Afskaffelsens konsekvenser for iværksætteres valg af selskabsform

Behandlingen af IVS’ets afskaffelse, søges her primært belyst fra iværksætteres perspektiv, og alene i begrænset omfang ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.

Indførelsen af iværksætterselskabet som selskabsform, må uden videre kunne anføres som værende en både teoretisk og logisk fordelagtighed, set fra et iværksætterperspektiv. Indførelsen af IVS’et medførte ikke nogen former for typetvang for iværksætteres opstartsvalg af selskabsform, hvorfor iværksættere fortsat havde mulighed for at etablere sig frit indenfor både kapitalselskabs- og personselskabsretten. Iværksætterselskabet repræsenterede med sit minimumskapitalkrav på 1 krone, således blot en billigere virksomhedsopstart indenfor kapitalselskabsretten, end hvad der var muligt ved anvendelse af et egentligt anpartsselskab. Med et IVS kunne iværksættere således stifte et selskab uden personlig hæftelse, og uden reelt at skulle indbetale en kreditorbeskyttende opstartskapital. Som beskrevet ovenfor, var formålet med indførelsen af IVS’et, og forhold som minimumskapitalkravet, da også begrundet i en politisk ambition om at gøre det mere attraktivt for iværksættere at stifte danske selskaber. Spørgsmålet til afskaffelsen af selskabsformen, er derfor ikke om hvorvidt det var fordelagtigt for iværksættere at have denne billige ekstra mulighed, men snarere hvilke konsekvenser afskaffelsen reelt har haft.

En oplagt metode at anskue de faktiske konsekvenser for iværksættere på, er at undersøge om hvorvidt der er indikationer på, at færre vælger at starte erhvervsdrivende virksomhed. Det fremgår af Erhvervsstyrelsens føromtalte analyse fra 2018, på side 3, at IVS’et som selskabsform var populært og hyppigt anvendt. I perioden 2014 til 2017 blev der således stiftet 41.877 IVS’er, hvilket

af analysens side 12, oplyses at svare til 15% af alle nye stiftelser. Det påpeges endvidere at indførelsen af iværksætterselskabet, ikke i høj grad påvirkede antallet af øvrige registrerede virksomheder. Selvom dette umiddelbart skaber en relativ klar indikation på at selskabsformens introduktion har tiltrukket nye iværksættere, konkluderes det i Erhvervsstyrelsens analyse på side 15, at dette ikke har været muligt at påvise, samt at dele af selskaberne med en vis sandsynlighed ville være blevet stiftet alligevel, under en anden selskabsform.

Hansen og Krenchel (2019) s. 52-53, præsenterer en undersøgelse over faktiske virksomhedsregistreringer i perioden maj, juni og juli for årene 2018 og 2019, hvilket altså repræsenterer perioderne lige før og efter afskaffelsen af iværksætterselskabet. Heraf fremgår det at øvrige virksomhedsregistreringer har været stort set uændret, men at stiftelsen af anpartsselskaber, herunder IVS’er, er faldet med 32,23% fra 2018 til 2019. Forfatterne beskriver udviklingen som på ingen måde overraskende, når der henses til at Danmark efter afskaffelsen har det næsthøjeste mindstekapitalkrav til anpartsselskaber i Europa.

Af Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchels undersøgelse fremgår det, at der blev stiftet samlet set 9.230 ApS’er og IVS’er i den nævnte periode i 2018. i 2019 var antallet i samme periode faldet til 6.255, hvilket udgør det omtalte fald i registreringer på godt 1/3. I samme periode i 2020 fremgår det af CVR-registrets database registreringstidende, samt af bilag 1, at antallet af nystiftede anpartsselskaber her udgjorde 6.810 selskaber. Antallet af nystiftede selskaber er her således steget med ca. 9% siden 2019, men repræsenterer således fortsat et fald på ca. 26% siden muligheden for at etablerer sig ved et IVS eksisterede.

Dansk Erhverv udgav i februar 2021 en analyse, under overskriften Flere stifter virksomhed trods corona. Analysen påpeger at antallet af nyetablerede selskaber, i andet halvår af 2020, er steget med 20%, sammenlignet med samme periode i 2019. Set over hele året 2020 fremgår det dog at antallet af nye selskaber er faldet med 9%, hvilket blandt andet kobles sammen med den fortsat aktuelle corona-krise. Dansk Erhvervs chefkonsulent for Iværksætterpolitik, Jasmina Pless, udtaler dog også at Danmark, trods fremgangen i sidste halvår af 2020, generelt er kommet langt bagud på andelen af iværksættere, når vi sammenligner os med de andre OECD-lande. Analysen danner ikke en årsagssammenhæng herfor til afskaffelsen af iværksætterselskabet, men det må vurderes nærliggende at tænke at der foreligger kausalitet mellem Danmarks nu høje adgangsbarrierer til

anpartsselskaber, og vores generelt lavere andel af iværksættere, sammenlignet med de øvrige OECD-lande.

Målt med år 2018 som basis år, kan det med afsæt i ovenstående, konkluderes at antallet af nystiftede anpartsselskaber har været lavere i både 2019 og 2020. Desuden er det generelle antal af nyetablerede virksomheder ligeledes faldet, og Danmarks andel af iværksættere er lavere end i de øvrige OECD-lande. Erhvervsstyrelsens påstand, i analysen fra 2018, om at væksten i nyetablerede selskaber sandsynligvis ville have været den samme, uden introduktionen af iværksætterselskabet som selskabsform, må herved endeligt kunne aflives. Indikationerne på at netop selskabsformen tiltrak nye iværksættere, synes at holde stik, hvorfor den borgerlige regerings afskaffelse af IVS’et, må siges at have medført vidtrækkende konsekvenser for det danske erhvervsliv, og for danske iværksættere.

Man kan i denne eftertid stille sig undrende overfor, om en så omfattende udvidelse af Erhvervsstyrelsens kompetencer som kontrolmyndighed, som den ovenfor behandlede kontrolpakke repræsenterer, ikke i sig selv i nogen grad ville kunne have dæmmet op for den forøgede besvigelsesrisiko, som blandt andet dannede grundlag for selskabsformens afskaffelse.

IVS’et ville, eftersom at dette var underlagt reglerne for anpartsselskaber, have været omfattet af de stærkt indskærpende regler, som for fremtiden forventes at have en reel virkning overfor de øvrige kapitalselskaber.

Man må i øvrigt undre sig over den nuværende regerings manglende reaktion overfor de væsentlige fald i selskabsstiftelser, som er oplevet siden IVS’ets afskaffelse. Dette synes ellers særligt relevant at imødegå i en tid som denne, med en huserende corona-pandemi med løbende nedlukninger af samfundet. Pandemien må trods udstedelsen af hjælpepakker forventes at medføre en øget mængde likvidationer, konkurser og tvangsopløsninger, hvorfor en billigere etablering eller genindtræden i et dansk kapitalselskab efter pandemien, måske burde overvejes som en atter attraktiv metode for at fordre dansk iværksætteri. Det må trods alt påpeges at iværksætterselskaberne som selskabsform, jf. Erhvervsstyrelsens analyse s. 5, i årene 2014 til 2016, bidrog til dansk økonomi med en omsætning på 5,2 mia. kr. og en beskæftigelse af 5.200 personer.