Session 5: Håndtering af tanker og følelser – angst

Træningsmål

Træningsmålene for denne session er:

1. At lære at identificere de ting, der udløser deres vrede – de situationer og tidspunkter, hvor deltagerne har størst sandsynlighed for at blive vrede. Når de er identificeret, kan deltagerne undgå dem eller forberede sig på dem.

2. At lære, at indtagelsen af alkohol og/eller ulovlige stoffer kan forværre deres vrede og gør den sværere at kontrollere.

3. At lære at identificere tidlige advarselstegn på vrede, fx hurtigere puls, svedige håndflader, trang til at råbe, bande eller slå.

4. At lære at man ved hjælp af selvmonitorering og ved at holde øje med disse advarselstegn kan blive opmærksom på sin vrede tidligt nok til at gøre noget ved den – fx ved at bruge KT-problemløsningsfærdigheder, mens man stadig er rolig nok til at gøre det.

5. At lære at kontrollere sine følelser og adfærd ved hjælp af den ”indre kontrolstemme”.

færdighe-der, der kan sætte dem i stand til at kontrollere angstfølelser. Uden den slags mestrings-strategier vil de ofte have svært ved at følge med i skolen og have skolepræstationer, der ikke lever op til deres egne og deres families forventninger. Det vil sige, at de falder igennem i sammenligning med søskende, som klarer sig bedre i skolen og får højere karakterer. Det påvirker deres fremtidige jobudsigter, og unge med ADHD har derfor ofte et markant anderledes karriereforløb end deres søskende. Trods disse udfordringer udviser mennesker med ADHD en bemærkelsesværdig grad af robusthed, og de er ofte livets sande iværksættere. Deres kreativitet og vitalitet gør, at de konstant afprøver nye ideer og griber nye muligheder, enten inden for uddannelse eller arbejde. Problemet er at gennemføre. Det medfører mange skuffelser, frustrationer og bekymringer.

Det vil sige, at angst typisk hænger sammen med ADHD på tre måder:

1. Specifik præstationsangst, der skyldes pres (både selvpåført og fra andre) om at gennemføre opgaver og overholde deadlines.

2. Social angst, der skyldes bekymringer over social evaluering.

3. Generaliseret angst, der skyldes tidligere skuffelser og fejlslagne projekter.

Angst kan føre til undgåelsesadfærd. Det er imidlertid ikke altid muligt at undgå angstfremkaldende situationer (undervisning, arbejde, familiesammenkomster). Derfor er det vigtigt, at deltagerne lærer at håndtere de følelser, der bremser dem og undermi-nerer deres præstationer.

Træningsteknikker

Sessionen lærer deltagerne at anvende de teknikker, de lærte i den foregående sessi-on om vrede, til at håndtere andre stærke følelsestilstande. Underviserne benytter sam-me træningssam-metoder til at undervise i fire vigtige færdigheder for at hjælpe deltagerne med at udvikle færdigheder, de kan bruge til at håndtere andre følelser:

a. Genkende de fysiologiske og psykiske tegn på angst.

Ved at holde nøje øje med deres eget angstniveau opnår deltagerne en vis kontrol over det. De bliver opmærksomme på tidlige tegn på angst, så de kan tage relevante skridt for at mindske det og undgå at ”sidde fast” i en negativ spiral af tiltagende angst og opmærksomhedsproblemer.

b. Genkende de omstændigheder, der virker mest angstfremkaldende, så de kan handle for at undgå eller effektivt håndtere disse omstændigheder.

Ved at være bevidst om bestemte situationer og tidspunkter, hvor de er mest udsatte for at opleve angst, kan de forberede sig på at håndtere disse vanskelige opgaver og/eller krav og optimere muligheden for succes.

c. Handle for at mindske sandsynligheden for, at disse situationer fremkalder angst.

Underviserne skal lære deltagerne at begynde at anvende deres KT-færdigheder så tidligt som muligt for at forebygge problemet eller mindske dets omfang og derved reducere graden af angst, det kan fremkalde.

d. Handle for at mindske deres angstfølelser, før de kommer ud af kontrol.

Målet med sessionen er at hjælpe deltagerne til at indse, at de selv, ikke omstændighederne eller andre mennesker, er ansvarlige for alle deres følelser og deres adfærd og, i høj grad, deres fysiologiske tilstande.

I Session 5 introducerer underviserne en ny teknik, afslapningsteknikken ”central kontrol”, som en strategi til at håndtere stærke følelser. Underviserne skal understrege, at begge teknikker, ”den indre kontrolstemme” (som indgik i den foregående session) og ”central kontrol”, kan hjælpe deltagerne med at håndtere alle stærke følelser: vrede, angst, frygt, spænding osv. Vi har udvalgt disse to strategier, fordi de er enkle og veleg-nede metoder til at reducere høje arousalniveauer.

Teknikken ”central kontrol” lærer deltagerne at bevare kontrollen med deres følelser.

Der er mange måder at fremkalde denne afslapningsrespons på. Her er nogle eksem-pler:

ʆ Dybe vejrtrækninger ʆ Remser

ʆ Meditation

ʆ Gradvis muskelafslapning ʆ Kropsskanning

ʆ Yoga-stræk ʆ Mindfulness ʆ Visualisering ʆ Repetitiv motion

Alle disse teknikker har to grundlæggende elementer. Det første er et middel til men-tal fokusering, fx at gentage et ord, en lyd, en vending, remser, et menmen-talt billede eller at udføre en fysisk aktivitet (fx at rette opmærksomheden mod sin vejrtrækning). Det andet er at indtage en passiv holdning og ignorere distraherende tanker.

Desværre er det vores erfaring, at de fleste af de nævnte teknikker kræver, at perso-nerne engagerer sig i aktiviteter, som mange af dem afviser som ”kedelige”. De fleste kræver også, at personerne træner teknikkerne hyppigt, før de kan opnå en god me-string af dem. Mange antisociale personer vil afvise at engagere sig i den slags tidskræ-vende aktiviteter.

I R&R2-programmet lærer vi deltagerne en teknik, dyb vejrtrækning, der bygger på Benson & Stuarts forskning (1992). De fleste finder teknikken acceptabel, fordi den kun kræver begrænset tid eller indsats, fordi det er en teknik, de kan anvende i næsten en-hver situation, og fordi de med det samme kan mærke, at den virker.

Strategien ”central kontrol” introduceres og demonstreres i denne session i en grup-peøvelse. For at det skal lykkes, må gruppen være stille og seriøs. Sommetider vil nogle deltagere lave sjov med øvelsen for at dække over deres egen angst eller forlegenhed.

Vi foreslår, at man beder alle deltagerne vende deres stole rundt, så de ser ind mod væggen, for at undgå direkte øjenkontakt med andre.

Opgaven ved afslutningen af sessionen er at træne de teknikker, deltagerne har lært i Session 4 og 5: ”den indre kontrolstemme” og ”central kontrol”.

Det er vigtigt, at deltagerne træner ”central kontrol” i relativt rolige situationer, før de træner den i anspændte situationer. Derfor instruerer underviserne deltagerne i grad-vist at øge deres træning, så de bevæger sig fra rolige til anspændte situationer.

At lære at kontrollere følelser er en meget væsentlig færdighed for deltagerne at me-stre, fordi det øger sandsynligheden for, at de benytter en rationel tankeproces. Derfor anbefaler vi, at underviserne jævnligt tjekker, at deltagerne træner og anvender de nye færdigheder, de har lært. Konkret anbefaler vi, at underviserne:

ʆ i hver session spørger, om deltagerne har trænet, og beder om specifik feedback ʆ hyppigt spørger, hvor hurtigt det er lykkedes deltagerne at falde til ro ved hjælp

af teknikkerne

ʆ træner teknikkerne, hver gang det er relevant i de efterfølgende sessioner i forbindelse med situationer, hvor der opstår i diskussioner, eller situationer, der foreslås af deltagerne. Deltagerne kan lære at træne teknikkerne hvor som helst og når som helst, så det bliver en færdighed, de altid har til rådighed.

Træningsmål

Træningsmålene for denne session er:

1. At blive bevidst om det, når man oplever angst.

2. At identificere, hvornår og hvor man typisk risikerer at føle angst.

3. At lære teknikken ”central kontrol”.

4. At lære, at man kan kontrollere sine følelser og bevare roen ved at kontrollere kroppens reaktioner.