K onnossem entsansvaret

K onnossem entsansvaret er forudsætningen for konnossem entets troværdighed som varerepræ sentativ. K onnossem enter har i århundreder væ ret anvendt i international handel; m an har solgt varer »svøm m ende« i kraft af et konnossem ent, fordi m an vidste, at m an kunne stole på oplysningerne i konnossem entet. O m sæ tningen af konnossem enter har i realiteten hvilet på sam m e sikkerhed som om sæ tningen af gæ ldsbreve, herunder navnlig pante­

breve i fast ejendom . Et af hovedpunkterne har her væ ret, at fragtføreren som udsteder af konnossem entet fratages retten til efterfølgende at bestride o plysninger og erklæ ringer i sit konnossem ent, når dette er blevet overdraget til en trediem and. Det svarer til, at udstederen af et om sæ tningsgæ ldsbrev, for eksem pel et pantebrev, efter gæ ldsbrevsloven fortaber nogle indsigelser

3. Transportdokum enter

om forhold i forbindelse m ed pantebrevets udstedelse, når pantebrevet er blevet overdraget til en såkaldt godtroende erhverver.

U dgangspunktet for konnossem entsansvaret er nu sølovens § 162, som fastslår, at en trediem and kan forlange erstatning af fragtføreren, såfrem t denne har eller burde have indset, at urigtige oplysninger i konnossem entet kunne give trediem and et tab ved indløsningen. Fragtførerens ansvar forudsæ tter culpa, og ansvaret er ikke begræ nset efter sølovens § 120.

§ 162 må ses i sam m enhæ ng m ed § 161, idet disse to bestem m elser delvist overlapper hinanden. § 161 indeholdt tidligere det egentlige konnossem ents- ansvar. § 162 vedrører de forkerte oplysninger i konnossem entet, m edens

§ 161 nu er en bevisregel, der rejser en form odning om, at godset er lastet som det er beskrevet i konnossem entet, ligesom § 161 afskæ rer bevis mod det, der er anført i konnossem entet, når konnossem entet er blevet overdraget til en trediem and.

Fragtførerens kvittering på konnossem entet gæ lder kun antal kolli af opgiven vareart, væ gt og mål. Dette betyder, at fragtføreren ikke hæ fter for indholdet i de pågæ ldende kolli, d.v.s vareart, antal vareenheder i kasser/- kolli og værdi, m edm indre der er tale om væ rdifragt (ad valorem ) eller væ rdibestem t fragt (værdi skala).

Fragtføreren forsyner sæ dvanligvis konnossem entet m ed følgende som oftest fortrykte påtegning:

»Shipped on board in apparent good o rd er and condition, w eight, m easure, m arks, num ber, quantity, contents and value unknow n...«

I konnossem entets godsrubrik eller lige i tilknytning hertil anfører frag t­

føreren som regel:

»P articulars furnished by the M erchant«

eller

»P articulars furnished by the S h ip p er o f G oods.«

Dette stem m er således ganske godt overens m ed sølovens § 153, der vedrører afskibers ansvar for oplysning om godset. F ragtførerens hjem m el for disse forbehold findes i sølovens § 152, som giver ladningsejeren m ulighed for at kræve oplysninger om godsets art og vægt, m ål eller styktal og godsets identitetsm æ rker optaget i konnossem entet. Det hedder dog næ rm ere i stk. 2, at fragtføreren ikke er forpligtet til uden forbehold i konnossem entet at optage oplysninger om godsets næ rm ere angivne art, m ærker, vægt, mål eller stykketal, om hvis rigtighed fragtføreren har rim elig

grund til at tvivle, eller som fragtføreren ikke har haft rim elig m ulighed for at undersøge.

K onnossem entet udgør således et »prim a facie« bevis for konnossem entets indhold, og det skaber derfor en basis for ansvaret over for ihæ ndehaveren af konnossem entet, når der er tale om et såkaldt rent om bordkonnossem ent.

Heri ligge,r at der ikke er taget forbehold for skade, m anko eller m angelfuld em ballage, jæ v n fø r sølovens § 161.

H er er nogle eksem pler på konnossem entsansvaret:

UfR 1984.919 SH D – S ø tra n sp o rt – K on n o ssem en tsa n sv a r – R en t k on n ossem en t på ød ela g te varer

Im p o rtø r N kunne gøre et k o n n o ssem en tsan sv ar/tran sp o rtan sv ar g æ ldende mod rederiet R i anledning af, at et parti tom ater, som R sk ulle tran sp o rtere fra A bidjan til K øbenhavn, m åtte d estru eres i R otterdam . L agt til grund, at tó m atem e var besk ad ig et ved R ’s m o dtagelse a f dem , uden at R fik afskibers kv itterin g på

» ladesedlen«, hvor m an tog fo rb eh o ld eller u n d erretted e N om d ette forhold. Ved h erefter at have udsted t et k o nnossem ent, d er alene in deholdt en g en erelt affattet a n sv arsfrask riv elsesk lau su l, som ikke var egnet til at sikre, at N blev e lle r burde blive k lar over, at fraskrivelsen faktisk angik k o n statered e, alv o rlig e m angler, havde R p ådraget sig an sv ar o v er for N, der h eller ikke ved in d løsningen a f d okum enterne kunne antages at have væ ret klar over, at to m atem e a f R v ar m o d tag et i beskadiget stand. R blev h erefter døm t til at betale N ’s u d g ifte r i henhold til rem b u rsafreg n in g og til fragt og forsikringspræ m ie.

SH T 1961.162 SH D – S øtran sp ort – K on n o ssem en tsa n sv a r – A n svar for væ gt i k o n n ossem en t

V æ gten a f et parti russisk koks blev a f k aptajnen i ko n n o ssem en tet fastsat til 2.285 tons på grun d lag a f sk ibets am ning. Ved ankom sten til K øbenhavn ko n statered es en undervæ gt på 220 tons. D et an toges, at den urig tig e angivelse i kon n o ssem en tet skyldtes k aptajnens fejlu d reg n in g a f de ø vrige væ gte om bord. R ederiet fandtes an sv arlig t efter sølovens § 161, stk. 2, f o r d e t m o dtageren herved fo rvoldte tab. Ved fastsæ ttelsen a f erstatn in g en s størrelse toges h ensyn til den risiko for fejl, der sæ dvanlig er forbundet m ed k o n staterin g a f ladn in g en s størrelse gennem skibets am ning, og da d enne risiko naturligt p åh v iler køberen, blev erstatn in g en nedsat.

U fR 1960.413 SH D – S øtran sp ort – K o n n ossem en tsan svar – A n svar for m ank o R ederiet tilp lig tet at erstatte m anko i b o m u ld sfrø k ag elad n in g , da det i k o n n o sse ­ m enterne indeholdte prim a-facie bevis fo r det indladede lastkvantum ikke var blevet afk ræ ftet ved det u n d er sagen frem kom m e.

U fR 1956.928 SH D – S ø tra n sp o rt – K on n o ssem en tsa n sv a r – R en t k on n ossem en t En a flad er tilp lig tet at dæ kke red eriets tab ved u dstedelse a f rent k onnossem ent uanset ladnin g sm an k o , da m ankoen m åtte an tag es o p stået på grund a f m an g ler ved em b allag en ved indladningen, og afladeren m åtte væ re klar over, at ud sted elsen af rent k onnossem ent u delukkende skete i afladerens interesse for at afvæ rge større tab for denne.

3. Transportdokum enter

SH T 1952.150 SH D – S ø tra n sp o rt – K o n n ossem en tsan svar – K un ne have op d aget b esk a d ig et em b allage

R ederiet fandtes ansvarlig for skade på et parti h v idblik, uanset om skaden m åtte væ re o p stået før e lle r under sø transporten. D er var udstedt rent kon n o ssem en t, skønt kaptajnen m åtte antages at kunne have opdaget em b allag en s beskadigede tilstand, og for det tilfæ ld e, at skaden skulle væ re sket un d er sø transporten, v ar det ikke oplyst, at skaden ikke skyldtes fejl fra skibets side.

UfR 1947.874 SH D – S øtran sp ort – K on n o ssem en tsa n sv a r – B u rd e h ave taget forb eh old

Det ansås g odtgjort, at en ladning briketter, der ved ankom sten blev op v ejet til 174.629 kg, ikke havde haft den i k o nnossem entet angivne væ gt a f 200 t. At d er i ko n nossem entets trykte tekst v ar taget forbehold bl.a. m .h.t. væ gt, fandtes ikke at fritage red eriet fo r at hæ fte for m ankoen, idet sk ibets fø rer burde have indset, at angivelsen var urigtig, og d erfo r i kon n o ssem en tet have gjort udtrykkelig b e­

m æ rkning herom .

Det er interessant at notere, at disse dom m e affæ rdiger de generelle forbehold, som fragtførere til søs ynder at tage ved angivelse af forskellige klausuler i konnossem enter. R etspraksis forlanger altså at sådanne forbehold skal være konkrete og bragt til ladningsejerens kundskab.

D et er ikke alle forbehold, der m edfører, at konnossem entet bliver »urent«.

Det internationale H andelskam m ers C IF-klausul indeholder en ræ kke tilladte klausuler ved rent konnossem ent.

K onnossem entet som varerepræ sentativ passer fint ind i rem burssystem et, hvor banker kan frigive købesum m er for varer blot ved behandling af dokum enter. F orudsæ tningen er naturligvis, at konnossem entet lever op til kravene m ed hensyn til form og indhold. N avnlig dateringen (eller rettere:

antedatering) har givet sæ rlige problem er i praksis i forbindelse med rem burs. Å rsagen er naturligvis, at det ofte kan være svæ rt for leverandører at få varerne fæ rdige til tiden!

R etspraksis er sparsom herom . D er er im idlertid ingen tvivl om, at fragtføreren hæ fter for skade som følge af antedatering; se Adam Jacobis artikel om »antedaterede konnossem enter« i UfR 1967 B 45.

Se som eksem pel på konsekvensen af en antedatering:

UfR 1922.1011 H D – S øtran sp ort – K on n o ssem en tsa n sv a r – H æ ved e han del på grund a f an ted a terin g

K øber a f et parti finsk sm ør anset b erettig et til at hæ ve h andlen, da p artiet, der skulle have væ ret afsk ib et den 19. april – den dag kon n o ssem en tet også urigtig var dateret – i virk elig h ed en først var afsk ib et den 20. april.

3.1.1.1.1. Indem nitetserklæ ringer

En genvej til rene konnossem enter er afgivelse af en såkaldt indem nitets- erklæ ring, hvorefter ladningsejeren erklæ rer at ville skadesløsholde frag t­

føreren for sam tlige følger af udstedelsen af rene konnossem enter. D et er underforstået, at fragtføreren egentlig burde have forsynet konnossem entet m ed et forbehold, fordi oplysningerne i konnossem entet ikke stem te overens m ed godsets faktiske tilstand.

Indem nitetserklæ ringens funktion er at friholde fragtføreren for det ansvar, som fragtføreren kan ifalde overfor godtroende konnossem entserhververe, herunder køberen af varem e eller eventuelt senere om sæ tningsled. Indem ni- tetserklæ ringen er altså et regresm iddel. F ragtføreren kan ikke påberåbe sig, at oplysninger er urigtige, såfrem t fragtføreren var i ond tro, jæ v n fø r sølovens § 161, stk. 2.

Sølovens § 163 foreskriver, at m odtageren kan forlange at fragtføreren skal oplyse, om afsenderen har udstedt indem nitetserklæ ring og – i bekræ ftende fald – hvad denne går ud på, såfrem t godset ikke svarer til konnossem entets indhold.

U fR 1958.885 H D – S øtran sp ort – K on n o ssem en tsa n sv a r – In d em n itets­

erk læ rin g

Ved indladningen i S yrien i D F D S ’s skib a f to a f K indkøbte partier h vedeklid i brugte sæ kke påførte o v ersty rm an d en lad esed lem e påteg n in g om , at »bags«, resp ek tiv e »som e bags« viste tegn på at have væ ret våde. R ederiets stedlige agent u dfæ rdigede im id lertid rene k o n n o ssem en ter m od in d em n itetserk læ rin g er fra sæ lgerne. Ved in dløsning i D anm ark a f k on n o ssem en tern e viste begge p a rtier sig at væ re b eskadigede. F o r så vidt angik det ene parti m åtte det e fte r skøn læ gges til grund, at p artiet i b etydelig grad var beskadiget forin d en indladningen, hvorhos det m åtte antages, at sæ kkenes tilstand havde stået i forb in d else herm ed, og rederiet ansås i m edfør a f sølovens § 161, stk. 1, sam m en h o ld t m ed § 162, stk. 1, e rsta t- n in g sp lig tig t o v er fo r K. Det fandtes ikke god tg jo rt, at b esk ad ig elsen s om fang, der var bedøm t såvel a f en arb itrag e som af et skøn, havde væ ret større end ved arb itrag en fastsat. For så vidt angik det andet parti fandtes det e fte r optaget skøn at m åtte læ gges til grund, at besk ad ig elsen var o p stået e fte r indladningen, og rederiet ansås ikke e rstatn in g sp lig tig t o v er for K. (D issens). (U d fø rlig t referat a f sagen i d o m m erk o m m en tar i T idsskrift fo r R etsv id en sk ab 1959.238)

Der udstedes i praksis m ange indem nitetserklæ ringer. Ø nsker afskiber at få rent konnossem ent, vil fragtføreren næ sten sæ dvanem æ ssigt udstede et sådant – og derpå søge at sikre sig im od erstatningskrav gennem en indem nitetserklæ ring fra afskiber.

3. Transportdokum enter