Ledelse

Som redegjort for i ovenstående afsnit, betragtes kapitalselskabers generalforsamling som selskabets øverste ledelsesorgan. Da generalforsamlingen, som anført, imidlertid alene er et periodisk organ, og ifølge Lau Hansen (2017) s. 72-74, ikke har nogen eksekutive kompetencer, hvorved forstås at generalforsamlingen ikke kan disponere på selskabets vegne, har selskabet også behov for en ledelse af mere permanent karakter, der har adgang til at indgå aftaler og på anden vis forpligte selskabet. Dette opnås ved at generalforsamlingen nedsætter permanente ledelsesorganer. Et kapitalselskab kan jf. KSL § 111, vælge mellem tre ledelsesstrukturer, og kan opbygges med enten et eller to ledelsesorganer, hvilket af Hansen og Krenchel (2019) s. 547-548, omtales som en enten monistisk (enstrenget) eller en dualistisk (tostrenget) opbygning af selskabets ledelse. Det følger imidlertid af KSL § 111, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, 2.pkt. at danske aktieselskaber er forpligtet til at opdele sin ledelse efter den tostrengede model, således at det består af to ledelsesorganer, enten i form af en bestyrelse og en direktion, eller et tilsynsråd og en direktion.

Det er således kun danske anpartsselskaber der kan vælge ledelsesstrukturen af KSL § 111, stk. 2, 1.pkt., om ledelse alene af en direktion. Anpartsselskaber kan imidlertid frit vælge mellem en monistisk eller dualistisk ledelsesstruktur, såfremt reglerne i KSL § 140, om medarbejderes ret til at lade sig repræsentere i selskabets øverste permanente ledelsesorgan, ikke finder anvendelse.

Retten til medarbejderrepræsentation indtræffer når et kapitalselskab i tre år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, hvorefter medarbejdere har ret til at vælge et antal medlemmer der mindst svarer til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer, i det øverste permanente ledelsesorgan. Lau Hansen (2017) s. 83, understreger dog at medarbejderrepræsentation er en ret, og ingen pligt for medarbejderne, og at det er almindeligt forekommende i praksis at medarbejdere ikke udnytter denne ret. For sådanne tilfælde er det væsentligt at pointere at antallet af beskæftigede ikke i sig selv udløser pligt til at overgå til en tostrenget ledelsesstruktur, men at pligten indtræffer når medarbejderne vælger at udnytte deres ret.

Da denne afhandling er afgrænset til alene at omfatte anpartsselskabet indenfor kapitalselskabsretten, og i øvrigt angår iværksættervirksomheder, der ifølge Lau Hansen (2017) s.

82, næppe vil have et antal af ansatte der udløser medarbejderrepræsentation, vurderes særligt

den monistiske ledelsesstruktur relevant at behandle, og derved direktionens kompetencer og pligter. Werlauff (2019) s. 75, påpeger endvidere at den tostrengede model med en bestyrelse, vil være usædvanlig i et lille nystiftet anpartsselskab. Redegørelsen herunder vil imidlertid omfatte en række af de kompetencer og pligter der ellers ville være henlagt til en bestyrelse, hhv. tilsynsråd, da det af KSL § 117, stk. 2, fremgår at kapitalselskaber der ledes alene af en direktion, forestår såvel den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, såvel som den daglige ledelse, og derved udgør både det øverste- som det centrale ledelsesorgan i selskabet. Lau Hansen (2017) s. 79, udtrykker det således, at når direktionen er et kapitalselskabs eneste ledelsesorgan, besidder direktionen alle ledelsesbeføjelser herunder den fulde eksekutive kompetence, således at den kan tegne og handle på vegne af selskabet i enhver henseende. Ligeledes påpeges det at direktionen, ved denne konstellation, er enebærer af ledelsesopgaver, pligter og ansvar.

Generelt om ledelsen af et kapitalselskab, følger det af KSL § 112, stk. 1, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige fysiske personer, der ikke er under værgemål. Direktionen i kapitalselskaber med kun et enkelt ledelsesorgan, udpeges normalt af generalforsamlingen, som ligeledes har kompetence til enhver tid at afsætte dem igen. Der er ifølge Lau Hansen (2017) s. 79, i øvrigt intet til hinder for at kapitalejere udpeger sig selv som medlemmer af direktionen.

Identiteten på alle ledelsesmedlemmer i et kapitalselskab skal herefter, jf. KSL § 10, stk. 1, offentliggøres gennem registrering i Erhvervsstyrelsens it-system. Det er således ifølge Hansen og Krenchel (2019) s. 592, alene registrerede direktører der i selskabsretlig forstand, er at betragte som medlemmer af et kapitalselskabs direktion, og som derved kan udøve de beføjelser kapitalselskabsloven tilskriver ledelsesmedlemmer. Det centrale ledelsesorgan har jf. KSL § 9, stk. 2, generelt ansvaret for, og enekompetence til, at foretage anmeldelser vedrørende selskabet til registrering hos Erhvervsstyrelsen, hvorfor den af KSL § 11, påkrævede registrering af ledelsesmedlemmers afgang og tilgang, ved denne ledelsesstruktur, påhviler direktionen.

Hansen og Krenchel (2019) s. 577, oplister en række øvrige enekompetencer der tilkommer det centrale ledelsesorgan, herunder retten til at tildele den særlige fuldmagtstype prokura, hvilket følger af KSL § 135, stk. 5. Særligt kompetencen til at fastsætte størrelsen på selskabets udbytte, må dog omtales, da dette er det eneste forhold hvor det centrale ledelsesorgan har vetoret overfor

generalforsamlingen. Det følger af KSL § 180, stk. 1, at generalforsamlingen ikke kan beslutte udlodning af højere udbytte end det der foreslås eller tiltrædes af det centrale ledelsesorgan.

Direktionen har ved den monistiske ledelsesstruktur således enekompetence til at fastsætte et kapitalselskabs udbyttestørrelse, og må alternativt udskiftes af generalforsamlingen ved uløselig uenighed herom.

Direktionens kompetence er i øvrigt fastlagt i KSL §§ 117 og 118. Det fremgår som nævnt, af KSL § 117, stk. 2, at direktionen skal varetage såvel den overordnede og strategiske ledelse, som den daglige ledelse, når dette er selskabets eneste selskabsorgan. Det fremgår desuden at direktionen skal sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Det følger af KSL § 118, stk. 1, at direktionen ligeledes har kompetence til, og er ansvarlige for at forestå selskabets bogføring og formueforvaltning. Af bestemmelsens stykke to fremgår det at direktionen ligeledes skal sikre et til enhver tid forsvarligt kapitalberedskab, herunder tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, samt at de således er forpligtet til løbende at vurdere selskabets økonomiske situation. Af KSL § 117, stk. 1, 3.

og 4. pkt. fremgår det, at direktionen i kapitalselskaber med den tostrenget ledelsesstruktur, ikke har ret til at disponere på selskabets vegne i forhold der af usædvanlig art eller stor betydning for selskabet, medmindre bestyrelsen afgiver en særlig bemyndigelse hertil, eller såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Eftersom direktionen i en enstrenget ledelsesstruktur er eneste ledelsesorgan, og har den fulde eksekutive kompetence, kan den også under disse forhold handle på selskabets vegne. Det bør imidlertid nævnes, at det ifølge Lau Hansen (2017) s. 73, er nemmere at indkalde generalforsamlingen i små kapitalselskaber, som derved kan spille en mere aktiv rolle, navnlig ved sådanne betydelige forhold.

Det er dog væsentligt at være opmærksom på at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, jf. KSL

§ 135, stk. 1, er udstyret med en særlig legitimation, også betegnet tegningsret, der gør dem i stand til at handle på selskabets vegne med bindende virkning. Hansen og Krenchel (2019) s. 608, fastslår at dette, af hensyn til selskabets medkontrahenter, gælder uanset at direktionen som følge af en generalforsamlingsinstruks, ikke er bemyndiget til at handle på vegne af selskabet i den pågældende situation. De eneste undtagelser fra dette udgangspunkt følger af KSL § 136, stk. 1, nr. 1-3, hvoraf

det fremgår at følgende aftaler eller tilsagn ikke forpligter selskaber; 1. såfremt der handles i strid med de begrænsninger kapitalselskabsloven fastsætter for tegningsberettigede, 2. aftaler der falder uden for kapitalselskabets formål hvor det kan godtgøres at tredjemand vidste eller burde vide dette, eller 3. hvor den tegningsberettigede overskrider sin bemyndigelse eller væsentligt har tilsidesat selskabets interesse og tredjemand vidste eller burde vide dette. Generalforsamlingen kan i øvrigt, ifølge Fode og Munck (2016) s. 161, personelt begrænse direktionsmedlemmernes tegningsret, således at denne eksempelvis alene kan udøves af flere medlemmer i fællesskab, betegnet kollektiv tegningsret, eller af ét eller flere navngivne medlemmer hver for sig eller i forening, hvilket også følger af KSL § 135, stk. 3.