Individuelle klager

ev a lu e rin g a f m edlem slandets periodiske rapport sam t a f udvekslingen a f synspunkter m ellem m edlem slandets repræ sentant(er) og kom iteen. D enne ganske dybtegående behan d lin g og om fattende kom m entering a f de forskellige landerapporter g iver m edlem slandene en konstruktiv hjæ lp til gennem førelsen a f RD K . K om iteen antages gennem årene at have haft afgørende indflydelse på staternes lovgivningsm æ ssige aktivitet.78 S æ rligt har kom iteens gennem gang og kritik a f staternes opfyldelse a f artikel 4 vedrørende racistiske ytringer faet m ange stater til at vedtage ny lovgivning.

Første gang kom iteen ifølge artikel 9(2) i sine konkluderende b em æ rk n in g er rettede et konkret forslag m od en m edlem sstat, var i 1992. H er anm odede kom iteen G ræ kenland om at revidere sin statsborgerskabslovgivning.79 Siden 1992 er kom iteens forslag og anbefalinger til de forskellige m edlem slande blevet m ere om fattende og detaljerede.

Ifølge k o nventionen art 9(2) skal kom iteen årligt rapportere til F N ’s G eneralforsam ling om sine aktiviteter. Siden 1993 har kom iteens konkluderende b em æ rkninger til de forskellige lande indgået i disse årlige rapporter.

siden m enneskerettighedskom iteen blev etableret.80

K lager kan indgives a f individer sam t grupper a f individer. K lageretten tilkom m er im idlertid ikke private organisationer, som den gør i EM RK artikel 25. S agsbehandlings- reglerne for de individuelle klager findes i RD K artikel 14 sam t i kom iteens p ro cesreg le­

m ent.81 Individer eller grupper a f individer skal væ re ofre fo re n kræ nkelse a f rettig h ed er­

ne i RDK. D ette m å forstås på sam m e m åde som i EM RK - og C P R -system et, således at den eller de p ågæ ldende skal væ re direkte og individuelt berørt a f kræ nkelsen.82 G enerelle klager over retstilstanden kan således ikke tages til realitetsbehandling. En klag er skal herudover næ rm ere sandsynliggøre, at der foreligger en kræ nkelse a f RD K , før kom iteen optager sagen til realitetsbehandling. D ette illustreres a f sagen om C.P. m od D anm ark:

C .P . m o d D a n m a r k‘vi

Klager C.P. var amerikansk statsborger af afrikansk oprindelse bosiddende i Roskilde i Danmark. Han havde boet i Danmark siden 1963, været dansk gift og skilt igen. Han påstod, at han og hans søn M.P. havde været ofre for racediskrimination begået af de lokale myndigheder og politiet i Roskilde samt af det danske retssystem. Han påberåbte sig ikke bestemte artikler i RDK.

1 september 1990 blev C.P. valgt som tillidsmand på Roskilde Tekniske Skole.

Da han startede i oktober, begyndte skolens elever al vise ham racistiske tegn samt at skrive racistiske meddelelser i skolens mursten. Skolemyndighederne greb ikke ind, og han blev kritiseret for at rejse sagen på et lærermøde. Der blev ikke ¿ o r t nogen indsats for at finde de skyldige elever. I januar 1991 fik C.P.

med 10 min. varsel besked om at forlade det arbejdsområde, han havde varetaget, siden han var blevet ansat. C.P. oplevede det som udtryk for en fjendtlig og diskriminerende indstilling fra skolens ledelse. I de kommende måneder oplevede C.P. yderligere racistisk chikane fra eleverne. I maj 1991 blev C.P. afskediget. C.P. indstævnede Roskilde Tekniske Skole for racistisk chikane og ulovlig afskedigelse ved Roskilde byret.

C .P.’s 15-årige søn M.P. blev i juli 1991 stoppet ved et lyskryds af fire unge mænd i 17-18-års alderen. M.P. blev gennemtævet med bl.a. ølflasker. Han fik

80. Report o f the Human Rights Com m ittee to the fifty-second session o f the UN G eneral Assembly (1997). FN -dokument: A/52/40, s 74, par. 456.

81. FN -dokument: CERD /C/35/Rev.3, Rules No. 80-97.

82. Henrik Karl N ielsen, Den individuelle klageret under FNs Racediskrim inationskonvention, EU og M enneskeret, Vol. 6 (D ecem ber 1995), s 238.

83. C om m unication No. 5/1994 – C.P. v. Denmark. FN -dokument: A/50/18 (1995), s 151.

flere alvorlige skader, som har forårsaget adskillige plastikoperationer. C.P.

fremførte i klagen, at politiet ikke var tilstrækkeligt hurtig til at efterforske sagen, og at retssagen mod de fire voldsmænd var ensidig, således at de anklagede fik mulighed for at fordreje beviserne.

Komiteen lagde til grund, at Roskilde byret afsagde sin dom den 5. maj 1992, og at C.P. blev orienteret om dommen af sin advokat den 6. maj. Retten udtrykte i dommen, at det havde været beklageligt, at C .P.'s arbejdsgiver ikke havde foretaget nærmere undersøgelser af klagerne over racistisk chikane, men at dette ikke i sig selv indebar, at klager havde krav på erstatning efter erstatningsansvarslovens (EAL) § 26. Afskedigelsen af klager blev fundet at være retfærdiggjort i arbejdsgiverens økonomiske forhold. C.P. gav ved advokatens orientering udtryk for, at dommen skulle ankes, og han bebrejdede senere advokaten, at dette ikke skete inden for tidsfristen. Komiteen lagde i den forbindelse vægt på, at advokaten var hyret privat, og at dennes forsømmelse ikke kunne tilregnes den danske stat. Komiteen mente en d vid ere ikke, a t k la g e r h a v d e fr e m la g t bevis, so m u m id d e lb a rt sy n e s o v erb ev isen d e for, a t retssy ste m et va r in fic eret a f ra c e d iskrim in e re n d e betra g tn in g er. Eftersom det herudover var klagers eget ansvar at forfølge de nationale retsmidler, konkluderede komiteen, at disse ikke var udtømt, og at klagen derfor ikke kunne godtages.

For så vidt angår straffesagen mod M.P. ’s voldsmænd konkluderede komiteen, at hverken Roskilde politis efterforskning eller retssagerne for Roskilde byret og Østre Landsret var inficeret af racistiske holdninger. Der var således ikke for så vidt angår sønnen M.P. ved en umiddelbar betragtning blevet tilvejebragt nogen sag med krænkelse af RDK. Dette forhold kunne dermed heller ikke godtages.

K lager skal som illustreret i denne sag ifølge R D K artikel 14(7) også have udtøm t alle nationale retsm idler. D enne regel er h istorisk begrundet i h ensynet til b eskyttelse a f statem es suveræ nitet.84 R eglen gæ lder dog ikke, hvor nationale retsm idler indebæ rer en urim elig fo rlæ nget sagsbehandlingstid. K lagen skal indgives til kom iteen senest 6 m åneder fra det tidspunkt, hvor den sidste nationale instans har truffet afgørelse. D et udelu k k er ikke en k lagebehandling, at der allerede har fundet eller finder en k lagebehand­

ling sted i andre internationale fora.

B ehandling a f klager efter artikel 14 finder sted bag lukkede m øder A lle klagesagens d o k u m e n ter er fortrolige. B ehandlingen a f en klagesag afsluttes m ed en u d talelse.85

84. Patricia Schaffer and David W eissbrodt, Exhaustion o f rem edies in the context o f the R acial D iscrim ination Convention, Human Rights Journal, International and Com parative Law, Vol. 11-4 (1969), s 633.

85. “U dtalelse” er den m est præcise betegnelse for det engelske ord “opinion” .

K om iteen kan ikke tilkende diskrim inationsofret erstatning, som det kendes fra E M R K artikel 50. K om iteen har dog i enkelte sager anbefalet den kræ nkende stat at udbetale erstatning til ofret.

K om iteen bekender sig ligesom andre internationale klageorganer til fjerdeinstansprincip- pet, på den m åde at kom iteen ikke virker som et appelorgan, m en alene u dtaler sig om , hvorvidt R D K er kræ nket.86 I sagen om N arrainen m od N orge var kom iteen således tilbageholdende m ed at sæ tte sin egen vurdering i stedet for den nationale dom stols.

Narrainen m od Norge47

Klager Narrainen var norsk statsborger af tamilsk oprindelse født i 1942 i Mauritius. Han blev norsk statsborger i 1972. Han var idømt 6'A års fængsel for en narkotika-relateret forbrydelse. Narrainen påstod, at han var offer for Norges krænkelse af RDK, uden at han dog påberåbte sig bestemte artikler i RDK.

Den 8. februar 1991 blev Narrainen kendt skyldig for narkosmugling afen jury på 10 medlemmer og idømt 6'Æ års fængsel. Narrainen påstod, at to nævninge var forudindtagede imod ham. I en pause i retssagen overhørte en tilstede­

værende en samtale mellem to nævninge, som angiveligt indeholdt nogle tilslørede synspunkter om Narrainens hudfarve. Den ene nævning havde udtrykt bestyrtelse over, at den anklagede modtog 9000 no. kr. om måneden i offentlig understttelse uden at skulle arbejde for det, og havde også udtalt, at han burde sendes tilbage, hvor han kom fra. Forsvaret begærede herefter den pågældende nævning kendt inhabil på grund af manglende upartiskhed. Dommerne fastslog imidlertid enstemningt, at nævningen ikke kunne diskvalificeres, eftersom hun ikke havde diskuteret skyldsspørgsmålet i den pågældende sag, og eftersom hendes synspunkter ikke var ualmindelige i det norske samfund.

Narrainen gjorde for komiteen gældende, at racistiske overvejelser var indgået i det grundlag, han var blevet dømt på. Herudover gjorde han gældende, at han ikke havde faet en retfærdig rettergang, idet alle nævningene kom fra et område i Oslo, hvor der var udbredt racisme.

Komiteen understregede, at det, der primært skulle afgøres i denne sag, var spørgsmålet om, om retssagen mod Narrainen respekterede hans ret efter RDK artikel 5(a) til ligebehandling for domstolene. Komiteen sagde endvidere, at det påhviler de nationale myndigheder at undersøge det forhold, at en nævning mistænkes for at udtrykke racistiske fordomme over for den anklagede, samt

86. Henrik Karl Nielsen m.fl., s 50.

87. C om m unication No. 3/1991 – N arrainen v. Norway. FN -dokument: A /49/18 (1994), s 119.

at d isk v a lific e re en n æ v n in g , h v is d er er en m ista n k e om , at v e d k o m m e n d e er fo ru d in d ta g et. D et v a r k o m ite en s o p fa ttelse, at d en k o n k re te b e m æ rk n in g fra n æ v n in g e n i N a rra in e n s sag i ly set a f R D K a rtik el 5 (a) k u n n e b e tra g te s som tilstræ k k e lig til at d isk v a lifice re h en d e. Im id le rtid u n d e rsø g te d e k o m p e te n te n o rsk e m y n d ig h e d e r a rten a f d e b estrid te b e m æ rk n in g e r og d e res m u lig e b e ty d n in g fo r re ts sa g e n s u d fald .

1 ly set a f at d e t ifø lg e k o m ite en h v e rk en v a r k o m ite en s ro lle at fo rto lk e de n o rsk e p ro c e sre g le r e lle r at e fte rp rø v e d en n o rsk e b e slu tn in g om ik k e at d isk v a lific e re d en k o n k re te n æ v n in g , var det u m u lig t fo r k o m ite e n at k o n k lu d e re , h v o rv id t d er v a r sk e t en k ræ n k e ls e a f R D K . K o m ite e n an b efa le d e im id le rtid , at N o rg e frem o v e r g ø r a lt for at fo reb y g g e ra cistisk e fo rd o m m e i n o rsk e retssag er.