Session 10: At erkende tanker og følelser – social perspektivtagning

en rationel proces. Den nye opfattelse af sammenhængen mellem værdier og følelser diskuteres detaljeret i Time to Think Again (Ross & Hilborn, 2007).

Nogle forfattere har anført, at følelsesmæssige reaktioner er drivkraften i moralsk vurdering, og at moralske ræsonnementer ofte blot er efterrationaliseringer (Haidt 2000). Haidt definerer moralske følelser som de følelser, der er forbundet med samfun-dets eller i det mindste andre menneskers interesser eller velfærd. Som han påpeger:

”Uanset om det i sidste instans viser sig, at de moralske følelser er tjenere, herrer eller ligeværdige partnere i forhold til moralske ræ-sonnementer, er det tydeligt, at de spiller en kæmpe rolle i skabelsen og den daglige funktion af menneskelig moral” (Haidt, 2001).

Den voksende interesse for moralske følelser er en del af skiftet til en mere positiv psykologi (Seligman & Czikszentmihalyi, 1999) hvor hovedvægten lægges på en positiv udvikling hos unge. Forskning viser, at unge har brug for at udvikle en god forståelse af deres egne følelser og en bedre opfattelse af, hvad andre tænker og føler – det er hjør-nestenene for prosociale værdier.

Mange mennesker med ADHD oplever hyppigt at blive overvældet af deres følelser;

det gælder især unge mennesker. Mange andre er ikke i kontakt med deres følelser – de er ikke bevidste om, at deres tanker tit farves eller forvrænges af deres følelser, og at de-res adfærd kontrollede-res af dede-res følelser. Andre kan ikke skelne mellem dede-res forskellige følelser og er ikke i stand til at sætte ord på dem – de føler dem, men kender dem ikke.

Implikationerne for en indsats rettet mod at styrke værdier er tydelige. Udviklingen af moralske følelser er vigtigere end det traditionelle fokus på moralske ræsonnementer.

Det er afgørende, at en persons følelser udforskes i lige så høj grad som vedkommendes moralske ræsonnementer for at styrke udviklingen af deres hensyntagen til andres tanker and følelser.

Den distinktion, vi drager, svarer til den distinktion, som John Braithwaite (1989) påpe-gede mellem skam, der stigmatiserer, og skam, der kan have en reintegrerende funktion.

Vores mål er, at den person, der har udvist antisocial adfærd, skal føle en passende grad af skam over sine handlinger uden at opleve social udelukkelse eller stigmatisering. Vi styrker ikke motivationen ved at fortælle deltagerne, at de er ”dårlige” eller ”amoralske”

mennesker. Den slags stigmatisering virker ikke i behandlingen af stof- eller alkoholmis-brugere eller rygere eller mennesker, der spiser for meget; den virker heller ikke over for antisocial adfærd.

Vores mål er, at deltagerne begynder at reflektere over deres tanker, følelser og hand-linger såvel som andres tanker, følelser og handhand-linger, så de bliver beder til

interperso-nel perspektivtagning. Konsekvensen af en sådan øget kompetence er en udvidelse af personens moralske følelser.

Træningsteknikker

Session 10 er udformet med henblik på at sikre, at deltagerne engagerer sig i akti-viteter, der kræver, at de tænker over andres følelser. Vi eksponerer dem for social og kognitiv konflikt ved at skabe situationer, hvor de oplever en indre konflikt med hensyn til, hvad de opfatter som rimeligt og retfærdigt, og hvor de er i konflikt med andres opfattelser. I disse situationer udsættes deltagerne for seriøst at sætte spørgsmålstegn ved og undersøge deres egne værdier og, hvad der er endnu vigtigere: De er nødt til at overveje andres synsvinkel.

Den primære målsætning med denne session er at undervise i social perspektivtag-ning. Underviserne engagerer deltagerne i en aktivitet, der skal stimulere dem til at tæn-ke ud over deres eget snævre, egocentristæn-ke perspektiv og inddrage andres synspunk-ter – både aktørerne i dilemmaet og de andre medlemmer af gruppen. For at hjælpe deltagerne med at huske at overveje andres synspunkter introducerer underviserne det tænkeværktøjet AS (Andres Synsvinkel) (de Bono, 1980). Når deltagerne ikke inddrager andres synsvinkel, skal underviserne altid opfordre dem til at gøre det; når de gør det, skal underviserne anerkende det.

Session 10 præsenterer en specifik komponent rettet mod at styrke værdier i en øvel-se, der involverer en trinvis proces. Deltagerne bliver præsenteret et moralsk dilemma, der involverer et ældre par, Joe og Thelma. De opfordres til at overveje, hvad personerne i det moralske dilemma føler, og at reflektere over, hvad de selv føler, når de overvejer det moralske dilemma. De enkelte deltagere fortæller, hvad deres standpunkt er i for-hold til dilemmaet, og hvorfor. Om nødvendigt giver underviserne herefter deltagerne supplerende information, som har til hensigt at øge sandsynligheden for, at der opstår uenighed i gruppen og dermed et grundlag for diskussion.

Sessionen giver underviserne og deltagerne en god lejlighed til at observere andres tanker og følelser. Det moralske dilemma giver deltagerne god træning i at undgå impulsive tanker og at øve sig i kritisk tækning, problemløsning (især med hensyn til at definere problemet og at overveje alternativer og konsekvenser). Uden at modvirke det primære formål med diskussionen skal underviserne derfor også udnytte lejligheden til at forstærke deltagernes adfærd, når de bruger de færdigheder i sociale ræsonnemen-ter, de har lært tidligere, eller, når de ikke gør det, at minde dem om det og opfordre dem til at bruge disse teknikker.

Nogle af de bedste diskussioner er de, der fortsætter efter at sessionen er afsluttet, når en deltager taler med andre deltagere eller personer uden for gruppen om

problem-stillingen eller måske bare taler med sig selv! Vi har valgt netop dette dilemma, fordi det ofte giver stof til eftertanke.

Alternative dilemmaer

Vi anbefaler, at underviserne vælger et andet dilemma, hvis det aktuelle dilemma ikke er egnet til en bestemt gruppe; men husk, at det alternative dilemma skal være provoke-rende og lægge op til konflikt i gruppen.

Husk, at det ikke er indholdet, der er vigtigt; formålet er at vænne deltagerne til at tænke over (og føle) andres tanker og følelser (social perspektivtagning) og derefter at reflektere eller tænke over deres egne tanker og følelser.

Træningsmål

Træningsmålene for denne session er, at deltagerne:

1. Lærer, at en ”moralsk følelse” er, når vi hører eller ser, hvad nogen har gjort, og derefter har en følelsesmæssig reaktion, som giver os lyst til at tage affære.

2. Erkender, at nogle ”moralske følelser” er positive, mens andre er negative.

3. Lærer at erkende deres egne følelser, så de kan adskille deres følelser fra deres tanker.

4. Lærer, at man for at komme ud af det med andre mennesker og respektere dem er nødt til at forsøge at forstå deres tanker og følelser i stedet for udelukkende at tænke på sine egne følelser.

5. Lærer at bruge tænkeværktøjet ”AS”, dvs. at man overvejer ”andres synsvinkel”.