KAPITEL. FALKENBORG OG STRID MED ROSKILDE

112

E ndnu inden Aaret 1629 randt ud, døde imidlertid de to uforsonlige M odstandere, den forhenværende Borgmester H eine Friis og Borgme­

ster H ans Mikkelsen. Den sidste blev kun 30 Aar og er begravet i Slangerup Kirke, hvor hans Enke Sofie Jensdatter 1631 satte ham et smukt M indesm ærke, som hænger der endnu.

Paa Epitafiet, der symbolsk bærer Billedet af den Scene, hvor Pilatus fremstiller Kristus for Folket til Dom, er der Portrætter baade af H ans Mikkelsen og hans Hustru. H ans Udseende bekræfter fuldt ud det gode Indtryk, man har faaet af hans Personlighed gennem de Doku­

menter, som er bevaret fra hans H aand og citeret ovenfor.

H ans Christensen døde 1631 og hans Enke 1649.

no-Epitafium i Slangerup Kirke over Borgmestrene Hans Mikkelsen ( f 1629) og Falch Olsen ( f 1655) med begges Hustru, Sofie Jensdatter.

Gravmæle i Slangerup Kirke over

Borgm. Hans Mikkelsen, opsat 1631.

114 1625—80: KRIGENES TID

gen anden ej til Skade er, dog at de os aarligen tilbørlig Rettighed [Af­

gift] giver og fornøjer deraf“.

Fr. Urnes Udvisning af Pladsen skete den 4. Januar 1632. U dvis­

ningsforretningen, paa en M aade Frederikssunds Fødselsattest, er endnu bevaret6 og lyder saaledes:

Jeg, Frederich Urne til Bregentved, Kong. Majsts. Befalingsmand paa Kronborg og Frederiksborg, kendes mig at have bekommet Kong. Majsts., min allernaadigste Herres, Brev og Befaling at skulle udvise Borgmestre og Raad samt menige Borgere i Slangerup en Plads ved Sundby Færge til at opsætte nogle Søboder paa efter samme Hans Majsts.

videre Befalings Indhold, hvilket jeg underdanigst efterkommet haver og dennem udvist en Plads, begyndendes fra Kong. Majsts. Kalkhus ved Sundby Bro, strækkendes sig udi Længden udi Sønder og Nør 39 Roder, udi Bredden udi Øster og Vester 10 Roder — Roden beregnet til 8 sjællandske Alen.

Dog skal af forne Borgmestre og Raad for forskrevne Byggested aarligen til hver Phi­

lippi Jacobi Dag [1. Maj] erlægges paa Frederiksborg udi Skriverstuen til Hans Maj.

20 Daler in Specie foruden hvis Told og anden Rettighed, Kong. Maj. kan tilkomme af hvis Vare, der kan blive forhandlet, og saadant strax at angaa fra dette Brevs Dato, hvor- paa de og deres Brev har udgivet, som ved Skriverstuen forefindes.

Actum Slangerup, den 4. Januari 1632. Frederich Urne egen Haand.

Det første Pakhus (Søbod) blev dog vistnok ikke bygget før et Par Aar efter. D er synes dannet et Interessentskab i Slangerup til Fuldførelse af dette Foretagende, som det ogsaa efter det tidligere passerede m aa have været Kongebrevets Forudsætning, at det ikke skulde overlades til en en­

kelt M and. M en det kunde ikke undgaas, at den myndige, men vistnok ogsaa voldsom m e Borgmester Falch Olsen, der havde afløst H ans M ik­

kelsen, blev den ledende M and. H ans Kollega som Borgmester var, hvad enten nu denne afløste H ans H ansen inden den store Konflikt eller under denne, den foran omtalte M orten Olsen Skomager.

Det dannede Interessentskab, der formentlig udelukkende bestod af Købm ænd, sluttede Aftale m ed et hollandsk Handelsfirm a om, at dette skulde forstrække Interessentskabet med Penge til at opkøbe Korn dels til Udskibning og dels m od Andel i Høstens Udbytte til Laan til Bønderne til Efteraarets Udsæd. H verken Bønderne eller Haandvær- kerne i Slangerup har formentlig saaledes haft nogen G rund til at fore­

trække den ny O rdning for H ans Mikkelsens. Da Købstæderne 5 Aar senere (1637) samledes i Ringsted for at forhandle med Regeringen om

115

en Forbedring af deres Kaar, stilledes der bl. a. fra H olbæk det For­

slag, at det skulde forbydes udenbys eller udlændiske M ænd at handle paa Landet, og „at det ogsaa afskaffes, at ingen med Gæste- eller frem­

mede Penge maa handle“. Systemet var altsaa kendt.

Interessentskabet eller Falch Olsen har ogsaa hurtigt forpagtet Tolden.

Den ny Søbod, der længe var den eneste paa den 312 Alen lange og 80 Alen brede G rund (4 Gange saa stor som den, Slangerup 1578 fik ved Sundby Færge), tog N avn efter Falch Olsen og kaldtes Falken- borg, hvilket N avn som bekendt har givet Anledning til Frederikssunds Vaaben: en Falk i venstre Profil, siddende paa en G ren og holdende en Sten i det højre løftede Ben, Farverne er G uld paa hvid Bund.

Falkenborg selv kan for saa vidt godt være det gamle Kompagnihus i Slangerup. Pakhuset angives udtrykkelig at være flyttet herfra. Vaab- net kom poneredes 1749, da Frederikssund begyndte at vokse, og Bor­

gerne der fik Sans for Byens Historie. 1745 bruges N avnet Falkenborg om Bebyggelsen ved H avnen, dog sikkert ikke i Egnens Tale. Det er vel en historisk Konstruktion.

Falch Olsen var en M and fra Lenskontorerne, som H ans Mikkelsen havde været, og med hans U dnævnelse blev det gamle System for Be­

sættelsen af Borgmesterembedet altsaa fortsat. Fra 1620 til N ytaar 1631 var han Skriver paa Sølvitsborg Slot i Blekinge og Ridefoged i Lister H e rre d 7, men var muligvis fra Lolland-Falster, siden han 1636 blev F or­

m ynder for Lægen H enning Arnisæus’ Børn i H illerø d8. Arnisæus var i sit andet Æ gteskab gift med en Datter, Anna, af Borgmester Nickel H ansen Lundt i Nykøbing F. D enne har formentlig været en Slægtning af Falch Olsen.

Falch Olsen udm ærkede sig ved samme Kraft som sine Forgængere, Borgmestrene Dorn, Friis og H ans Mikkelsen, og dom inerede Slange­

rup og Sundby Bro fuldstændigt, til den kendte H ans Atke ved hans Død afløste ham. Falch Olsen synes at have ægtet H ans Mikkel- sens Enke, Sofie Jensdatter, der fortsatte den, som det synes, betydelige Forretning, hendes første M and efterlod. H un overtraadte 1631 et F o r­

bud mod Udførsel af Korn, og Kongen paalagde ved Reskript af 28.

Juni s. A. L ensm anden at aftinge med hende, hvorefter hun betalte en Bøde paa 133 Rgd. 32 Sk.9 Æ gteskabet er vel indgaaet i sidste H alv­

del af 1632, skønt hun endnu den 10. N ovem ber 1632 kvitterer under sit Enkenavn „Sofie, H ans M ikkelsens“, for Varer leveret Lensm anden, der altsaa ikke af Bøden har taget A nledning til at ophøre med at

be-8*

116 1625-80: KRIGENES TID

nytte hendes Forretning som L everandør10. Det næste og de følgende Aar er Falch Olsen Lensm andens Leverandør. Det maa være Falch Olsen, der er afbildet som hendes anden M and paa det Epitafium, hun 1631 opsatte i Slangerup Kirke. Side om Side med H ans Mikkel- sens ædle Træ k virker Falch Olsens Ansigt ved sin Snuhed og H e n ­ synsløshed nærm est utiltalende. At det er Falch Olsen, der var hendes anden M and, synes at fremgaa af en M eddelelse om, at Falch Olsen den 11. Februar 1633 fæstede en Mose og en Dam, kaldet Sichels D am 11*),

„som hans Form and, si. H ans Mikkelsen, havde i Brug". Udtrykket Form and bruges i den T id oftest i Betydningen: Form and i Æ gteska­

bet. 1645 var Falch Olsen dog gift med M argrethe Reinholdtsdatter, som overlevede ham, og m ed hvem han havde i hvert Fald en Søn, der 1670 var udlært i Fasbinderfaget paa et Lærested i Køln. M ode­

ren, der endnu boede i Slangerup den 12. Decem ber 1670, havde den 12. Juli 1664 faaet en kgl. Understøttelse paa 100 Daler om Aaret i 6 Aar til Sønnens L æ re12. Falch Olsen blev 1642 M edlem af Det danske Kompagni i K øbenhavn (Fugleskydningsselskabet). H ans anden Hustru var maaske fra H ovedstaden, og m an gætter paa, at hendes Fader var Borgmester R einholdt H ansen i denne By, gift m ed Christian IV ’s tid­

ligere Elskerinde, Datteren af Borgmester M athias H ansen, Kristine M adsdatter ( f 1629), der da har været M oder til Falch Olsens Hustru.

Den rigelige Gave, som Falch Olsens Enke 1664 fik til Sønnen, tyder paa gode Forbindelser ved Hoffet**).

Falch Olsen fik 1631 H alvdelen af Jørlunde K irketiende13 i Fæste.

Falch Olsen fik dog — m ed eller uden G rund — ikke noget godt Eftermæle blandt Slangerups Borgere, han, saa lidt som H ans M ikkel­

sen, H eine Friis og Markus Dorn.

35. R O S K IL D E FA A R R E T T IL A T U D SK IB E V E D SU N D B Y