30. H A N D E L S P L A D S E N F L Y T T E S . Det synes at være lykkedes Slangerup i Aarene efter 1573 at tilrive sig O pkøbet af Korn og Salget deraf til de Skibe, der besøgte Sund og Færge, saaledes som Privile
gierne 1573 paa en vis M aade gav Anvisning paa. Et Forsøg paa at knytte Ladepladsen nærm ere til Slangerup synes dog ikke at have fun
det Sted. Som næ vnt opførte Byen næ ppe engang det Pakhus, den 1578 fik Bevilling paa. Paa den anden Side kunde Sundby Færge heller ikke skade Slangerup som Skibbro alene, og m ere var den ikke.
1620 forpagtede Borgmester H eine Friis for 200 Speciedaler om Aaret Tolden ved Færgen, men han havde den helsingørske H andels
m and Niels M adsen, senere Borgmester i Byen, og Bygningsskriver Johan Bøgvad i H illerød som M edinteressenter. For Slangerup By be
tød Forpagtningen altsaa intet. Den blev iøvrigt hævet allerede Aaret efter76, fordi den gav U nderskud; H eine Friis forvaltede derefter Tol
den, hvad der i en kyndig og driftig Købm ands H aand nok kunde blive en Fordel, fordi Forvaltningen gav H aand i H anke med H andelen.
Dette synes at have været det første Tilløb til at lægge Sundby Færge ind under Slangerups Interesseomraade.
Betingelsen for, at Færgen kunde blive noget andet end et Lade- og Lossested for alle og enhver, blev im idlertid skabt nu, idet der i Aarene 1622—23 opførtes en ny Skibbro af Sten med tilhørende Dæm ning ud i Vandet, m edens den 1587 anlagte Bro havde været en Træbro. Den nye Bro var 53V2 Favne lang (162 Alen) og blev saa stærk, at den trods al Forsømm else endnu 1842, da den første Del af H avnen anlagdes paa Spidsen af Broen, kunde benyttes som en Del af de nye Vandbyg
ningsarbejder.
Den ny Bro blev nemlig ikke lagt ved Færgen, hvor den ældre Bro havde staaet, men paa det Sted, hvor nu Frederikssund ligger. At den gamle Bro ikke har ligget her, synes at fremgaa deraf, at der ved den ny Bros Fuldendelse 1623 blev fastsat en ny Brotakst og bygget et nyt Brohus, og navnlig af, at Slangerup Borgere kort efter Broens
Fuld-101
endelse fik anvist en ny Plads til Pakhus, skønt Byen havde sin gamle Bevilling dertil fra 1578*).
Den ny Skibbro har vel ligget bedre for Skibsfarten end den gamle.
Det var ogsaa Staten, der byggede den nye Skibbro. Den 28. Maj 1620 fik Lensm anden paa A braham strup og Frederiksborg, Christoffer Basse, O rdre til at slutte Kontrakt med en Tøm rer om at forfærdige de Stenkister (Tømmerkasser, fyldte m ed Sten), som skulde bruges ved Sundby Færge, og hvortil Tøm m eret da allerede var skovet og i Fe
bruar sendt til Stedet. Arbejdet kom dog alligevel ikke i Gang. Først to Aar senere, den 30. April 1622, hører vi, at der er sluttet Kontrakt med T øm rer Jens Jensen om „det Brokar ved Sundby Fæ rge“, og at han skal have 3 Karle til H jælp til Arbejdet.
Forsinkelsen kan muligvis skyldes, at m an 1620, inden Arbejdet gik i Gang, har faaet den Tanke at lægge Broen et andet Sted end der, hvor den gamle laa. Den 25. Juni 1622 fik Jens Jensen, der boede i Køben
havn, de første Penge for Arbejdet, som sikkert er paabegyndt samtidig, og to Dage senere udgik O rdre til, at et Sogn i Abraham strup Len skulde hjælpe „at bukke den Pæling ved Sundby Fæ rge“, et U dtryk for, at Stedet stadig hørte under A braham strup Len. Den 31. Januar 1623 fik Jens Jensen sine sidste P enge77, og det siges, at han har arbejdet i 70 Søgnedage og gjort en ny Skibbro. Kontrakten lød, som det ses af Kvit
teringen for den første Udbetaling, paa to Brokar (Stenkister). H an fik personlig 96V2 Rgd. 16 Sk. ialt og havde N ovem ber 1622 ogsaa haft en Stab af Baadsmænd til H jælp ved A rbejdet78.
Broen synes dog stadig ikke at være taget i Brug. D er skulde nemlig ogsaa bygges et Hus, og i et egenhændigt Brev fra Kongen af 3. Juli 1623 kræver han, at Huset skal bygges paa D æm ningen saa næ r op til Brokaret som muligt, og at Dæm ningen, i hvis Fortsættelse Brokarrene blev lagt, skal gøres en Sten højere, hvis dette er nødvendigt79.
Broen blev derefter taget i Brug Mikkelsdag (29. Sept.) 1623. Thi i et Toldregnskab, bevaret for Finansaaret 1623—24 (1. Maj til 1. Maj), aflægger den tidligere Tolder H eine Friis Regnskab for Tolden „ved Sundby Fæ rge“ indtil Mikkelsdag, m edens „forordnet Tolder ved Sundby Bro“ H ans Mikkelsen gør Regnskab for Resten af Finansaaret80.
H ans Mikkelsen har vel opkrævet Bropenge efter Taksten for
„Sund-*) Mod den her opstillede Antagelse, at Handelspladsen er flyttet, taler maaske, at Bønderne i Udesundby 1661 gik ud fra, at Frederikssund var opført i Henhold til Bevil
lingen 1578. Fuldstændig Sikkerhed paa dette Punkt kan vist ikke opnaas nu.
102 MIDDELALDEREN OG TIDEN TIL 1625
by Fæ rge“. Thi først den 16. August 1624 forordnes en Takst for Sundby Bro paa 1 Mk. af hver 10 Læster Korn og andre Varer.
31. SK IB SFA R TEN T IL SU N D B Y BRO. G runden til, at Broen netop blev taget i Brug Mikkelsdag, skønt der kom Skibe ogsaa i de foregaaende M aaneder, er muligvis den, at de store Skibe kom netop i T iden fra Mikkelsdag til N ovem ber. Da besejledes Sundby af H ol
lænderne. Mikkelsdag kom den første.
H uset ved Broen var dog stadig ikke færdigt. Den 17. Maj 1625 skriver Kongen, at det skal „færdiges m ed T ag“, og at Bønderne i Frederiksborg Len skal reparere Broen og fylde Brokarrene, hvis de endnu ikke er fyldte. M an lægger M ærke til, at Bønderne i Frederiks
borg Len og ikke de i A braham strup Len nu skal udføre Arbejdet.
Broen var altsaa overgaaet til Frederiksborg Len, formentlig et nyt U d
tryk for, at den var flyttet.
Huset, der opførtes ved den ny Sundby Bro, er rimeligvis det, som senere kendes under N avn af Kongens Kalkhus, vel Toldbod tillige.
Kalkhuset angives i hvert Fald mange Aar efter opført af Christian IV.
Den 26. Juli 1626 faar Niels Pedersen ( f 1630), Sognefoged i Ude- sundby, muligvis den samme, som til 1627 havde Færgen, en Hænge- laas, K ram per og to Hængsler af Lensm anden „til at sætte for Kalk
huset ved Sundby Fæ rge“. Dette sidste N avn beholdt Stedet stadig i officielle Dokum enter. E ndnu saa sent som 1712 bruges om Frederiks
sund N avnet Sundby Færge.
løvrigt har m an 1629 samlet T ræ samm en til et H us til, men da U desundby dette Aar hjemsøgtes af en Ildebrand, hvorved Præstegaar- den og 13 andre G aarde lagdes i Aske81, bevilgedes det Bønderne den 14. Septem ber 1629, at de maatte faa det sammenbragte Tøm m er, og derm ed blev vistnok Opførelsen af det nye H us opgivet.
Det omtalte Regnskab for Sundby Bro 1623—24 viser, at Slangerup Borgere har kunnet tilrive sig H andelen med Korn ved Udskibnings
stedet. Selv Korn, som i Maj 1622 udskibedes af Købm and Christen Bundesen fra København m ed en Helsingørskipper, bestemt til Køben
havn, var købt hos Slangerup Borgere. I September, O ktober og N o vem ber M aaneder kom 4 hollandske Skibe til Stedet og indtog henhold- vis 35, 36^2, 46 og 15, ialt 132V2 Læster Byg (6354 Tdr.), alt sammen købt af Slangerup Borgere. E ndvidere havde Poul Leyel i Helsingør opkøbt 9 Læster (432 Tdr.), formentlig i Ly af sin Bys Privilegium fra 1566. H an fragtede Kornet m ed en femte Hollænder, men den øvrige
103
Del af det hollandske Skibs Ladning, hvor stor den var, siges ikke, køb
tes hos Slangerup Borgere.
H ollæ nderne kom ballastet hertil, altsaa uden Im portvarer. H olland
ske Købm ænd fulgte med Skibene, hvis Førere i intet Tilfælde tillige var Befragtere, en Fordeling af Opgaverne, der viser, hvor udviklet den hollandske H andel var. E n sjette hollandsk Skipperfra Vorkum siges den 10. N ovem ber at være sejlet uden Last. „Var ved Sundby Bro efter sin Ladning Korn, kunde intet bekomme, men sejlede bort med Bal
last“. Af Skibene var to fra H orn, et fra Stavern, et fra Fliland og et fra Amsterdam, medens af O pkøberne to var fra H orn og to fra Am sterdam. Den sidste H ollænder, der afsejlede den 19. Novem ber, kom fra Varberg, hvor den havde indtaget 2 Læster N ødder, 3 Læster Tjære og 2 Tdr. Smør, aabenbart til H olland. Thi det bemærkes, at „han gav Forpligtelse til velb. Rentem ester at skulle føre sin Kornlast til N orge“.
Skipperen betalte dog fuld Told, men nedsat Afgift for Skibet, nemlig 1 Rosenobel x/2 Daler samt en Goldgylden.
Tolden for H ollæ nderne var ellers i Lastepenge 1 Daler pr. Læst Korn og 1 Sk. pr. Læst til Fyrvæsenet (Lygtepenge) samt 3 Rosenobler (12 Daler) l x/2 Daler for Ballast og Indladning. Skibet fra Vorkum, der ingen Last opnaaede, betalte 1 Rosenobel x/2 Daler.
Ogsaa en Slangerupborger, Niels Pedersen, synes at have haft Skib, en Skude, hvorm ed han udførte 2 H este og 4 Tdr. Mel til Tyskland.
D er har han vel søgt sin Fragt. I Slangerup Acciseregnskab 1625—27 omtales ogsaa, at Raadm and Anders Clausen hvert Aar bryggede ca.
25 Tdr. 01 „til Skibsbrug", hvorfor han havde Accisefrihed. O m han tillige var Reder, siges ikke.
De fleste Skibe, der 1623—24 kom til Sundby Bro, bragte Tøm m erlast fra Norge eller H alland. De betalte sædvanlig 4 Sk. i Rorstold. Skuder betalte dog x/2 O rt (12 Sk.) og Krejerter 1 Ort. U ndertiden betaltes denne Told paa Afskibningsstedet. I Aarets Løb kom til Broen 21 Skuder med Tømmerlast, nemlig 9 fra Kalsund ved H alden, 7 fra Tøm m e ved Tøns
berg, 4 fra Tønsberg og 1 fra Fjere H erred. 2 Sejrøskippere kom fra Mariager med Kalk (den ene to Gange). Niels Svendsen fra M arstrand kom 3 Gange med en Fiskerbaad fuld af saltet Fisk, en G renaabaad en Gang, ogsaa med saltet Fisk, og den 1. Decem ber sejlede 2 Hel- singørskippere igen, efter at have solgt en lille Skude Salt ved Broen.
Rorstolden var for disse Smaaskibe, hvis Førere selv handlede med Ladningen, 8 Sk. De to Helsingørskibe betalte intet i Bropenge, for
mentlig i Kraft af Helsingørborgernes Privilegium af 1566.
104 MIDDELALDEREN OG TIDEN TIL 1625
Ialt besøgtes Sundby dette Aar af 36 Skibe og Baade. I April kom Aa- rets første Tøm m erskuder. Toldindtægten var fra 1. Maj til Mikkelsdag, da Sundby Færge blev anløbet, 6 O rt 8 Sk. og fra Mikkelsdag til den følgende 1. Maj, det første H alvaar, Sundby Bro var i Brug, 143 Rgd.
25 Sk. 8 Rosenobler (32 Daler), 1 Goldgylden (8 Mk.), 5 O rt, tilsam- samm en 182 Rgd. 2 Mk.
T olderen ved Sundby Bro, H ans M ikkelsen, er vel den M and, der 1621—22 var Skriver paa Frederiksborg Slot. H an havde i første H alv
del af Aaret 1623 afløst H eine Friis som Borgmester i Slangerup. Den 9. Juli 1623 nævnes han i denne Stilling, som han beklædte til sin Død.
H ans Mikkelsen viste sig hurtigt som en glim rende H andelsm and, der skabte det nye Ladested, Sundby Bro, en G lanstid i de faa Aar, han endnu levede. 1626 forpagtede han Tolden som i sin T id H eine Friis og Konsorter.
M en hans H eld og Tidens Ugunst skabte ham en saadan M odstand blandt de øvrige Slangerupborgere, at hans Liv dog endte som en Tragedie.
Borgmester Hans Mikkelsens Segl.
Fra et endnu bevaret Stolestade i Slangerup Kirke.
A N D E T A F S N I T