Direkte diskrimination

anvende objektive k riterier til på forhånd at udskille den gruppe a f personer, som er beskyttet a f R D K og har krav på sæ rlige foranstaltninger. V edrørende m åden hvorpå p erso n er b liv e r identificeret som m edlem m er a f en racem æ ssig eller etnisk gruppe har kom iteen således i sin generelle anbefaling nr. VIII fra 1990 udtalt, at “en sådan iden tifi­

kation skal, hvis det m odsatte ikke kan retfæ rdiggøres, ske på grundlag a f de b erørte personers ret til selv at væ lge identitet” .’'’ K om iteen læ gger derm ed p rincippet om selvidentifikation til grund. D ebatten i kom iteen viser, at kom item edlem m em e fandt det for vidtgående i forhold til m edlem slandene, hvis identifikationen a f m edlem m er a f den etniske gruppe “ udelukkende “ skulle ske p å grundlag a f selvidentifikation, som det først blev foreslået. ’7 “ U delukkende “ blev d erfor endeligt erstattet a f “hvis det m odsatte ikke kan retfæ rdiggøres” .1tl

S pørgsm ålet er, om R D K ’s definition på racediskrim ination også k ræ ver en sådan vilkårligheds- og u rim elighedsvurdering? Eller om en hvilken som helst form for fo rsk els­

b ehandling på grund a f race i sig selv udgør racediskrim ination? T eorien om “ farveblind- h ed ” er udtryk for sidstnæ vnte synspunkt. D enne teori foreslår, at race som kriterium for klassificering er d iskrim inatorisk i sig selv, uanset den tjente m ålsæ tning og forholdet m ellem k lassificeringen og m ålsæ tningen. E nhver klassifikation baseret på race er således i sagens natur forkert, hvilket m edfører, at lovgivning og anden regulering alene m å anvende race-neutrale k lassifikationer.41 V ed at foreslå at en h v er k lassifikation på grundlag a f race er forkert, forudsæ tter denne farveblindteori, at det at tilhøre en b estem t etnisk gruppe er uden nogen som helst betydning for “ the pattern o f d isadvantages in a so ciety ” .42 D ette synes ikke at have hold i virkeligheden, og farveb lin d teo rien er heller ikke afspejlet i RD K , hvor sæ rlige foranstaltninger som defineret i artikel 1(4) og i et vist om fang påk ræ v et a f artikel 2(2) ikke vil udgøre diskrim ination. S ådanne sæ rlige foran­

staltninger for etniske m inoriteter vil ellers i visse tilfæ lde kunne udgøre fo rsk elsb eh an d ­ ling a f ek sem pelvis etniske danskere.

Fraset o m rådet for sæ rlige foranstaltninger er det tilb ag ev æ ren d e spørgsm ål, om al forskelsbehandling på grund a f race udgør racediskrim ination. D efinitionen på raced isk ri­

m ination i artikel 1(1) k ræ ver som den tredje betingelse, at en handling skal have til form ål eller virkning at “ ophæ ve eller svæ kke den ligelige anerkendelse, n y d else, eller udøvelse a f m e nneskerettigheder ...” K ravene i R D K til racediskrim ination g år d erfo r i første om gang på, at forskelsbehandlingen m å føre til en uretfæ rdig behandling, hvilket betyder, at den må virke neg ativ t på eller for den pågæ ldende person.4-' S pørgsm ålet er, om denne form ulering kræ ver, at m an skal foretage en u rim elighedsvurdering a f den negative effekt?

Selvom en direkte forskelsbehandling på grund a f race i de fleste tilfæ lde i sig selv vil være urim elig, m ener je g ikke, at m an helt kan k om m e udenom urim elighedsvurderingen.

M an kan forestille sig enkelte situationer, hvor det er sagligt at stille krav til eksem pelvis en b estem t etnicitet. Som eksem pel kan næ vnes en rolle i et skuespil, h v o r instruktøren ønsker en person m ed en bestem t etnisk oprindelse. D et vil også væ re sagligt at stille krav om , at en fotom odel er a f en bestem t etnisk oprindelse. Et andet eksem pel vil væ re en h alal-slagter, som kun vil ansæ tte m uslim ske m edarbejdere. S ådanne krav vil væ re rim elige og vil kunne hjem les i national lo v g iv n in g .44 D et sam m e kan siges om det tilfæ lde, at et konkret røveri ifølge ofret begås a f “en afrikansk udseende m a n d ” . H er vil d et ikke u dgøre diskrim ination a f de “ sorte” , som tilbageholdes m ed h enblik på afhøring

41. W ojciech Sadurski, G erhardy v. Brown v. The Concept o f D iscrim ination: R eflections on the Landm ark Case that W asn't, Sydney Law Review Vol. 11 (1986), s 35.

42. Id., s 36.

43. Eide og Opsahl, s 10.

44. Se lov om forbud m od forskelsbehandling på arbejdsm arkedet m.v. § 6, stk. 2.

i forhold til de “ hvide” , som ikke tilbageholdes. F orskelsbehandlingen på grund a f race og etnisk oprindelse er velbegrundet og rim elig.

A fgørelsen a f forskelsbehandlingens rim elighed afhæ nger også af, hvem den forskelsbe- handlede er. D et er ikke alle og enhver, som i enhver situation er beskyttet m od forskels­

behandling. Som beskrevet a f Sadurski:

"... for discrim ination is a function o f victim isation, and victim isation depends upon the relative positions o f racial groups w ho are advantaged and those w ho are disad­

vantaged by a given racial distinction ...”45

Det, der er forkert ved racediskrim ination, er således ikke, at den sker på grund a f race, m en at den er diskrim inatorisk. F or at væ re m ere specifik, så ligger det uacceptable i diskrim inationen i, at personer viktim iseres a f en politisk m agtfuld del a f sam fundet. D ette sker gennem en sanktionering a f nogle m arginaliseringsm ønstre og ved at stem ple personerne eller gruppen som m indrevæ rdig.4(1

I praksis vil der ofte væ re tale om en befolkningsm ajoritet, der d iskrim inerer en m inoritet eller flere etniske m inoriteter. S ad u rsk i’s tilgang gør im idlertid, at størrelsesforholdet m ellem m ajoritet og m inoritet bliver irrelevant. D et afgørende bliver i stedet, om m edlem ­ m er a f den etniske m inoritetsgruppe, der forskelsbehandles, i forvejen er ugunstigt stillede. D ette b etyder eksem pelvis, at apartheidsystem ets diskrim ination a f de sorte i Syd- A frika u tvivlsom t udgjorde racediskrim ination, selvom der var tale om en m inoritet, der d iskrim inerede en m ajoritet. Ti Isvarende betyder det, at der ikke vil væ re tale om d iskrim i­

nation a f hvide m æ nd i D anm ark, som vil opleve at blive tilsidesat, hvis en arbejdsgiver eksem pelvis b etra g ter en anden jo bansøgers etniske m inoritetsbaggrund som en ekstra k valifikation til en bestem t arbejdsopgave. En del a f urim elighedsvurderingen angår således spørgsm ålet om , hvorvidt den kræ nkede er i en m arginaliseret eller ugunstig stilling. D et er således ikke kun m inoriteter, der er beskyttet m od racediskrim ination.

G enerelt kan m an sige, at diskrim ination bygger på en urim elig kategorisering, som har en negativ effekt a f faktisk og/eller retlig karakter for enkeltpersoner.47 R D K indeholder et specielt d iskrim inationsforbud, og de forbudte diskrim inationsgrunde i R D K vil kunne betegnes som urim elige kategoriseringer. F orekom sten a f en a f de forbudte d isk rim in a­

tio n sg ru n d e vil skabe en stæ rk form odning for diskrim ination. N år der skal skelnes m ellem legitim forskelsbehandling og diskrim ination, har m an traditionelt inden for den folkeretlige m enneskeret fulgt en “ reasonable classification test” .48 L egitim e fo rsk elsb e­

h andlinger skal ifølge denne test have “ an objective basis, a reasonable cause and should

45. Sadurski, s 35.

46. I d . s 40.

47. Lars A dam R ehof og Tyge Trier, s 374.

48. Torkel Opsahl, Law and Equality: Selected articles on human rights (1996), s 174-175.

not be d isproportionate in relation to w hat is necessary to achieve the p urpose o f the classifi ca tio n .”41)

O gså Den europæ iske M enneskerettighedsdom stol har lavet en test til sondring m ellem legitim forskelsbehandling og diskrim ination. D et afgørende for E M D vil for det første væ re, om form ålet er velbegrundet. D esuden skal det vurderes, om d er er et rim eligt proportionalitetsforhold m ellem de anvendte metoder og det mål. der søges realiseret m ed forskelsbehandlingen. D ette følger næ rm ere a f EM D 's afgørelse i sagen om D en B elgiske S pro g strid .50

S a g e n v e d rø rte b l.a . sp ø rg s m å l o m fo rsk e lsb e h a n d lin g a f fran s k talen d e s k o le b ø rn i 6 b e lg isk e k o m m u n e r i o m e g n e n a f B ry ssel. B ø m e n e s fo ræ ld re k lag e d e o v e r, at d en b e lg isk e sta t k u n g av u n d e rv is n in g p å flam sk i d isse k o m m u n e r. Ifø lg e d e n b e lg isk e lo v g iv n in g sk u lle u n d e rv is n in g e n p å d e sta ts lig e s k o le r i de to sp ro g o m rå d e r, fran sk o g flam sk , a le n e g iv es p å d et p å g æ ld e n d e o m rå d e s sp ro g . H erv ed fik d e fran s k talen d e fa m ilie r, d e r var b o sa t i flam sk ta le n d e o m råd e r, p ro b le m e r m ed at fa u n d e rv is n in g p å fran sk . E M D fandt, at fo rsk e lsb e h a n d lin g e n i de 6 k o m m u n e r u d e n fo r B ry ssel v ar d isk rim in a tio n a f d e fran sk talen d e o g såled es i strid m ed E M R K a rtik el 14.51

R acediskrim inationskom iteen har givet udtryk for, at forskelsbehandling ikke vil udgøre racediskrim ination, hvis kriterierne for en sådan forskelsbehandling vurderet i forhold til konventionens form ål og h e n s ig te r 1) legitim e eller 2) falder inden for anvendelsesom rå­

det a f artikel 1(4) om sæ rlige foranstaltninger.52

En system atisk fortolkning a f R D K artikel 1 m ed støtte i praksis fra E M D og m en n e­

skeretten g enerelt m å opsum m erende føre til, at en forskelsbehandling p å grund a f race vil væ re illegitim , jf. ovennæ vnte 1) og derm ed udtryk for racediskrim ination, hvis den:

49. Dorthe G ad Thuem oes, Specialeafhandling fra Københavns Juridiske Fakultet, The Protection o f Group Rights and the Rights o f Indigenous Peoples in International Human Rights Law and in A ustralian Common L aw (1999), s 20.

50. EM D 6 Belgian Linguistics C ase (1968), par. 10: N år EM D skal vurdere, om ligebehandlingspnncip- pet i artikel 14 er krænket, undersøger den, om “the distinction has no objective and reasonable ju stific a ­ tion. The existence o f such a justification m ust be assessed in relation to the aim and effects o f the m easure under consideration, regard being had to the principles which norm ally prevail in democratic societies. The difference o f treatm ent in the exercise o f a right laid down in the C onvention m ust not only pursue a legitim ate aim: A rticle 14 is likewise violated when it is clearly established that there is no reasonable relationship o f proportionality betw een the means employed and the aim sought to be realised.”

51. W.. par. 32.

52. Generel Recom m endation XIV on article 1, paragraph 1, o f the Convention (Forty-second session 1993); FN -dokum ent H R I/G E N /l/R ev.2, s 95. “The C om m ittee observes that a differentiation o f treatm ent will not constitute discrim ination if the criteria for such differentiation, judged against the objectives and purposes o f the C onvention, are legitim ate or fall within the scope o f article 1 paragraph 4, o f the C onvention.”

a) ikke har en objektiv og rim elig retfæ rdiggørelse eller ikke følger et legitim t m ål, eller b) hvis d er ikke er et rim eligt proportionalitetsforhold m ellem m ålet og de anvendte m idler til realisering a f målet.