Definition af den retligt bindende folkeret – hard law

D er er m ange ligheder m ellem hard law og soft law, og ofte m å begge typer a f instrum enter betegnes som folkeretlige kilder. D et synes næ rliggende at fastslå, at der eksisterer en glidebane m ellem b løde og hårde instrum enter, som det er v anskeligt at sige noget ganske præ cist om . Ifølge A ust er det im idlertid stadig vigtigt at søge at sondre:

“The distinction betw een a treaty w hich contains legal rights and obligations and an inform al instrum ent w hich give rise to legal consequences, is adm ittedly rath er fine. [...]

B ut the distinction is still valid and valuable.” 12'1 D et er de såkaldte m aterielt bløde, m en form elt hårde instrum enter (legal soft law), som udgør et sæ rligt problem for definitionen a f hard law. D et drejer sig om traktatbestem m elser, der er form uleret i et så fleksibelt og upræ cist sprog, at de um iddelbart synes at m angle det påkræ vede norm ative indhold til at kunne kræ ve g ennem tvingelige rettigheder og forpligtelser. Som tidligere beskrevet h ersker der en form odning for, at alle bestem m elser i en traktat skal betragtes som retligt

1 2 1 .0 . Schächter, The Twilight E xistence o f N onbinding International A greem ents, A m erican Journal o f International Law. Vol. 71 (1977), s 300.

122. M ichael Bothe, s 89.

123. Id , s 92.

124. Anthony Aust, s 811.

b in d e n d e.125 Jeg har da o gså holdt bestem m elserne uden for soft law -begrebet og b etegnet dem hard law, fordi traktatbestem m elser ifølge W T R K artikel 26 er retligt bindende.

F orm odningen om den retlige binding m å gæ lde, eftersom statem e har sam tykket til, at konkrete bestem m elser skal indgå i en traktat frem for eksem pelvis i en erklæ ring. D et er trods alt en vigtigt pointe, at statem e for så vidt angår trak tate r rent faktisk har indgået disse i en forventning om , at de er retligt bundet op på traktatens indhold. Ifølge Ingelse er instrum entets form en m eget stæ rk og i tilfæ ldet m ed traktater afgørende indikator for staternes intention om at skabe retlige forpligtelser: “ Soft arrangem ents in a legal form are sim ply [binding] law ” . 12,1

Spørgsm ålet er, hvad der ud over instrum entets form er m ed til at afgøre, om et konkret instrum ent er et folkeretligt bindende instrum ent. Instrum entets indhold kan gennem for eksem pel m eget eksplicitte form uleringer bidrage til en afgørelse. I m ange tilfæ lde er et instrum ents indhold im idlertid ikke en sæ rlig god retninglinje, eftersom sam m e type indhold ofte kan findes både i bindende traktater og i soft law.

Den væ sentlige forskel på hard law og soft law er, at statem e har anerkendt, at hard law er folkeretligt bindende. H ard law indeholder retligt bindende rettigheder og forpligtelser, som egner sig til at kunne håndhæ ves og sanktioneres på en eller anden m åde, hv o rfo r der ofte er etab leret sæ rlige overvågningsorganer. I m odsæ tning hertil kan soft law væ re m oralsk, p olitisk eller på andre m åder bindende. H vis m an vil søge at træ kke en græ nse m ellem hard law og soft law, må m an derfor sam m enholde instrum entets form og indhold m ed staternes sam tykke. D et afgørende er, hvad statem e har sam tykket til – hvad deres intention var. “ A treaty or international agreem ent is said to require an intention by the parties to create legal rights and obligations or to establish relations governed by international law .” 127 H vis statem e har sam tykket til instrum entet som noget retligt bindende, er instrum entet retligt bindende og udgør hard la w .128

125. Jf. diskussionen om retlige standarder i afsnit 5.2.2.

126. Chris Ingelse, s 82.

1 2 7 .0 . Schächter (1977), s 296.

128. W ellens and Borchardt, s 280: “ It goes without saying that the intention o f the authors o f an instrument and o f the addressees o f the intended rules o f conduct constitute the basis o f the existence o f an international legal obligation, which in the case o f non-com pliance will give rise to international responsibility.”

Samtykkets rækkevidde eller indholdet a f statemes samtykke udgør den overordnede retningslinje for, hvorvidt der er tale om en folkeretligt bindende kilde.

Et instrum ent, en praksis i bred forstand eller en retsgrundsæ tning er således retligt bindende, hvis statem e direkte eller indirekte har anerkendt dennes bindende kraft.

G ræ nserne for sam tykkets ræ kkevidde kan som sagt søges afklaret a f det pågæ ldende instrum ents form . indhold og vedtagelsesproces. Ved at se på indholdet og forløbet for instrum entets vedtagelse skal man således søge at afklare statem es intention m ed deres sam tykke. M an kan im idlertid ikke stoppe ved denne m ere historiske tilgang. D et er også nødvendigt at se på instrum entets udvikling over tid ved at undersøge den efterfølgende praksis. Som je g vil argum entere for i kapitel 4, skal instrum enterne betragtes som levende instrum enter u nder udvikling, der bør udsæ ttes for en dynam isk fortolkning. S tatem e kan godt efterfølgende blive bundet a f en praksis, som har udviklet sig, hvis de eksem pelvis ikke har m odsat sig denne og derm ed stiltiende har givet deres sam tykke.

7. Det folkeretlige gældebegreb 7.1. Gældebegrebet overordnet set

N år man ved hjæ lp a f ræ kkevidden a f statem es sam tykke har søgt at afgræ nse folkeretligt bindende fra folkeretligt ikke-bindende instrum enter, bliver spørgsm ålet så, h vilken retlig autoritet eller styringsevne instrum enterne i øvrigt skal tillæ gges. D et fortolkede instrum ent evt. i sam m enhæ ng m ed andre relevante folkeretlige kilder vil væ re en påstand om gæ ldende ret. Instrum entet er ikke i sig selv gæ ldende ret, m en det fortolkede instrum ent, som udgør reglen, kan væ re det. En traktat kan væ re folkeretligt bindende og på sam m e tid indeholde en regel m ed større eller m indre væ gt, styringsevne eller gennem slagtkraft. M ed andre ord kan den fortolkede traktat godt gæ lde i højere eller m indre grad.

I diskussionen a f det folkeretlige gæ ldebegreb er det relevant at spørge; g æ ldende for hvem ? Jeg vil ikke i dette kapitel tage stilling til, hvor tungt folkeretlige instrum enter

væ gter ved danske d o m sto le.129 I stedet vil je g undersøge k onsekvenserne a f den folkeretlige regulering fo r det nationale niveau (og altså ikke i det nationale niveau).

Eftersom der ikke eksisterer en international dom stol, som behandler alle folkeretlige tvister, er det nød v en d ig t at anlæ gge en bredere tilgang end blot at redegøre for sandsynligheden for, at et instrum ent vil blive anvendt ved D en internationale D om stol.

H ensigten er således i stedet at undersøge, hvordan sta te m e m ere generelt betrag ter og anerkender konkrete instrum enter, og hvordan de eksisterer i forskellige folkeretlige sam m enhæ nge.

Ikke alle kilder, der lever op til definitionen på folkeretlige kilder, kan væ re v æ rdim æ ssigt ligestillede. D et sam m e er tilfæ ldet for de folkeretligt bindende kilder. D et er h eller ikke sådan, at de forskellige typer a f retskilder har hver deres faste vægte. 1 virkeligheden er spørgsm ålet om relativering a f kildernes væ gt ikke noget specielt for folkeretten. O gså n ationalretligt bliver enhver person bom barderet m ed forskellige n o n n e r a f forskellig værdi. N orm erne udgør m eddelelser, som m ed forskellig grad a f klarhed for så vidt angår indhold, autoritet og kontrol tilkendegiver over for personen, at han eller hun b ø r gøre dette eller afholde sig fra at gøre h in t.1’0 At folkerettens kilder er relative, ad skiller sig således ikke afgørende fra situationen m ed nationale retskilder.

G æ ldende folkeret behøver ikke nødvendigvis væ re udtryk for en bindende re t.1-11 F olkeretlige regler er dem , m an kom m er frem til efter fortolkning a f forskellige retskilder.

A fvejningen m ellem forskellige retskilder m å nødvendigvis blive noget skønsm æ ssig. På grund a f den brede definition a f folkeretlige kilder (den udvidede sam tykketeori) er den folkeretlige regel, m an kom m er frem til, ikke nødvendigvis en bindende regel (m en en fortolket retskilde). Et soft law instrum ent kan være den eneste retskilde på et o m råde, og fortolket kan den således være udtryk for det bedste argum ent for gæ ldende ret på om rådet. I m ange tilfæ lde vil soft law instrum enter blive vedtaget som detaljerede rekom m endationer til konkretisering og udfyldning a f m ere generelle retligt bindende traktatbestem m elser. Sådanne rekom m endationer kan i sig selv udgøre fortolkningsbidrag til den forpligtende konventionstekst.

Ifølge R oss er påstanden om , at en regel er gæ ldende ret, også noget relativt. “ En regel kan

129. Se kapitel 9 for folkerettens og m enneskerettens stilling i dansk ret.

130. Michael Reisman, s 136.

131. Jeg forstår Ross således, at han i m odsætning hertil definerer gældende ret som identisk med bindende ret: “ Det vil altså sige, at “gældende (dansk) ret” betyder det abstraherede sæt a f norm ative ideer, der tjener som tydningsskem a for dansk retslivs fænom ener, hvilket igen vil sige, at disse norm er følges effektivt [a f dom meren og andre retsudøvende myndigheder] og følges fordi de opleves som socialt forbindende.” A lf Ross, Om ret og retfæ rdighed (1 9 7 1), s 27.

væ re g æ ldende ret i højere eller m indre grad varierende m ed den grad a f sandsynlighed, hvorm ed det kan forudsiges, at den vil finde anvendelse.” 1-12 Både folkeretligt bindende og folkeretligt ikke-bindende instrum enter kan have relativ eller v arierende væ gt og styringsevne. D et sam m e er tilfæ ldet for de regler, m an k om m er frem til efter fortolkning a f relevante folkeretlige kilder. F olkeretlige regler kan således gæ lde i højere eller m indre g ra d .1" D et relative gæ ldebegreb er knyttet til instrum entets retlige autoritet eller evne til at styre m edlem sstaterne.

I det følgende vil je g undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse på gæ ldebegrebet. I Eckhoffs term inologi vil der her væ re tale om retskildeprincipper; dvs. anvisninger på, hvilken væ gt de forskellige kilder skal have ind b y rd es.114 A bi-Saab har o pregnet tre kriterier, som kan vejlede i afgørelsen a f en konkret resolutions retlige væ gt. D isse k riterier m ener je g kan finde anvendelse på folkeretlige instrum enter generelt. I overensstem m else m ed A b i-S a ab ’s tilgang er der således um iddelbart båd e form elle, m aterielle og processuelle eller personelle faktorer, som har indflydelse på graden a f en folkeretlig norm s gælden.

“ T h re e in d ic e s can h elp us g a u g e the real v a lu e o r w e ig h t o f th e c o n te n ts o f a re so lu tio n b e y o n d its fo rm al sta tu s as a re co m m e n d a tio n an d c h art its p ro g re s s to w a rd s b e c o m m in g p a rt o f th e c o rp u s ju ris o f in te rn atio n al law . T h e first is th e c irc u m s ta n c e s su rro u n d in g th e ad o p tio n o f th e re so lu tio n , and in p a rtic u la r the d e g re e o f c o n se n su s o b ta in in g o v e r its co n ten ts. T h e seco n d is th e d e g re e o f c o n c re te n e ss o f th ese c o n te n ts, and w h e th e r th ey are sp e c ific e n o u g h (b y th e m se lv e s o r in ad d itio n to th o se o f p rio r related re so lu tio n s) to b e co m e o p e ra tio n a l as law , i.e. as id en tifia b le p re scrib e d b e h av io u r. T h e th ird is th e e x is te n c e (an d e ffe c tiv e n es s) o f fo llo w -u p m ec h an ism g e n era tin g a c o n tin o u s p re ssu re for c o m p lia n c e .” 135

I det fø lgende vil je g uddybe og eksem plificere hver a f de tre faktorer for så vidt angår folkeretlige instrum enter generelt.

132. Id., s 58.

133. N oget andet er så, at Ross ikke anerkendte folkeretten som ret. Ross karakteriserede folkeretten som et andet norm ativt fænom en end ret. Ross, s 74-75.

134. Eckhoff, s 19 ff.

135. G eorges Abi-Saab, P rogressive developm ent o f the principles and norm s o f international law relating to the new international economic order, FN -dokument: A /39/504/A dd.l (23. O ctober 1984), s 36-37.