55. M A N G E B O R G E R E R E JS T E BO RT. Byernes og Borgernes Liv, som ogsaa Bøndernes og de øvrige Stænders, prægedes de sidste 20 Aar af A arhundredet især af Skatternes voldsom m e Tryk. Krigssty
ren 1676 indledede, og m edens Konsumtionsafgifterne betaltes af hver lille Sending Varer, der førtes indenfor Byens Grænser, bragte næsten hvert eneste Aar „extraordinæ rt“ en ny Skat. Skatterne syntes aldrig at faa Ende.
Allerede overfor Krigsskatten 1676 svigtede Borgerne. Restancerne udgjorde, som foran nævnt, over Halvdelen af Skatternes Beløb. De fleste Restancer blev aldrig betalt. Efter Atkes Død fandt Regeringen hans Efterfølger i R aadm and Jørgen Jacobsen Meulengracht, der, da han blev R aadm and den 9. Maj 1678, var Forpagter paa Ørritslevgaard i Lunde H erred paa Fyn. H ans Broder Lorentz var Aaret før blevet Præst i Slangerup, hvor han afløste Thom as Kingo, da denne 1677 blev Biskop i Odense. Den 25. Juni 1680 udnævntes Jørgen M eulengracht til Borgmester efter Atke — Poul Steenbeck var det stadig — og hans første Opgave maatte blive at faa O rden i Skatterestancerne, hvad der imidlertid først lykkedes 1689, efter at Regeringen flere Gange havde lagt et stærkt Pres paa ham. M eulengracht var af den Type, som Lensm æ ndene før 1660 med Forkærlighed havde anvendt ved Besæt
telse af Magistratstillingerne, M ænd, der var trænet under Arbejdet med Jordegods og Skattebønder. Men allerede 1690 var han dog træt og blev Acciseskriver i København, hvor han var født, og hvor han 1698 blev Raadm and. Der døde han 1706.
Da M eulengracht den 20. Juli 1689 lod optage Tingsvidne om Skatte
ydernes Evne til at betale, konstateredes det, at af Borgerne af 1676 var 9 flyttet og 4 rømt, d. v. s. flygtet for deres Kreditorer, foruden
Tolde-12
178 1680—1720: DESTORE SKATTER
ren Falch Dalhof, der den 5. Septem ber 1676 rømte til H æ ren i Sverige og senere blev Foged i Norge, 1680 i Sundhord og Vos Fog
deri, 1691 i N ordhord Fogderi ved B ergen1. Visitøren, Anders Iversen i Frederikssund, havde ogsaa gjort sig usynlig. 15 Borgere var døde.
Ialt var 41 af de 82 Skatteydere borte, og deres Restancer var 158 Rgd.
10 Sk. Ogsaa Krigsskatterne for de følgende tre Aar viste store R estan
cer, skønt Skatterne kun var halvt saa store som i 1676. 1683 og 1699 blev der udskrevet nye Krigsskatter paa Form uen, men dog m indre end i 70’erne. Da der 1689 blev udskrevet et Tvangslaan, var der da ogsaa kun een M and i Slangerup, hvem Laanet kunde paalignes, Køb
m and Ebbe Jensen. H an betalte 100 Rgd.
Blandt dem, der rejste bort for den første, voldsomme Udskrivning, var endog en af R aadm ændene, Cort Jespersen G ad, født i H ylstrup ved Sorø, som Søn af en Skovfoged Jesper Lauridsen ( f 1677, 73 Aar gi.), der fik N avnet G ad, fordi han (1627) havde fæstet G aarden efter Niels Andersen G ad (+ 1627), Stamfader til en af de endnu levende Slægter G a d 2, der muligvis ogsaa stam m er fra Læsø, idet den førte et om vendt Anker i sit Segl. En Mogens G ad nævnes dog i H ylstrup allerede 1484. R aadm anden i Slangerup rejste bort 1676 efter kun i 5 Aar at have været Raadm and. Raadm and Christen Tornsen mistede alt ved, at hans G aard brændte 1678, og rejste ligeledes bort, formentlig til sin Slægt i Jylland. H an var vist en Præstesøn fra Rye ved Silkeborg. H an var død 1682, da G rundtaksten i Slangerup blev paalignet. H ans Kredi
torer havde taget hans G aard her, m edens hans to Børn, hvoraf det ene, Falch Christensen Sylve, f. 1663 i Slangerup, blev Præst i Flade paa Mors, dog beholdt „en Bolig“, som de vel ikke har kunnet kom me af med.
1690 opføres nemlig ikke færre end 3 G aarde og 8 Huse i Byen som øde (ubeboede). E n af G aardene ejedes af den 1683 afdøde Præst, Lorentz Meulengracht, hvis Enke, M arie Rosenmeier, blev gift med Præsten H ans Lorentzen Lønborg i Fruering og døde 1688. De to andre G aarde ejedes af den afdøde Kirkeværge Niels H ansen [Atke]
og Ditlev Froms Enke, der døde i H ave Mølle 1688 (begr. 28. Febr.), altsaa Folk, hvis Efterladte ikke er gaaet fra Arv og Gæld. M en det synes, som om en G aard i Slangerup var et værdiløst Aktiv.
O veralt i Landet klagede Byerne over Skatterne. Der udsendtes 1682 til alle Byer Kommissioner, som skulde undersøge disse Klager og samm enkalde Borgerne paa Raadhuset for at høre paa dem og døm m e i
179
Klagerne. Thi disse rettedes ligesom i 1619 mod Borgmestre og Raad, der ogsaa i adskillige Byer havde forfordelt deres M edborgere. De aller
fleste Steder var dette dog Smaating i Forhold til Regeringens Krav til Borgerne. Men betegnende nok, eller beregnende nok, lod Regeringen netop de samme Kommissioner optage G rundtakster rundt i Byerne, Vurderinger af Huse og G aarde, som skulde bruges som G rundlag for Skatteligninger. Disse Grundtakster kom de fleste Steder til at gælde 100 Aar og mere. Byernes M arkejendom optoges ligeledes til Taksa
tion og indførtes i den almindelige M atrikel, der var Grundlaget for H artkornsskatterne.
I Slangerup var Kommissionen for N ordsjælland til Stede paa Raad- huset den 10. M arts 1682. Den bestod af Lands
dom m er Anders Engberg og Johan W orm , som Aaret efter blev D eputeret i Rentekam m eret.
H er havde Borgerskabet intet at klage over. Dog havde Borgmester Poul Steenbeck ikke i 18 Aar betalt Grundskyld (4 Sk. aarligt) af sin G aard, som han vel altsaa har arvet efter Mogens Ibsen. Steen
beck havde heller ikke gjort Rede for sine Regn- i i ii i i „ , , .
\ a -i i i i Raadmand Christen
skaber. M en allerede den 6. April kunde dog Bor- Tomsens Segl 1660.
gernes Repræsentanter, 10 M and med Ebbe Jensen Arvehyldingsakten.
i Spidsen, skrive til Kommissarerne, at Steenbeck havde rettet for sig og betalt 191 Rgd. til Borgmester Meulengracht, hvorefter alt var i O rden.
Men det var kun Borgerne, der var tilfredse. Regeringen havde stadig ikke faaet betalt de store Skatterestancer, der var i Byen, og den gjorde Borgmestrene Atke og Steenbeck ansvarlig for dem. For Tiden 1/1 1671
— 31/i2 1680 var der en Restance af Byen for 2 Baadsmænd og 518 Rgd.
94 Sk. Ialt skulde der i dette Tiaar have været betalt for 20 Baadsmænd og 8107 Rgd. 19 Sk.
Skatterne lignedes af 4 Borgere. Der opføres 1676 og 78 i Byen 4 Roder, nørre, søndre, midterste og vestre, uden at denne Inddeling dog synes at have haft noget med Ligningen at gøre.
Der synes i denne Periode kun at have været een Kæmner, som sædvanlig fungerede 3 Aar. 1675—77 var det Peder Jensen Skræder, og før ham var Ebbe Jensen Kæmner. 1678—80 havde en Jens Laur
sen denne Stilling, som Borgmester og Raad besatte. Ogsaa Kæm
nerne gjordes ansvarlige for Skatterne, formentlig dog kun, naar de
12*
180 1680—1720: DE STORE SKATTER
ikke havde afleveret Pengene, og Jens Laursen blev derfor 1689 sag
søgt til Betaling af 284 Rgd. H an døde under Sagen, men Boet betalte Pengene. Af Restancerne derudover skyldte M eulengracht 33 Rgd. 72 Sk., Froms Enke 6 Rgd. og Byskriver Mogens M ortensen 63 Rgd.
9^2 Sk. De kunde ogsaa indkræves. M en tilbage blev 195 Rgd. 22 Sk.
og Pengene for 2 Baadsm ænd; disse Beløb var uerholdelige.
Borgmester Atkes Enke var gammel og Poul Steenbeck døde 9. eller 10. Marts 16893. H ans Enke og Atkes Enke ansøgte da om Eftergivelse af Restancerne, hvad der bevilgedes ved Reskript af 21. Decbr. 16894, saaledes at Skatterestancerne endelig derm ed var ude af Verden.
Borgmestrene Atke og Steenbeck blev ogsaa gjort ansvarlige for det Beløb, den tidligere Lensm and Otto Pogwisch havde laant af Slange
rup Kirkes M idler, og som han ikke kunde betale. H an havde vel den 11. Juni 1670 udstedt Obligation til Kirkeværgerne paa 471 Rgd. at for
rente med 6 % om Aaret, og 1676 og 1677, da Ebbe Jensen var Kirke
værge, blev Renterne betalt. M en det blev derefter nødvendigt at an
lægge Sag imod Pogwisch, og da en Landstingsdom heller ikke efter Udlæg hos ham bragte Pengene hjem, blev Atkes Enke og Steenbeck ved Højesteretsdom af 20. O ktober 1686 døm t til at erstatte Beløbet.
M eulengracht, som nu var Byfoged, gjorde derefter Udlæg hos Poul Steenbeck, der endog nægtede at lukke op for Fogeden og hans Folk.
De „skrev“ da hans mellemste G aard paa den østre Side af Frederiks
sund, „som er den Gaard, den skaanske Præst sidst iboede“, og som da var øde. Den vurderedes til 70 Rgd. Byfogeden gjorde dernæst og
saa Udlæg i Steenbecks Jorder i Slangerup M arker, hvor han ejede 23 Tdr. Land, og „i hans øde og forfaldne G aard i Kongensgade ved den latinske Skole“, d. v. s. paa det søndre H jørne af Præstestræde.
Den vurderedes til 28 Sietdaler 2 Mk., men m ed Jorderne blev det dog 428 Sletdaler.
Ogsaa denne Sag ordnedes imidlertid uden T ab for Steenbeck eller Atkes Enke. Thi 1687 købte Staten Fordringen5 paa Pogwisch af Slange
rup Kirke. Pogwisch havde misbrugt sin høje Stilling til at „laane“ og
saa andre offentlige Penge. Kirken fik som Betaling for Fordringen H alvdelen af H erlev Kongetiende.
Da var Borgmester Atke, som nævnt, forlængst bragt til H vile i G ravhvælvingen under Slangerup Kirkes Gulv i sin Hustrus Slægts
grav. M en saa lidt som H eine Friis, H ans Mikkelsen og Falch Olsen, endte Atke sit Liv, uden at kolde Skygger formørkede hans Livsaften.
181
Byskriver Niels Mouritzens Segl.
Skattemandtal 1678.
56. H A N D E L E N IN D S N Ø R E S . Samtidig med Skattetrykket paa Byen mistede Frederikssund ved Plakat af 4. Septem ber 1680 T old
stedsretten. Toldstedet blev dog kun flyttet. Stedet kunde stadig be
sejles. Alle de smaa Toldsteder i Isefjorden, Roskilde, Frederiks
sund, H olbæk og Nykøbing sammenlagdes og overflyttedes til Rørvig.
Planen havde været, at det nye Toldsted skulde lægges paa Halsnæs, men det blev altsaa Rørvig, hvor den endnu staaende Toldergaard opførtes 1681 for 900 Rgd. Tolderen i Holbæk, Lyder M ortensen Lachm ann, der, før han den 21. Januar 1663 blev Tolder, havde været Skipper for Byens Købm ænd, forflyttedes den 18. Sept. 1680 til Rørvig, hvor der den 16. Sept, desuden ansattes en Visitør, Peter Kiærulf.
Tolderen i Frederikssund, H ans H enriksen, der den 12. Okt. 1676 havde afløst Falch Dalhof, blev forflyt
tet til Skagen, hvorfra han senere kom til Norge. Paa hvert af de tidligere Toldsteder i Isefjorden blev bo
ende en Visitør*),
Allerede 1661 havde Regeringen befalet, at al Ind
førsel til Sjælland fra U dlandet kun maatte ske over Stabelstæderne København og Korsør. Ved F orord
ning af 16. Januar 1682 blev det forbudt de smaa Byer, ogsaa Slangerup-Frederikssund, at handle paa U dlandet, og samtidig afskaffedes Borgmestre og Raad.
Byen, der heri delte Skæbne med saa mange Byer,
beholdt af Øvrighed kun en Byfoged. Den 13. Decem ber 1682 udnæ vn
tes Borgmester M eulengracht til Byfoged. Borgmester Steenbeck „redu
ceredes“ ligesom Byens eneste R aadm and Peder Jensen Fabjerg, der var udnæ vnt den 20. N ovem ber 1681, over et Aar efter at M eulen
gracht var blevet Borgmester. Efter Raadm æ ndene G ads og Tornsens Bortrejse havde Raadet kun bestaaet af de to Borgmestre og M eulen
gracht Fabjerg forlod iøvrigt Byen 1686. Da M eulengracht blev By
foged, afskedigedes den tidligere, Niels Evertsen.
Den eneste kom m unale Em bedsm and var derefter Byskriveren, Niels M ouritzen.
Det var Regeringens Tanke med Loven af 1682 om Købstæderne at
*) I Frederikssund afløstes Anders Iversen den 18. September 1680 af Jens Pedersen Billenberg, en landflygtig Skaaning (Billenberg er en By i Skaane), der, som en Belønning for sin Troskab mod den danske Konge, da denne faldt ind i Skaane, den 7. Okt. 1681 fik Bevilling paa Skattefrihed til 1698, som saa mange Skaaninger, dervbosatte sig her i Landet paa den Tid.
182 1680-1720: DE STORE SKATTER
monopolisere H andelen paa U dlandet for nogle enkelte Byen de større, og alene de beholdt Borgmestre og Raad. Roskilde og H olbæk var blandt dem. Nykøbing og Slangerup-Frederikssund mistede Magistraten.
Rigtignok fik ved Reskript af 16. August 1687 alle Byer ved Kysterne atter Ret til at handle paa U dlandet, dog kun med egne Skibe, og der undtoges de vigtigste nordtyske H andelsstæder: Ham borg, Lybæk og Bremen, hele M ecklenborg og Pom m ern. For de smaa Byers V edkom mende, hvor de økonomiske Kræfter blev udslidt af de mange Skatter, kunde saaledes Reskriptet af 1687 ikke raade Bod paa det betydelige Indgreb, der 1682 var foretaget overfor dem. U dlændinge maatte sta
dig ikke besejle disse smaa Byer. H er i Isefjorden var det f. Eks. føle
ligt, at Skibe, der fra U dlandet kom til H olbæk med Varer, ikke maatte anløbe de øvrige Byer, selv om de ikke fik udsolgt i Holbæk. Det for
dyrede Varerne. For Isefjordens Byer blev kun tilbage Tømmerfragten og de betydelige Kornudførseler til Norge, som stadig dreves herfra.
Der fiskedes en Del i Isefjorden, og det gav Anledning til et vistnok be
tydeligt Smugleri; især smuglede en Del Skaaninger, der kom sejlende i Fiskerbaade og saaledes var camouflerede. Tolderen i Rørvig klagede stedse derover. H an havde jo 8 Mil til Roskilde, 3 til Frederikssund, 5 til H olbæ k og 1 til Nykøbing.
Større Skibe var dog nem m ere at passe paa. Thi de maatte i de fle
ste Tilfælde søge Lods, hvad der lejlighedsvis omtales 1669. 1681 ses det, at O le M adsen Lodsm and i Rørvig tog 3 Rigsdaler for at lodse den kgl. Galioth „Røde Vinfad" fra Kong. Maj. Bro, som kaldes Fjordgab [ved Rørvig], til Frederikssund Bro". Ved Indløbet fra Kattegat var der i første H alvdel af A arhundredet blevet bygget en Skanse, Rørvig Skanse, til Forsvar mod svenske Kapere og Strejfskibe.
Som meddelt rejste M eulengracht fra Slangerup 1690, Borgmester H ans Atkes Brodersøn, Joachim Karstensen Atke, var en kort Tid Byfoged, men døde, og til hans Efterfølger udnævntes 1690 H ans N iel
sen Ølgod, der 1680 var indvandret fra Skaane, hvor han ejede Rye Teglværk ved Helsingborg, H an drev, da han udnævntes den 20. Maj 1690, Kollerødgaard efter en kortere Tid at have haft Isterød Teglværk ved Birkerød. H an var en af de Skaaninger, der var fri for Skatter i 20 Aar fra 27. Aug. 1678.
Straks efter hans Ansættelse gik den i 1665 Byen tillagte Accise tabt, uden at nogen i Byen vistnok har vidst det før længe efter, at det var sket. Toldloven 1686 havde nemlig bestemt, at Accisen i de Byer, hvor
183
der ikke var Magistrat, skulde opkræves af Tolderen, for Frederikssunds V edkom m ende altsaa Tolderen i Rørvig, hvor Christoffer Bichel (eller Bygel), der i 12 Aar havde været Hoffourer, den 25. Januar 1687 aflø
ste den afdøde Tolder Lyder Lachm ann. Efter Forslag af Bichel blev det ved Rentekam merets Resolution af 24. Febr. 1691 bestemt, at Ac
cisen af Frederikssund og N ykøbing skulde anvendes til Reparationer af Skibbroen i Rørvig, en Flaadebro, der var blevet bygget 1687. Der var nemlig temmelig mange Reparationer, fordi Bønderne ved Færge
stedet brugte den mere, end den kunde holde til. De høje Bakker af Flyvesand, der indtil da havde ligget ved Toldergaarden, blæste bort i dette Aar og foraarsagede stor Ravage. Rentekam m eret, der senere paa- beraabte sig Toldloven som Støtte for sine Disposi
tioner over Accisen, har aabenbart opfattet Broen i Rørvig som en Afløser af Broen i Frederikssund.
M en denne sidste forfaldt derefter mere og mere.
Saa vidt ses, har heller ingen i Slangerup spurgt til Accisepengene før 30—40 Aar senere (1727).
Fra 1. Marts 1691 havde Frederikssund heller ingen Visitør mere. Alt Toldpersonale var saaledes i Rørvig. Toldvæsenet var nemlig 1691 blevet for- pagtet ud til Tolderen i København, Laurids Eskild- sen, der imidlertid døde um iddelbart efter. Den
kendte Adm iralitetsraad Jens Lassen overtog derefter Forpagtningen med sine Brødre, Niels og Lars, og sine tre Sønner, Christen, Frederik og unge Christen samt en Købm and Johan H erm anni som Interessen
ter. Forpagtningen gjaldt Aarene Vi 1691 til 31/i2 1693, men Jens Las
sen kom hurtigt økonomisk tilkort og maatte afstaa Toldvæsenet til E d vard Kruse. Ved dennes Død kom det dog fra 1. Januar 1696 atter til Staten, der beholdt det gamle Toldpersonale, som ogsaa Toldforpag
terne havde overtaget ved Forpagtningens Begyndelse.
Visitøren i Frederikssund, Jens Pedersen, der iøvrigt ogsaa boede her, mens Forpagterne havde Tolden, blev forflyttet til Rørvig, medens Visitøren der, Peter Kiærulf, kom til Køge.
Byfoged Hans Nielsen Ølgods Segl.
Skatteregnskab 1705.
57. D E SM AA K Ø B ST Æ D E R S V A N S K Æ B N E . Det er forstaae- ligt, at Lovenes Angreb og Skatternes Byrder bragte Slangerup en gan
ske overordentlig Tilbagegang. 1699 var Skatteydernes Antal kun 48, og vil man maale Driftigheden med Tyendetallet, ser man, at Byen dette Aar kun talte 13 H usbønder (hvoraf jo 4—5 var Em bedsm ænd),
184 1680-1720: DE STORE SKATTER
med 10 Karle, 6 Drenge og 19 Piger. 1676 og 77 havde Købmand Ebbe Jensen, der formentlig kunde bedøm m e Forholdene bedre end de fleste andre, forpagtet Konsumtionen for 760 Rgd., og da Kruses Arvinger opgav Forpagtningen, kunde Byen næppe betale 400 Rgd., som den havde gjort i Toldforpagtningens Tid, da Konsumtionen var indbefattet i Kruses Toldakkord. Rentekam ret vilde for at fri Byen for Forpagternes U behageligheder overlade den Konsumtionsafgiften for en fast aarlig Sum, og da Byfogeden erklærede, at 400 Rgd. kunde Slangerup ikke yde, men foreslog, at Ebbe Jensen igen fik Konsum
tionen for en fast Afgift, maatte Rentekam m eret true ham med N e d sættelse af en Kommission om Sagen, fordi det syntes, at han „gjorde Part m ed“ Ebbe Jensen. Byfogeden paalignede da Byen de 400 Rgd., men da Kam meret ønskede et Par Borgeres Kaution for Beløbet, erklæ
rede han, at der ikke var nogen vederhæftig M and i Byen uden Ebbe Jensen, og denne undslog sig. Kam m eret maatte da se bort fra K autionen6.
Saaledes slæbte man sig hen til 1700. Byfogeden blev betænkelig over, at udenbys Folk købte Byens Jorder, og spurgte Kammeret, hvad han kunde gøre derved. Kam m eret kunde naturligvis blot henvise til, at den Fritagelse for Matrikelskatten, som man havde maattet give de forarmede Byer (dem alle), ikke kunde kom me udenbys Folk til gode.
Dette Standpunkt har vel ogsaa noget dæm pet Byernes stykkevise Salg til de om boende. Borgerne antoges iøvrigt at have Forkøbsret til alle Jorder, der kom i H andelen, og Byfogeden nægtede at lade Skøder til udenbys tinglyse, hvis der endnu var Købere blandt Borgerne7.
Slangerup synes dog at have været værre stillet end de øvrige sjæl
landske Købstæder. M edens den 1683 havde været N r. 12 i Købstæ- dernes Række, med Sorø, Nykøbing, Storehedinge, Ringsted, Skelskør og Præstø i den nævnte Rækkefølge under sig, var Slangerup 1714 N r. 15 med kun Storehedinge, Skelskør og Præstø efter sig — efter Krigsstyrsskatterne at dømme. Selv N ykøbing var 1714 foran som N r. 138.
H vor fortvivlet Stillingen var for de smaa Byer, fremgaar af det Hjertesuk, hvorm ed Byfogeden i Nykøbing S., H ans Jørgensen G rundt
vig, ledsagede sit Skatteregnskab 1691:
„Borgerskabet er ganske i G rund forarm et,“ skrev han, „og tiltager desværre derudi Aar efter andet jo mere og mere. Det var at ønske, at de højgunstige H errer udi det højlovelige Kammerkollegium vilde gan- skeligen intercedere paa dette fattige Borgerskab hos H. k. Maj., at H*
185
kgl. Maj. allernaadigst vilde behage at gøre denne ringe og forarmede Stad til en Landsby, og at man maatte nyde det derpaa Skatter at betale lige med Bønder og derim od allernaadigst maatte forskaanes for Køb
stadsskatter. Thi det er dette forarmede Borgerskab umuligt længere at betale Konsumtion og andre Købstæderne paalagte [Skatter], eftersom de ingen borgerlig N æring haver uden alene syv M and, hvoraf de tre dog ganske lidt haver, og jeg ikke uden med største Vemodighed hos nogle af dem kan faa inddrevet, hvad de er pligtige at betale. Thi jo ringere et fattigt Borgerskabs Tilstand er, desto større Fortræd og V eder
værdighed falder for den fattige Øvrighedsm and, som desværre snart daglig tiltager. Det fattige Borgerskabs Lejlighed [Kaar] er langt ringere end Bondens. Thi de fleste her i Byen er ikke saa gode som H usm æ nd paa Landsbygden, og de andre haver liden Avling, somme ikkun faa, andre flere Agre at dyrke, deraf de ikke kan have deres O phold for Konsumtions og andre store Udgifters Skyld Vinteren Igennem , end
sige at have noget til Sædekorn og Sommerføden. Og derfor en Del af den ringe og sandige Jord her for Byen bliver beliggende usaaet, saasom den ikke er god for at bringe Korn tilveje derm ed at besaa. Der dog en Bonde paa Landsbygden haver langt bedre O phold og m indre Udgifter, idet, naar han trænger, haver han sin H usbond, som forstrækker ham til sin Fornødenhed.
Derfor endnu som tilforn allerunderdanigst begærer, at denne By maatte blive gjort til en Landsby.“
Ekstraskatterne i Slangerup-Frederikssund udgjorde i de 11 Aar 1671—81 ikke m indre end 8152 Rgd. I de følgende 10 Aar til 1691 opkrævedes yderligere 3836 Rgd. 1692 og 1693: 1192, saaledes at de 23 svære Skatteaar havde kostet Byen ialt 13,180 Rgd. i Ekstraskatter.
O venpaa de fattige Aar før Krigen og den store Ødelæggelse under Svenskernes Besøg i Landet tog Regeringens Udskrivninger helt M odet fra Byen. Allerede 1684 hedder det, at der ingen Lejere findes mere.
1690’erne bragte vel en lille Skattepause, men 1699 udskreves igen en Krigsstyr i A nledning af den truende store nordiske Krig. Slangerup maatte af med 254 Rgd. 1705 betaltes 199 Rgd., 1706 99, og efter nogle Aars Pusterum begyndte 1710 nye Skatteaar. 1710—21 udskreves 3570 Rgd.
Ved Siden af disse Ekstraudskrivninger maatte Byen imidlertid fra 1671 bære den daglige Skat, Konsumtionen, der virkede allermest tryk
kende. D enne Skat blev ved Forordningen af 31. December 1700 yderligere forhøjet.