C M R -loven indeholder i § 5 det pæ dagogisk væ rdifulde udsagn, at »fragtaf
talen bekræ ftes ved fragtbrev«. D et forudsæ ttes altså, at d er er indgået en transportaftale, inden fragtbrevet udstedes, og at indholdet a f denne transportaftale nu nedfæ ldes i fragtbrevet.
3.3.1. C M R -fragtbrevets beviskraft
R eglem e om fragtbreve udspringer af reglerne om konnossem enter, m en der er væ sentlig forskel: D en forkerte eller m angelfulde udstedelse af fragtbreve har slet ikke de sam m e konsekvenser som den tilsvarende ukorrekte udstedelse af konnossem enter. D et skyldes form entlig, at konnossem entet ikke blot er et transportdokum ent, der operationelt styrer godset under den faktiske afvikling af transporten, m en også er et dokum ent, som anvendes af købere og sæ lgere ved afviklingen a f handelsaftaler.
F ragtbreve tjener bevisform ål. N år m an pålæ gger fragtføreren et strengt ansvar, m å m an sikre sig, at det gods, som fragtføreren overtager, faktisk kunne anses for at være i god stand ved overtagelsen. C M R -loven har valgt at knytte konstateringen af godsets stand og rigtigheden af kolliantal til fragtbrevet: G odset overtages i den tilstand, hvori det er beskrevet i fragtbrevet – og det vil som udgangspunkt sige i god stand m ed alle kolli intakte. H erm ed får fragtbrevet beviskraft.
F ragtføreren kan tilintetgøre denne beviskraft ved at tage et begrundet forbehold, enten ved at tage forbehold for godsets tilstand eller for antallet af kolli. H ar afsenderen anerkendt et sådant forbehold, er fragtbrevets
3. Transportdokum enter
beviskraft slået i stykker. H erefter er fragtbrevets indhold m odificeret m ed forbeholdets angivelse.
F ragtføreren kan im idlertid også afsvæ kke fragtbrevets beviskraft ved en ensidig erklæ ring i fragtbrevet. D et er den situation, som § 11, stk. 2, sigter imod. Lovteksten forudsæ tter ikke, at afsenderen skal tiltræ de forbeholdet.
R eglerne kan stilles op som følger som følger:
1. Uden et forbehold har fragtbrevet beviskraft. G odset er overtaget som beskrevet. D er kan føres m odbevis fra afsenders eller m odta
gers side.
2. Et fælles forbehold (fragtfører/afsender) tilintetgør bevisvirkningen.
D er kan føres bevis imod et fælles forbehold, m en det vil form ent
lig være vanskeligt i praksis.
3. Et ensidigt forbehold tilintetgør tilsvarende bevisvirkningen, men der kan føres m odbevis herim od, og et sådant m odbevis vil i praksis væ re lettere at føre end det ovenfor nævnte.
Et forbehold m å tages ved godsets m odtagelse, og det m å væ re indføjet i alle de eksem plarer af fragtbrevet, som da forelå, herunder afsenders eksem plar, idet fragtføreren ellers kan blive m ødt m ed den indsigelse im od forbeholdet, at det først er indføjet efter afsendelsen, m åske ved afleveringen a f godset, da skaden blev konstateret.
UfR 1983.278 SH D – K om b in eret tra n sp o rt – F ragtb rev – M anko
S elskabet A købte i Indien et parti håndklæ der, der m ed skib ankom til H am burg den 17. august 1979. Ifølge k onnossem entet om fattede sendingen 72 b aller med 3.600 dusin h åndklæ der a f væ gt 6.2 5 0 kg. D en 7. sep tem b er s.å. blev lasten hentet i H am burg a f et lastvognstog tilhørende vognm and V, hvis c h au ffø r selv ud fæ rdigede intern atio n alt fragtbrev. D en 10. sep tem b er blev lasten afleveret til A, der k vitterede fo r m odtagelsen m ed bem æ rkning: »2 b aller m angelfulde, væ gten helt gal, anslået leveret ca. 1.500 kg«. U nder sag anlagt a f A’s fo rsik rin g sselsk ab m od V blev det lagt til grund, at V ’s ch au ffø r i H am burg alene havde m odtaget det gods, som efterfø lg en d e blev aflev eret til A. Idet det endvidere ikke fandtes at kunne læ gges chaufføren til last, at han ikke var blevet opm æ rksom på og i konsekvens h eraf tog forbehold o v er for, at godset, hvis kolliantal var korrekt, ikke havde den væ gt, som det ifølge dokum enterne skulle have, kunne d e r ikke pålæ gges V ansvar for bortkom st a f en del a f godset.
I sagen UfR 1972.281 SH D om et parti fliser, der blev transporteret fra Italien til D anm ark m ed lastbil på C M R -fragtbrev, fik fragtføreren m edhold i et synspunkt om at beskadigelsen stod i forbindelse m ed læ sningen og stuvningen, der var foretaget af afsenderens folk, m en fragtføreren blev sam tidig pålagt ansvar for skaden, fordi chaufføren havde forholdt sig passiv
over for afsenderens fejl, og fordi chaufføren havde udvist forsøm m else ved ikke at tage noget forbehold. D om m en er refereret i afsnit 5.2.2.5.1.1.
Det er ikke nødvendigt, at der udstedes fragtbrev for en transport. D et hedder udtrykkeligt i C M R -lovens § 5, at fragtaftalen er gyldig og under
kastet C M R -loven, selv om fragtbrev ikke er udstedt. V irkningen af, at der ikke er udstedt fragtbrev, er først og frem m est, at parterne m angler det bevism iddel, som fragtbrevet udgør. Det er im idlertid ingen hindring for at der kan statueres ansvar, for eksem pel for en manko:
U fR 1968.130 V L D – V ejtran sp ort – F ragtb rev – B ortk om st
V ognm and V, d er for et tran sp o rtk o m p ag n i T havde påtaget sig m ed lastvogn at tran sp o rtere rø r til nogle svenske firm aer, blev i m ed fø r a f § 24, stk. 1, i C M R -loven fundet an svarlig fo r b o rtkom sten a f 400 rør, uanset at der ikke var o v ergivet V ’s ch au ffø r fragtbrev el. lign. til eget brug, og idet det forhold, at en a f d estinationerne a f T var forkert angivet, ikke fandtes at kunne fritage V fo r ansvar.
Som alternativ til fragtbrevet som bevism iddel kan anvendes ladelister og andre dokum enter:
U fR 1957.813 SH D – V ejtran sp ort – F ragtb rev – M anko
E fter gen n em fø relsen a f en lan d ev ejstran sp o rt fra B asel til F red ericia m anglede der tre uldballer, som e fte r den schw eiziske speditørs lad elister og told v æ sen ets kontrol var indladet i påhæ n g sv o g n en i B asel. F rag tfø reren hæ vdede, at ballerne ikke kunne væ re forsv u n d et undervejs, m en slet ikke var kom m et m ed på vognen på grund af en o m læ sning af påhæ n g sv o g n en i B asel. F ragtføreren anset ansvarlig, da han m åtte væ re klar over, at sped itø ren s ladeattest og told v æ sen ets kontrol bev ism æ ssig t ville bliv e lagt til grund for, hvad d er var indladet. D et v ar en fejl, at frag tfø reren ikke havde k o n tro lleret indladningen.
B ebrejdelsen m od fragtføreren i UfR 1957.813 SH D er beslæ gtet m ed en anden bebrejdelse m od fragtføreren i UfR 1979.191 VLD, hvor en chauffør ikke havde foretaget en undersøgelse efter C M R -lovens § 10 eller taget forbehold efter lovens § 11. Fragtføreren forlod sig derfor helt på b e
visvæ rdien af en ubrudt toldplom be – og dette bevis afviste landsretten. UfR 1979.191 V LD er citeret i afsnit 4.1.2.
I B etæ nkningen om C M R -loven hedder det om § 9, at parternes ansvar efter denne bestem m else ikke er betinget af, at m angelfuldheden skyldes fejl eller forsøm m else. D er er altså tale om et objektivt ansvar, der indtræ der ved den blotte konstatering af urigtige eller ufuldstæ ndige oplysninger, som påfører den anden part om kostninger og skade.
Erklæ ringen efter § 7, litra k, om anvendelse a f C M R -loven m edfører, at C M R -loven skal anvendes ved bedøm m else af en tvist i anledning af en given fragtaftale. M angler denne erklæ ring, kan det indebæ re, at en dom stol
3. Transportdokum enter
i en stat, der ikke har tiltrådt konventionen – for eksem pel Tyrkiet eller et a f de m ellem østlige lande – under en sådan retstvist undlader at anvende konventionen på grund a f den m anglende erklæ ring herom ; påføres afsenderen skade herved, kan afsenderen gøre denne gæ ldende imod fragtføreren.