Integration af etniske minoriteter på arbejdsmarke

det

Etniske m inoriteter har en svagere tilknytning til arbejdsm arkedet end den sam lede befolkning. D er er flere arbejdsløse, og de er arbejdsløse i læ ngere tid ad gangen. D et gæ lder for gruppen som helhed sam m enlignet m ed hele befolkningen, m en det gæ lder også, når en keltgrupper a f flygtninge og indvandrere sam m enlignes m ed de tilsvarende grupper a f danskere – for eksem pel de unge indvandrere og efterkom m eres ledighed sam m enlignet m ed sam m e aldersgruppe a f danskere eller tilsvarende g rupper a f kvinder, seniorer, ufaglæ rte, faglæ rte eller højtuddannede.17 F orskellen i ledighed, som begyndte at gøre sig gæ ldende i D anm ark under 70-em es og 80-em es ø konom iske krise, gjorde sig også gæ ldende under 9 0-em es forbedrede økonom iske konjunkturer. Den høje ledighed og m anglende integration a f etniske m inoriteter på arbejdsm arkedet skyldes en ræ kke forskellige grunde, som je g vil betegne barrierer – barrierer for adgangen til arbejdsm arke­

det/ansæ ttelse. D er findes både barrierer på udbudssiden (etniske m inoriteters k valifika­

tioner m v.) sam t på efterspørgselssiden (arbejdsgivernes m odvilje, rekrutteringsform er m v.). R acediskrim ination udgør en barriere for integration på efterspørgselssiden.

3.1. Racediskrimination

D er findes a f gode g runde ingen opgørelse over om fanget a f racediskrim ination i adgan­

gen til det danske arbejdsm arked. I praksis er det vanskeligt at eftervise, at der finder diskrim ination sted ved ansøgninger om ansæ ttelse a f etniske m inoriteter. D er er im idler­

tid i flere u ndersøgelser o p sam let erfaringer, som p eger på, at bl.a. holdningsm æ sige b arrierer er en m edvirkende faktor, der hæ m m er flygtninge og indvandreres integration

36. Indenrigsm inisteriet, U dlænding V8, afsnit 4.3.

37. Partsudvalget om integration, s 33.

på arb ejd sm ark ed et.181 stedet for landsdæ kkende opgørelser over om fanget a f diskrim ina­

tion findes der således forskellige casestudier, der repræ senterer viden om raced isk rim in a­

tion.

S ydjysk U n iversitetscenter foretog eksem pelvis i 1997 en undersøgelse, hvor de lod unge m ed dansk og anden etnisk baggrund m en m ed sam m e kvalifikationer søge de sam m e stillinger. U ndersøgelsen dokum enterede, at der fandtes et betydeligt antal arbejdsgivere, såvel private som offentlige virksom heder og institutioner, der ved ansæ ttelse ikke kun så på ansøgernes faglige og uddannelsesm æ ssige kvalifikationer, m en også sorterede ansøgere på g rundlag a f deres oprindelse, således som denne kunne identificeres g ennem navn eller hu d farv e.39 M ere specifikt viste undersøgelsen, at unge m ed dansk baggrund blev in viteret tre gange så m eget til jo b sa m ta ler som unge m ed etnisk m inoritetsbag­

grund.40

En undersøgelse fra Å rhus i 1996 viser, at der i vidt om fang sker frasortering a f po ten tiel­

le frem m edsprogede m edarbejdere alene på navne.41 L igeledes har en undersøgelse fra N æ vnet for E tnisk L igestilling i 1996 dokum enteret, at elever m ed etnisk m inoritetsbag­

grund har vanskeligt ved at finde praktikpladser.42 U ndersøgelsen viser, at et stort flertal a f uddannelses- og erhvervs vej lederne på skolerne erklæ rer sig enige i, at et dansk- eller nordisk-klingende navn øger cháncem e for at blive kaldt til sam tale.43

A rbejdsm arkedsstyrelsens 1999-rapport om flaskehalse på den danske arbejdsm arked in d e h o ld eren interview -undersøgelse m ed 1244 private virksom heder og 1056 offentlige institutioner fordelt efter størrelse, geografisk placering og branche/type.44 U ndersøgelsen viser, at 25% a f de private virk so m h ed er “slet ikke” er parate til at ansæ tte flygtnin­

ge/indvandrere i tilfæ lde a f rekrutteringsproblem er. 12% a f de private v irksom heder vil

“ i ringe g rad ” væ re parate og 30% vil i “nogen grad” væ re parate til at ansæ tte flygtnin­

g e/indvandrere. D et betyder, at kun knap 30% a f de private v irk so m h e d er i “ høj eller

38. Mai H eide Ottosen, Kan d e få arbejde? D efrem m ede i D anm ark 1, Socialforskningsinstituttet (1992), s 62.

39. Jan H jam ø og Torben Jensen, D iskrimineringen a f unge m ed indvandrerbaggrund ved jo b sø g n in g – D ansk national rapport efter oplæ g fr a ILO (1997), s 30.

40. Id, s 26, Tabel 9.

41. Bogum ila Holew inska-Pedersen, "Det gæ lder om at have netvæ rk ” – en rapport om de barrierer flygtninge/indvandrere m øder p å arbejdsm arkedet (Århus 1996), s 23.

42. N ævnet for Etnisk Ligestilling, Praktikpladssituationen fo r etniske m inoriteter (1996), s 21 ff.

43. Id. s 45-46.

44. A rbejdsm arkedsstyrelsen, Undersøgelse a f flaskehalse p å det danske arbejdsm arked 7999(24. februar 2000), tabel 7.1.

m eget høj g rad ” er parate til at ansæ tte flygtninge/indvandrere. B landt de udspurgte offentlige instituationer er der en noget større parathed til at ansæ tte personer m ed etnisk m inoritetsbaggrund. D et store interview m ateriale tyder på en om fattende m odvilje m od at ansæ tte etniske m inoriteter på det private danske arbejdsm arked.

T ab el: 1 h v o r høj g rad vil v irk so m h e d e n /in s titu tio n e n i tilfæ ld e a f re k ru tte rin g sp ro b le m e r v æ re p arat til at a n sæ tte fly g tn in g e /in d v an d re re ?

Svar P rivate virksom heder Offentlige institutioner

1 m eg e t høj grad 12% 8%

I høj grad 17% 34%

I n o g e n grad 30% 37%

I rin g e grad 12% 10%

S le t ikke 2 5 % 7%

V ed ik k e 4% 4%

I alt 100% 100%

Kilde: Arbejdsm arkedsstyrelsen. Undersøgelse a f flaskehalse p å det danske arbejdsm ar­

ked – 1999 (februar 2000), Tabel 7.1.

På trods a f det noget begræ nsede m ateriale tyder undersøgelserne på, at etniske m inorite­

ter diskrim ineres på grund a f deres race eller etniske oprindelse i relation til adgangen til arbejdsm arkedet. T ilsam m en giver de forskellige undersøgelser et billede af, at etniske m inoriteter er m arginaliseret på arbejdsm arkedet, og at en del a f forklaringen kan findes i diskrim ination pga. race og etnisk oprindelse. N avnlig A rbejdsm arkedsstyrelsens interview -undersøgelse dokum enterer, at diskrim ination fra private v irksom heder sker eller kan ske i et ikke ringe om fang, eftersom næ sten halvdelen a f de adspurgte v irk so m ­ heder v ar m odvillige over for at ansæ tte flygtninge og indvandrere, fo rd i de var flygtnin­

ge og indvandrere.

3.2. Oplevet racediskrimination

E tniske m inoriteter selv o plever forskelsbehandling på arbejdsm arkedet, som efter deres m ening alene er b egrundet i, at de tilhører en etnisk m inoritet. D et er påstan d en i en undersøgelse, som B irgit M øller og L ise T ogeby har foretaget for N æ vnet for E tnisk

L igestilling.45 D er blev til undersøgelsen gennem ført interview m ed i alt 1132 personer, h e ra f 285 m ed tyrkisk baggrund, 279 m ed libanesisk eller p alæ stinensisk baggrund, 226 m ed som alisk baggrund og 342 m ed bosnisk baggrund. B landt de 60 spørgsm ål stillede forfatterne følgende spørgsm ål (som je g im idlertid m ener m å betegnes som et stæ rkt ledende spørgsm ål): “ H ar du inden for de seneste 5 år, alene fordi du tilh ø rer en etnisk m inoritet oplevet ikke at fa et jo b , som du havde tilstræ kkelige k valifikationer til?”

Svarene viste, at 48% a f de libanesere/palæ stinensere, som havde søgt et arbejde havde oplevet afslag på jo b , som de var kvalificerede til. A fslaget eller afslagene blev oplevet som diskrim inerende. D en tilsvarende procent for tyrkere var 36, for som aliere 34 og for bosniere 17.46 S pørgsm ålets karakter a f at være stæ rkt ledende d iskvalificerer i nogen grad undersøgelsen, som derfor ikke kan siges at dokum entere om fanget a f oplevet diskrim ination. Den oplevede diskrim ination dokum enteres im idlertid i en ræ kke andre undersøgelser.

Bl.a. h a rto m ere kvalitative undersøgelser fra D RC redegjort for, hvordan d iskrim ination på arbejdsm arkedet opleves a f etniske m inoriter.47

Endvidere har Ingeniørernes A rbejdsløshedskasse i februar 2000 lavet en undersøgelse a f situationen for ingeniører m ed anden etnisk baggrund end dansk.48 U ndersø g elsen viste, at m ellem hver tredje og hver fjerde a f de adspurgte ledige ingeniører m ed etnisk m in oritetsbaggrund aldrig har væ ret til en jo bsam tale. 6 ud a f 10 ledige har væ ret til m ellem 0 og 2 sam taler, m ens hver tiende ledig har væ ret til 10 eller flere sam taler.49 B landt de 72 ledige ingeniører, som har angivet at have væ ret til m indst en jo b sam tale, har knap 30% følt sig diskrim ineret ved en jobsam tale.

45. Birgit M øller og Lise Togeby, O plevet diskrimination – En undersøgelse blandt etniske m inoriteter, Nævnet for Etnisk Ligestilling (1999).

46. Birgit M øller og Lise Togeby, s 49 og s 124.

47. Annelise M urakam i, En hånd klapper ikke alene – D et psykiske arbejdsm iljø som ¡2 kvinder m ed etnisk m inoritetsbaggrund oplever det, DRC (1997). A nnelise M urakami og K hurshid Sultan, Et arbejdsm arked under fo ra n d rin g – En undersøgelse a f de etniske minoriteters oplevelse a f FD B som arbejdsplads, DRC (1998).

48. Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, Undersøgelse a f ingeniører m ed en anden etnisk baggrund end dansk (m arts 2000). Undersøgelsen om fatter 142 ledige og 532 beskæftigede ingeniører med etnisk m inoritetsbaggrund. M ålgruppen er defineret som personer, hvor personen selv – eller m indst den ene af forældrene – kom m er fra et land uden for N orden, Vesteuropa, USA, Canada eller A ustralien. M edlem ­ merne blev nøje udvalgt efter en gennem gang a f alle 55.600 navne i IA K ’s database. D et skete ved en autom atisk frasortering a f alle kendte danske navne. Herefter blev øvrige danske navne sam t navne fra V esteuropa, USA /Canada, Australien og Norden sorteret fra manuelt. Tallet blev således reduceret til 2064 m edlem m er, fordelt på 247 ledige og 1817 beskæftigede. D er blev udsendt spørgeskem aer til 2064 m edlem m er. I undersøgelsen indgår 674 besvarede spørgeskem aer.

49. Id , s 18.

Jeg g ennem går i afsnit 5 en ræ kke b arrierer for adgang til arbejdsm arkedet for højtuddan­

nede etniske m inoriteter på arbejdsm arkedet. D isse vil blive illustreret a f u d talelser fra ingeniører og yngre læ ger m ed etnisk m inoritetsbaggrund. I næ ste afsnit g ennem går je g nogle m e to d eo v erv ejelser i forbindelse m ed de kvalitative interview , som udgør den retssociologiske del a f det faktiske grundlag for afhandlingen.