Session 4: Håndtering af tanker og følelser – vrede

Vellykket social tilpasning afhænger i høj graf af evnen til at:

ʆ Håndtere interpersonel konflikt på en måde, der effektivt undgår for høj følelsesmæssig arousal. Denne evne kan i de fleste situationer opnås ved anvendelse af de KT-færdigheder, der indgår i dette program.

ʆ Fastholde eller reducere deres vredesniveau til et moderat niveau i situationer, der fremkalder stærke følelser. Det er et af fokusområderne i denne session.

ʆ Anvende deres KT-færdigheder, selv når deres vredesniveau er højt. Denne evne kan udvikles på to måder:

• Ved at træne deres kognitive færdigheder så hyppigt, at de bliver vanemæssige, automatisk responser på interpersonel stress

• Ved at træne disse færdigheder i situationer, der medfører følelsesmæssig arousal. Det er derfor, vi foreslår, at underviserne i træningssessioner opmuntrer stærkt intense, provokerende diskussioner. Vi vil gerne have, at deltagerne træner anvendelsen af de kognitive og adfærdsmæssige færdigheder, de arbejder med, under betingelser, der er så tæt som muligt på de følelsesladede situationer, de kan forvente at møde uden for sessionerne. Underviserne må imidlertid sørge for, at diskussionerne ikke bliver så ophedede, at de mister den pædagogiske effekt.

Træningsteknikker

Undervisernes mål er at få deltagerne til at træne alle de færdigheder, der indgår i programmet i videst muligt omfang i realistiske omstændigheder, der typisk vil fremkalde stærke følelser. Før de kan gøre det, må de imidlertid først lære at håndtere deres følelser, så de kan bruge dem som støtte for at løse problemer i stedet for at blive overvældet af deres følelser og følelsesmæssige arousal.

Session 4 fokuserer på at håndtere vrede – en følelse, som de fleste deltagere kan forholde sig til, som de ikke vil tøve med at indrømme, at de oplever, og som de vil være villige til at tale om. Sessionen retter deres opmærksomhed mod fire færdigheder, som hver er især er afgørende for at håndtere en vredesreaktion:

1. At genkende de fysiologiske og psykiske tegn på vrede ved at følge deres vredesniveau nøje; det kan give dem en vis kontrol over følelsen. Og endnu vigtigere bliver de bevidst om det, når deres vrede begynder at ”køre af sporet”, så de kan handle for at reducere den. Mange deltagere bliver først klar over, at de er ved at blive vrede, når deres vrede er ude af kontrol.

2. At blive klar over de omstændigheder, der oftest får dem til at føle vrede, så de kan handle aktivt for at undgå eller håndtere disse omstændigheder. Mange deltagere er slet ikke klar over, at der er særlige situationer og tidspunkter, hvor de har størst risiko for at føle vrede. Disse højrisikosituationer må enten undgås eller håndteres med omhu for at undgå, at deltagerne falder tilbage til antisocial adfærd.

3. At handle for at mindske sandsynligheden for, at disse situationer giver anledning til vrede. Underviserne må lære deltagerne at begynde at anvende deres KT-færdigheder så tidligt som muligt for at forebygge eller mindske problemet og dermed reducere niveauet af den vrede, det kan medføre.

4. At handle for at reducere følelser af vrede, før de kommer ud af kontrol.

I denne session fokuserer underviserne på kognitioner og får deltagerne til at ”tænke over deres tanker” (metakognition) for at hjælpe dem til at indse, at:

ʆ den måde, de tænker på, påvirker deres følelser og deres adfærd, og ʆ ved at ændre deres tanker kan de ændre deres følelser og deres adfærd.

Der er omfattende forskningsbaseret dokumentation for sammenhængen mellem tanker og følelser (fx Ellis & Lange, 1994; Burns, 1989). Denne forskning viser, at vores tanker kan føre til, at vi har bestemte følelser. Det er tilsvarende veldokumenteret, at vores følelser kan føre til, at vi har visse tanker. Deltagerne skal lære at blive mere bevidste om både deres tanker og følelser og om sammenhængen mellem deres tanker, følelser og handlinger.

I denne session lærer deltagerne, at de kan kontrollere deres vrede gennem deres tanker. Et at målene med sessionen er at hjælpe dem til at indse, at de selv, ikke andre mennesker eller omstændighederne, er ansvarlige for alle deres følelser og handlinger.

Sessionen sigter også mod at hjælpe deltagerne med at indse, at den måde, de tænker på mennesker og begivenheder i deres omgivelser på, i høj grad bestemmer, hvordan de påvirkes af disse mennesker og begivenheder.

Strategien ”Kontroller din indre stemme” præsenteres og demonstreres i denne session i en gruppeøvelse. Denne del involverer anvendelsen af en paradoksal under-visningsteknik, hvor underviserne beder deltagerne tænke på ting, de kunne sige til sig selv, der ville gøre dem endnu vredere. Hvis de kan øge deres vrede med de ting, de siger til sig selv, kan de også mindske deres vrede med de ting, de siger til sig selv. Efter at denne ide er demonstreret, arbejder gruppen med den ”indre stemme”, udsagn, som de kan bruge til at berolige sig selv.

Træningsmål

Træningsmålene for denne session er:

1. At lære at identificere de ting, der udløser deres vrede – de situationer og tidspunkter, hvor deltagerne har størst sandsynlighed for at blive vrede. Når de er identificeret, kan deltagerne undgå dem eller forberede sig på dem.

2. At lære, at indtagelsen af alkohol og/eller ulovlige stoffer kan forværre deres vrede og gør den sværere at kontrollere.

3. At lære at identificere tidlige advarselstegn på vrede, fx hurtigere puls, svedige håndflader, trang til at råbe, bande eller slå.

4. At lære at man ved hjælp af selvmonitorering og ved at holde øje med disse advarselstegn kan blive opmærksom på sin vrede tidligt nok til at gøre noget ved den – fx ved at bruge KT-problemløsningsfærdigheder, mens man stadig er rolig nok til at gøre det.

5. At lære at kontrollere sine følelser og adfærd ved hjælp af den ”indre kontrolstemme”.