• Ingen resultater fundet

Session 9: At erkende tanker og følelser – nonverbal adfærd

In document R&R2 ADHD for unge og voksne (Sider 74-77)

3. Programmets indhold

3.9 Session 9: At erkende tanker og følelser – nonverbal adfærd

Træningsmål

Træningsmålene for denne session er, at deltagerne skal lære følgende:

1. At lære, at der indgår to færdigheder i at analysere problemer: først at forstå problemet og dernæst at finde en løsning på problemet.

2. At erkende, at det er vigtigt at få alle de væsentlige FAKTA og se bort fra irrelevante FAKTA eller OPFATTELSER.

3. At lære at bruge værktøjet PMI (Plus, Minus, Interessant) og at anvende det som hjælp til at undersøge alle sider af en ide eller en problemløsning og evaluere, om den er egnet.

Træningsteknikker

I denne session lærer deltagerne om, hvor afgørende nonverbal kommunikation er, og hvordan man kan tolke andres nonverbale adfærd (kropssprog, ansigtsudtryk, gestik, kropsholdning osv.). Deltagerne lærer at identificere og være opmærksomme på deres egne og andres TANKER og FØLELSER. Evnen til at forstå nonverbal kommunikation spil-ler en vigtig rolle i interpersonel problemløsning. Utilstrækkelige færdigheder i nonver-bal kommunikation kan skabe problemer for deltagerne, fordi de risikerer at fejltolke andres FØLELSER og hensigter.

For eksempel har undersøgelser vist, at mange antisociale personer misforstår andres uskyldige kropssprog som fjendtlighed, og denne fejltolkning kan udløse aggres-sion eller ligefrem vold. I andre situationer genkender de ikke udtryk for frygt og vrede, men fejltolker disse som tegn på, at den anden modvilligt indvilliger.

I denne session fokuserer underviserne eksplicit på at undervise i nonverbal kommu-nikation. Herigennem stimulerer underviserne imidlertid også deltagerne til at overveje andres TANKER og FØLELSER. Faktisk lærer de dem at være empatiske.

Ud over at lære deltagerne at bruge deres nonverbale kommunikationsfærdigheder som hjælp til at vurdere andres tanker og følelser lærer underviserne også deltagerne at være bevidste om, hvordan deres egen nonverbale adfærd kan tolkes eller fejltolkes af andre. Mange delatgere er ikke klar over, at deres kropssprog får andre til at fejltolke deres følelser og intentioner. De budskaber, som deres krop sender til andre, er tit ikke det samme som det, de gerne vil udtrykke. Deres kropsholdning, ansigtsudtryk og andre aspekter af deres kropssprog opfattes ofte negativt af andre, og de oplever måske at bli-ve afvist på grund af denne nonbli-verbale adfærd – også selv om de slet ikke har til hensigt at støde andre fra sig.

En del af problemet er, at mange deltagere har svært ved at erkende eller bare at over-veje, hvad de selv føler, fordi de ikke er i kontakt med deres egne indre tilstande – deres tanker, følelser og fysiologiske responser.

Et vigtigt fokus i alle sessioner er at få deltagerne til at bevæge sig ud over et egocen-trisk perspektiv (hvor man udelukkende vurderer andre mennesker og begivenheder ud fra, hvordan de påvirker en selv) og frem til at overveje og anerkende andres følelser og behov. Derfor beder underviserne deltagerne om at anerkende værdien af, at man i interpersonelle konfliktsituationer forsøger at forstå, hvad andre mennesker føler, og hvordan de kan forventes at reagere på de handlinger, man selv overvejer.

I Session 3 har deltagerne lært, hvordan de kan være klar over det, når de har et pro-blem, eller når der er ved at opstå et problem. I Session 4 og 5 lærer de at bevare roen,

mens de forsøger at håndtere problemer. I Session 7 lærte de, at man for at identificere problemet først må SKANNE efter pålidelig information ved at stille de rigtige spørgs-mål, og at man er nødt til at skelne mellem fakta, opfattelser og følelser. I Session 9 fortsætter underviserne med at lære deltagerne at SKANNE efter information. Specifikt skal de SKANNE efter information om deres egne og andres FØLELSER i forhold til det, der er problemets kerne. En central færdighed i at omgås andre er erkende og overveje, hvad andre mennesker tænker og føler.

Mange af øvelserne i programmet sigter mod at lære deltagerne at se indad ved at selvmonitorere og tænke over deres egne TANKER og FØLELSER. Rationalet bag det er, at hvis deltagerne ikke erkender deres egne FØLELSER, er det usandsynligt, at de vil være i stand til at kontrollere dem. Derfor sigter Session 9 mod at inddrage deltagerne i øvelser, hvor de er nødt til at tænke over, hvad de føler, og hvordan de kan formidle disse FØLELSER til andre gennem deres kropssprog. Det er en færdighed, der ikke bare kan hjælpe dem i problemsituationer, men også i deres hverdag.

Noget af indholdet i denne session kommer fra ”mangfoldighedsværktøjskassen”, The Diversity Tool Kit (Gardenswartz & Rowe, 1993), som er udviklet af eksperter i tværkultu-rel træning. Underviserne skal gøre det klart, at nonverbal kommunikation langtfra er nogen eksakt videnskab. Mange gestus og kropsholdninger er lette at fejltolke, og der er mange kulturelle forskelle i nonverbal kommunikation, som det er vigtigt at over-veje, når man tolker betydningen af forskellige former for kropssprog. Ved at arbejde med disse øvelser kan deltagerne på en underholdende måde se, hvor vigtig nonverbal adfærd er, men de lærer også, hvor let det er at blive ledt på vildspor, hvis man ikke har tilstrækkelig information.

Træningsmål

Træningsmålene for denne session er at hjælpe deltagerne med:

1. At lære, at følelser og tanker kommer til udtryk gennem kropssprog.

2. At bruge og læse kropssprog korrekt. Det omfatter, at man lægger nøje mærke til kropsholdninger, gestus, ansigtsudtryk og toneleje.

3. At lære, at det er vigtigt at træne disse færdigheder, fordi det er let at fejltolke kropssprog.

4. At undgå at forme antagelser om, hvad en anden føler eller tænker, da disse antagelser kan være fejlagtige, og i stedet holder sig til de FAKTA, man kender.

5. At huske, at der er kulturelle forskelle på, hvordan mennesker udtrykker følelser.

In document R&R2 ADHD for unge og voksne (Sider 74-77)