K onnossem ent på basis a f certeparti

3. Transportdokum enter

retlige grundlag for aftalen. Ved tvister må disse aftaler fortolkes som alle andre aftaler. D om stolene anvender her alm indelige fortolkningsprincipper;

i den følgende dom har m an ladet ladningsejeren slippe b illigst m uligt:

N D S 1938.230 V L D – S ø tra n sp o rt – K on n ossem en t – C ertep arti

Et certeparti og det k o nnossem ent, som u d stedtes i henhold dertil, havde uensartede bestem m elser om tid sfristen v ed rø ren d e lastens udlosning, således at bestem m elser­

ne i kon n o ssem en tet var væ sen tlig t strengere for m o dtagerne end de tilsv aren d e bestem m elser i certep artiet. D isse bestem m elser var skrevne til i certep artiet ved udfy ld else a f en trykt blanket, m edens k o n n o ssem en tets bestem m elser var en del a f d ette d okum ents trykte tekst. E fter certep artiets udstedelse var d e r ikke truffet nogen a ftale om æ n d rin g er d eri, og det havde h eller ikke væ ret hensigten, når m an ikke strøg de trykte bestem m elser i kon n o ssem en tet, som stred m od certep artiet. U nder disse o m stæ n d ig h ed er antoges b o rtfrag teren ikke at kunne p åberåbe sig de fra certep artiet afvigende bestem m elser i ko n n o ssem en tet angående tid sfristen for lastens udlosning.

Et af problem erne kan være, at den udførende fragtfører har betinget sig en såkaldt lien – panteret – i fragten, en »lien on subfreight«. Se herom Lars C hristiansen i M arjus nr. 36: »D æ kning i underfragt ved m isligholdelse af certepartier« og Per G ram i M arjus nr. 41 »Inndrivelse af fraktkrav«. D enne panteret udøves ved, at transportkøberen får m eddelelse om , at betaling af fragt for frem tiden kun kan ske til indehaveren a f certepartiet. U ndertiden får transportkøberen et krav på betaling af fragt og om kostninger, for eksem pel dem urrage, som er opstået, fordi den kontraherende fragtfører ikke har betalt fragten i henhold til sit certeparti. En part fra aftale nr. 1 i ovenstående skitse griber altså pludselig ind i aftale nr. 2.

Transportkøberen får pludselig en ny part ind i fragtaftalen.

Sager af denne art opstår m ed uregelm æ ssige m ellem rum . Sagem e om kring UfR 1980.4 HD opstod netop på grund a f en vesttysk N V O C C ’ers konkurs. F orholdet kan næ rm ere skitseres som følger:

3. Transportdokum enter

E fter dansk ret vil der ikke være grundlag for udøvelse a f denne panteret. I praksis er m an ofte nødt til at gå forligsvejen, idet godset som hovedregel er lastet og m åske undervejs, når konflikten opstår. Se følgende danske afgørelser:

U fR 1941.1 HD – S ø tra n sp o rt – C ertep arti – Pant i god s og fragt E t tid sb efrag tn in g scertep arti in deholdt følgende klausul:

»O w ners to have a lien upon all cargoes and subfreights b elonging to the tim ech arterers for all claim s under this ch arter ....«

H øjesteret udtalte, at selv om det antoges, at der herved var lagt et bånd på alle frem tidige frag tfo rd rin g er tilh ø ren d e tid sb efrag tern e, således at de i forhold til rederiet var u b erettigede til at disponere o v er fragten for de enkelte rejser, m åtte det væ re en foru d sæ tn in g for at anerkende rederiet som retsb esk y ttet o v er for trediem and, at frag td eb ito r u nderrettedes om red eriets sikk erh ed sret, således at d eb ito r afsk æ res fra at b etale til andre (dissens).

U fR 1970.897 SH D – S ø tra n sp o rt – K on n ossem en t – P an t i tid sfragt

S elskabet A, der var ind reg istreret i L ich ten stein , var tid sb efrag ter a f tre skibe tilh ø ren d e sk ib sejern e B. A ophørte i hen h o ld til cirk u læ resk riv else a f 30. jan u a r m ed at drive virksom hed på grund a f ø k onom iske vanskeligheder. D en 24. jan u a r havde firm a C a f A’s d atterselsk ab i H am burg fået tran sp o rt på A ’s tilgodehavende hos sk ib sm æ g ler D, h vilket tilg o d eh av en d e hidrørte fra nogle a f afsk ib ern e til D

fo rudbetalte fragtbeløb. C u nderrettede straks D om tran sp o rten , m en ved telex fra B a f 4. feb ru ar blev D anm odet om ikke at udbetale noget fragtbeløb. Fragten blev d e refter a f D d ep o n eret i henhold til depo n erin g slo v en . B havde »lien« i u nder­

fragterne i henhold til sæ rlige bestem m elser herom i c ertep artiem e og k o n n o ssem en ­ terne. D et fandtes a f denne »lien« at m åtte følge, at B, d er fo r tiden e fte r 18.-22.

jan u a r ikke havde m odtaget tidsfragten, havde ret til at holde sig til de tilbageholdte fragtbeløb, der ikke oversteg den skyldige tidsfragt, og at den C den 24. jan u a r af A m eddelte transport på frag tb elø b en e ikke gav C nogen ret forud fo r B ’s næ vnte ret. D et d eponerede belø b blev følgelig tilkendt B.

D et internationale H andelskam m er har i sin C IF-klausul foreskrevet, at et konnossem ent, der indeholder en henvisning til et certeparti, skal ledsages af certepartiet. H erved håber man form entlig at gøre ladningsejeren opm æ rk­

som på de m ulige klausuler i de to dokum enter, der kan opstå konflikt om.

D er kan opstå en ræ kke andre konflikter m ellem reder og afskiber, ofte m ed en linieagent eller speditør som m ellem led. Se om disse sager kom m entaren til NSA B § 9 i S peditionsjura om rederiagents krav på separatiststilling i en speditørs konkursbo for så vidt nogle af afskibere betalte fragter angik, og om rederens krav på fragt overfor afskiber, der havde betalt til (nu konkursram t) speditør.