• Ingen resultater fundet

Session 8: At identificere problemet og finde løsninger

In document R&R2 ADHD for unge og voksne (Sider 71-74)

3. Programmets indhold

3.8 Session 8: At identificere problemet og finde løsninger

AT IDENTIFICERE PROBLEMET OG FINDE LØSNINGER

Session 8 er tredje session i Problemløsningsmodulet. Når de støder på problemer, har mange af deltagerne et begrænset repertoire af alternative løsninger, de kan kom-me i tanke om. De tager sig sjældent tid til at studere problekom-met og overveje alterna-tive løsninger. I stedet reagerer de automatisk på problemet på samme måde, som de tidligere har gjort. Deres reaktion er typisk både hurtig og ineffektiv. Den vil også ofte være antisocial.

Programmet søger at lære deltagerne, at de kan og skalfinde på nye løsninger, især prosociale løsninger. At finde på nye løsninger på et problem forudsætter, at man ser problemet i nyt lys.

Derudover kan mange deltagere være meget fordømmende. De har tit stærke fordom-me og faste ideer om, hvad de fordom-mener det er værd at bruge tid på, og hvad der er håbløst.

Derfor forlader de sig ofte på en forhastet vurdering, hvor de accepterer eller afviser en ide, tilsyneladende uden mere end en lynhurtig overvejelse. Derved ser de ofte ikke ideens egentlige fordele og ulemper.

Træningsteknikker

Ved at lære deltagerne at SKANNE og indsamle oplysninger om problemet og om, hvad de involverede tænker og føler (med udgangspunkt i SARE og på linje med Shures (2001) model I Can Problem Solve) har underviserne skabt grundlaget for i Session 8 at undervise i ANALYSE-delen af problemløsning.

Tidligere har underviserne lært deltagerne at afbryde en adfærdsmæssigt impulsiv respons og at aktivere ”stop op og tænk”-processen. Nu skal de lære deltagerne mere om, hvordan man afbryder en fejlbehæftet tankeproces. Det indebærer, at man lærer deltagerne at tage sig tid til at benytte de færdigheder, der kan give dem en klar FOR-STÅELSE af problemet.

Underviserne påpeger, at den måde, deltagerne betragter og opfatter et problem på, bestemmer, hvordan de tror, de måske kan løse problemet, og at en ordentlig proble-manalyse er en afgørende forudsætning for at finde frem til alle de løsninger, der er mulige.

Dette trin kræver, at deltagerne klart identificerer problemet, før de kan begynde at overveje egnede løsninger. Underviserne vil lære deltagerne at identificere problemet ved at udforme en problembeskrivelse, der indeholder alle de væsentlige (og ingen irrelevante) FAKTA.

Alternative tanker

De fleste af os benytter som regel indarbejdede eller tillærte adfærdsmønstre, uanset om disse mønstre er hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige. I denne session under-streger underviserne nødvendigheden af at undgå impulsive beslutninger. De lærer deltagerne, at hvis de tager sig tid til at tænke og analysere problemet, vil de være i stand til at finde på mange mulige løsninger, ikke kun den første, der falder dem ind.

På den måde hjælper underviserne deltagerne til at indse, at deres sædvanlige måde at håndtere problemer på ikke nødvendigvis er den eneste eller den bedste måde.

Underviserne lærer deltagerne, at de ved at tage sig lidt tid til at overveje andre muli-ge løsninmuli-ger ømuli-ger deres chancer for at finde en god løsning – eller den bedste.

De lærer deltagerne at finde på så mange alternative løsninger, som de kan. Det er vigtigt, at underviserne understreger, at det vigtigste er antallet af mulige løsninger, de kan finde på, uanset kvaliteten. Dette er en brainstorm-session, der skal hjælpe dem med at generere tanker og være kreative frem for restriktive eller rigide ... eller impul-sive. I efterfølgende sessioner lærer underviserne deltagerne, hvordan de kan evaluere kvaliteten af løsningerne.

I denne session har vi anvendt en teknik udviklet af Edward de Bono (1980) og an-vendt i hans CORT-program som indgang til det, han kalder ”lateral tænkning”. Det er kreativ tænkning, der gør det muligt at generere nye ideer i modsætning til mere kon-ventionel tænkning, som typisk hæmmer produktionen af ideer, fordi den beror på faste kognitive mønstre. Mange af de Bonos teknikker kan effektivt anvendes til at hjælpe deltagerne med at udvide deres opfattelse, få et mere overordnet perspektiv på situati-oner og mennesker og overveje flere aspekter og forskellige måder at opfatte dem på.

Underviserne formidler de Bonos teknik på følgende måde:

1. Fremlægger en ide, et forslag eller et problem for gruppen.

2. Beder dem fortælle, hvad de tænker om det, I har fremlagt.

3. Introducerer dem til et værktøj (PMI – Plus, Minus, Interessant), de kan bruge til at overveje sagen på en måde, der gør det muligt for dem at gå langt ud over deres tidligere kognitive tilgang.

4. Lader dem øve sig på at bruge værktøjet.

5. Diskuterer principperne i den kognitive proces, de har lært.

Husk, at det ikke er indholdet af punkterne, der er det væsentlige. Sessionens fokus skal være på den kognitive proces. Indholdet er kun en anledning til at stimulere den kognitive proces. Den giver også deltagerne noget at tænke over, mens de stopper op og tænker.

Målet med denne session er at lære deltagerne at tænke på en bevidst måde frem for per automatik; at ræsonnere frem for at reagere; med åbent frem for lukket sind; og at inddrage en bred frem for en snæver opfattelse af situationen. Den har imidlertid et supplerende mål: at give deltagerne en teknik til at undersøge andres måder at tænke på.

Dette underbygges i hjemmeopgaven, som beder deltagerne undersøge andres må-der at tænke på. Det vil forbedre må-deres bevidsthed om må-deres egne kognitive processer (gennem sammenligning) og fremme udviklingen af social perspektivtagning.

Træningsmål

Træningsmålene for denne session er, at deltagerne skal lære følgende:

1. At lære, at der indgår to færdigheder i at analysere problemer: først at forstå problemet og dernæst at finde en løsning på problemet.

2. At erkende, at det er vigtigt at få alle de væsentlige FAKTA og se bort fra irrelevante FAKTA eller OPFATTELSER.

3. At lære at bruge værktøjet PMI (Plus, Minus, Interessant) og at anvende det som hjælp til at undersøge alle sider af en ide eller en problemløsning og evaluere, om den er egnet.

In document R&R2 ADHD for unge og voksne (Sider 71-74)