De forbudte diskriminationsgrunde

B egrebet racediskrim ination i R D K retter sig ikke kun m od diskrim ination på grund a f race i sn æ v er betydning. D iskrim ination på grund a f hudfarve, afstam ning, national eller etnisk oprindelse er også om fattet. 11>

D et biologiske racebegreb refererer til forskellige underarter a f den sam m e art. 1 forrige århundrede blev betegnelsen racer traditionelt brugt i betydningen a f u nderarter a f hom o sapiens karak teriseret v ed bestem te frem toningspræ g og fysiske anlæ g (eksem pelvis den negroide eller m ongolide race).201 løbet a f de sidste 40-50 år er det im idlertid b levet m ere og m ere indlysende, at d et ikke er m uligt at lave et klassifikationssystem over forskellige m en n esk eracer.’ 1 Faktisk blev racebegrebet som beskrivelse for en afg ræ n se t gruppe a f m ennesker allerede e fte r A nden V erdenskrig frakendt en h v e r b erettigelse i biologisk viden sk ab elig henseende. Forskning viste, at klassifikationer baseret på frem toningspræ g var a f b eg ræ n set væ rdi, og at det var m ere anvendeligt at konstatere hyppigheden m ed hvilken m ange forskellige gener forekom i forskellige befolkninger. D er var en stigende enighed om , at ideer om racem æ ssig overlegenhed var videnskabelige falske, og at selve raceb eg reb et var en m y te .22 D ette udgangspunkt udfordres den dag i dag a f såkaldte

18. Spørgsm ålet om. hvor langt diskrim inationsforbudet ræ kker ind i det private, vil nærm ere blive behandlet i kapitel 8.

19. RDK undtager i artikel 1(2) forskelsbehandling på grund a f statsborgerskab fra konventionens anvendelsesom råde. Indhold og rækkevidde a f denne undtagelse vil nærm ere blive undersøgt i kapitel 7.

20. Pierre L. van den Berghe, Race and Racism – a com parative perspective (1967), s 9.

21. Ellis C ashm ore, D ictionary o f Race and Ethnic Relations (1996), s 296.

22. Gene M. Lyons, In Search o f Racial Equality: The Elim ination o f R acial D iscrim ination, i Paul T aylor (ed.), Global Issues in the U nited N ations’ Fram ew ork (1989), s 80.

“videnskabelige racister” , der anvender racebegrebet som betegnelse for u nderarter a f m enneskeheden, d er er forskellige i fysik sam t i intellektuelle anlæ g og ev n er.23 A t der eksisterer en sam m enhæ ng m ellem intelligens og race, blev eksem pelvis påstået i bogen T he Bell C urve fra 1994.24

S elvom F N ’s m ålsæ tning om beskytttelse a f m enneskerettigheder var en reaktion på A nden V erdenskrigs ræ dsler, blev begrebet “ race” brugt fire gange i F N ’s P agt fra 1945.

Både i pream blen til F N ’s D eklaration sam t til F N ’s K onvention om A fskaffelse a f A lle Form er for R acediskrim ination blev det im idlertid understreget, at det biologiske racebeg­

reb blev b etragtet som v idenskabeligt illigitim t.25 Som næ vnt begræ nser R D K sig ikke til rent fysiske kendetegn m en om fatter også kulturelle og historiske elem e n te r i kraft a f d iskrim inationsgrundene afstam ning, national og etnisk oprin d else.26

De enkelte d iskrim inationsgrunde i R D K artikel 1(1) vil ikke næ rm ere blive g ennem gå­

e t.27 “ R ace” referer ifølge P artsch kort sagt til en gruppe, som er socialt d efineret på g rundlag a f fysiske kriterier, og “ hu d farv e” er blot et a f disse kriterier.251 “ A fstam n in g ” betyder en social gruppe d efineret på grundlag a f sprog, kultur eller historie, og national og etnisk oprindelse afgøres prim æ rt på grundlag a f bevidsthed.29

RD K forbyder således ikke diskrim ination på grund a f et snæ vert biologisk racebegreb.

B eskyttelsen retter sig helt overordnet m od grupper, der på grund a f ydre kendetegn, h erunder sprog, navn og adfæ rd skiller sig ud. R acediskrim inationskom iteen h ar u nder­

støttet en vid fortolkning a f de forskellige diskrim inationsgrunde. Som illustration kan næ vnes, at k om iteen i 1998 ved gennem gangen a f landerapportem e behandlede og k om m enterede situationen for blandt andre de følgende sæ rdeles forskellige b efo lk n in g s­

grupper: rom a- og sinti-folk, oprindelige folk, udlæ ndinge, jø d e r, flygtninge og indvan­

drere sam t sproglige, etniske og nationale m inoriteter.30

23. Ellis C ashm ore, s. 295.

24. Richard H erm slein and Charles M urrey, The Bell Curve: Intelligence and Class Structure in American Life, Free Press/Sim on & Schuster (1994).

25. F N 's Deklaration om Afskaffelse a f Alle Form er for Racediskrim ination (1963), præ am blen par.5 og F N ’s K onvention om Afskaffelse a f Alle Form er for Racediskrim ination (1965), præ am blen par.6.

26. Karl Jo s ef Partsch, N eue M assnahm en su r Bekäm pfung von Rassen- und Frem denhass, Europäishe Grundrechte Zeitschrift (EuG RZ) 1994, s 430.

27. For en næ rm ere gennem gang se Henrik Karl N ielsen, Lars Adam R ehof & Christian H arlang, Anti- diskrim ination – Lovgivningen m ed kom m entarer (1997), s 89 ff.

28. Karl Jo sef Partsch, Fundam ental Principles o f Human Rights (1982), s 77.

29. Id.

30. FN -dokument: A /53/18 (1998).

P artsch anser i overensstem m else herm ed den sociologiske racedefinition som den eneste brugbare i en retl ig sam m en h æ n g .31 Ifølge den sociologiske racedefinition bruges rac eb eg ­ rebet i betydningen: “a hum an group that defines itse lf and/or is defined by other groups as different from o ther groups by virtue o f innate and im m utable p hysical c h a rac­

teristics.” 12 D et synes også at væ re i denne betydning a f “social g ruppe” , at m an i RD K og andre folkeretlige m en n eskerettighedskonventioner i sin tid valgte racebegrebet som en sam lebetegnelse for “hu d farv e” , “afstam ning” , “ national op rin d else” og “etnisk op rin d else” .

I det følgende vil je g næ rm ere undersøge, hvad der ligger i RD K 's sociologiske raced efin i­

tion, sæ rligt i kriterierne: a) “defined by other g roups” og b) “ that defines its e lf ’.

a) R D K v ed rø rer alle personer, som tilhører forskellige racer, nationale eller etniske g rupper eller oprindelige fo lk .11 S pørgsm ålet er, om det i konkrete situ atio n er er n ø d v en ­ digt at undersøge, hvad der m ere præ cist ligger i racebegrebet, i en etnisk gruppe osv. for at kunne afg ræ n se den gruppe a f m ennesker, som konkret om fattes a f b egreberne og derm ed a f beskyttelsen? S varet er nej, for hvis en arbejdsgiver u ndlader at an sæ tte m ig, fordi je g har en m ellem østlig baggrund og dette rent faktisk ikke er tilfæ ldet, så har je g stadig væ ret udsat for direkte diskrim ination på grund a f race eller etnisk oprindelse. D et afgørende er således den bagvedliggende årsag til, at arbejdsgiveren ikke an sæ tter m ig .14 D ette følger af, at d efinitionen på racediskrim ination i RD K er en subjektiv definition.

S pørgsm ålet er altid, hvorvidt en person a f andre antages at væ re fysisk, so c ialt eller k ulturelt anderledes, uanset om dette er sandt eller e j.15 D en subjektive racedefinition gør det u m uligt at lave en objektiv afgræ nsning a f den gruppe a f personer, som er o m fattet a f beskyttelsen. D et afgørende er andres antagelser. S pørgsm ålet er sæ rligt relev an t i tilfæ lde a f direkte diskrim ination.

b) N æ ste spørgsm ål er, hvordan m an afgræ nser de etniske eller racem æ ssige grupper, der pga. et neutralt kriterium ram m es uforholdsm æ ssigt hårdt i forbindelse m ed eksem pelvis an sæ ttelser inden for politiet. S ådanne tilfæ ld e a f m ulig indirekte d iskrim ination hviler ikke um id d elb art på de ulovlige kriterier i RD K artikel 1(1). O gså i relation til sæ rlige foranstaltninger i forhold til visse racem æ ssige g rupper efter R D K artikel 2(2) o p står d er et b ehov for at afgræ nse, hvilke p erso n er som er b eskyttet a f R D K i kraft a f tilknytningen til gruppen. F N ’s R a cediskrim inationskom ite har givet udtryk for, at m an ikke kan

31. Karl Jo s ef Partsch (1982), s 76.

32. Pierre van den Berghe, s 9.

33. G eneral Recom m endation concerning article 1 o f the Convention (1999). FN -dokum ent A /54/18 (1999), Annex V.

34. M ichael Banton, D iscrim ination (1994), s 7.

35. Karl Jo s ef Partsch (1982), s 77.

anvende objektive k riterier til på forhånd at udskille den gruppe a f personer, som er beskyttet a f R D K og har krav på sæ rlige foranstaltninger. V edrørende m åden hvorpå p erso n er b liv e r identificeret som m edlem m er a f en racem æ ssig eller etnisk gruppe har kom iteen således i sin generelle anbefaling nr. VIII fra 1990 udtalt, at “en sådan iden tifi­

kation skal, hvis det m odsatte ikke kan retfæ rdiggøres, ske på grundlag a f de b erørte personers ret til selv at væ lge identitet” .’'’ K om iteen læ gger derm ed p rincippet om selvidentifikation til grund. D ebatten i kom iteen viser, at kom item edlem m em e fandt det for vidtgående i forhold til m edlem slandene, hvis identifikationen a f m edlem m er a f den etniske gruppe “ udelukkende “ skulle ske p å grundlag a f selvidentifikation, som det først blev foreslået. ’7 “ U delukkende “ blev d erfor endeligt erstattet a f “hvis det m odsatte ikke kan retfæ rdiggøres” .1tl