G ods uden beskyttelse

B estem m elsen om anvarsfrihed ved brug a f åbne vogne ved jernbane- og landevejstransport er egentlig i fam ilie m ed det søretlige forbud mod dæ kslast uden hjem m el i aftale eller sæ dvane, jæ v n fø r sølovens § 91. Men der er væ sentlig forskel i den juridiske teknik bag de to bestem m elser:

A nsvarsfriheden ved jernbane- og landevejstransport er solidt forankret i de udtrykkelige lovbestem m elser, m edens ansvarsfrihed for skade på gods, som befordres på dæ k, forudsæ tterat fragtføreren har oplyst, at godset er lastet på dæk. O plysningen m å gives i konnossem entet og gæ lder da som et forbehold for ansvarsfrihed, jæ v n fø r sølovens § 168, stk. 2.

5.2.2.4.1. Søtransport: D æ kslast

Til søs er der god grund til frygt for vejrets luner. L adningsejeren fore­

træ kker derfor at have sit gods stuvet kom fortabelt under dæk. Sølovens

§ 91 indeholder et forbud m od lastning a f gods på dæ k, m edm indre der er indgået en aftale herom , eller d er foreligger en sæ dvane for dæ kslast.

Til søs havde m an tidligere en alvorlig ting at tæ nke på ved dæ kslast:

Selvom dæ kslast m åtte kastes over bord under et havari, gav dæ kslasten ikke ret til godtgørelse som groshavari. D et betød, at dæ kslastens ejer stod alene m ed sit tab udenfor den solidaritet, som reglerne om groshavari ellers gav.

D enne regel er nu æ ndret. H eldigvis, m å m an sige, for m ange containere befordres på det, m an tidligere ville kalde åbent dæ k. På nutidens special- skibe, herunder container- og ro/ro-skibe, går åbne dæk under navnet vejr­

dæk.

Fragtføreren kan forbeholde sig ansvarsfrihed ved dæ kslast. D et m ulig­

gøres af sølovens § 168, stk. 2, som undtager dæ kslasten fra det præ ceptive om råde, som sølovens § 168, stk. 1, ellers udstikker, og som bl.a. om fatter godsansvaret efter sølovens § 118. Forbeholdet om ansvarsfrihed indsæ ttes i en klausul, der som regel står i tekstafsnittet om lastning.

C onlinebill giver fragtføreren adgang til at læsse gods på dæ k uden m eddelelse til ladningsejeren, m en ansvaret reguleres dog af H aag-reglem e, respektive Haag-Visby, alt efter fartens retsom råde. M aersk L ine har fraskrevet sig ansvar for dæ kslast, uanset årsagen til skaden, i et k onnosse­

m ent, når lastningen på dæk er anført i konnossem entet. Dette gæ lder dog ikke gods i container på åbent dæk.

D et er naturligvis en forudsæ tning for disse ansvarsfraskrivelser, at de er vedtaget m ellem parterne. Se som eksem pel på tilsidesæ ttelse af en dæ kslastklausul:

U fR 1969.475 Ø L D – S ø tra n sp o rt – S ø lo v en s § 118 – D æ k slast

U nder M /S »T jaldur«s rejse fra F æ rø em e til K øbenhavn blev et au to m o b il, d er var anbragt på d æ k k et og surret m ed stålw irer, besk ad ig et, da det under skibets ru ln in g er rev sig løs og tø m ed e m od sk anseklæ dningen. Idet d er ikke a f red eriet R v a r tilv ejeb rag t n æ rm ere o p ly sn in g er om w irem es tilstan d og surrin g sm åd en , og idet vejrfo rh o ld en e efter det oplyste ikke havde væ ret sæ rlig hårde, fandtes R i m edfør a f sølovens § 118 an svarlig for skaden. D en om stæ n d ig h ed , at de a f R benyttede k o n n o ssem en ter in deholdt en b estem m else om an sv arsfrih ed fo r d æ kslast, kunne ikke føre til andet resultat, da fo rsen d elsen a f au tom obilet ikke var sket m od k o nnossem ent, og d a det ikke v ar g od tg jo rt, at vognens ejer havde haft k en d sk ab til k o n n o ssem en tern es indhold.

H aag-reglem e anvendes ikke ved transport a f gods på dæk. H am burg- reglerne indeholder bestem m elser om dæ kslast, og den nye sølovs forslag til dæ kslastbestem m elsen i § 263 bygger på H am burg-reglem es art. 9, stk. 1 og 2, S ølovsudvalget noterer side 52 i sin betæ nkning, at de hurtige trans­

p ortrutiner gør det svæ rt at fastslå, hvilke containere, der lastes på dæk, respektive i lastrum , og at der ikke er behov for en sæ rlig regelsæ tning for gods i containere, som jo ikke er udsat for den m anglende beskyttelse, som dæ kslast ellers er udtryk for.

5. Transportskader

5.2.2.4.2. Bane- og vejtransport: Brug af åbne vogne

Brug a f åbne vogne forudsæ tter en aftale herom m ellem fragtfører og transportkøberen. D et skyldes naturligvis den sæ rlige fare, som godset er udsat for på den åbne vogn, hvor godset er underkastet vejrligets på­

virkninger.

D er opstår ikke ansvarsfrihed for fragtføreren til søs i videre om fang end iøvrigt efter sølovens § 118 ved befordring af dæ kslast, således som der udtrykkeligt foreligger ansvarsfrihed ved befordring i åbne vogne i henhold til banelovens § 30, stk. 2, nr. 1, og C M R -lovens § 25, stk. 1, litra a.

B aggrunden for ansvarsfrihed ved brug a f åbne vogne skal antagelig findes i jernbanens teknik og historie: I dam ptogenes tid var det ikke usæ dvanligt, at der røg gnister fra lokom otivet bagud til godsvognene, og de kunne antæ n­

de en brand i ladning, isæ r hvis den bestod a f træ, som traditionelt h ar været lastet på åbne vogne:

JD 1946.142 V L D – B an etran sp ort – A ben vogn – Brand

U nder tran sp o rt a f et parti stødtræ i åben banevogn antæ ndtes træ et a f g n ister fra lo kom otivet, således at det opbræ ndte. D et derved o pståede tab fandtes at være banen uvedkom m ende, da den o m stæ n d ig h ed , at træ et var an b rag t i første vogn efter lokom otivet, ikke kunne b egrunde noget erstatn in g san sv ar fo r banen, bl.a. d a der ikke var aftalt nogen bestem t plads i togstam m en. T abet ved træ ets brand skyldtes den sæ rlige risiko, der er fo rbundet m ed befordring i åben vogn, h v o rfo r det m åtte bæ res a f træ ets ejer.

U fR 1947.956 H D – B a n etra n sp o rt – Å b en vogn – B rand

En i en åben jern b an ev o g n anbragt v o g nladning hørblår, d er var dæ kket m ed 3 presenninger, kom , m edens det godstog, hvori vognen var indkoblet som 7. eller 8.

vogn efter lokom otivet, b efan d t sig m ellem F arris og S om m ersted, i brand og blev ødelagt. Ved det u nder sagen oplyste fandtes det san d sy n lig g jo rt, at branden skyldtes g n ister fra lo kom otivet, og da læ ssets d æ kning m ed p resen n in g er ikke kunne antages at have u delukket den sæ rlige risiko fo r b ran d fare, d er v a r forbundet m ed dets befo rd rin g i åben vogn, ansås statsbanerne ikke pligtige at e rstatte skaden.

H erm ed er im idlertid ikke sagt, at der autom atisk opstår ansvarsfrihed ved brug af åbne vogne. Den uopklarede skadesårsag kan m edføre ansvar for jernbanen, såfrem t den ikke kan løfte sin bevisbyrde:

U fR 1944.1153 H D – B a n etra n sp o rt – Å ben vogn e – B rand

M edens to vo g n lad n in g er halm , an b rag t på åbne jern b an ev o g n e, henstod på F red erik sb erg station, blev halm en delv is ød elag t ved en i den ene vognladning o pstået ild, d e r bredte sig til den anden v ognladning. S tatsbanerne S næ gtede at erstatte skaden u nder hen v isn in g til, at den skyldtes den sæ rlige m ed befo rd rin g i åbne vogne forbundne risiko, jæ v n fø r jern b a n elo v e n fra 1940 § 38 punkt 1. E fter det oplyste m åtte det vel an tag es, at ilden var o pstået udefra, m en det m åtte anses uopklaret, hvorfra den stam m ede, og idet S ikke havde sand sy n lig g jo rt, at skaden

sky ld tes forhold, for hvilke S i henhold til næ vnte lovbestem m else var ansvarsfri, fandtes de at væ re erstatn in g sp lig tig e i m edfør af lovens § 37.

I eltogenes tid er der dukket et nyt gnistproblem op. G nisterne kom m er nu fra køreledningerne, og de kan ikke blot antæ nde gods i åbne vogne, m en også lægge sig i presenningerne på lukkede vogne, herunder veksellad og trailere, som transportere på en åben vogn, og derm ed bræ nde hul. Og disse huller kan forårsage vandskader, når det regner ned gennem presenningen!