20. M A R K E D E R O G F R E M M E D E K Ø B M Æ N D . Den største aarlige Begivenhed i Slangerup har været Bolsmesse Marked, der af
holdtes paa Bolsmesse (Budolphi Messe) Dag den 17. Juni. Da kom ogsaa frem mede Købm ænd til Byen og opslog paa Torvet og andre Ste
der overdækkede Boder. Fra gammel Tid betaltes Told til Kongen baade af de Vogne, der kørte ind i Byen den Dag, og af det Gods, der solgtes: 2 Sk. af en Fiskervogn, 1/2 Sk. af en Bondevogn og 1 Sk.
af hver Td. Gods, der blev solgt paa M arkederne. Denne Afgift op
krævedes af Byen til Lensm anden, der saaledes 1582 af de to Som mer
m arkeder fik 46 Mk. og 1583 af Foraarsm arkedet (24. Marts) 24 Mk.
2 Sk.70. M en foruden disse „Portskillinger" oppebar Byen, som det ses af Kæmnerregnskabet, selv en Afgift af Boderne paa Bolsmessemarke
det, der aabenbart har været det vigtigste, 1606: 9 Mk., 1609: 31 Mk. 2 Sk., 1616:30 Mk. 6 Sk. og 1617:13 Mk. Af H ensyn til Afgifterne til Kon
gen forestodes M arkedet af Byfogeden, der i Lensregnskabet opføres som den, der betalte Pengene. Bysvendene bistod ham, og de oppebar hver 1 Mk. En Dreng til at skrive Regnskabet fik 1/2 Mk., og paa den T old
bod, der hvert Aar rejstes, blev der drukket lidt 01, som altid, naar
SLANGERUP BYS NÆRING 75
Borgerne samledes i offentligt Anliggende. Fra gammel Tid havde Borg
mestrene og R aadm ændene Ret til den Dag at faa 1 Mk. hver, som det hedder 1609: til Handsker. Hvorfor netop til H andsker, vides dog ikke.
O prindelig maa Slangerup M arked have været betydeligt. Thi endnu i O ktober 1585 ses det, at Kongen havde sendt en særlig M and, M orten Goeswich, til Byen for at opkræve Kronens Told paa Slangerup Marked.
I Udførelsen af dette H verv kom han til at slaa en Bondem and, Peter A ndersen fra Sundbylille, ihjel. M en Kongen benaadede ham for Straf mod, at han betalte den Dræbtes Slægt Erstatning.
Fra ca. 1620 forpagtede Byen selv Afgiften til Kongen af M arkederne mod en Betaling af 8 Mk. om Aaret. 1655 var M argrethem arkedet (13/7) blevet til St. Kjeldsdagsmarked C11/?) hvad der lejlighedsvis nævnes, fordi en H uekone fra København da kom i Slagsmaal med en Skræder i Byen.
Publikum paa M arkedet var naturligvis navnlig Borgerne selv, men vistnok tillige Om egnens Bønder. Forsyningen med Fisk, der var et vigtigt Næringsm iddel, foregik her. I de større Byer kom blandt M ar
kedsgæsterne ogsaa de smaa Byers Kræm m ere for at købe hos de U d
lændinge, der langvejsfra førte deres Varer til Landet. Saaledes købte K ræm m er Jens Thom sen i Slangerup 1621 sine Baand, Bændler og H æ gter paa det berømte Roskildemarked.
Ellers forsynedes i disse Aar Kræm m erne i Byen fra de større H an d lende i København og Helsingør. H vert Aar kom, som det ses af de bevarede Kæm nerregnskaber, i Januar M aaned en R epræsentant for den kendte Købm and Thom as Lorch i K øbenhavn og i April en U dsen
ding fra den lige saa kendte københavnske Købm and M orten W essel.
Disse Repræsentanter har sikkert væsentlig været Grosserere. De maatte betale en Afgift til Byen af 1 Mk. om Ugen. M orten Wessels Repræ sen
tant boede sædvanligt et Par Uger hos en af Byens største Kræmmere, Christen Jespersen (Kæmner for nørre Rodem aal 1612—14), medens Thom as Lorchs Afgifter sædvanlig faldt i søndre Rodemaal.
Fire andre Købm ænd frå København, Mads Andersen Aalemands Enke, Poul Christensen, Rasmus Nielsen og Johanne, Sørens, der fra 1615 havde fast Stadeplads i Slangerup (à 1 Rigsmark i aarlig Leje) har vel derim od været Konkurrenter til Byens Kræmmere, idet de var De
tailhandlere, men de har muligvis haft Varer, som Publikum ikke kunde faa hos Købm ændene i Slangerup.
En anden Type af H andlende, der kom til Byen udefra, nævnes lige
ledes først fra 1615, nemlig frem mede Kræmmere, som „huserede“,
76
hvorved forstodes, at de solgte Varer ved Borgernes Døre. De gav i Afgift til Byen % Mk. 1615 kom her ikke færre end 4, 1616 kun 2, men 1617 5, nemlig Albert Albertsen, Næstved, H ans Kæmme fra Albert Albertsen i Helsingør, Villum Dornesch og Albert Fochner fra H el
singør samt Villum W ilcke fra Nykøbing i Ods H erred. H ans Kæmme og W ilcke flyttede senere til Slangerup. Disse Folk har antagelig ikke ladet sig nøje m ed at sælge til Folk i Byen. Thi det hedder om dem sædvanligt som i 1617: 1/2 Mk. „for han huseret her i Byen“ eller „for han huseret her om Byen med hans K ram varer“. 1618 træffer vi atter W ilcke fra Nykøbing Sj., foruden Je n s M eyer af Malmø, Jacob Wil- lumsen von Rosenberg og A lexander Dornech fra Greifswalde i Pom mern.
Disse Folk indkvarterede sig naturligvis hos Borgerne. Thi der var ikke andre Steder at søge Herberge. N aar de betalte den foreskrevne Afgift synes de ogsaa at have faaet Tilladelse af Borgmester og Raad til at husere. Ogsaa adskillige af Slangerup H andelsm æ nd har sikkert dra
get omkring til andre Byer og til M arkeder. Tilfældigt hører vi saaledes, at en Slangerup Købm and, Villom Serris, 1585 havde handlet i Ystad i Skaane.
21. D E H A N D L E N D E I B Y EN . En H ovedopgave for Magistra
ten var det at føre Tilsyn med Købm ændenes Vægt og Haandværker- nes Priser, naturligvis navnlig Priserne paa Levnedsm idlerne. Det hed
der herom i Byens Privilegier af 2. Januar 1441: „item skal Borgmestre og Raad have samm e Magt at regere alle E m beder [H aandværk] efter Skikkelighed, og som de for os bekendt vil være, og ingen skal mod de
res Vilje gøre eller begynde G ilde eller noget Samfund under sin H o vedlod [’s Fortabelse], item skal i alle Købmandsskab vejes i forne vor Købstad, som i Stæderne [H ansestæderne] vejes. H vo det ikke gør, give tre Mark, som sælger, og tre Mark, som køber, H alvdelen til Kongen og H alvdelen til Byen“.
1613 maatte Terkel [Bager?] saaledes bøde 3 Mk. til Byen, „for hans Bismer var ikke ret“. Byen anskaffede nemlig dette Aar „et B rænde“ til at bræ nde Bismere med og overantvordede det til en af Rodemestrene, Jens Bager, hvis Opgave det aabenbart har været at kontrolere Væg
ten hos de H andlende.
Den 2. Juni 1611 købte Kæmneren for 3 Sk. H vedebrød og Kringler hos Bagerne for at lade Borgmestre og Raad se, om „de var lovlig store efter det Kornkøb, som nu e r“. Der faldt ingen Bøder, saa de har
sik-SLANGERUP BYS NÆRING 77
kert alle været, som de skulde, om end ikke efter vor Sprogbrug „lovlig store“, d. v. s. for store. Brødet blev efter Kontrollen skænket til de Fat
tige. 1632 fik Jørgen Brygger og flere andre Bøder paa 1 Daler, „for hans Brød var ikke vægtigt“.
I alle Byer var det en vigtig Opgave for Magistraten at kontrolere Levnedsm idlerne. H er i Slangerup skaffede Borgmester H eine Friis saaledes 1616 „nogen Forordning, han forhvervede i København, Byen til G avn; var Forordning paa Brød og andet, hvorledes Borgmestre og Raad i København forholdt“.
I M arts 1617, da Raadhuset var ombygget, fik Rasmus Smed Betaling for 2 Kramper til Raadhuset „at hænge Tavlen [med Priser] og Alen p aa“.
1623, da en ny Forordning blev udsendt om Silke- og K lædehande
len, et M onopol for de statsstøttede Fabrikker, anskaffedes et Stempel til at stemple Klæde med, m en det var Byfogeden, som købte det.
U den Tvivl har Slangerup ogsaa i Perioden omkring 1600 haft sin ugentlige Torvedag, da Bønderne kom fra Om egnen ind til Byen med deres Produkter. M en vi hører intet derom . Paa Resens Byplan over Slangerup ses paa den sydlige Del af Torvet det „T egn“, som fandtes i alle Byer, et Kors, som paa en Gang lyste Torvefred over de torv
søgende og kunde bruges som det Signal, der Kl. 10 frigav H an d e
len for alle Tilstedeværende, idet kun Borgerne maatte købe før Kl.
10. Paa Torvets N ordside laa de 4 Torvesten, som endnu den Dag i Dag ses paa Slangerup Torv, vel oprindelig Tingsten, men som efter Traditionen senere har været brugt af Slagterne til at udlægge Kødet paa, naar de falbød det.
22. V E JR M Ø L L E R , B R Y G G E N O G B R Æ N D E N . U dover de spredte og sparsom me Oplysninger om Byens Ringhed, der tilfældigt er bevaret, maa naturligvis vort Indtryk af Borgernes Kaar og Leveveje hvile paa Gætteværk og Intuition, der bygger paa, hvad H istorien el
lers fortæller om Købstadborgernes Vilkaar i de forløbne Aarhundreder.
Jævnsides m ed Opgangen efter Klosterets Nedlæggelse og G eno p
bygningen af Byen efter Branden 1573 er gaaet en Udvikling af Ager
dyrkningen, hvorom der er bevaret et enkelt Vidnesbyrd fra Tiden om kring 1590.1 saa lille en By maatte Byens M ark indtage en M idtpunkt
stilling. I en gammel Vise om Købstæderne, første Gang trykt af A n
ders Sørensen Vedel i hans berømte Visebog 1591, omtales særlig Slan
gerup Vejrmøller, vel mest et Udtryk for Borgernes Drift af de store Enge, der ligger omkring Byen, skønt enkelte af dem drev Kornmaling.
78
Visen er digtet som en Travesti af den ottende M arsk Stig-Vise, der handler om Kam mersvend Rane Jonsens H enrettelse udenfor Roskilde 1294. Rane er ikke i denne Vise som for den m oderne Skoleungdom, der læser sin Danmarkshistorie, den usle Forræ der mod Erik Klipping.
„Da de ledte ham ud af Roskilde til Retterstedet, vred alle Byens Fruer deres H æ nder saa saare, vinkede Farvel til ham og græd over den gæve Ridders Skæbne saaledes at blive fanget og givet i sine Fjenders H a a n d “.
Købstadvisen er muligvis samtidig med Vendepunktet i Opfattelsen af Kongemorderne og synes skrevet kort før Vedel trykte den. I dens 7.
Vers hedder det:
Og de ledte Roskilde af København ud.
Ringsted vred Hænder saa saare.
Alle de Vejrmøller, for Slangerup staa, de fælde for Holbæk Taare.
Nykøbing bød Søborg tusind God Nat.
Helsingør bad Helsingborg vel fare.
I M undheldet hed det iøvrigt, som det nævnes i Lægen Jacobæus’
Rejsebog (1672), under en Opregning af, hvad D anm arks Byer var kendt for: Slangerup er kendt for Munke.
Der haves fra 1602 en Klage fra H ave Mølle, Kratmøllen og Øvre Værebro Mølle, hvilken sidste var bortfæstet til R aadm and H ans M ad
sen i Slangerup fra 1592 til hans Død 1596, over de mange Vejrmøller og Hestem øller, der var oprettet i Slangerup, skønt Værebro Mølle, H ave Mølle og Kratmøllen fra gammel Tid havde Eneret paa Egnens Kornmaling. D enne Klage er vel ligeledes et Udtryk for landøkonomisk Fremgang i Byen.
En vigtig Næringsvej for Byens Borgere var allerede paa denne Tid (omkring Aar 1600) Tilvirkning af og H andel med Malt, Brygning af 01 og Brænden af Brændevin, hvorpaa vistnok Købstæderne havde Eneret. D enne Eneret til H andel med disse Varer synes at have spil
let en frem trædende Rolle for alle Købstæder. Da der ved Forordnin
gen af 14. August 1622 indførtes en Maltaccise, ogsaa omfattende Ac
cise paa Udskænkning af 01 og Brændevin, viser Byfogedens første Regnskaber over denne Afgift, at Slangerup havde en betydelig Produk
tion af Malt. Afgiften betaltes ved Formalingen, der skete paa H este
møllen i Byen. Det første Aar, 1622—23, betalte 88 Borgere Afgift af ikke m indre end 380 Pund Malt, 1237 Tdr. 01 og 1234 Potter Brænde
vin. Det er formentlig Om egnens Landboere og Markedsgæsterne, som
SLANGERUP BYS NÆRING 79
har været Aftagere til det meste af disse Nydelsesm idler. Lige til Køb
stadens O phævelse var Brænderierne en vigtig Næringsvej for Bor
gerne her. Produktionen gik de Aar, der fulgte efter Accisens Indfø
relse, ganske overordentlig tilbage, uden at man kan paavise Aarsagen dertil. Krigen har ikke Skylden. Thi allerede Aaret 1627—28, Krigens første, betalte kun 71 Borgere Accise og kun af 283 Tdr. 7 Skp. Malt, 357 Tdr. 01 og 326 Potter Brændevin (paa et Aar). M an kan saaledes ikke værge sig for det Indtryk, at denne store Nedgang paa Regnska
bet kun skyldes, at en stor Del af Produktionen er unddraget Afgif
ten, at der altsaa foreligger Accisesnyderier. Nedgangen fortsættes stærkt, Produktionen var 1639- 40: 96 Pd. 115 Tdr. Malt, 89 Tdr. 01 og 118 Potter Brændevin, fordelt paa kun 42 Borgere. Saaledes havde den holdt sig siden Krigens O phør 1629. Afgiften maatte da til sidst ophæves 1672.
1654—55, da en af Borgmestrene, Falch Olsen, var „Sisemester“, var M altproduktionen dog oppe paa 155 Tdr. (officielt!).
23. D E F A T T IG E . E ndnu var der i Byen en Flok M ennesker, som ingen kunde undgaa at lægge M ærke til, fordi den var ret talrig, og som det Offentlige maatte tage sig af, nemlig de Fattige. I Kæmnerregnska- berne forekom mer dog ingen Udgifter til dem. Fattig væsenets Budget var henlagt til Kirken, der gennem de under Gudstjenesten indsam lede M idler efter bedste Evne bødede paa den N ød, der var paa Færde. Da en Borger, Kræm m er Jens Møller, 1615 blev idømt en Bøde paa 5 Rgd.
for Ukvem sord mod Præsten, den nys ankom ne Mester Hans, H ans Pedersen Tikøb, gik Bøderne til de Fattige i Stedet for til Byen. Da R aadm and Jakob Clausen 1622 stiftede et Legat, ses det, at der den
gang var et „Slangerup Fattiges H u s“ i Byen, og at to Borgere funge
rede som „de Fattiges Forstandere“. 1640 døde en Pige, der havde be- gaaet Lejermaal, og det ses, at de Fattiges Forstandere da træ der til og anskaffer en Ligkiste til hende.
Det direkte O psyn med de Fattige hvilede dog paa Borgmestre og Raad, der førte Tilsyn ogsaa med Kirken. 1615 anskaffedes hos Jørgen G uldsm ed for Byens Regning 12 Tegn til de Fattige, der betaltes med 4 Mk. Videre strakte den offentlige Forsorg sig ikke i de Tider. De Fat
tige, der fik Tegn, opnaaede derm ed Tilladelse til at tigge.
M en Magistratens Kontrol med, hvem der kom til Byen og tog O p hold der, har naturligvis i høj G rad virket som en Regulator, saa kun By
ens egne Fattige kom til at konkurrere om G odgørenheden. Der var Straf for at huse Løsgængere, □ : Folk, som ingen lovlig Bopæl havde. 1615
80
fik Giemens H vid saaledes en Bøde paa 3 O rt ( l 1/^ til Byen) for O ver
trædelse af dette Forbud. 1612 idømtes en anden samme Bøde, fordi han havde haft et Kvindfolk til Huse.
I det følgende A arhundrede opretholdt Slangerup sit Fattighus, saa nogle enkelte dog var forsørget der. I 1650’erne fornyede en Borger,
„Sorte P eter“s Enke, Anna, Huset, der derefter havde Plads til 4, for
delt paa 2 Stuer, og da dette H us 1724 var brændt, genopbyggede By
ens Præst, Peder Friis (1703—29) det med Plads i to Stuer til 8 Lem mer. I Aarene 1655—76 samlede de Fattiges Forstandere et Beløb af 500 Rgd. til et Legat for de Fattige, hvori indgik de 50 Daler, som Ja cob Clausen havde skænket 1622. For Beløbet købtes en Del Jorder i Byens Mark, og ved at bortleje dem skaffede man aarligt nogle Smaa- beløb til Raadighed for de Fattige.