Session 1: Forbedret opmærksomhedskontrol

FORBEDRET OPMÆRKSOMHEDSKONTROL

Session 1 er første session i Modul om neurokognitive færdigheder. I denne og de efterfølgende sessioner får deltagerne en grundlæggende introduktion til ”Kompetente

tanker, følelser og handlinger” (KT), og de får demonstreret, hvordan det adskiller sig fra deres sædvanlige ”automatiske tanker, følelser og handlinger” (AT).

Automatiske kontra kompetente tanker

Automatiske tanker er de vanemæssige måder at tænke, føle og handle på, som vi alle sammen benytter os af det meste af tiden, når vi står over for problemer. Her reagerer vi uden at stoppe op eller tænke os særlig meget om, uden at analysere problemet om-hyggeligt, uden omhyggeligt at overveje alle de mulige løsninger, uden at overveje de potentielle konsekvenser af disse løsninger, uden at sammenligne fordele og ulemper ved alternative løsninger og uden at overveje de sociale eller moralske implikationer af det, vi har tænkt os at gøre. Vi bruger ikke altid vores fornuft. Vi reagerer simpelthen – ligesom de deltagere, vi arbejder med!

Automatiske tanker er ikke et fænomen, der er begrænset til antisociale unge. Forsk-ningslitteraturen gør det klart, at vi alle sammen det mest af tiden benytter, hvad Lan-ger (1989) kalder ”mindlessness” (tankeløshed) i modsætning til ”mindfulness” (bevidst opmærksomhed). Sternberg (2000) kalder denne tilgang ”automatisk kognitiv modus”, i modsætning til ”bevidst kognitiv bearbejdning”.

Calvins (1998), Rebers (1993) og Louis & Suttons (1991) arbejde tyder på, at de fleste af vores tankeprocesser foregår automatisk og uden for vores bevidste opmærksomhed.

Det ville være for krævende i tid og kræfter, hvis vi altid skulle benytte os af bevidste og målrettede tankeprocesser i forbindelse med rutineaktiviteter.

Forskellen mellem vores AUTOMATISKE TANKER (AT) og deltagernes er, at vores vane-mæssige mønstre af tanker, følelser og adfærd oftere vil bestå af KOMPETENTE TANKER (KT), der er blevet så indøvede eller indgroede, at de nu er automatisk og vanemæssige.

Der er også større sandsynlighed for, at de er prosociale.

R&R2-ADHD har til formål at yde grundlæggende træning for deltagerne i kompetente tanker, følelser og handlinger og opfordrer dem til at benytte KT, så denne tilgang bliver automatisk. Programmet hjælper deltagerne med at udvikle sig fra AT til KT. Herefter kan de gå videre til KOMPETENTE AUTOMATISKE TANKER, FØLELSER OG HANDLINGER ved at træne deres KT.

Barrierer for læring

De fleste mennesker med ADHD kan godt koncentrere sig. Vanskeligheden opstår tit, når de skal fokusere på en opgave eller fastholde koncentrationen over tid, især når det er en opgave, der ikke interesserer dem ret meget. Det kan skabe mange vanskeligheder i deres hverdag, herunder at de ikke hører ordentligt efter, hvad folk siger, at de ikke er

gode til at følge anvisninger, at de let bliver afledt fra den aktuelle opgave, og/eller at de i stedet engagerer sig i en relateret opgave eller i noget helt andet. Det vil sige, at personer med opmærksomhedsproblemer eller ADHD ofte indleder projekter, men al-drig afslutter dem. De har masser af halvfærdige projekter liggende, og de føler sig ofte overvældede af deres følelser af angst og irritation. Det er frustrerende, ikke kun for den person, der har problemet, men også for familie, venner, lærere og/eller arbejdsgivere.

Opmærksomhedsproblemer fører tit til overilede beslutninger, hvor man ikke får indsamlet tilstrækkelig information eller overvejet alle muligheder, tjekket forskellige perspektiver og evalueret potentielle udfald. Vores mål er at lære deltagerne at gøre det modsatte. Derfor er det vigtigt for underviserne at være observante under sessionerne for at holde øje med, om deltagerne fastholder deres opmærksomhed. Hvis de ikke gør det, og det skyldes, at én person mister koncentrationen og distraherer de andre, må underviserne tage de nødvendige forholdsregler for at genoprette deltagerens fokus ved at stille ham/hende et spørgsmål eller bede ham/hende komme med en kommen-tar. Hvis flere deltagere ser ud til at miste koncentrationen i gruppen, kan underviserne foreslå en kort pause på to minutter, hvor deltagerne er fysisk aktivitet, fx ved at gå lidt omkring i lokalet eller hoppe på stedet.

Træningsteknikker

Derfor er den første færdighed, som deltagerne i programmet skal lære, også at mak-simere deres koncentrationsevne. Det er deltagerne nødt til at lære for at få udbytte af programmet. Hvis de ”kører af sporet” ved at dagdrømme eller blive distraheret af noget, der er helt uvedkommende, lytter de ikke til undervisernes gennemgang af de teknikker og færdigheder, som de skal lære. Derfor består de første sessioner af pro-grammet af en introduktion til kognitive adfærdsteknikker rettet mod at forbedre kon-centration og hukommelse, så deltagerne kan få maksimalt udbytte af de efterfølgende sessioner ved at forbedre deres læringsfærdigheder. Deltagerne er nødt til at fokusere på undervisningen, hvis de skal have udbytte af den.

Session 1 har til formål at lære deltagerne at identificere deres personlige begræns-ninger for opmærksomhed og lære strategier til at reducere disse begrænsbegræns-ninger.

Underviserne hjælper deltagerne med at identificere de typer af opgaver eller situa-tioner, som de synes er en udfordring, og hvor de har svært ved at opretholde deres opmærksomhedskontrol. Deltagerne vil tit betragte deres opmærksomhedsproblemer som adfærdsproblemer, fx som rastløshed. De skal lære at overveje, hvordan denne adfærd kan blive opfattet af andre. For eksempel vil andre måske opfatte, at de keder sig, at de mangler interesse eller motivation, eller at de ikke er stabile i deres relationer med andre.

I Session 1 udforsker deltagerne, hvordan de har det indeni, når de har koncentrati-onsproblemer. Følelsesmæssig arousal (fx angst eller vrede) og stress vil ofte forværre opmærksomhedsproblemer, og deltagerne lærer, hvordan de kan genkende denne sammenhæng.

Et hyppigt problem, som deltagerne ofte har til fælles, er, at de let bliver afledt. Di-straktioner kan skyldes eksterne begivenheder eller interne processer:

a. Indre distraktioner

i. At have lyst til at foretage sig noget mere stimulerende ii. At være ud af stand til at hæmme sin trang til at bevæge sig iii. At dagdrømme

b. Ydre distraktioner

i. At være distraheret af aktiviteter, der foregår rundt omkring en og/

eller lægge mærke til irrelevante detaljer eller konkurrerende stimuli, fx mennesker, der går omkring, eller lyd fra radio eller tv

ii. At blive afbrudt af andre

I Session 1 indgår en øvelse, der demonstrerer for deltagerne, hvordan eksterne visu-elle og lydlige stimuli kan forstyrre ens opmærksomhedskontrol. I denne øvelse bliver deltagerne bedt om at koncentrere sig om et sæt anvisninger, der handler om at gå hen til en bestemt butik og købe bestemte varer. Underviserne giver disse anvisninger, samtidig med at der er en distraktion (en konkurrerende opgave) i baggrunden. Bag-grundsdistraktionen er en, de fleste af os kender fra hverdagen: vejrudsigten på tv. Efter at have gennemgået opgaven tester underviserne, hvor meget deltagerne kan huske af det, de fik at vide, så de kan lære, at distraktioner effektivt kan aflede dem fra at udføre en opgave.

Sessionen fortsætter med, at underviserne skitserer nogle konkrete strategier, der kan forbedre deltagernes evne til at koncentrere sig. Deltagerne får at vide, at de skal træne disse strategier uden for sessionen som deres hjemmeopgave. På den måde kan deltagerne finde frem til, hvad der er de bedste strategier for dem, dvs. hvad der funge-rer for dem, så de kan lære, hvordan de bedst kan kontrollere interne og eksterne kilder til distraktion.

Træningsmål

Træningsmålene for denne session er:

1. At introducere deltagerne til en kompetent kognitiv proces ved at lære dem metoder, der forbedrer deres opmærksomhedskontrol.

2. At gøre deltagerne i stand til at identificere de opgaver eller situationer, hvor de har svært ved at koncentrere sig.

3. At lære, at der er forskellige former for opmærksomhed, som tjener forskellige formål i vores hverdag (fx selektiv, delt, varierende og fastholdt).

4. At identificere konsekvenserne af at være uopmærksom.

5. At lære, at følelser, som fx angst og stress, gør det endnu sværere at fastholde opmærksomheden og kan føre til en ond cirkel.

6. At lære, hvorfor vi bliver distraheret af ting, der sker i vores omgivelser (dvs.

eksterne distraktioner) og af vores egne drifter og impulser (dvs. interne distraktioner).

7. At lære strategier for at reducere eksterne og interne distraktioner.