N ationale transporter

Det frem går af de straks følgende afsnit, at der ikke findes lovgivning i D anm ark om indenrigs godsbefordring ad landevej, når m an ser bort fra fæ rdselsloven, som kun i ringe grad er egnet til regulering af ansvarsspørgs­

mål m ellem ladningsejer og fragtfører. Feltet er for så vidt åbent: D er gæ lder altså ikke sæ rlige regler om ansvarsbegræ nsning, reklam ation og foræ ldelse.

1. Transportjuraens kilder

som er de felter, hvor transportjuraen kendetegnes ved en sæ regen og detailleret regelsæ tning, som griber dybt ind i partem es forhold.

C M R -lovens fæ dre kunne have gjort dansk erhvervsliv en stor tjeneste ved at have foreslået, at C M R -loven også skulle gæ lde for indenlandske transporter. D et lå im idlertid uden for C M R -udvalgets kom m issorium . 1.3.2.1. CM R ved indenrigs godstransport

D et åbne felt ved indenrigs godsbefordring ad landevej giver naturligvis m ulighed for partsaftaler, som navnlig bliver brugt til vedtagelse a f C M R på indenlandsk stræ kning.

En sådan partsaftale findes i et C M R /N SA B -fragtbrev, som anvendes af m ange speditører. D et frem går heraf, at transporten er underkastet CM R- loven, også selv om der er tale om en indenrigs godsbefordring.

En sådan lovvalgsklausul i et fragtbrev bliver en del a f aftalen m ellem parterne på sam m e måde som alle andre klausuler i fragtbreve og konnosse­

m enter: Ved transportkøberens m odtagelse a f dokum entet uden indsigelse.

Efter H øjesterets dom i U fR 1981.958 – citeret i afsnit 1.3.1.2. – m å det antages, at også lovvalgsklausulen i et fragtbrev vedrørende en indenrigs godstransport gyldigt kan vedtages.

1.3.2.2. Indenrigs godstransportlov

Justitsm inisteriet har i årevis arbejdet m ed planer om en lov om indenrigs godstransport ad landevej. D et oprindelige C M R -udvalg, der talte repræ sen­

tanter for Landsforeningen D anske Vognmænd, Erhvervenes Transportudvalg og D ansk S peditørforening, fortsatte sit arbejde efter afgivelsen a f CM R- betæ nkningen, og det afgav i 1978 en såkaldt B etæ nkning 2 om fragtaftaler ved indenlandsk vejtransport (B etæ nkning nr. 858).

U dvalget anbefalede en helt ny lov om indenlandsk vejtransport. Den ville i m angt og m eget ligne C M R -loven, men dog afvige fra denne på en række punkter. A dvokatrådet og D ansk Speditørforening protesterede im od dette forslag, fordi m an fandt, at form ålet kunne opnås ved enklere m idler: En ny p arag raf i C M R -loven, der gør denne virksom for rene danske transporter, eventuelt m ed nogle få undtagelser.

Et lovforslag i overensstem m else herm ed foreligger. D et får im idlertid lov til at sam le støv i Justitsm inisteriet, bl.a. fordi der under rådslagningerne om forslaget viste sig uenighed m ellem på den ene side E rhvervenes T rans­

portudvalg og på den anden side vognm æ nd og speditører. E rhvervslivet ønskede en ansvarsbegræ nsning på 17 SD R, svarende til D SB -lovens begræ nsning, m edens vognm æ nd og speditører ville fastholde CM R-be- græ nsningen på 8,33 SDR for at undgå spekulation i reglem e om indenrigs

godsbefordring ad landevej i forhold til international befordring. D et er nu flere år siden, sagen senest har væ ret frem m e. O g der er i skrivende stund ikke udsigt til bevæ gelse i sagen.

1.3.2.3. F ragtm andsbestem m elser

M åske i utålm odighed m ed den m anglende lovgivning udarbejdede fragt- m andsforeningem e standardbestem m elser for fragtm andskørsel, og disse bestem m elser byggede på C M R -loven, dog m ed enkelte skæ rpelser i frag t­

m andens favør. Fragtm æ ndene henviste til bestem m elserne i fragtbrevet.

E fter de alm indelige regler om vedtagelse a f standardvilkår bliver standard­

bestem m elserne aftalegrundlag, når transportkøberen accepterer fragtbrev m ed henvisningsklausul.

Fra 1. maj 1991 har fragtm æ ndene besluttet at afskaffe fragtm andsbe- stem m elsem e og at anvende C M R -loven ved fragtm andskørsel i D anm ark.

De følgende bem æ rkninger sigter således alene på retstilstanden før 1. maj 1991.

D er m åtte antagelig sættes et spørgsm ålstegn ved gyldigheden af de skæ rpelser, som fragtm æ ndene havde indsat i deres bestem m elser i egen favør, navnlig fordi de indeholder nogle ubehagelige og vanskeligt konstaterbare overraskelser for transportkøberen. D er er tale om nogle skjulte afvigelser fra C M R -loven, som kun kan konstateres ved en nøje gennem gang a f teksterne. D enne teknik var ret usm agelig. D et kan ikke afvises, at den illoyale fravigelse fra det tilsyneladende C M R -grundlag kan m edføre, at fragtm andsbestem m elsem e ville blive tilsidesat i konkrete sager. Skæ rpelser­

ne i forhold til C M R -loven må anses for at væ re byrdefulde, og i det om fang disse fravigelser ikke frem hæ ves i henvisningen til fragtm andsbestem m elser- ne i fragtbrevene, kan de ikke anses for at væ re vedtaget m ellem parterne.

F ragtm andsbestem m elsem e var et ensidigt fastsat dokum ent, som ikke har væ ret forhandlet m ed transportkøberne. D et er altså ikke et såkaldt »agreed docum ent«, hvor kundesiden har haft m ulighed for at øve indflydelse. D om ­ stolene må derfor forventes at ville tage sig fuld frihed til censur a f bestem ­ m elserne.

D ansk S peditørforening har m eddelt fragtm andsorganisationem e, at bestem m elserne ikke kunne anses for at være gæ ldende m ellem foreningens m edlem m er og fragtm æ ndene, fordi bestem m elserne ensidigt tilgodeser fragtm andens interesser.

1.3.2.4. Fæ rdselsloven

B ortset fra de ovennæ vnte fragtm andsbestem m elser og transporter under C M R /N SA B -fragtbrevet er de nationale biltransporter for øjeblikket kun

7. Transportjuraens kilder

om fattet af fæ rdselslovens regler, eventuelt suppleret af alm indelig erstat­

nings- og aftaleret og regler på specialom råder, for eksem pel vedrørende far­

ligt gods.

I praksis volder det ofte vanskeligheder at fastslå, om en transport er om fattet af C M R -loven, eller om der er tale om en ren national transport.

D er opstår isæ r problem er, når der er tale om en international transport og en forudgående eller efterfølgende transport – og typisk når transportkøberen befinder sig i en ubehagelig situation på grund af de sæ rlige regler i CM R, for eksem pel ansvarsbegræ nsning og foræ ldelse.

I sagen UfR 1974.263 Ø LD anvendte landsretten fæ rdselsloven, selvom det egentlig netop var m eningen, at C M R -loven skulle fortræ nge de uens nationale bestem m elser i CM R -landene:

U fR 1974.263 Ø L D – V ejtran sp ort – L ovvalg – F æ rd selsloven eller C M R -loven Et dansk firm a A havde truffet aftale m ed en herboende vognm and V om lastb iltran sp o rt a f gods til udenlandske aftagere og havde tegnet forsik rin g for godset i fo rsik rin g sselsk ab et L. U nder transporten in d traf d e r h er i landet et fæ rdselsuheld, hvorved g odset blev b eskadiget, hvilken skade L erstatted e A, m en d erefter forlangte dæ kket a f forsik rin g sselsk ab et T, hvori d er i henhold til fæ rdselslovens § 66, jfr. § 65, var tegnet lo v p ligtig an sv arsfo rsik rin g for lastv o g ­ nen. D a kravet blev afvist a f T, anlagde L sag m od V m ed påstand om , at han døm tes til at erstatte skaden i henhold til fæ rdselslovens § 65. D er var e n ig h ed om , at an sv arsb etin g elsem e e fte r denne bestem m else var o pfyldt for V ’s vedkom m ende.

Det blev fra hans side im idlertid anført, at frag tfø reran sv aret ikke skulle bedøm m es e fte r næ vnte bestem m elser, m en e fte r C M R -loven, ifølge hvilken lov d er bl.a.

g æ ld er en sæ rlig kort foræ ld elsesfrist. D a det ikke kunne statueres, at an v en d elses­

om rådet for fæ rdselslovens § 65 var blevet in dskræ nket ved C M R -lovens ikrafttræ den, blev L ’s påstan d taget til følge.

R esultatet i Ø stre Landsrets dom nås kun, fordi skaden tilfæ ldigvis indtraf i D anm ark inden græ nsepassagen. Ville Ø stre L andsret have anvendt den tyske fæ rdselslov i stedet for CM R, hvis skaden var sket i Tyskland? N æppe.

Forklaringen på dom m ens resultat er form entlig, at det virkede m eget provokerende på landsretten, at ansvar blev vedkendt a f vognm anden, som derpå søgte at hytte sig bag en sæ rlig kort foræ ldelsesfrist efter CM R. For problem et i sagen var jo , at der var indtrådt foræ ldelse efter CM R.

F æ rdselslovens § 116 erklæ rer nu udtrykkeligt – form entlig netop på grund af denne landsretsdom – at bestem m elserne i fæ rdselslovens kapitel 16 om erstatning og forsikring ikke skal anvendes på en fragtførers ansvar, hvis dette er om fattet af C M R -loven. H erved forebygges m isforståelser.

I en engelsk overhus-sag (ETL 1978.75) skete skaden i England, og der var under sagens behandling ikke tvivl om , at m an ville kunne tilkende

ladningsejeren fuld erstatning efter alm indelig, engelsk ret, m en dom m em e anså sig for at være afskåret fra at anvende engelsk ret efter CM R -kon- ventionens vedtagelse. Såfrem t den danske landsret havde anlagt et tilsvarende standpunkt i ovennæ vnte sag, skulle landsretten have anvendt C M R -loven.