RUP OG FREDERIKSSUND
15. KAPITEL. EFTERKRIGSTIDEN 1660-80
51. S L A N G E R U P BYS G E N R E JS N IN G . Skønt Krigene i det 17. A arhundredes første H alvdel og navnlig den sidste (1658—60) havde tilføjet Købstæderne ganske overordentlig store Tab, synes de dog at have rejst sig forbavsende hurtigt. Efter 10 Aars Forløb var de om trent de samme som i Begyndelsen af 50’erne, og M enneskene sy
nes at have levet Livet saa noget nær i den Aand, som raadede før det store Sam menbrud.
Et Forhold som Tyendeholdet, der viser baade Omfanget af det
Ar-160 1625-80: KRIGENES TID
bejde, Borgere fik udført, og det Omfang, hvori de havde Raad til at lade andre arbejde for sig, er en nogenlunde brugbar Maalestok.
1671, da der blev udskrevet en T yendeskat7?, var der i Slangerup By 39 Borgere, som holdt Tyende. Tilsam m en taltes 25 Karle, 9 Drenge og 30 Piger, m edens Tallene i 1645 havde været 30 H usbønder for
uden 6, der havde „H uskoner“, 22 Karle og 38 Piger (samt 3 Sønner og 3 Døtre).
Ved en Optælling af Befolkningen 1672 var der i Slangerup 513 Indbyggere, deraf 63 under 5 Aar, ialt 90 Familier, og 85 Heste. 1645 havde der været 112 Skatteydere. 1676, da den første store Krigsskat i Aarhundredets sidste H alvdel blev udskrevet — i Anledning af den skaanske Krig — talte Borgerskabet 82 Skatteydere, hvoraf 22 Fattige og 8 Betlere. Gejstligheden, der ikke er medregnet, i Tallet 1645, ud
gjorde 1676 6 Skatteydere, 1645: 7.
Krigsskatten var en 2 °/o’s Formueskat, og der paalignedes 1676 Byen den betydelige Sum af 1113 Rgd. 5 Mk. 15 Sk., altsaa lignet efter en Form ue af 55,667 Rgd. Det var nu nok for højt sat — Bispen og Stift
am tm anden lignede — og alle med Undtagelse af Præsten, Thom as Kingo, og Degnen (Rektor), hans Stifsøn Jacob W orm , kom da ogsaa i Restance, da Skatten opkrævedes. Selv Folk som Købm and Ebbe Jensen og M ølleren i H ave Mølle, Købm and Ditlev From , der begge vides at have været velhavende, undlod at betale. Nogen „Skattenæg
telse“ har der saaledes været — Restancerne var 654 Rgd. 4 Mk. 5V2 Sk. 1677 og 1678 paalignedes nye Skatter, om end kun med Halvdelen af, hvad der var udskrevet 1676.
Agerbrug, Kvægavl og Brændevinsbrænden har foruden H andel været de vigtigste Indtægtskilder for Beboerne. 1677 taltes saaledes 24 Stude, hvoraf Borgmester Atke ejede de 16, m edens Broderen Karsten havde 6, og Kræm m er og R aadm and Peder Jensen Fabjerg 2. Nogen Hesteavl var der formentlig ogsaa. Skattelisten viser 25 H opper, fordelt paa 9 Familier. 25 Fam ilier holdt ialt 70 Køer, og 20 Fam ilier havde 64 Heste. 1678 var der desuden 211 Faar og Svin. Der var 1677 15 B rændevinspander og 8 Køller (til Fremstilling af Malt). Ogsaa Præstegaarden havde Kølle. De mere frem trædende Borgere som Brødrene Atke, Raadm æ ndene Chr. Tornsen og Peder Fabjerg, Ebbe Jensen, Ditlev From og Jacob Clausen Slagter havde baade Køer, Heste, Brændevinstøj og Kølle. Peder Jensen Fabjerg ejede endog desuden en Kedelovn. Enkelte af dem sad i en god Bedrift. Karsten
og hans anden Hustru, Anna Andresdatter ( f 1689).
EFTERKRIGSTIDEN 1660-80 161
Atke holdt saaledes 1671: 1 Avlskarl, en anden Karl, 1 Dreng, 2 T æ r
skere, 3 Piger og 1 Snedkersvend. 1672 havde han ogsaa Kusk. Brode
ren, Borgmester Atke, havde 1671: Kusk, 1 Avlskarl, 2 Tærskere og 2 Piger, og den driftige Købm and Ebbe Jensen opføres med 1 Brygger
svend, 1 Karl, 1 Dreng og to Piger. M en de var naturligvis ogsaa By
ens M atadorer. De andre drev det højst til 1 Karl og 1 Pige.
H aandvæ rkerstanden er det efter Listerne lidt vanskeligt at optælle i enkelte M edlem m er. M en Jacob Snedker havde 1 Dreng, Mads Olsen Væver en Væverpige, Iver Væver ligeledes. M ads H ansen Smed holdt Svend, O le Smed kun Dreng, Jacob Pottemager en Svend, Niels T øm m erm and og Svend Skomager ligeledes. Svend Skinder havde en M urm estersvend, vel fordi han trods sit Tilnavn var M urmester.
Niels H julm and havde en Skrædersvend. Søren og H ans Skindere havde „H usfolk“, som vel ogsaa har hjulpet dem i Bedriften. Alt dette var efter Tiden ikke ringe Forhold.
En Vurdering af Ejendom m ene blev optaget ved G rundtaksten 168273. Foruden Raadhuset, som sattes til 100 Rgd., og Præstegaarden, der vurderedes til 200 Rgd., ansloges Byens 22 G aarde til en Værdi af 2499 Rgd. Den største, Karsten H ansens i Kongensgade, sattes alene til 600 Rgd. Byfoged Jørg. M eulengrachts G aard paa Torvet N ord for Raadhuset, som han havde købt 1678 af Borgmester Atke, vurderedes til 160 Rgd. H ans Atkes Enkes G aard med Hestem ølle i Kongens
gade antoges at være 320 Rgd. værd. Mag. Søren Poulsens Enke, Sofie, havde en G aard paa Torvet til 150 Rgd., men desuden en Avlsgaard i Kongensgade til 34 Rgd. Dorthe, Ditlev Froms, havde en G aard paa Torvet til 120 Rgd., og Byskriver Mogens M ortensen én samm e Sted til 69 Rgd. Paa Hestem arkedet laa Poul Steenbecks G aard (80 Rgd.), Ja cob Clausen Slagters G aard og Ole Møllers G aard (hver 70 Rgd.). De 22 G aarde var fordelt med Halvdelen (11) paa Torvet, 3 paa H este
m arkedet og 8 i Kongensgade.
Byen talte 47 H use til en Vurderingssum af ialt 630 Rgd. spredt rundt i Byen. Desuden opføres 22 øde Pladser, tilsammen 107 Rgd. værd, ialt 91 Ejendom m e af Værdi 3264 Rgd. Byens Jorder er naturligvis ikke medtaget i disse Tal.
U den Undtagelse havde G aarde og Huse hver en Have.
52. B O R G M E S T E R H A N S A T K E. Efter Borgmester Falch O l
sens Død var i Slangerup Fam ilien Atke med Borgmester H ans Atke
i i
Præsten Mathias Kar
stensen Atkes Segl 1696.
Fra et Testamente.
162
i Spidsen den ledende, kendt ikke m indst for sin nære Tilknytning til Thom as Kingo, der nød megen Støtte og H jælp hos Atkerne.
Borgmester Atke døde den 16. Juni 1680, ved et V endepunkt i By
ens Historie. H ans Enke, Anna Andresdatter, blev begravet den 24. Sep
tem ber 1689 og maa da have været om trent 80 Aar. H endes Ungdom faldt allerede i 1620’erne. 1665 og 1670 havde de gamle Borgmester
folk oprettet gensidigt Testam ente74, og i det sidste siges, at A nna A n
dresdatter kun havde Arvinger, fødte af Faders og M oders Søskende
børns Børn, hvorfor hun som sin Arving indsatte Bodil Jonsdatter, „i Blod mig noget paarørende“, der, som det siges, allerede da havde
„plejet hende i 8 Aar i hendes høje A lder“. H un fik i Testam entet en Lod, medens 9 Lodder tilfaldt Atkes Søskendes Børn. Desuden var en Del testamenteret til Kirke og Latinskole.
Af Atkes Søskende var Broderen Karsten Atke den mest kendte. Han døde ud paa Aaret 1692 som den sidste af dette Slægtled af Familien. Han havde først været gift med Helvig Didrichsdatter Dragun, som døde i Slangerup 1674, og giftede sig 1678 med Johanne Munchgaard75, en Datter af Renteskri
ver Jens Christensen. Hendes Fætter paa mødrene Side var den kendte Jurist Rasmus Vinding. Hendes Morfaders Farbroder var Borgmester Ivar Poulsen i København. Johanne Munch
gaard, der ikke fik Børn, giftede sig efter Karsten Atkes Død med Præsten Chr. Jensen Blichfeldt i Ringsted (1697) og døde 170776. Af første Ægteskab havde Karsten Hansen Sønnerne Mathias (Student fra Københavns Skole 1669), der blev Præst i Stokkemarke paa Lolland, Jørgen, der døde 1682 og til den Tid havde Gaarden i Slangerup, Joachim, som styrede Nøragergaard, til han den 29. Marts 1690 blev Byfoged i Slangerup, hvor han ikke en Maaned efter afgik ved Døden, vistnok ugift, og endelig Hans Didrich, som det synes ligeledes ugift. Denne gjorde 1681 Testamente til Fordel for sin Stedmoder Johanne Munchgaard. Karsten Han
sens Datter Lene var første Gang gift med en Simon Lorens Hansen [Schjødt] paa Lol
land77, senere med Mølleren Jens Pedersen i Kratmøllen. Ved sin Død 1710 efterlod hun Børn af begge Ægteskaber. Karsten Atke havde endelig endnu en Datter, Sofie Dor
thea Holst, der 1711 blev gift med Klokkeren i Sorø. Hans Sønner fik 4 Lodder i Borg
mester Atkes Testamente.
Borgmesteren havde 2 Søstre: Mette, som efterlod 3 Sønner og 2 Døtre, der tilsam
men ligeledes fik 4 Lodder, og Merete, hvis Datter, Karen Andersdatter (•[• 1713), eller hendes Børn skulde have een Lod. Hendes Forældre, der døde i Odense, Faderen 1679, Moderen 1684, var fra Tønder. Selv var hun gift med Mogens Mortensen Bager, Byskri
ver i Slangerup fra 1654, 1677 Kirkeskriver i Fyn og Ridefoged ved Graabrødre Kloster i Odense. Hans Søn, Hans Atke (i* 1742), var en Tid Forpagter paa Billesbøl ved Faaborg.
Endelig synes Borgmester Hans Atke at have haft endnu en Broder, der ikke nævnes i
EFTERKRIGSTIDEN 1660-80 163 Testamentet, idet den Niels Hansen Kirkeværge, der efter 3-4 Aars Ophold i Slangerup døde her 1688 (begr. den 12. April), ved sin Begravelse kaldes N iels Hansen Atke78.
Karsten Atkes Søn, Jørgen, var 1678 blevet gift med Dorthe Clausdatter, hvis Fader var Borgmester Claus Hansen Ogelby i Næstved (•)“ 21/i 1669). Hendes Moder, Sofie Nielsdatter, døde i denne By den 24. December 1679. Dorthe Atkes Søn, Jørgen, gik i Slangerup Skole, men døde 1700, Aaret før han skulde være Student, og blev begravet i Frue Kirke i København, hvor Borgmester Claus Ogelbys Broder, Jørgen Hansen Ogelby, var Brygger paa Nørregade. Dennes Sønner, Raadmand Peder Ogelby (død den 16. Marts 1720) og Medlem af de 32 Mænds Forsamling Hans Ogelby (begr. 5. Juni 1711), var kendte Mænd i Københavns Borgerskab. Raadmand Peder Ogelbys Steddat
ter, Lene Andersdatter, Datter af Brygger Anders Rasmussen i København, blev 1695 gift med Præsten Peder Villadsen Quist i Jørlunde, og Hans Ogelbys Datter, Dorothea Kirstine, blev gift med Degnen i Ølstykke, Christoffer Lar
sen Villing, der en Tid var Hører ved Slangerup Skole«
Købmand Claus Ebbe- sens Segl 1748.
Fra et Testamente.
H ans Atke havde været kendt langt udenfor Slangerup og synes at have været en af de Bor
gere, som den nylig enevældige Kongemagt straks efter 1660 syntes at ville benytte som Afløser af den gamle Adels R epræsentanter i Kommissio
ner og Raad. Atke havde været en af Borgerska
bets frem trædende R epræsentanter paa Rigsda
gen 1660, da Enevælden blev gennemført, og blev 1662 M edlem af den Kommission, som op
tog Matriklen i Jungshoved og Vordingborg Amter. Men som bekendt blev Enevældens Forkærlighed for Borgerstanden hurtigt kølnet.
Den betydeligste Købm and i Slangerup, Ebbe Jensen, ægtede 1678 en Søster til Jørgen Atkes H ustru, Anne Clausdatter Ogelby, og blev saale- des besvogret med Atkerne. Det var E bbe Jensens tredie Giftermaal.
H ans første Kone, M aren, var død 1672, og dette Aar var han blevet gift med en Anne, der døde 1677. Af første Æ gteskab havde han Sønnen Jens, der døde i Slangerup 1747, hvor han drev et lille Landbrug. En Datter, M aren, af Ebbe Jensens andet Æ gteskab blev gift med Møller Jens Pedersen i Kratmøllen. M ed A nne Ogelby havde Ebbe Jensen tre Børn, hvoraf Bodil tilførte sin M and, Jørgen Scheel, Faderens Køb- mandsgaard, m edens den yngste Søn, Jørgen, blev Rektor ved Byens La
tinskole, og den næstyngste, Claus Ebbesen ( f 1748), oparbejdede en be
tydelig Handelsforretning i Hillerød, hvor han 1718 købte Vejrmøllen og 1732 Slotskroen. H an var i mange Aar Forpagter af Konsumtionen der i Byen. H ans Søn Jørgen blev Præst i Bloustrød, og hans Enke Kir
stine Lehm eier, en Præstedatter fra Kolding, ægtede 1749 Raadm and
11*