-proces gennem rollespil, der bygger på en firdelt proces: stop, tænk, handling og belønning. Denne proces aktiveres af visuelle signaler (skilte med STOP, TÆNK, HANDLING og STJERNE) for at hæmme overi-lede reaktioner og fremme en ”Stop op og tænk”-proces.

I rollespillene skal deltagerne agere filminstruktører, som er i gang med at lave en film, der har en negativ, antisocial slutning. Deltagerne beslutter, hvornår de vil afbryde scenen for at ændre slutningen, så den bliver mere positiv og prosocial. Den valgte slut-ning konstrueres af hele gruppen i fællesskab. Der er forskellige muligheder og alter-native slutninger, ligesom der er mange personlige og sociale konsekvenser af de fleste handlinger. På den måde lærer deltagerne, at de kan kontrollere deres adfærd ved hjælp af en tankeproces, der fører til accept eller afvisning af potentielle problemløsninger.

Træningsmål

Træningsmålene for denne session er:

1. At lære, at den ”indre stemme” kan hjælpe dem med at bevare roen og

kontrollen. Det involverer MESTRINGSUDSAGN, der skal hjælpe dem med at føle sig mindre slået ud af fejl eller problemer, INSTRUKTIONER, der skal hjælpe dem med at korrigere sig selv og støtte dem i at finde ud af, hvad næste skridt skal være, og BELØNNINGSUDSAGN, hvor de belønner sig selv for god mestring.

2. At lære en procedure, der hjælper dem til at ”stoppe op og tænke”. Det indebærer en firdelt proces: stop, tænk, handling og belønning.

3. At lære, at det at benytte af en kognitiv proces vil gøre det lettere for deltagerne at komme i tanke om alternative måder at handle på i stedet for at følge en impuls.

4. At lære, at det er vigtigt at belønne sig selv for at aktivere denne proces. Det kan fx simpelthen bestå i, at man fortæller sig selv, at man har gjort det godt.