1.3. V ejtransport
1.3.1. Internationale transporter
1.3.1.1. CM R
C M R -konventionen er resultat af forhandlinger, som F N ’s økonom iske kom m ission for E uropa tog initiativ til, og som afsluttedes den 19. m aj 1956.
K onventionen er tiltrådt a f et stort antal lande, h eraf flest europæ iske, m edens for eksem pel de m ellem østlige og nordafrikanske stater (endnu) ikke har tiltrådt den.
D a D anm ark skulle tiltræ de konventionen, nedsatte ju stitsm in isteriet et udvalg, der afgav betæ nkning nr. 319 (1962). U dvalgsarbejdet gav anledning til, at der blev skrevet en selvstæ ndig dansk udgave a f C M R -loven, og det er årsagen til, at den danske lov nu på en ræ kke betydningsfulde punkter redaktionelt afviger fra for eksem pel de tyske og engelske udgaver.
D ette kan kun beklages. Den æ ndrede redaktion giver ustandselig vanskeligheder i den praktiske anvendelse af konventionen i transportvirk
som heder, hos forsikringsselskaber og blandt advokater. M an m å således hele tiden væ re opm æ rksom på, at de danske paragraffer ikke passer m ed originaltekstens.
N edenfor er en oversigt over paragrafferne i den danske lov, sidestillet m ed de oprindelige konventionsartikler. D et vil ofte være hensigtsm æ ssigt
i korrespondance m ed udlandet at referere til k onventionsartiklem e, da de som hovedregel vil svare til paragrafferne i den udenlandske lov.
N orge valgte som D anm ark at skrive en norsk lov (Lov om fraktavtaler ved intem asjonal godsbefordring på veg af 31. ja n u ar 1969 nr. 3). Sverige og Finland besluttede at gennem føre konventionen som en »blanketlov«, idet konventionens bestem m elser, kun m ed undtagelse af slutningsbestem m elser- ne, blev gjort til en um iddelbar bestanddel a f gæ ldende svensk og finsk ret.
D en svenske lov herom er fra 24. ja n u ar 1969 og den finske fra 1973. Både den norske og den finske C M R -lov er nu blevet ophæ vet til fordel for love, der sam ler de internationale og de nationale bestem m elser – i N orge m ed lov nr. 68 af 20. decem ber 1974 og i F inland m ed lov nr. 345 a f 23. m arts 1979.
Sverige har vedtaget en separat lov om indenrigs vejtransport (lov af 7. ju n i 1974 (SFS 1974:610)).
1.3.1.1.1. N øgle til C M R -loven og konventionen
Ved udarbejdelse a f den danske C M R -lov fraveg ju stitsm in isteriets sæ rlige C M R -udvalg på nogle om råder den oprindelige konventionstekst, og det g iver nu i praksis vanskeligheder, idet brugere af C M R -system et i forskellige lande bruger forskellige paragrafnum re. Den følgende liste er en sam m en
stilling a f konventionens bestem m elser og de tilsvarende bestem m elser i loven. Den kan anvendes som en nøgle til den relevante tekst i international korrespondance.
K onventionen L oven
Art. 1, stk. 1 ...§ 1, stk. 1 Art. 1, stk. 2 ...§ 2 Art. 1, stk. 3 ...(udeladt) Art. 1, stk. 4 ...§ 1, stk. 2 Art. 1, stk. 5 ...§ 1 , stk. 3 Art. 2, stk. 1, 1. punktum ... ...§ 3, stk. 1 Art. 2, stk. 1.2.-3. p u n k tu m ...§ 3, stk. 2 Art. 2, stk. 2 ...(udeladt) Art. 3 ... ...§ 4 Art. 4 ... ...§ 5 Art. 5 ... ...§ 6 Art. 6, stk. 1 ...§ 7 Art. 6, stk. 2 - 3 ... ...§ 8
1. Transportjuraens kilder
K onventionen Loven
Art. 7 ... ...§ 9
A rt. 8, stk. 1, litra a ... ...§ 10, stk. 1, 1. punktum Art. 8, stk. 1, litra b ... ...§ 10, stk. 2, 1. led Art. 8, stk. 2, 1. punktum ... ...§ 10, stk. 1, 2. punktum Art. 8, stk. 2, 2. punktum ... ...§ 10, stk. 2, 2. led Art. 8, stk. 2, 3 p u n k tu m ...§ 10, stk. 3 Art. 8, stk. 3 ...§ 10, stk. 4 Art. 9 ... ...§ 11 Art. 1 0 ...§ 12 Art. 1 1 ...§ 14 Art. 12, stk. 1 - 4 ... ...§ 15 Art. 12, stk. 5, litra a ...§ 16, stk. 1
Art. 12, stk. 5, litra b ...§ 16, stk. 2, 1. punktum Art. 12, stk. 5, litra c ...§ 16, stk. 3
Art. 12, stk. 6 ... ...§ 16, stk. 2, 2. punktum Art. 12, stk. 7 ... ... § 17
A rt. 1 3 ... § 18 Art. 1 4 ... § 19 Art. 1 5 ... § 20 Art. 16, stk. 1 ... ... § 21 A rt. 16, stk. 2 ... ... § 22 Art. 16, stk. 3 ... ... § 23, stk. 1 Art. 16, stk. 4 ... ... § 23, stk. 3 Art. 16, stk. 5 ... ... § 23, stk. 2 Art. 17, stk. 1-3 ... ... § 24 Art. 17, stk. 4 ... ... § 25, stk. 1 Art. 17, stk. 5 ... ... § 26 Art. 18, stk. 1 ... ... § 24, stk. 2
Art. 18. stk. 2 ... ... § 25, stk. 2, 1. punktum Art. 18, stk. 3 ... ... § 25, stk. 2, 2. punktum Art. 18. stk. 4 ... ... § 25, stk. 3
Art. 18, stk. 5 ... ... § 25, stk. 4 Art. 1 9 ... § 27 Art. 2 0 ... § 28 Art. 2 1 ... § 34 Art. 2 2 ... § 13 Art. 23, stk. 1-2 ... ... § 29, stk. 1
K onventionen Loven Art. 23, stk. 3 ... ... § 29, stk. 2 Art. 23, stk. 4 ... ... § 29, stk. 3 Art. 23, stk. 5 ... ... § 32 Art. 23, stk. 6 ... ... (udeladt) Art. 2 4 ... ... § 30 Art. 2 5 ... ... § 31 Art. 2 6 ... ... § 33 Art. 2 7 ... ... § 35 Art. 2 8 ... ... § 36 Art. 2 9 ... ... § 37
Art. 30, stk. 1-3 ... ... § 38, stk. 1-3 Art. 30, stk. 4 ... ... (udeladt) Art. 30, stk. 5 ... ... § 38, stk. 4 Art. 31, stk. 1 ... ... § 39, stk. 1 Art. 31, stk. 2 ... ... § 40, stk. 1 Art. 31, stk. 3 - 4 ... ... § 40, stk. 2 Art. 31, stk. 5 ... ... (udeladt) Art. 32, stk. 1, 1.-2. punktum ... § 41, stk. 1 Art. 32, stk. 1, 3. punktum ... ... § 41, stk. 2 Art. 32, stk. 1, 4. punktum ... (udeladt) Art. 32, stk. 2 ... ... § 41, stk. 3 Art. 32, stk. 3 ... ... § 41, stk. 4 Art. 32, stk. 4 ... ... § 41, stk. 5 Art. 3 3 ... ... § 42 Art. 3 4 ... ... § 43 Art. 3 5 ... ... § 44 Art. 3 6 ... ... § 45 Art. 3 7 ... ... § 46, stk. 1 Art. 3 8 ... ... § 46, stk. 2 Art. 39, stk. 1 ... ... § 47, stk. 1 Art. 39, stk. 2 ... ... § 47, stk. 2 Art. 39, stk. 3 - 4 ... ... § 47, stk. 3 Art. 4 0 ... ... § 46, stk. 3 Art. 4 1 ... § 48 Art. 42-52 ... ... (udeladt)
1. Transportjuraens kilder
1.3.1.1.2. K riterier for anvendelse af CM R
D et afgørende for anvendelse a f C M R -loven er, om d er er indgået en aftale om en international landevejtransport. L oven behandler ikke selve trans
porten, m en den aftale, d er ligger til grund for befordringen.
I praksis er det sjæ ldent, at pártem e tager stilling til aftalegrundlaget – her:
CM R eller andet retsgrundlag – ved booking af transporter. D om stolene m å derfor ofte fortolke fragtaftalen og efter fortolkningen henføre den til CM R - eller til et andet retsgrundlag.
U dgangspunktet her er, at m an på den ene side ikke kan fravige CM R- loven ved en partsaftale, da lovens § 1, stk. 1, gør aftaler, som fraviger lovens bestem m elser, ugyldige, og at m an på den anden side kan aftale, at C M R -loven skal gæ lde for en transport, som ellers ikke om fattes a f CM R- loven. Er en transport fra starten ikke om fattet af anvendelseskriterierne for C M R -loven, så loven så at sige autom atisk om fatter den pågæ ldende transport, er der principielt aftalefrihed. Det er dette sidste, som C M R /N SA B fragtbrevet, som om tales i afsnit 1.3.1.3. og 1.3.2.1. gør for så vidt indenlandske transporter angår. D er ville i princippet heller ikke væ re noget i vejen for, at fragtm andsorganisationem e i stedet for at skrive egne fragtm andsbestem m elser – se nedenfor – blot henviste til CM R.
I den nedenfor gengivne dom konstaterer retten, at der var udstedt et gennem gangskonnossem ent, og m an finder derfor ikke anledning til at anvende anden lovgivning end konnossem entsloven. H avde m an fulgt ladningsejerens synspunkt og anvendt C M R -loven, havde erstatningskravet ikke væ ret forældet!
U fR 1984.577 SH D – V ejtran sp ort – F o ræ ld else – K on n ossem en tslov eller C M R B havde o v er for T påtaget sig at tran sp o rtere to p a rtier rejer fra frysehus til H irtshals til en m o d tag er i L ondon. B antog en vognm and til m ed træ kkere at køre to containere m ed rejerne på sæ ttevogne fra H irtshals til Å rhus og om bord på skib slin ien R ’s skib i Å rhus havn. F ortsat an b rag t på sæ ttevognene blev varen m ed skibet tran sp o rteret til M iddlesborough, hvorfra den m ed andre træ kkere blev kørt til L ondon. U nder sagen, der ved rø rte en påstået m anko, hæ vdede T, at transporten skulle bedøm m es efter C M R -loven, og at B og R var an sv arlig e fo r m ankoen som hen h o ld sv is k o n trah eren d e og udførende fragtfører. D et tran sp o rtd o k u m en t, d er blev udfæ rdiget om transporten, var et gen n em g an g sk o n n o ssem en t, og d er fandtes ikke grun d lag fo r at bedøm m e spørgsm ål e fte r andre reg ler end konno ssem en tslo v en s regler. B ville h erefter væ re at frifinde allered e som følge af, at B alene var agent fo r R, m en i ø vrigt blev B og R frifundet som følge af, at kravet var foræ ld et efter k o n n o ssem en tsk o n v en tio n slo v en s § 3, nr. 6, stk. 3.
A nvendelsesbetingelserne efter CM R var opfyldt. D er var tale om en international befordring, hvor containerne stod på de sam m e trailere – køretøjer efter fæ rdselskonventionens definition – under hele
transportfor-løbet. K onnossem entets henvisning til konnossem entskonventionen var en partsaftale, som ikke blot blev bestridt af den ene part, m en som også var ugyldig efter C M R -lovens præ ceptivitetsbestem m else. D et er derfor tvivlsom t, om dom m ens begrundelse er korrekt.
Se den nedenfor ad punkt 2 næ vnte, beslæ gtede dom , UfR 1989.593 HD.
E fter lovens § 1 er der følgende b etingelser for lovens anvendelse:
D er skal være tale om
1. en græ nseoverskridende landevejstransport til/fra et konventions- land
2. m ed køretøj 3. af gods
4. m od betaling a f fragt
D isse anvendelseskriterier er kum ulative; de skal alle være opfyldt. De to sidste giver som regel sig selv. B egrebet gods fortolkes som regel vidt; tom em ballage – for eksem pel returpaller, der har væ ret anvendt ved en forudgående transport – m å også anses for at væ re gods. Fragtbetalingen i kroner og ører kan ikke være afgørende, så læ nge d er er tale om et erhvervsm æ ssigt forhold, hvor transporten finder sted som led i driften af en vognm andsforretning.
D et er de to første kriterier, som i praksis har givet anledning til tvister.
1.3.1.1.2.1. G eografiske betingelser
Det er en betingelse, at enten bestem m elseslandet eller afsendelseslandet skal have tiltrådt C M R -konventionen. D ette vil som hovedregel være opfyldt ved transporter inden for Europa.
C M R -konventionen er ratificeret a f følgende lande:
B elgien * B ulgarien * D anm ark * F inland * F rankrig * S torb ritan n ien og N ordirland
* G ib raltar * G uernsey * M an * G ræ k en lan d * H olland * Italien * Ju g o slav ien * L uxem burg * N orge * Polen * P ortugal * R um æ nien * S chw eiz * Spanien * Sverige
* T jek k o slo v ak iet * D en Tyske D em o k ratisk e R epublik * D en Tyske F o rb u n d s
republik * U n g am * Ø strig
Problem et har i praksis isæ r væ ret at afgræ nse rene nationale transporter fra internationale befordringer. De første vil som hovedregel ikke være om fattet af CM R; det vil derim od de sidste. D et er ikke enkelt uden videre at afgøre, om en given transport er national eller international. En fragtfører, som udfører en transport på dansk stræ kning, bliver ikke autom atisk om fattet af CM R -loven, blot fordi den indenrigs transport, som den pågæ ldende udfører,
1. Transportjuraens kilder
er en del a f en m ere om fattende international transport. H ar den pågæ ldende udelukkende påtaget sig at køre en dansk stræ kning, eventuelt under et in
denrigs fragtbrev, er denne fragtfører ikke om fattet a f CM R. H ar fragtføreren im idlertid accepteret at væ re om fattet a f det internationale C M R -fragtbrev, for eksem pel ved at kvittere for godset i det, kan den indenrigs vognm and blive part i C M R -aftalen, selvom vognm anden kun udfører en transport i D anm ark.
Se herom følgende afgørelser:
U fR 1982.1147 SH D – V ejtran sp ort – L ovvalg – In d en rigs del a f C M R -tran s- port
F var fo rm id ler a f en transport a f m ø b elg am itu re fra H olland til R anders.
V edrørende tran sp o rten fo relå C M R -fragtbrev, hvori Padborg var an g iv et som bestem m elsessted , og tran sp o rten hertil foretoges a f e t tysk firm a. T ransporten fra Padborg til R anders foretoges a f det dan sk e tran sp o rtfirm a J, hvis ch au ffø r på F ’s term inal i Pad b o rg fik udleveret et a f F udfæ rdiget »frag tb rev /u d lev erin g ssed d el« , d er som afsen d er angav det hollandske firm a. U nder kørslen i D anm ark in d traf et uheld, hvorved godset blev beskadiget. U n d er de op ly ste o m stæ n d ig h ed er fandtes J ’s tran sp o rto p g av e ikke at have væ ret om fattet a f C M R -loven, og J ’s C M R - fo rsik rin g sselsk ab S 's påstand om , at e rstatn in g sb elø b et for skaden skulle betales af det fo rsik rin g sselsk ab , hvori J havde sin m o to rk ø retø jsan sv arsfo rsik rin g , B, blev d e rfo r taget til følge.
UfR 1977.726 U R D -V ejtra n sp o rt – L ovvalg – S k ad e un d er ud kørsel
Et parti v arer ankom her til landet m ed fragtbrev, udstedt i henhold til C M R -loven, og blev senere afleveret til den i fragtbrevet anførte m odtager, sped itio n sfirm aet A, d er kvitterede uden forbehold og anbragte v árem e i sit pakhus. U nder den videre lastv o g n stran sp o rt fra p ak h u set til den endelige a ftag er blev v arem e besk ad ig et som følge a f fejlag tig an b rin g else på lastbilen. Idet fo rholdet bedøm tes e fte r a lm indelige reg ler om e rstatn in g i kon trak tsfo rh o ld , og idet d e r intet fandtes at kunne bebrejdes den p ågæ ldende fragtfører, blev A, der havde b estilt tran sp o rten , og som kunne og burde have forhindret den b egåede fejl, døm t til at erstatte skaden.
H er var den internationale transport afsluttet, da godset ankom til speditørens term inal, hvorefter godset skulle distribueres til diverse danske m odtagere.
H er anvendte m an altså ikke C M R , m en alm indelige danske regler om erstatning i kontraktsforhold, og der er i virkeligheden snarere tale om et afsender- eller speditøransvar for ukorrekt læ sning a f bilen.
U fR 1985.654 V L D – V ejtran sp ort – L o vvalg – T ru ck in g på dan sk stræ k n in g O v er for en vognm and V, d er her i landet havde udført »trucking« for en sp ed itø r S, gjorde speditøren gæ ldende, at k ø rslern e havde væ ret led i intern atio n ale g odstransporter, som var om fattet a f C M R -loven, og at vognm andens krav på betaling for tran sp o rtern e d e rfo r var fo ræ ld et e fte r lovens § 41, stk. 2, litra c. Heri fik speditøren ikke m edhold, idet det ikke var do k u m en teret, at d er m ellem
speditøren og sp ed itø ren s k u n d er havde fo relig g et frag taftaler om international tran sp o rt, som o m fatted e de transporter, V havde udført her i landet.
E fter teksten i § 1, stk. 1, er det ikke tilstræ kkeligt, at transporten er g ræ n se
overskridende. Den skal også foregå m ed afsendelsessted i ét land og m odtagelsessted i et andet land. En transport fra K øbenhavn til R ønne, hvor Sverige transiteres, er således ikke en C M R -transport! Se følgende dom:
U fR 1976.795 Ø L D – V ejtran sp ort – F o ræ ld else – S træ k n in g i D a n m ark /C M R E n forsen d else a f gods fra udlandet til D anm ark blev a f im portøren I o v erlad t til tran sp o rtfirm aet A og udført m ed lastbil på den m åde, at varerne indgik i et parti sam legods, hvorom d e r i frag tb rev et v ar anført, at A var m o d tag er og K øbenhavn b estem m elsessted. Ved ankom sten til K øbenhavn afgav A kv itterin g på frag tb rev et og indhentede hos I instruks om varem es vid ereb efo rd rin g til R ønne, h v o refter A ov erlo d denne tran sp o rt til sin faste fo rretn in g sfo rb in d else B, udskrev fragtbrev herom og lod den udenlandske c h au ffø r aflæ sse v arem e. D a vid eretran sp o rten , der foregik dels m ed lastbil, dels m ed skib, ikke fandtes o m fattet a f C M R -loven, kunne B ikke u nder en a f I anlagt sag angående e rstatn in g for b eskadigelse a f godset, påberåbe sig de sæ rlige fo ræ ld elsesreg ler i lovens § 41.
1.3.1.1.2.2. K øretøj
C M R -lovens § 2 henviser til den internationale fæ rdselskonventions d efin i
tion på køretøjer. D enne definition på køretøjer er også lagt til grund for den danske fæ rdselslov. H er defineres (§ 2) et køretøj som en indretning på hjul, bælter, valser, m eder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner. D efinitionen er m eget bred, idet den stort set vil om fatte alle befordringsm idler, der anvender hjul.
I dom m en UfR 1989.593 HD anvendte rederiet, som selv kunne vælge m ellem trailer- eller containertransport, en container, der som bekendt ikke er et køretøj, fordi den ikke er forsynet m ed hjul:
U fR 1989.593 H D – V ejtran sp ort – L ovvalg – C M R eller N SSC C
S p ed itø r S havde som k o n trah eren d e frag tfø rer indgået aftale m ed B & O om tran sp o rt fra S truer o v er E sb jerg -H arw ich a f v arer til G lo u cester i E ngland og havde o verladt tran sp o rten til D F D S. Ifølge D F D S ’s aftale m ed S kunne tran sp o rt dels ske i co n tain ere ifølge D F D S ’s bill o f ladin g -b etin g elser, d er henviste til N orth Sea S tandard C o nditions o f C arriage (N S SC ), som v a r udsendt til D F D S ’s kunder, dels i trailere på C M R -betingelser. D FD S bestem te i praksis, om transport skulle ske i co n tain er e lle r i trailer. C o n tain ern e blev i E sbjerg aflæ sset fra lastvogn o g anbragt på en sk ib strailer (ned b y g g et trailer/m afi-trailer), som blev tru k k et om b o rd på skibet. D agen e fte r d ettes ankom st blev con tain eren anbragt på et landevejschassis.
C o n tain eren m ed farv efjern sy n blev stjålet i E ngland. D enne transport an sås ikke om fattet a f C M R -loven, jæ v n fø r dennes § 3 om aflæ sn in g undervejs, og anvendelse
1. Transportjuraens kilder
a f denne an sås h eller ikke aftalt. D erim od kom N SSC til anvendelse, og da den deri hjem lede 11 m åneders fo ræ ld elsesfrist var udløbet, frifandtes D fo r regreskrav.
H envisningen i dom m en til § 3 går på den sæ rlige regel om anvendelse af andre retsregler end CM R, såfrem t skaden er indtruffet under transport med andet befordringsm iddel end køretøj. U dgangspunktet er her, at C M R -loven fortsat finder anvendelse; kunne skaden im idlertid kun ske under transporten m ed det frem m ede transportm iddel, anvendes i stedet for C M R -loven de regler, der gæ lder for det frem m ede transportm iddel. D enne sæ rregel skal m uliggøre, at landevejsfragtførerens ansvar bliver identisk m ed den frem m ede fragtførers ansvar, så landevejsfragtføreren har fuld regres.