Etniske m inoriteters aktuelle situation på det danske arbejdsm arked udgør det faktuelle grundlag for afhandlingens retlige analyser. Den nuvæ rende situation for så bred en gruppe m ennesker er det im idlertid vanskeligt at sige noget præ cist om. E ndvidere er m anglende lighed og racediskrim ination en vanskelig ting at forsøge at m åle på. D erfor illustrerer je g grundlaget ved hjæ lp a f eksisterende undersøgelser og statistik k er om etniske m inoriteters arbejdsm arkedstilknytning sam t eksisterende und ersø g elser om arbejdsgiveres m odvilje m od at ansæ tte etniske m inoriteter. D erefter redegører je g for de barrierer, som sæ rligt højtuddannede etniske m inoriteter m øder i relation til adgangen til arbejdsm arkedet. B arriererne illustrerer je g ved to m indre retssociologiske case-studier om den oplevede diskrim ination. D er vil være tale om kvalitative interview a f en gruppe læ ger og ingeniører m ed etnisk m inoritetsbaggrund. H ensigten er ikke at give en ud tø m m ende b eskrivelse a f etniske m inoriteters situation på arbejdsm arkedet. S narere sø g e rje g at give et nuanceret billede a f de hindringer, der sæ rligt m øder h øjtuddannede etniske m inoriteter på arbejdsm arkedet, sam t a f deres oplevelse a f situationen.
1. Ledigheden blandt etniske minoriteter
A f den sam lede befolkning i D anm ark på 5,314 mill. p ersoner pr. 1. ja n u a r 1999 er der knap 287.700 indvandrere og 75.750 efterkom m ere – i alt 363.450 p ersoner svarende til knap 7% a f b e fo lk n in g en .1 G odt 25% a f indvandrer-/efterkom m erbefolkningen har
1. Partsudvalget om integration, Integration a f indvandrere og flyg tn in g e p å arbejdsm arkedet (januar 2000), s 19.
oprindelse i gruppen a f E Ø S-lande og N ordam erika. D et betyder at knap 5% a fb e fo lk n in - gen i D anm ark har oprindelse i tredjelande (uden for N orden, EU og N ordam erika).2 Senere i k apitlet vil je g beskrive en ræ kke barrierer for høj tuddannede etniske m inoriteters adgang til arbejdsm arkedet. K onsekvensen a f flere a f disse barrierer er en reel diskrim ina
tion a f etniske m inoriteter. Som næ vnt ovenfor er det vanskeligt at opgøre om fanget a f racediskrim ination i adgangen til arbejde i D anm ark. Selvom ledighed blandt etniske m inoriteter kan have m ange årsager, kan ledighedstal alligevel udgøre et indicium for eksistensen og om fanget a f diskrim ination. E ndvidere er ledighedstallene relevante, da de b ibringer en ide om etniske m inoriteters m ere generelle situation på arbejdsm arkedet i Danm ark.
Siden 1994 hvor ledigheden toppede, er arbejdsløsheden faldet generelt i D anm ark. Da m an ifølge den danske registerlovgivning ikke kan registrere og rubricere p ersoner efter race eller etnicitet, m åles ledighedstallene for henholdsvis udenlandske og danske statsborgere. For danske statsborgere faldt ledigheden fra 11% i 1994 til 6% i 1997.
U dviklingen i ledigheden for udlæ ndinge har fulgt den generelle udvikling, således at ledigheden for udlæ ndinge faldt fra 31 % i 1994 til 21 % i 1997. U denlandske statsborgere er im idlertid ikke lige hårdt ram t a f ledighed. U denlandske statsborgere fra Ø vrige Europa, A frik a og A sien hører til de hovedgrupper, der har flest ledige. D isse n ationali
tetsgrupper har en arbejdsløshedsprocent på 29-37% , m ens udenlandske statsborgere fra A m erika, EU og N orden har en arbejdsløshedsprocent på 10-14%. T allene illustrerer, at når det går godt m ed beskæ ftigelsen generelt, går det også bedre m ed beskæ ftigelsen for de etniske m in o ritete r.1 U dviklingen æ ndrer im idlertid ikke ved det faktum , at u d enland
ske statsborgeres ledighed siden m idten a f 1970’em e konstant har ligget tre til fire gange over den danske.
1 1999 fik D anm ark en bundplacering i O E C D ’s rapport om “T rends in international m ig ratio n ” .4 R apporten viste, at cirka 3% a f arbejdsstyrken i D anm ark 1. ja n u a r 1997 var udenlandske statsborgere.5 Endvidere viste rapporten, at udenlandske statsborgere i den danske arbejdsstyrke h a re n m eget høj arbejdsløshed i fo rh o ld til den sam lede befolkning.
I D anm ark har udenlandske statsborgere en arbejdsløshed, der er o ver 3 gange så høj som for befolkningen som helhed. D ette ligger højt i forhold til de fleste andre O E C D -lande,
2. Regeringens m inisterudvalg om integration og utilpassede unge. Bedre integration – en sam let handlingsplan (februar 2000), s 19.
3. Karin Topsøe Larsen, Statistik – om de etniske m inoriteter i Danm ark, M ellem folkeligt Samvirke (1999), s 57.
4. OECD, Trends in International M igration – Continuous Reporting System on M igration – A nnual Report ¡999.
5. Id.. s 130.
og det v ar i den sam m enhæ ng at D anm ark fik en bundplacering.'’ Den danske regering p åpeger i rapporten om “ B edre integration” , at man skal væ re p åpasselig m ed at sam m en ligne u d læ ndinges arbejdssituation i D anm ark m ed andre lande, da den den høje arb e jd s
løshed skyldes en ræ kke strukturelle forhold ved det danske arb ejd sm ark ed .7
T ilknytningen til arbejdsm arkedet antages at blive m ere stabil, jo læ ngere en flygtning eller indvandrer har opho ld t sig i D anm ark. A lligevel d okum enterer IN D E A -projektet i sin rapport fra 1998, at opnåelse a f dansk statsborgerskab tilsyneladende ikke i sig selv øger m uligheden for integration på arbejdsm arkedet. D ansk statsborgerskab kan ellers betragtes som en indikator for både læ ngerevarende ophold og bedre d an sk k u n d sk ab er.8 O pdelingen a f befolkningen på statsborgerskab og fødeland er ganske snæ ver, og den udelukker o pgørelser om etniske m inoriteter, der naturaliseres og far dansk statsb o rg er
skab, sam t om 2. generationsindvandrere. D anm arks S tatistik har p å den baggrund siden 1991 opdelt befolkningen i indvandrere, efterkom m ere og ø v rig e:1'
Indvandrere;
P ersoner født i udlandet a f foræ ldre, der begge (eller den ene hvis der ikke findes o p ly s
ninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller er født i udlandet. H vis d er ikke findes oply sn in g er om nogen a f foræ ldrene, og personen er født i u dlandet, opfattes personen også som indvandrer.
E fterkom m ere;
P ersoner født i D anm ark a f foræ ldre, h v o ra f ingen er dansk statsborger født i D anm ark.
H vis der ikke findes oply sn in g er om nogen a f foræ ldrene, og personen er u denlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkom m er.
Ø vrige;
P ersoner hvor m indst én a f foræ ldrene er dansk statsborger og født i D anm ark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. H vis der ikke findes o plysninger om nogen a f foræ ldrene, tilhører personen gruppen Ø vrige, hvis denne er dansk statsb o rg er født i D anm ark.
V ed at anvende opdelingen indvandrere og efterkom m ere er d et m uligt i højere grad at skelne m ellem 1. og 2. generation a f indvandrere i D anm ark. For indvandrere fra m indre
6. Id.. s 46.
7. Regeringens m inisterudvalg om integration og utilpassede unge, s 128-130.
8. Jeanette Dahl, Vibeke Jacobsen, Ruth Emerek, Indvandrere og arbejdsm arkedet, IN D EA -projektet Ålborg U niversitet (1998), s 68. Jeanette Dahl, Vibeke Jacobsen, Ruth Emerek, Indvandrere og arbejds
m arkedet II – m arginalisering og integration, IN D EA -projektet Ålborg U niversitet (1998) s 113-114.
9. M arius Ejby Poulsen og Anita Lange, Indvandrere i Danmark, Danm arks Statistik (decem ber 1998), s 11.
udviklede la n d e 1" var ledigheden i 1997 på ca. 31% , m ens den for efterkom m ere var på ca. 12%. " F o r udlæ ndinge fra m indre udviklede lande har det at væ re opvokset i D anm ark således stor betydning for m uligheden for at få et arb e jd e.12 D et kan for det første skyldes, at efterkom m ere har et bedre kendskab til det danske sprog og den danske kultur, end tilfæ ldet er for deres foræ ldre. F or det andet er efterkom m ere form entlig bedre uddannet end deres fo ræ ld re .1'
A f P artsudvalgsrapporten frem går det, at ledighedsprocenten i 1998 for indvandrere fra lande uden for EØS og N ordam erika v ar på 23% , m ens den for dan sk ere v ar p å 6 % .14 Lande uden for EØS og N ordam erika er ikke fuldstæ ndigt sam m enfaldende m ed førnæ vn
te kriterium “ udviklede lande” , og tallene fra 1997 og 1998 er derfor ikke 100% sam m en lignelige. E ftersom landegruppem e er tilnæ rm elsesvis identiske, m ener je g alligevel, at det m å væ re forsvarligt at foretage en sam m enligning. T allene tyder således på et fald i ledigheden for indvandrere (fra 31% til 23% ). K nap 4 ud a f 10 indvandrere fra lande uden for EØS og N ordam erika var i 1998 i beskæ ftigelse. For efterkom m ere fra lande uden for EØS og N ordam erika var knap 6 ud a f 10 i beskæ ftigelse. For den øvrige del a f befo lk n in gen (eksklusiv indvandrere og efterkom m ere) var godt 7 ud a f 10 i b esk æ ftig e lse.15 Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse a f 1999-tal er 19,2% a f indvandrerne fra m indre udviklede lande arbejdsløse, m ens ledighedsprocenten for efterkom m ere er på 6 ,8 .16 D er er således tale om et fortsat fald i ledigheden for indvandrere (fra 31% til 23% til 19%).
For efterkom m ernes vedkom m ende er langt de fleste stadigvæ k børn: 47.000 ud a f 55.000 efterkom m ere fra de m indre udviklede lande er endnu ikke fyldt 17 år. M en ud a f de 5.600 efterkom m ere, der er i arbejdsstyrken, er kun 6,8% ledige. E fterkom m ernes
ledighedspro-10. M indre og m ere udviklede lande er begreber, som anvendes a f D anm arks Statistik svarende til F N ’s opdeling i “developed countries and less developed countries” . M indre udviklede lande om fatter alle andre lande end m ere udviklede lande, som består af: USA, Canada. Japan, A ustralien, New Z ealand, alle europæiske lande på nær Tyrkiet og Cypern samt dele a f det tidligere Sovjetunionen. Poulsen og Lange, s 14.
11. Poulsen og Lange, s 59.
12. Indenrigsm inisteriet, Udlænding VS – En talm æ ssig belysning a f udlændinge i D anm ark (juni 1999), afsnit 4.2.
13. Id.
14. Partsudvalget om integration, s 23 med en særkørsel fra Danmarks Statistik.
15. Id.. s 21.
16. Danm arks Arbejdsgiverforening (DA), A rbejdsM arkedsPolitisk Agenda, nr. 5 (16. m arts 2000).
Tallene frem går a f en særkørsel fra D anm arks Statistik. Det fremgår ikke a f undersøgelsen, hvornår i 1999 tallene stam m er fra, så sam m enligningen med ledighedsprocenten for den totale arbejdsstyrke i januar 2000 skal tages med et vist forbehold.
cent n æ n n e r sig således ledighedsprocenten fo rd e n totale arbejdsstyrke på 5 ,3 .17 På trods a f faldet i ledigheden er ledighedsprocenten for indvandrere fra m indre udviklede lande stadig knap 4 gange højere end ledighedsprocenten for den totale arbejdsstyrke.
I C O W I’s u ndersøgelse a f etniske m inoriteter på det storkøbenhavnske arbejdsm arked var der i ja n u a r 1998 i københavnsom rådet i alt 12.862 ledige personer m ed etnisk m in o ritets
baggrund m ellem 18 og 59 år ud a f en arbejdsstyrke på 92.144 personer. L edigheden var således på 23% . For indvandrere var ledigheden på 24% m ens den for efterkom m ere var på 13%. F or hele den storkøbenhavnske arbejdsstyrke var ledigheden på 10%. U n dersø
gelsen viste, at isæ r indvandrere m en til dels også efterkom m ere var dårligere stillede på arbejdsm arkedet end den øvrige arbejdsstyrke ved sam m e niveau a f erhvervskom petence- givende u d d an n e lse .18
I Å rhus viser en ny u n d ersø g e lse ,l<J at flygtninge og indvandrere har langt svæ rere ved at fa faste jo b uden støtte fra det offentlige. Kun 8% a f som alierne i Å rhus k om m une har fast arbejde. F or p alæ stinenserne er beskæ ftigelsen på 17%, og for den tyrkiske del a f byens befolkning er andelen på 39% . L edighedsprocenten blandt indvandrere g enerelt er i 1999 på 22,7, m ens den for efterkom m ere er på 5,4.20 Til sam m enligning er der fast arbejde til 70% a f byens sam lede befolkning i alderen 16 til 66 år.
G enerelt viser en undersøgelse fra A rbejdsM arkedsP olitisk A genda, at d er er m eget stor forskel på, hvor gode k om m unerne hver isæ r er til at integrere indvandrere på arb ejd sm ar
kedet. 1 F arum kom m une er ledighedsprocenten blandt indvandrere fra m indre udviklede lande på 8,6% , m ens den i O dense er på 24,3% .21
C enter for Integration og M arginalisering ved H andelshøjskolen i Å rhus h ar lavet en sam m en lig n en d e undersøgelse blandt m andlige indvandrere og 10% a f den danske b efo lk n in g .22 Løn og arbejdssituation sam m enlignes i årene 1984-1995. U ndersøgelsen
17. Danm arks Statistik oplyser, at 5,3% a f den totale arbejdsstyrke var ledig i januar 2000 (sæsonkorri- gerede tal).
18. COW I, A F-Storkøbenhavn, D e etniske m inoriteter p å det storkøbenhavnske arbejdsm arked ( februar 1999), s 22.
19. Foreløbigt notat fra Borgm esterens A fdeling i Århus kom m une refereret i Jyllandsposten den 4. marts 2000. Det endelige notat er endnu ikke færdiggjort til offentliggørelse.
20. DK, A rbejdsM arkedsP olitisk Agenda, nr. 5.
21. Id.
22. Husted, Skyt N ielsen, R osholm , Smith, Em ploym ent and Wage Assim ilation o f M ale F irst G eneration Im m igrants in D enm ark (D ecem ber 1999).
viser b l.a., at kun 42% a f de m andlinge flygtninge i alderen 20-59 år var i arbejde.23 U ndersøgelsen viser også, at m uligheden for ansæ ttelse stiger kraftigt i takt m ed antallet a f år tilbragt i D anm ark.2'*
På trods a f de høje ledighedstal for etniske m inoriteter er det um iddelbart et p ositivt tegn, at arbejd slø sh ed sstatistik k em e også for etniske m inoriteter bevæ ger sig i den rigtige retning. D et er im idlertid vigtigt at væ re opm æ rksom på, at statistikkerne ikke g iver oplysninger om de arbejdendes uddannelser. D et har ikke væ ret m uligt at finde un d ersø gelser om , hvorvidt indvandrere og efterkom m ere far arbejde svarende til deres k valifik a
tioner i sam m e om fang som resten a f befolkningen, eller om de i større om fang m å tage arbejde, hvor løn og kvalifikationskrav er lave. S tatistikkerne dæ kker eksem pelvis over de ingeniører, der kører taxa eller ekspederer i kiosker.