13. U D G IF T E R T IL BY EN S B E S T IL L IN G E R . M edens Slange
rup Bys Arkiv er saa godt som helt bortkom m et for Tiden før ca. 1780, har Centraladm inistrationens Arkiver bevaret enkelte Brudstykker af det, Kæmnerregnskaberne for 1606—18, Byfogedregnskaberne 1622—80 og Kirkeregnskaberne 1614—2 0 59, hvorved det er os muligt nogenlunde at danne os et Billede af Livet i den lille Købstad ved Tiden omkring Aarhundredskiftet 1600. De stærke sociale og økonomiske Brydninger ved denne Tid har givet Staten A nledning til at beskæftige sig med For
holdene, og for de begaaede Synders Skyld er de foreliggende O plys
ninger derfor blevet indhentet og bevaret. Store Uregelmæssigheder har Centraladm inistrationen ikke fundet, og med vort Kendskab til an
dre Byer paa denne Tid kan vi se, at det i Slangerup var som alle andre Steder.
Det kan antages, at det foreliggende Billede fra Aarene omkring 1600 er typisk for Byen ikke alene et Par A arhundreder tilbage i Tiden, i hvert Fald til Købstadloven af 1422 og i mange H enseender ogsaa betydeligt længere tilbage, men at Livet i Byen ogsaa har formet sig saaledes helt frem i Tiden til ca. 1680, ja, vel 100 Aar længere. Den økonomiske Tilbage
gang, der som nævnt kulm inerede omkring næste Aarhundredskifte (1700), gjorde vel Forandringer, dog ikke i Retning af Om væltning;
den medførte meget mere Indskrænkninger, en Bortvisnen af noget af det, der indenfor de gamle Byrammer gjorde Livet en Smule frodigt.
54
M ed denne N uance vedblev Byernes M entalitet at være den samme, til den Aand, der fik sit voldsomste U dtryk i den store franske Revo
lution 1789, fejede det meste af det gamle bort.
De bevarede Regnskaber giver efter deres N atur kun Byens Forvalt
ning, og den var, som man kan tænke sig, meget enkel.
Den største økonomiske Udfoldelse var uden Sammenligning Beta
ling af Skatterne til Staten, der fik Pengene af Byen, som opkrævede dem hos Borgerne og sendte dem til København. Til Byens egen A d
ministration betalte Borgerne kun de Smaabeløb, der medgik til Istand
sættelse af G ader, Veje og Broer og Lønning af de faa Em bedsm ænd, der var nødvendige — foruden Kapellanen og Organisten: Byskriveren, Vægterne og Rakkeren.
Organisten i Slangerup fik i Aarene 1606—18 15 Daler om Aaret til Mikkelsdag. Af Kirken fik han ligeledes 15 Daler, og Byen hjalp ham flere Gange yderligere m ed 2 Daler om Aaret til Husleje, da „hans Løn var saa ringe“. Organisten hed i disse Aar Mikkel Olsen.
Kapellanen maatte Byen hjælpe med 5 Daler om Aaret. Første Gang udbetaltes Beløbet 1607, men det behøver ikke at betyde, at der først ansattes Kapellan dette Aar. Thi H alvdelen af Kæm nerregnskabet for 1606 mangler. N oget taler dog for, at H r. Niels, der indtil sin Død 1614 fik Byens Kapellanløn, ogsaa var den første i Stillingen. H ans Enke be
holdt Lønnen i Naadensaaret. Efter ham var Hr. Søren Kapellan. 1617 afløstes han af H r. Tyge [Andersen K øbenhavn], der allerede Aaret efter blev Præst i LI. Lyngby. Som de fleste Kapellaner fik ogsaa han ret hurtigt selvstændigt Kald.
Byskriveren, hvis Em bede i alle Aarene 1606—19 beklædtes af H ans H ansen, fik 10 Rgd. aarligt af Byen og formentlig Skriverpenge for, hvad han udfærdigede.
Byen holdt desuden to Bysvende (Politibetjente), der ogsaa var Væg
tere, hvad enten de nu lejede for sig en M and til at gaa Vagt, eller de fungerede skiftevis som Vægter og Bysvend. De kunde vel ikke vare
tage begge Bestillinger i det samme Døgn. De antoges særskilt til Væg
terhvervet, hvad vel tyder paa, at der tidligere har været særlige Væg
tere i Byen. Lønnen var for Vægterne 6 Daler om Aaret og gik fra Kyndelmisse (2. Febr.) til St. Hansdag (24. Juni) og videre til Kyndel
misse. Bysvendens Løn var ligeledes 6 Daler, men gik fra Paaske til Mikkelsdag (29. Sept.) og videre til Paaske. Vægteren fik en Klædning foruden Lønnen og Bysvenden et Par Sko.
KOMMUNALE FORHOLD FØR 1625 55
N ederst paa Rangstigen blandt alle Borgere som blandt Byens løn
nede Folk stod Rakkeren, der skulde bortføre selvdøde Dyr, som intet ordentligt M enneske kunde røre ved. H avde Dyret ingen Ejerm and, fik Rakkeren sin Betaling af Byen. En anden af hans Opgaver var at gøre „Bysens Kælder“ under Raadhuset ren en G ang om Aaret. Thi Fangerne, hvoraf der i Regelen kun var en enkelt — med lange Tiders M ellemrum —, kom aldrig udenfor Kælderen, saa længe de sad fængs
let. Rakkeren, Mester Anders, boede i et lille H us i Byens nordre U d
kant, ved den Gyde, som her førte op til Jordhøj By og dannede Skel
let mellem Slangerups to nordlige Vange. Et Jordstykke her hed siden Rakkeraasen, men har vel næ ppe været tillagt Rakkeren. 1614 fæstede Byen efter M ester A nders’ Død Jørgen Høg til Rakker og købte 1615 for 4 Daler Rakkerhuset til ham af Mester A nders’ Enke,
vistnok Høgs Svigermoder. Thi Mester Anders og M e
ster Jørgen arbejdede et Aars Tid samm en. 1617 fik Rakkerhuset indsat to V induer paa Byens Bekostning.
1655 havde Byen ikke Rakker m ere60, saalidt som den i de bevarede Kæm nerregnskabers Tid har holdt Skarp
retter. M esterm and, der sædvanlig findes blandt de større Byskriver
Byers Em bedsm ænd, maatte Slangerup laane i Roskilde. Knud Ambrosens
I Jordhøj Gyde, hvor Rakkerhuset laa, stod paa Gy- Segl. Fra et Skøde
dens N ordside i det 18. A arhundrede et gammelt, fattigt 1584, Hus, der bar N avnet Slottet — en Vittighed, som ikke er ukendt i By
ernes og Landsbyernes Historie. 1682 var „Bakken“ her øde. Gyden førte ogsaa N avnet Grønnegyde.
Hyrden, en anden lille Bestillingsmand, lønnedes ikke af Byen, men af „A germ æ ndene“, de Borgere, der ejede Byens Jorder, og som altsaa ligesom Købm ændene og H aandvæ rkerne synes at have udsondret sig som en Korporation, der havde sin O lderm and som andre Laug.
Da H yrden ikke 1610 fik hele sin Løn, hvorfor siges ikke, traadte Kæm- nerkassen til og gav ham det, hans Arbejdsgivere havde nægtet ham, 1 Mk. og et Par Sko til 2 Mk. (Bysvendenes Sko kostede sædvanlig
2x/ 2 Mk.), ligesom Byen 1617 betalte H yrden det Beløb, som Raad- m and Jørgen v. Friborg, der 1609 ved kgl. Bevilling havde opnaaet Skattefrihed, nægtede at betale, men ved senere Revision protesteredes der dog mod denne Udbetaling. Byen som H elhed havde vist ellers an
taget H yrden, m en Agerm ændene maa have paataget sig at lønne ham.
Byen vedligeholdt da ogsaa den uundværlige Fold, der egentlig kun
56
kom Agerbrugerne til G ode — 1778 laa den i Pilestræde —, og tog sig af Byens Tyr, som i hvert Tilfælde ikke var til nogen N ytte for dem, der ikke holdt Køer, men af desto større Betydning for Agermændene.
Den stod paa Byens Regning om Vinteren opstaldet hos en af Borgerne, 1603—17 hos Peder Olsen, der 1606—09 var en af Byens Kæmnere, derefter hos Jens Rem snider. De fik 3 Daler for den pr. Vinter. Om Som meren har T yren naturligvis gaaet paa Græs, vistnok passet af en af Bysvendene. Da den 1607 løb bort og blev „optaget“ i Jordhøj, send
tes den ene Bysvends Kone over efter den.
Der udfoldedes aabenbart ogsaa i Datiden megen O m hu for denne Tyr. 1609 udrangeredes saaledes den, man da havde. Den solgtes til Peder Olsen for 5 Daler, og man købte en ny af Borgmester H eine Friis for 7 Daler, hvad enten nu disse to M ænd blot var Kommissio
nærer, eller de selv holdt Tyr. Flere af de større Kvægejere maa i hvert Fald have haft T yr selv, saaledes at Bytyren kun har været til Raadig- hed for dem, der ikke havde T yr selv eller ikke vilde betale for Benyt
telse af Tyrene hos de Private i Byen. 1615 købte Byen en ny T yr i M ørdrup, ligeledes for 7 Daler, og da den druknede Aaret efter, um a
gede man sig helt til Roskilde M arked for at faa en anden. 1618 saa Byen atter paa en T yr i Lynge, uden at det ses, om den blev købt.
14. B Y EN S M A R K ER . H ævdelsen af Byens M arker var et Anlig
gende, som paahvilede Borgmestre og Raad, og hvortil de altsaa kunde disponere over Byens Kasse. Det er foran nævnt, at Borgmestre og Raad i 1550’erne efter Byens Genoptagelse i Købstædernes Tal satte Kraft ind paa at forsvare Byens Ret til Skove, O verdrev og M arkjord. 1609 stævnede Kæmneren og Byskriveren H iordou (Jordhøj), Lystrup, L ind
holm, M ørdrup og Jørlunde M ænd, d. v. s. alle de Landsbyer mod N ord, Ø st og Syd, hvortil Slangerup Jorder grænsede, til Frederiksborg Birke
ting for at faa dem døm t til at ordne deres G æ rder og Diger. De Slange
rup M ænd maatte i den A nledning køre til Frederiksborg, hvor Tinget holdtes, og det kostede 1/2 M ark at faa Birkeskriveren, Søren, til at ind
føre Bøndernes G ensvar i Tingbogen. Proceduren var mundtlig, men Slangerup M ænd har som Part haft Interesse i at faa Bøndernes G en
svar opbevaret for Frem tiden ved at lade det indføre i Protokollen og vel ogsaa i at faa en Afskrift af det for Imødegaaelsens Skyld. Paa den M aade begyndte den skriftlige Procedure, der senere i mange Aar blev Sædvane her i Landet. Sognefogeden og 4 M and fra Kvinderup blev udm eldt til Skønsmænd og beværtedes derfor i N ovem ber i Slangerup
KOMMUNALE FORHOLD FØR 1625 57
en Dags Tid, hvorfor Byen betalte 5 Mark. D om m en faldt 8. Decem
ber, og Slangerup maa have vundet Sagen. Thi den gav „Herredsfoge
den" — som iøvrigt var Raadm and H ans H ansen i Slangerup, hvis der ikke var Sæ ttedom m eri Sagen*) — 1 M ark for Dom m en, og Tingskrive
ren fik 2 M ark for at udfærdige en Udskrift af den.
Jordhøj Bymænd hævnede sig Aaret efter ved at optage Slangerups Kvæg og pante for det samt ved at beholde Panterne efter H øst uden
Bønderdragter 1588. Jacob Ulfeldts Jordebog (Selsø).
at lade Slangerup indløse dem, hvad der var ulovligt og affødte en ny Retssag.
Slangerup maatte undertiden ogsaa lukke et Par „ Trættegab“ (i Di
gerne mod Nabobyerne), hvad K æm neren betalte, saaledes 1611 et i Bygvangen ved Rakkerens H us og 1614 et ved Hestehaven. 1616 mente Byen at maatte stævne H ørup M ænd, de eneste N aboer, der ikke var med i Processen 1609, m en i hvilken Anledning Stævningen udgik, si
ges ikke.
*) Raadmand Hans Hansen var Birkedommer 1609—21, og 1611 blev Borgeren An
ders Claudisen Birkeskriver. 1615 var den senere Borgmester Hans Mikkelsen, da en purung Mand, Skriver paa Birketinget.
58
Byens M arker dyrkedes som de omliggende Landsbyers i tre Vange, nordligst Kratvangen op mod Slangerup Krat; dette Krat udgjorde senere en Del af Lystrup Kobbel. M od Vest laa Raasigvang med N avn efter E n gene (Sigene) her ved Skellet (Raaen). M od Syd, op til Jørlunde M ar
ker, laa endelig Brobækvang m ed N avn efter Aaen og Broen tæt inden
for Byens Sønderport. Aaen løb dengang igennem den sydlige Del af Slangerup. H ver Vang var delt i Aase m ed særlige N avne, og hver Agerbruger havde sine bestemte Agre i Aasene.
Jordens Dyrkning skete i sædvanligt Fællesskab, men flere Steder var der afgærdet særlige Agerskifter, navnlig hvor Jorden var god nok til at dyrkes hvert Aar, eller hvor Engene egnede sig dertil. U m iddelbart Vest for Sønderport laa saaledes Brobæk Enghave, ved H ave Mølle var Mølleengen. Længere mod Vest og ned mod Engen bar et Stykke Jord N avnet Grannetoft, muligvis et M inde om en Avlsgaard (Klosterets?), der engang har ligget her, maaske den, der er antydet paa Resens Kort, som i saa Fald har afsat den paa et urigtigt Sted.
R undt om Byen laa indhegnede Tofter, og langs Aaen, Øst for Sønder
port, laa et stort indhegnet Skifte, hvis N avn, Fruernehave, formentlig stam m er fra Klosterets Tid. Den var 1682 tillagt Borgmester og Raad som Em bedsjord. Ø st op til Fruernehave laa Lille 0, et Engstykke, der tilhørte hele Byen ligesom den N ord derfor liggende Store 0 eller Øen.
Mellem Fruernehave og Lille 0 paa den sydlige Side og Store 0 paa den nordlige Side gik 0 strædet, Vejen ud til Overdrevet, en gammel Vej til Lindholm og Uggeløse. Syd for Fruernehave, paa begge Sider af Aaen strakte sig Østrædets Enghave.
Den store Mose mellem Ø en og O verdrevet kaldtes Bredmose (42 Tdr. Land). I Fortsættelse deraf ligger ved „Slotsbakken“ endnu den Dag i Dag Slotsmose (31 Tdr. Land). Den anden store Mose, mellem Slangerup By og Ø en, kaldtes Snabe Mose eller Snaben, af Snabe, vaad Eng. N ord derfor i H jørnet mellem Landevejen og Lystrupvejen (der hed Hovmandssti, fordi H ovbønderne kørte til Frederiksborg den Vej*), laa Fruerne Mose.
De tre Vange dyrkedes efter sædvanligt sjællandsk Tresædsskifte:
Rug, Byg, Fælled, og naar de var udlagt til Fælled, græssede Kratvan
gen 64 H øveder og Raasigvang 20 Høveder.
*) Her gik 1521 Hovedvejen Helsingør—Roskilde, idet der dette Aar anordnedes Kroer paa denne Vej i Karlebo og Slangerup. Paa Vejen Slangerup—København blev der Kro i Ballerup.
KOMMUNALE FORHOLD FØR 1625 59
Slangerup Overdrev61.
1. Dyresletten, 3. og 4. LI. og St. Slotsbakke, 5. Sygehave B., 6. og 8. St. og LI. Træ- kilde B., 7. Malkepladsen, 10. Munkebjerg, 11. Fruernehave, 12. Sichels Eng, 13. Skræ- derholmen, 14. Krageholm, 17. Tormindshave, 18. Tormindsmose, 19. Ravneholm, 20.
Franche Lyng, 22. og 23. Forsbang Agre og Eng, 24. Langvad. Mod Øst: Lindholm By.
60
Foruden disse tre Vange, som laa rundt om Byen, havde Slangerup By ogsaa en Del Jord i Jordhøj Marker. D enne Bys Jorder var inddelt i fire Vange: Raasigvang, der laa samm en m ed Slangerup Vang af samme N avn, N ord derfor Staldhøjvang, der laa N ordvest for Jordhøj By, Lille- vang N ord for Byen og mod Ø st Kratvang eller Blodhøjvang, der havde N avn af den store Gravhøj, Blodhøj, i Skellet mellem Jordhøj M arker og Slangerup M arker. Slangerup Borgere ejede i Staldhøjvang godt 37 Tdr. Land (521,495 Kv.al.) og i Lillevang godt 5 Tdr. Land (73,567 Kv.al.), saaledes at Købstaden i Jordhøj M arker havde om trent en Gaards Jord. Jordhøj bestod 1682 af 7 G aarde, hvoraf den ene ned- lagdes ved Udskiftningen 1790.
Købstaden og Landsbyen har, som det synes, oprindelig ligget i Jo rd fællesskab; den Jord, Slangerup besad paa Jordhøj Mark, var i hvert Fald 1682 med i Jordhøj Markfællesskab, m en Ejendomsjord, som Køb
stadjorden altid var Privateje, der kunde sælges, arves og pantsættes.
Jordhøj By, som oprindelig i Byens N ordkant rum m ede en stor Avls- gaard, der 1344 overlodes Klosteret i Slangerup og muligvis da omfat
tede Lillevang, hørte til Kronen lige til Udskiftningen 1790, hvorefter Bønderne fik Arvefæsteskøder paa Gaardene. Lillevang har muligvis oprindelig været Avlsgaardens Særjord. Jordhøj øvrige G aarde næv
nes ikke som Klostergods.
D er var en ejendommelig Forbindelse mellem Jordhøj og Slangerup ad den saakaldte Jordhøj Gyde (Grønnegyde), en indhegnet Vej, der fra Jordhøj G ade gik mellem Raasigvang og Kratvangen direkte ind i Slangerup By. Muligvis er den i sin Tid anlagt af H ensyn til Slangerups M arker i Jordhøj. D enne sidste Bys M ænd havde i hvert Fald noget imod den og lukkede den m ed et Gæ rde, da Slangerup første Gang nedlagdes som Købstad, hvorfor Slangerup 1557 fik Sognevidne af O m egnens Kirkestævner paa, at G yden „altid havde været alfar Vej ind fra H iørve G ade og ind i Slangerup By“. Ogsaa ved Udskiftningen 1810 kaldes den alfar Landevej. Jordhøj havde iøvrigt en vis Ret til Græsning i Slangerup Overdrev, nemlig af 28 H øveder hvert tredje Aar. Form elt begrundedes denne Ret med, at Jordhøj deltog i Gærdelukning i Skellet.
M en der maa oprindeligt have været en anden Begrundelse.
Der fandt i M arkens Østside ogsaa Fællesskab Sted med Jørlunde, idet Slangerup O verdrev, derunder Aasen, og Jørlunde O verdrev var fælles for de to Byer. Der var saaledes intet Skel imellem dem, og Slange
rup kom til at grænse til M ørdrup Bro. Jørlunde havde Ret til 61
Hø-KOMMUNALE FORHOLD FØR 1625 61
veders Græsning, heraf 5 for H usm ændene, Slangerup til 50, Kratmøl
len desuden til 1262. Dette Fællesskab er saa meget desto mærkeligere, som Slangerup ligger i Lynge H erred, m edens Jørlunde laa i Jørlunde H erred, til hvilket Byen gav N avn, skønt det laa yderst i Herredet.
Mellem de to Byer var der her intet Skel, altsaa heller ikke mellem de to H erreder. M an kunde gisne, at Slangerup (Byen eller Sognet) oprinde
lig har hørt til Jørlunde H erred og muligvis er en Udflytter fra Jørlunde, m en der synes intet H oldepunkt for denne Gisning udover, at Krat
møllen midt i Slangerup O verdrev hørte til Jørlunde Sogn. Af O ver
drevet betaltes ikke Tiende, formentlig fordi det var Alminding, da der paalagdes Tiende.
A f Kratmøllen laa kun selve M øllehuset (9 Fag) i Jørlunde Sogn, m e
dens M øllegaarden iøvrigt hørte til Slangerup Mark. Mølleren, der savnede Jord, fik derfor af Frederik I (1523—33) Bevilling paa et Vænge Torm indshave eller Torm andshave (som det senere kaldtes) Syd for Møllen for den Fæsteafgift, „som Abbeden i Æ belholt med andre gode M æ nd kunde granske“. Da N æ vnet skulde fastsætte L and
gilden, kom Slangerup M æ nd ikke. Abbeden, der vistnok paa sit Klo
sters Vegne var M øllens Ejer, sagde senere, at Borgerne var stævnet mundtligt, men Borgerne nægtede dette, og Sagen kom 1536 for Kon
gens Retterting. H er blev M øllerens (Niels Hansens) Bevilling under
kendt, idet Frederik I ogsaa havde stadfæstet Slangerups Privilegier (25/s 1525), der omfattede Besiddelsen af O verdrevet og derm ed T or
m andshave. Slangerup Borgere paastod, at Kongen var daarligt under
vist, og at Abbeden og N æ vnet havde fastsat M øllerens Afgift til 4 Mk.
Penge, medens M ølleren kun havde betalt 4 Mk. Mel. Dommen, der faldt den 29. Juni 1536, kendte Slangerup berettiget til den omstridte Jord.
Den 13. Juni 1558 sluttedes dog et Forlig, hvorved M øller Niels H a n sen fik Torm indshave i Fæste paa egen og Hustru Kirstine Nielsdatters Livstid. Samme Dag forpligtede de sig til aldrig at grave Tørv eller hugge Træ paa Jorden og fik Fæstebrev udstedt. Ca. 1625 fik den daværende M øller, Snedkeren H ans Barchmann, ogsaa Borgmester og Raads E m bedsjord Skræderholmen i Fæste efter Henstilling af Lensm and Jørgen U rne (1 6 2 3 -2 7 )63.
Efter at Kongen 1573 havde forbeholdt sig Slangerup Skov, kom denne til Kratmøllen. E n Del af Skoven var som nævnt „Kratm øllebjerge“, der laa mellem M øllen og den Vej, der gik i Skellet mellem Lindholm og Lystrup Marker. Denne Vej var ved G ræ nsen mod Slangerup lukket
62
med et Led, Nørre Lindholm Led. Ogsaa Vejen forbi Møllen til Lind
holm havde et Led ved Skellet mellem Slangerup og Lindholm , som indtil 1512 passedes af M ølleren efter Foranledning af Slangerup Bor
gere. Leddet stod i Brænne Møllevad, et N avn, der muligt gemm er Krat
møllens oprindelige N avn. Kratmøllebjerge vurderedes 1708 til 40 Svins O lden.
Ogsaa Langesøaas, den anden Del af Slangerup Skov, var 1708 be
vokset med T ræ er og førte da N avnet Mølleaasen. Den laa 1708 til M øllen og sattes 1682 til 16 Svins O lden, men var vist næsten øde 1708.
O verdrevene var i disse Egne mest Skove eller Parker, ikke altfor tætte, m ed store, aabne Pladser, og Kreaturernes Ødelæggelse fik dem til at forfalde. T ræ erne gik ud og raadnede. Aasen var gammel Egeskov, m edens Jørlunde O verdrev var Bøgeskov ligesom Lystrup Lund, hvor
imod Slangerup Krat 1682 var smaa unge Ege og nogle faa gamle Bøge.
O veralt var der desuden Underskov (det, der sædvanlig hed „Skov“), i Regelen af T jørn og Hassel.
Den tredje Lokalitet af Slangerup Skov, Krageholm, er formentlig den nuværende Fuglebakke ved Kratmøllen. H er laa endnu 1629 Voldstedet af en gammel Borg med Grave. I et T ry H erreds Tingsvidne 3/8 1527 nævnes Poul Dyrsin, Foged paa Krageholm, som siddende til Tings. Det er muligvis i denne Gaards Tilliggende ved Skellet mellem Slangerup og Jørlunde, denne sidste By har haft nogen Græsningsret, maaske fordi G aarden har hørt til Jørlunde Sogn. Saaledes kunde Mangelen paa Skel mellem Slangerup og Jørlunde paa denne Del af Nabolinjen forklares. I Jørlunde M ark var der 1682 her et O rnum , et Stykke Jord, der tidligere havde været udenfor Fællesskabet. Det er maaske en Del af Krageholm Mark. Vejen fra Jørlunde til Kratmøllen gik i ældre Tid over Skræderholm en tæt forbi Krageholm, m edens den allerede 1629 var lagt som nu, direkte forbi Kratmøllen. Efter de ældste Efterretnin
ger synes O verdrevet ikke have omfattet Skræderholm en og Kragehol
men. V ar Krageholmen endnu beboet 1527, har Byen altsaa faaet Jor
derne dertil kort efter Grevefejden eller har samm en med Jørlunde be
mægtiget sig den øde Gaards Jord.
Kratmøllen tilhørte indtil 1366 R idder Niels Aagesen Galen til Kar- stetholm i Skaane, der den 22. Sept. 1366 solgte Møllen, Annessegaard og andet Gods (ikke Krageholm) til V aldem ar Atterdag, som købte og an
lagde mange Vandm øller. Niels Galen tog atter M øllen og Annesse
gaard til sig, vist med Urette, og først D ronning M argrethe erhvervede endelig Ejendom sret over dem af hans Arvinger 17/i2 1399.