kriminationskonvention
5. Komiteens karakter og status
at d isk v a lific e re en n æ v n in g , h v is d er er en m ista n k e om , at v e d k o m m e n d e er fo ru d in d ta g et. D et v a r k o m ite en s o p fa ttelse, at d en k o n k re te b e m æ rk n in g fra n æ v n in g e n i N a rra in e n s sag i ly set a f R D K a rtik el 5 (a) k u n n e b e tra g te s som tilstræ k k e lig til at d isk v a lifice re h en d e. Im id le rtid u n d e rsø g te d e k o m p e te n te n o rsk e m y n d ig h e d e r a rten a f d e b estrid te b e m æ rk n in g e r og d e res m u lig e b e ty d n in g fo r re ts sa g e n s u d fald .
1 ly set a f at d e t ifø lg e k o m ite en h v e rk en v a r k o m ite en s ro lle at fo rto lk e de n o rsk e p ro c e sre g le r e lle r at e fte rp rø v e d en n o rsk e b e slu tn in g om ik k e at d isk v a lific e re d en k o n k re te n æ v n in g , var det u m u lig t fo r k o m ite e n at k o n k lu d e re , h v o rv id t d er v a r sk e t en k ræ n k e ls e a f R D K . K o m ite e n an b efa le d e im id le rtid , at N o rg e frem o v e r g ø r a lt for at fo reb y g g e ra cistisk e fo rd o m m e i n o rsk e retssag er.
så vidt angår landerapportem e, de form elle b eslutninger sam t udtalelserne i forbindelse m ed de individuelle klager pla ce re r den i en m agtfuld position til at kunne udstille k ræ nkelser a f k o nventionen.92 Selvom kom iteen således ikke kan sidestilles m ed en traditionel dom stol, så h ar den nogle lignende funktioner i kraft a f den retlige dialog m ed m edlem sstaterne, rapporterne til F N ’s generalforsam ling sam t udtalelserne i forbindelse m ed de individuelle k lager.9-1 Det er alt i alt m est næ rliggende at betegne kom iteen som et sæ rligt håndhæ velsesorgan, der bl.a. kan karakteriseres ved at gøre brug a f en retlig argum entationsform .
K om iteen beskriver sig selv som en “autonom ous body established u nder a C onvention that is nevertheless organically linked to the U nited N ations sy stem ” .1’4 A llerede i 1974 fastslog kom iteen, at den var herre over sine egne procedureregler, og at den u dgjorde et uafhæ ngigt organ inden for FN .1,5 K om iteen m odsatte sig i den forbindelse m edlem sstater
nes anm odning om at holde færre kom ite-m øder. D erm ed satte kom iteen sig over m edlem sstaternes ønsker.96 D enne holdning er sidenhen blevet bekræ ftet a f F N ’s kontor for retlige anliggender, som har udtalt, at kom iteen ikke er et organ u nder F N ’s g eneralforsam ling, sam t at resolutioner fra generalforsam lingen ikke kan tilsidesæ tte konventionens bestem m elser.97
S am tidig m ed at understrege sin uafhæ ngige position har kom iteen givet u d tryk for, at den anser det for væ re statem es forpligtelse – og ikke kom iteens – at o pfylde R D K ’s m aterielle b estem m elser om ikke-diskrim ination. K om iteens rolle er at udføre sine o v ervågningsfor
p ligtelser inden for et internationalt system , hvor den nationale suveræ nitet “ is vigilantly g uarded by the com ponent states.”98
S tatem e er ansvarlige for dæ kning a f kom item edlem m em es udgifter, jf. artikel 8(6). FN skal betale de øvrige udgifter til sekretariatsbistand, m ødevirksom hed osv. D enne
92. Laura Donner, s 249.
93. M ichael Banton, s 308.
94. FN -dokument: A/CON F.92/8, 19 April 1978, W orld Conference to Combat Racism and Racial D iscrim ination, par.67.
95. FN -dokument: A/9618 (1974), par. 266-7. Citeret i M ichael Banton, s 101.
96. M ichael Banton, s 101.
97. Udtalelse fra O ffice o f Legal Affairs, FN-dokument: A/31/18 (1977), par. 300.
98. FN -dokument: A /CO N F.92/8, 19 April 1978, W orld Conference to Com bat Racism a n d Racial D iscrim ination, s 43, par. 193.
opdeling a f udgifter har i praksis virket som en hæ m sko for kom iteens arbejde. S æ rligt i slutningen a f 80-erne og begyndelsen a f 9 0-em e førte statem es m anglende økonom iske bidrag næ sten til en halvering a f kom iteens m ø d e ak tiv ite t." I 1990 var der 40 lande, som ikke havde opfyldt deres økonom iske forpligtelser.100 De økonom iske b eg ræ nsninger udm øntet i fæ rre og kortere m øder gav kom iteen m indre væ gt og indflydelse i disse år. I 1992 b esluttede m edlem sstaterne på deres 14. m øde at vedtage to tillæ g til konventionen, som i k o rth ed går ud på, at kom iteens arbejde skal finansieres over F N ’s alm indelige b u d g et.101 T illæ ggene til R D K træ der i kraft, når 2/3 a f m edlem slandene har indgivet deres accept. I august 1999 havde kun 24 ud a f 155 m edlem sstater accepteret æ n d rin g e rn e .102 Æ ndringerne vil gøre kom iteen m indre sårbar over for m edlem sstaternes sym - og antipatier og derm ed m ere uafhæ ngig og selvstæ ndig.
Michael Banton har beskrevet udviklingen i komiteens arbejde siden 1970:
1970-79: Komiteen havde succes103
Komiteen etablerede et solidt fundament for fremtidige og mere ambitiøse tiltag. Den havde succes med tre krav i forhold til medlemsstaterne:
1) at overtale medlemsstaterne til at overholde deres rapporteringsforpligtelser, 2) at overtale medlemsstaterne til at påpege, i hvilke henseender de ikke havde gennemført konventionsforpligtelseme,
3) at lægge pres på medlemsstaterne for at få dem til at foretage sig noget mod det racistiske styre i Syd-Afrika.
1979-87: Komiteens stvrketab11”
Komiteen byggede kun ganske lidt på det fundament, den havde lagt i sine tidlige år.
Den var optaget af politisk uenighed og tog ingen afgørende initiativer til at forbedre gennemførelsen af RDK. Komitemedlemmeme havde ikke tilstrækkelig tillid til hinanden til at beslutte noget andet end ved enstemnighed. Desuden kunne komiteen kun blive enig om at agere, når der var tale om stater med ekstreme krænkelser af RDK.
99. M ichael Banton. s 143.
100. N athalie Bernard-M augiron, 20 Years after: 38th Session o f the C om m ittee on the Elim ination o f Racial D iscrim ination, N etherlands Q uarterly o f Human Rights, Vol. 4 (1990), s 401.
101. M ichael Banton, s 167.
102. FN -dokument: A/53/18 (1998), s 108.
103. M ichael Banton, s 121-122.
104. Id., s 137-141.
1987-95: Små fremskridt105
De økonomiske begrænsninger var skyld i, at forandringer skete langsomt. Imidlertid var der fremskridt gennem brugen af landerapportører, vedtagelsen af konkluderende bemærkninger til landerapporteme, enigheden om, hvilke kilder komitemedlemmeme kunne anvende, samt etablering af særlige procedurer for de lande, hvis rapporter var meget forsinkede.106 På grund af disse initiativer samt formindskelsen af politiske spændinger uden for komiteen var komiteen i stand til at udvikle sit arbejde hurtigere end i årene mellem 1979 og 1987.
Siden B antons bog fra 1996 er der sket en yderligere udvikling i kom iteens arbejde.
K om iteen h ar vedtaget flere ganske indholdstunge generelle anbefalinger om blan d t andet indholdet a f R D K artikel 5, retten til selvbestem m else sam t oprindelige folks rettigheder.
D esuden er kom iteens udtalelse i en a f de seneste klagesager udtryk for en dynam isk og relativt v idtgående forto lk n in g a f R D K .107 K om iteen har således udviklet sig til at væ re et ganske betydn in g sfu ld t traktatorgan. M edlem slandene tager kom iteens synspunkter og anb efalin g er alvorligt. A t m edlem slandene anerkender kom iteen og væ rdien a f dennes arbejde, kan blandt andet ses på udviklingen m ed hensyn til de indgivne landerapporter.
D er er stadig m ange forsinkede rapporter, m en der tegner sig alligevel et billede af, at de rapporter, som indsendes, er m ere om fattende og dybtgående end tidligere, ligesom repræ sentanterne, d er deltager i kom ite-m ødem e på vegne a f m edlem sstatem er, bliver flere og er højere rangeret.
D anm ark kan næ vnes som eksem pel til illustration a f denne udvikling. I 1995 frem sendte D anm ark den 10., 11. og 12. periodiske landerapport i et sam let dokum ent på godt 15 sid e r.108 I 1997 fyldte den 13. periodiske rapport 37 sider, og en dansk delegation på 7 m edlem m er deltog i m ødet m ed k o m itee n .1091 1999 fyldte den 14. periodiske landerapport knap 70 s id e r,110 og på kom item ødet i m arts 2000 deltog en delegation på 13 m e d lem m er.111 En m edvirkende faktor til den øgede danske opm æ rksom hed på
105. Id., s 142-171.
106. Id , s 166.
107. Com m unication No. 10/97 – Zaid Ben Ahmed Habassi v. Denmark. Se kapitel 7, afsnit 3.3.2.
108. FN -dokument: CERD/C/280/Add. I (3 May 1995).
109. M inistry o f Foreign Affairs, Thirteenth Periodic Report o f D enm ark (January 1997). Sum m ary record o f the 1221 st m eeting o f CERD. FN -dokument: CERD/C/SR: 1221 (13 August 1997).
110. M inistry o f Foreign Affairs, F ourteenth Periodic R eport o f Denm ark (January 1999).
111. FN -dokument: CERD/C/SR. 1377, s 2.
rapporteringsforpligtelsen og dialogen m ed kom iteen har m uligvis væ ret, at der siden 1995 er b levet udarbejdet alternative rapporter til de officielle lan d erap p o rter.112