Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.

ARNE-SUNDBO

FREDERIKSSUNDS

O G KØBSTADEN- SLANGERUPS HISTORIE

UDGiv e T-AF-FREDERIKSBORG AMTS

HISTORISKE • SAMFUND

FREDERIKSSUNDS

OG KØBSTADEN SLANGERUPS HISTORIE

ARNE SUNDBO

FREDERIKSSUNDS

OG KØBSTADEN SLANGERUPS HISTORIE

F Ø R S T E D E L - T I D E N T I L 1 8 0 9

U D G IV E T A F F R E D E R IK S B O R G A M TS H IS T O R IS K E S A M F U N D

I KOMMISSION HOS GYLDENDALSKE BOGHANDEL 1 9 3 1

TEGNINGERNE • VIGGO BANG FOTOGRAFIERNE - SOPHUS BENGTSON

KORTENE • FORFATTEREN

CLICHÉERNE • NORDISK REPRODUKTIONSANSTALT TRYKKET • C. NORDLUNDE - HILLERØD

D

Forfatteren har ikke i nogen Udstrækning af Betydning kunnet m ed­

dele noget om Tilstande, der i Historien kendes som fælles for alle Byer, naar ikke Arkivefterretninger eller andre Dokum enter har paa­

vist dem specielt i det lille Bysamfund, som Bogen handler om.

En stor Del af det benyttede Stof er hentet fra Kilder, der angaar alle Købstæder, og Bogen er for saa vidt en Skabelon for de fleste Byers Historie, men vil forhaabentligt behage baade den, der søger det sær­

ligt lokale, og den, der ser efter det typiske for vore Byers Udvikling.

Ved Affattelsen af en Bog som den foreliggende fristes man under­

tiden til at lade Datidens M ennesker selv tale ved at citere D okum en­

terne ordret. Det er mest muligt undgaaet. Derim od er der hist og her bibeholdt gamle Udtryk og Vendinger uden Citationstegn for derved at fastholde Billeder og U dtryk i Datidens O rdforraad, der er særlig karakteristiske. Adskillige af saadanne gamle O rd vilde utvivlsomt berige vort danske Sprog.

N aar det er muligt at udsende Bogen, skyldes det H jælp fra adskil­

lige Sider, og for denne H jælp ønsker jeg gerne offentligt at bevidne m in Tak — først og fremmest til Udgiveren, Frederiksborg Amts histo­

riske Samfund, og dernæst til de Institutioner, som ved økonomisk Bistand har bragt Udgivelsen i Stand. H er maa jeg i første Række nævne Frederikssund Byraad, Slangerup Bys Sogneraad, Slangerup Brugsforening, Frederikssund og Om egns Bank, Frederiksborg Amts Sparekasse og Frederikssund Andelssvineslagteri.

Jeg føler ikke mindst Trang til at udtale T ak til Amtssamfundets Form and, Lektor H. Boisen, H illerød, for hans kloge H jælp og meget betydelige M edarbejde ved Bogens Færdiggørelse til Trykning.

A. S.

i Forgrunden Sprøjtehuset, bygget 1759. Efter Fotografi fra ca. 1880.

B

Tydeligt for enhver viser den Byens O prindelse og taler om de For- haabninger, der knyttedes til den om Skibsfart og H andel.

Broen aabnedes for Skibene Mikkelsdag 1623, den 29. Septem ber, som var en M andag. Byens Fødselsdag er dog Onsdag den 4. Januar 1632. Thi da udstak Lensm anden paa Frederiksborg, Frederik Urne, til Slangerup Borgere et Areal her til Søboder (Pakhuse), 312 Alen i Længde fra N ord til Syd, 80 Alen i Bredde fra Ø st til Vest, 24.960 Kvadratalen eller l 3/4 Td. Land. U rne kan saaledes kaldes Byens F ad ­ der, skønt det ikke er Søboderne, men den Bebyggelse, der opstod paa Pladsen udenom, som oprindelig fik N avnet Frederikssund, optaget 1649 efter den da regerende Konge, Frederik III. Den første Bevil­

ling til Opførelse af en Købstadgaard her havde Christian IV givet den 12. Februar 1648.

Boderne stod under Købstaden Slangerups Jurisdiktion og Byfred.

1669 sluttede Frederikssund sig samm en m ed Slangerup, og de udgjorde

8 STED OG BELIGGENHED

siden en Dobbeltby, der delte de danske Købstæders fælles Kaar gen­

nem Tiderne, indtil Slangerup 1809 nedlagdes som Købstad. Siden har denne gamle By været Landsby, skønt den endnu den Dag i Dag i Størrelse og Om fang er vedblevet at være den samme, som den var, da Købstadprivilegierne blev taget fra den, ja som Byen altid har været, saa langt vi kan følge den tilbage i H istorien.

Den nye Boplads Frederikssund strakte sig paa Østergades N o rd ­ side indtil 1829 kun til den vestre Kant af det nuværende Torv. Det oprindelige Byanlæg omkring H avnegade var endda først 1726 og 1738 udvidet til Østergade. 1749, 1762 og 1770 kom Arealerne ved hele Østergades Sydside til.

Byen havde ingen Bymark og dækkede indtil de nævnte Udvidelser kun et Areal af 5 7 2 Td. L and eller det samme som Kongens N ytorv i København. Selv da M atriklen blev optaget 1813, var Bygrunden kun 1417lo/i4ooo Td. Land.

Pladsen var ikke engang saa stor, at man følte det nødvendigt at op­

stille Byporte, som ellers efter Konsumtionens (Accisens) Indførelse 1671 fandtes i alle Byer. Først 1767 opstilledes ud for Matr. N r. 17 en Planke­

port — Østerport — af den Type, som endnu ses ved Indgangene til Dyrehaven ved Klampenborg, malet rødbrun som disse Porte, der lang Tid tilbage var T ypen paa den kgl. Port. Foran Vejen fra Frederikssund til Færgestedet („Bielidt“) stod Vesterport og mod Skibbroen Strandpor­

ten lige ved. Senere blev Strandporten nedlagt, og Vesterport tog dens N avn; hver Port blev til sidst blot en Bom tværs over G aden, hvor Konsumtionsbetjentene kunde standse dem, der kom til Byen med Varer.

E ndnu til 1828 gik den alfare Vej, den gamle Københavns Landevej gennem U desundby Landsby, direkte fra denne til Færgen — udenom Frederikssund. Den nuværende Færgevej var kun en Markvej i Strand­

kanten, „Indkørselen til Farver Langes Fæ stevænge“. Ved denne Vej byggedes efterhaanden Skyllebakkehusene, der saaledes endnu viser dens Beliggenhed. G aden her er den Dag i Dag meget smal.

Man kom til Frederikssund ad en Stikvej, der bøjede af fra U desundby G ade (Landevejen) ved Landsbyens Smedje henover Stenkisten, hvori­

gennem den lille Bæk fra Lunebjerg løb ud i Stranden*), og den første helt ubebyggede Del af Vejen maatte fyldes l ll2—2 Alen op for at klare O versvøm m elserne fra H avet. H er ud mod Bugten gik Svinene, baade

*) Lunebjerg har Navn efter den lille Sø (en Lune), der ligger her, senere kaldet Løjs Mose. Ogsaa „Løj“ betyder en lille Sø.

9

Udesundby Marker. Udskiftningskort 1782.

fra Landsby og fra Frederikssund, til H avbredden, Strandflasken*) hed den, blev bebygget op mod Aar 1800.

N oget stort Byanlæg var der altsaa ikke.

Dog danner Frederikssund, sin Ungdom til Trods, Fortsættelsen af en gammel H andelsplads ved H avet og har saaledes fremfor Amtets andre Købstæder, der med Undtagelse af Helsingør var Indlandsbyer, med Rette sit N avn af Søen.

Det Sund, der har givet Frederikssund N avn, maa være Fjorden selv

*) Af Flaske = Revle.

10 STED OG BELIGGENHED

eller den Indsnævring af den, hvorover Færgen til H orns H erred, saa langt de historiske Efterretninger gaar tilbage, blev trukket ved sit Tov.

Sundets eget N avn, om det har haft noget, er nu glemt; men Sundbyen yderst derved, den lille Sundby ved Udesundbys østlige Skel og den store Navnefælle oppe paa Højdedraget mod Syd vidner om, at Sun­

det maa have været et kendt Sted, have haft Betydning, da N avnene blev dannet. Thi Skibenes Landevej her, desværre en Blindgade, hed­

der med sit gamle N avn Ysæfjord, en Dobbeltfjord, der har N avn efter Isøre ved Fjordens Indløb. Dens Benævnelse i vore Dage, Roskilde Fjord, er forholdsvis ny, et M inde fra det 18de Aarhundrede, da Frede­

rikssund havde Modgang i sin Kamp med den gamle Stiftsby i Fjordens Bund. Fra Tiden før 1600 og fra M iddelalderen kendes N avnet Ros­

kilde Fjord dog ogsaa. Da var Roskilde jo den store By.

F Ø R S T E A F S N I T

M ID D ELA LD ER EN OG

TID EN TIL 1625

1. KAPITEL. HANDELEN I ISEFJORDEN TIL 1562

1. K Ø B ST A D E N SKIBY. Ved Isefjorden, hvis Kyster, lige siden de første M ennesker kom til Landet, maa have været attraaværdige til Beboelse, skabtes Købstaden Skiby i H orns H erred. I Fjorden var hele M iddelalderen igennem gode Marsvinfangster, et Tegn paa stor Fiske­

rigdom, og selv efter at Skiby ret snart var nedlagt som Købstad, fand­

tes der vedblivende M iddelalderen igennem en H andelsplads her. D en­

nes Afløser blev Frederikssund.

Den store Bebyggelse omkring Roskilde Fjord synes, som Bynavnene paa Kortet viser, præget af et Vikingefolk, der hjem me har haft indbrin­

gende Landbrug og har kunnet samle Folk nok til at hente Bytte uden- fjords, i H andel og i Krig.

Paa Folkevandringstiden omkring Aar 500 har D anerne her anlagt de Byer, der nu kendes paa N avnets Endelse -lev. Det er Storm ands­

besiddelser, ofte knyttet til en eller flere -løser, Kvægavlsgaarde, der her laa som Led ved Led i en Kæde langs Brynet af Storskoven, som da dækkede hele det østlige Sjælland. Bynavnene paa -holt og -rød viser endnu, hvor der var Skov. Det er omstridt, om D anerne er indvandret og har okkuperet de tidligere Storm ænds Ejendom m e, eller om de har været en sjællandsk Stamme, som blev H ersker over eget Folk. H er ved Roskilde Fjord har Folkevandringstidens store Magt- og Vikinge- centrum Lejre ligget, hvad enten nu det er identisk med den Landsby, der den Dag i Dag bærer dette N avn, eller maa søges ved Lindholm paa Kysten af Lejre Vig (Lejre Gaarde), ved Udlejre i Ølstykke Sogn, ved Jordhøj nær Slangerup eller ved Søborg, som nogle har villet. Mu­

ligt har der været flere Pladser af dette N avn (Ordet betyder: Teltene).

Senere under Vikingetiden (Aar 800—1000) var Fjordens Kyster lige-

14

ledes en udpræget Stormandsegn, vigtig for Folkets Hævdelse, aktivt og passivt. I Stederne paa -by og -torp (-rup) har nogle villet se den Tids Stormandsgaarde, styret af Bryder. En af disse G aarde er Slangerup.

Den ældste Købstad i Østsjælland er Roskilde. At denne By, der alle­

rede omkring 1070 nævnes af de hamburgske Æ rkebispers Historieskri­

ver, Adam af Bremen, som Landets Kongesæde, fik saa stor Betydning, skyldes utvivlsomt, at den var den By i Fjorden, som laa nærm est Bygden omkring Køge Bugt, L andet mellem Amager og Stevns. Som Knudepunkt i en tæt befolket Egn m ed to store Bygder og Fiskepladser blev den M idtpunkt for Sejlads og Færdsel, Udfærd og Hjem fart baade vendt mod N ord gennem Isefjorden og mod Syd gennem Øresund. I Borger­

krigenes Tid (ved A ar 1151) hører vi her om en Organisation af M ænd, som under H øvdingen W ethem an fra Roskilde til Søs hævdede sit H erre­

døm m e med Magt. Ved sin Beliggenhed og sit O pland blev Byen H an ­ delscentrum og derved M idtpunktet i Kirkens Organisation, maaske først i den hedenske Gudsdyrkelse, som den tyske Krønikeskriver Tietm ar af M erseburg ved 1020 fandt samlet i Lejre, siden i hvert Fald i den kristne Kirkes. Tyske K øbm ænd slog sig dengang ned i Byen, og vi ser det samm e endnu i det 17de Aarhundrede.

Det synes, som om selv de smaa Skibe, der brugtes i de Tider, da Skiby blev en privilegeret Stad, ikke har kunnet naa op til Roskilde.

Muligt H andelsskibene netop da blev større end tilforn. Det var i hvert Fald ved de G runde og Skær, der endnu den Dag i Dag spærrer for Sej­

ladsen til Roskilde, den lille Købstad Skiby opstod, nævnt som Købstad i Valdem ar Sejrs Jordebog (i et Afsnit, forfattet ca. 1252).

Roskilde Borgere fortalte senere, at Stedet i Dronning M argrethes Tid (1387—1412) med Forsæt var blevet spærret for Sørøvere ved, at man kastede Sten og T øm m er i Vandet ud for Eskilsø1. Men denne Beretning skulde blot tilsløre den Kendsgerning, at man ikke kunde sejle til Roskilde, og begrunde et mangeaarigt Krav om U ddybning af Barren i Fjorden, en Uddybning, der først fandt Sted 1832, uden at Dom- kirkestaden dog derved blev til en Søfartsby. Thi Skibene blev stadig større.

E ndnu 1670 omtales Selsø Brygge som et M inde om Handelsstedet, vistnok beliggende overfor Eskilsø, hvor nu Skovbroen („Sønderby- Brygge“) er, m edens Besejlingen af Skiby vel er sket gennem selve Sei- søen ( = Sjæløre Sø), der har givet H erregaarden N avn. Skiby laa (som sædvanligt de ældste Handelspladser) et Stykke fra Kysten.

HANDELEN I ISEFJORDEN TIL 1562 15

Paa Erik af Pom m erns Tid (1412—39), hedder det 1462, blev det afvundet, □ : bevist med Vidner i Retten, at H orns H erreds M ænd skulde nyde den Handelsfrihed, de havde haft fra Arilds Tid. Da var Skiby forlængst ophørt at være Købstad. M ere end 100 Aar har den vel næppe været det.

De danske Købstæder havde paa Erik af Pom m erns Tid en Opgangs­

periode og en Støtte fra Staten, som gav dem deres Hovedstyrke for

Skiby Kirke.

lange Tider. Ved Forordningen 15. Febr. 14222 var al L andhandel og alle Bondehavne blevet forbudt i Sjælland, og Borgerne i H olbæk over­

faldt derfor med Støtte af Lensm anden paa Holbækgaard et Skib, der handlede ved H orns H erreds Vestkyst, hvor der ligeledes var en gam ­ mel H andelsplads ved Qurø. Denne var muligvis i M iddelalderen et stærkt besøgt Fiskerleje, eftersom her var et kongeligt Birk, og endnu vises paa Ø en Voldstedet for Dronning M argrethes Slot. Købstadret og Birkeret var oftest det samme, hvad H olbæ k maatte sande. Thi Borg­

mester og Raad beseglede deres Nederlag paa selve H orns H erreds Ting, hvor de 14-16 M and maatte m øde for at staa til Regnskab for deres Færd. „Inden de 4 Tingstokke lovede og sagde de paa deres gode

16

Tro — hedder d et3 — at de aldrig vilde hindre noget Skib, som her omkring H erredet laa og købslog med A lm uen“. Selve Procesformen har været et Udtryk for, at et Overgreb havde fundet Sted. I H enhold til den gamle Regel, at Gerningsstedet er Forbrydelsens Værneting, har det været muligt for M æ ndene i H orns H erred at stævne H olbæ k M ænd til sig i Stedet for, som de Sagsøgte ellers altid har haft Krav paa, at anlægge Sag imod dem ved deres Hjemting i Holbæk. Kræn­

kelsen af H erredsm æ ndenes Ret har i den offentlige M ening været en saadan Handling, at Kriminalprocessens Værnetingsregler fandt A n­

vendelse paa den.

Ogsaa Roskilde søgte forgæves at fravriste disse H orns H erreds M ænd deres hævdvundne Ret til at handle med frem mede Skibe. Roskilde var dog til 1416 Danm arks H ovedstad, mægtig ved sine Kirkers og Klostres store Købekraft, ved sine lovende M arkeder, som fulgte i H æ lene paa de store Kirkehøjtider, da meget Folk samledes. Selv om Roskilde af Erik af Pom m ern detroniseredes som Landets H ovedstad til Fordel for København, har det ingenlunde af den G rund ophørt med at være en stor Handelsby.

Roskilde led sit N ederlag overfor H orns H erred i 1470’erne. Aaret nævnes ikke. M en det var, mens Jep Jensen var Lensm and paa Abra- ham strup (Jægerspris), (1468—83). Stiftsstaden havde 4. Maj 1455 — ligesom samtidig H olbæ k — faaet en Tilføjelse til sine Privilegier, hvori „det forbydes alle, som kom m er sejlende ind i Isefjord, at gøre noget M arked i Fjorden, førend de kom m er op for vor Købstad Ros­

kilde eller H olbæ k“. De to Købstæder gengav altid senere dette Privi­

legium 4 saaledes, at det var forbudt Skipperne at aabne Lugerne før Roskilde eller Holbæk. M en denne Gengivelse af Kongens O rd var ikke rigtig. Da Roskilde i 1470’erne overfaldt et Skib ved H orns H e r­

reds Østkyst, fordi det handlede der, synes et Kongebrev at have be­

skyttet H erredets gamle Ret. løvrigt var selve Købstadprivilegiets H aand- hævelse overladt Købstaden, som Paatale af Lovovertrædelser, økono­

miske og kriminelle, i M iddelalderen var overladt den forurettede.

Roskildes Overgreb overfor H orns H erred var saa meget des mere aabenbart, som H olbæk kort forinden var blevet døm t paa Kongens Retterting for samm e Forseelse, skønt ogsaa H olbæ k da stod med sit Privilegium af 1455 i H aanden. H olbæ k Borgere havde med Støtte af deres Lensm and, V erner Parsberg, atter 1462 overfaldet et Skib ved H orns H erreds Vestside. H erredet indankede derfor gennem Lens-

HANDELEN I ISEFJORDEN TIL 1562 17

m anden paa Abraham strup, Torben Bille (1456—65), Sagen for Rigs- raadet (Rettertinget), og dette udm eldte Biskop O luf M ortensen i Ros­

kilde til at undersøge Spørgsmaalet. Raadets Afgørelse gav derefter H erredet M edhold — under Kongens N avn og Segl.

Det T ingsvidne5, som Bispen i Anledning af Sagen den 6. Maj 1462 lod optage ved Herredstinget, haves endnu, og deri afhjemles H erredet H andelsret for 60 A ar tilbage i Tiden (til 1402), „saa længe nogen kunde huske“. Det ses heri, at Lensm æ ndene paa Abraham strup havde Ret til at tillade Skibe at købe og sælge med H erredsm æ ndene. Tolden oppebar Lensm anden. „Thi at her er og Købsted i H erredet og Kon­

gens fri Birk, som er O rø “. I M ands M inde, tilføjedes der, havde da heller ingen andre hindret noget Skib i at handle end Lensm anden V erner Parsberg paa Holbækgaard (Lensm and fra 1437) og en eller to af hans Forgængere.

Trods alt dette overfaldt Roskilde Borgere dog endnu en G ang to norske Skibe, der laa og handlede m ed Tøm m er paa Østsiden, fratog dem den 4. Juni 1489 deres Sejl og handlede ogsaa ilde med Nord- m ændene selv. De m ishandlede Skibsfolk søgte Tilflugt paa H erreds­

tinget, der netop holdtes samme Dag, og Tinget tog beredvilligt de plyndrede og saarede H andelsm æ nd under sin Beskyttelse6. Lensm an­

den paa Abrahamstrup, Truid Andersen, stod frem og spurgte de for­

samlede Tingm æ nd, om sligt var sket før. Per Bille paa Svanholm vid­

nede da, at det var sket en Gang i Lensm and Jep Jensens T id for et Skib Østen ved H erredet og i Torben Billes Tid for et Skib Vesten ved H erredet. H an tilføjede, at det havde været gammel Sædvane og Arilds Sæd, at „der maatte lande og ligge Skib med T øm m er og sælge Al­

m uen, som der udi H erredet boede, dennem til H jælp og Skoven Horns­

ved til Beskede.“ Det er aldrig hindret, sagde han, uden i de to Tilfælde, han nævnte, og han vidste, hvor de to Breve var, som var derpaa givne i Kong Christians T id [1448—81].

Det vides dog ikke, hvorledes Sagen sluttede.

Aarsagen til, at dette „Købsted i H erred et“ opretholdtes M iddelalde­

ren igennem og ikke blev opslugt af de bjærgsomme Købstæder, var ikke den Interesse, H erredsm æ ndene kunde have i at sælge Korn og andre Landbrugsprodukter og købe frem mede Varer, naar Købm ands­

skibe kom ind i Fjorden. Den Interesse kunde saa mange have, og Køb- stædernes Privilegier gik netop ud paa at m onopolisere H andelen i By­

erne. H orns H erreds M ænd boede nok afsides, men netop Fjorden var

18

en Landevej, der gjorde deres Forbindelse med Købstaden bedre end de Egnes, som maatte benytte Datidens daarlige og trælse Veje. H a n ­ delsstedet opretholdtes, fordi H erredsm æ ndene skulde have T øm m er fra Norge og H alland, Skoven H ornsved paa H erredets N ordspids

„til Beskede" [H jælp], som det hedder 1489; og i Tingsvidnet fra 1462 siges det udtrykkeligt om H olbæ k Borgeres Tilintetgørelse af Skibet med Tøm m er, at menige Almue i H orns H erred og paa O rø „kærede sig stor Skade at have fanget deraf. Thi Kronens Gods, Klerkeriets [Kirkens] Gods og Ridderskabets Gods bliver derover øde", Byg­

ningerne forfalder af Mangel paa Tøm m er.

M an forestiller sig sædvanligt, at ikke mindst paa den T id var der i disse Egne store Skove at tage til. H ornsved var, som man ved, Fælles­

skov for hele H erredet. M en vore sædvanlige Forestillinger om Skovrig­

dom m en slaar aabenbart ikke til.

En lignende H andelsret som H orns H erreds kendes iøvrigt fra Vest­

kysten af Thy, fra Sydlolland og fra Fiskerlejerne Kindvig og Sandvig i Stevns. 30. Juli 1484 fik Æ belholt Kloster Privilegium 7 paa at købe Tøm m er til eget Brug, „naar der kom m er Skib udi Roskilde Fjord, dem derfor uhindret, som det sælger".

Det ses af det ældste bevarede Lensregnskab8 for A braham strup (fra Paaske 1558 til Paaske 1559), at der stadig blev oppebaaret Told og Bunkebrud (Indførselsafgift) her i Fjorden. Skibsfarten var vel ikke stor efter senere Tiders Forhold, men Stedet var dog dette ene Aar besøgt af 23 Skibe, væsentligst norske og hallandske. Udførselen var 54 Pund Byg (216 Tdr.) og 231/* Pund Rug (775/6 Tdr.). 18 Skibe hentede Korn og de 14 betalte Bunkebrud, hver 3 Skilling, en Afgift, der betaltes for at tage H ul paa („bryde") Lasten, m edens de 4 aabenbart kun har skul­

let hente Korn og ikke har betalt for Indførsel. De indførte Varer har formentlig stadig mest været Tøm m er. Blandt de Kornskibe, der ikke betalte Bunkebrud, var ogsaa et Skib fra Ebeltoft „paa H arsnæs". 5 Skibe kom udelukkende med Indførselsvarer og betalte derfor alene Bunkerafgiften, nemlig to fra Malmø, et fra Vendelsø, et fra Stade (ved Bremen) og Søren Jensen fra Dolmergaard i G rynnæ s (Grenaa) Sogn, hvis Ejere drev Skibsfart endnu i det 18de A arhundrede. Disse fem Skibe har altsaa udelukkende været Købmandsskuder.

Udførselstolden var 1558—59 — efter Toldloven af 1521 — for Rug 4 Sk. pr. Td., dog for en Del, rimeligvis det, der sejledes til Norge, 1

SUNDBY FÆRGE 1562—1623 19

Sk. pr. Td., og for Byg 1 Sk. pr. Td., muligt, fordi al Byggen gik til dette med D anm ark forbundne Rige, Toldafgiften var ialt dette Aar 13 Mk.

2 Sk.

2. KAPITEL. SUNDBY FÆRGE 1562—1623

2. F Æ R G E S L E T T E N . Da de Skibe, som fra 1562 førte M aterialer til Opførelsen af Frederiksborg Slot, lagde til, ikke ved H orns H erred, men ved Færgestedet paa U desundby O verdrev, samledes Skibsfarten naturligt paa dette Sted.

Og H andelen fulgte med. Den gamle H andelsplads var flyttet.

Udskibningsstedet laa altsaa paa U desundby Bønders O verdrev og hørte til deres Fæstegaarde, som dengang ejedes af Staten. 1 den ældre M iddelalder havde en stor Del af dem hørt til Kongefamiliens private Godser, indtil Hertug Christoffer af H alland, den senere Christoffer II, ved Skøde af 14. Maj 1315 som Betaling for en Begravelsesplads i Sorø Kloster overdrog dette Byen U desundby „med Mølle og M ølledam lige til V andene med fri Vandføring, frit Fiskeri saavel i de ferske som i de salte Vande med alle Friheder, Privilegier og Rettigheder, saaledes som jeg selv frit har haft og besiddet det“. Et andet Sted siges, at i Gaven var indbefattet baade hans fædrene Gods og det, han havde erhvervet.

Alt Klosterets Gods her opføres 1383 til en Landgilde af 70 Mark, hvoraf dog 11 Solidi (Ørtug), knap en halv Mark, stam mede fra Jord, som Klosteret havde købt ca. 1327 af Tuko Stirres’ Søn Johannes. H u n ­ drede Aar efter, 1482, bortlejede Klosteret Byen til Axel Lagesen Brok til Clausholm ved Randers, og ved Reformationen kom Godset til K ronen9.

Udesundbys dyrkede M arker naaede endnu 1682, da den ældre M a­

trikel blev affattet, ikke Syd for Vejen fra U desundby By til Færgeste­

det og i Vest ikke helt ud til Klinten, der var bevokset med Skov, U d e­

sundby Lund, sædvanligt takseret til to Svins Olden. Den var Udesundby O verdrev. Den Slette, som Skrænten afskærer N ord forV ejen til Fæ r­

gen, hed endnu i det 18de A arhundrede Færgesletten. H er laa form ent­

lig Ladepladsen Sundby Færge, hvor H ovbøndernes Vogne hentede de mange Materialer, der skulde bruges til Opførelse af Frederiksborg Slot, og her leveredes sædvanlig hvert Aar betydelige M ængder Landgilde-

20

korn til og fra Skibssiden. H erfra bragtes det til M agasinerne rundt om i Landet, eller det sejledes samm en hertil for at oplagres paa Frederiksborg.

Sundby Færgehus laa 1558 paa H orns-H erred-Siden. 11600’erne var Færgen en Pram, der blev trukket fra Kyst til Kyst ved Hjælp af et Tov, som var spændt ud over Dybet, 120 Favne (360 Alen) langt-. E t m indre Tov, 80 Favne (240 Alen) langt 4 T om m er tykt, der angives10 at ligge

„over G ru n d en “, vel paa den vestre Side, har gjort det muligt at lade det svære Tov synke til Bunds eller saa langt ned i Vandet, at Skibene kunde sejle henover det. Den, der vilde over, betjente endnu 1640 selv Færgen. Ved hver Side af Sundet var der en Landgangsbro, som for­

mentlig paa den østre Side har kunnet bruges som Skibbro.

Frederiksborg Slot — H erluf Trolles Hillerødsholm — ombyggedes 1561—62 og atter 1572—75. 1601—21 blev det nedbrudt og opført i sin nuværende Skikkelse. Det er disse Byggearbejder, der først har gjort Ladepladsen bekendt. Men de har ikke skabt H andelen der, som vi har set. Dertil har de heller ikke været langvarige nok.

Et Vidnesbyrd om Stedets Betydning som H andelsplads haves deri, at den opblom strende H andelsby Helsingørs Borgere allerede 1566 søgte og 28. August s. A. fik Ret til at købe Korn og andre Varer „til H usbehov“

i Isefjorden og ved Sundby Fæ rge11, og det meddeles allerede 1567, paa et Tidspunkt, da Byggearbejderne paa Frederiksborg ikke stod paa, at H avnestedet skulde udbygges med en Ladebygning fra Skjoldnæsholm, der flyttedes til Færgehuset ved Sundby Færge. Skjoldnæsholm blev det Aar nedbrudt. Skønt Færgehuset laa i H orns H erred, tænker man sig dog Laden fra Skjoldnæsholm lagt paa Frederiksborgsiden, hvor der, hvis denne Tanke er rigtig, allerede dengang altsaa ogsaa maa have væ­

ret et Færgehus, som dog formentlig ikke er ældre end 1562.

Da Tolderen ved Stedet, Jep Skriver i Gerlev, 1573 døde, beordrede Kongen, at den ny Tolder skulde bo i N æ rheden af Handelsstedet. Der maa vel have været en Toldbod her. Paaske 1582 var Fæsteren paa Græsegaard, Rasmus Clausen, Tolder og er vel da udnæ vnt til denne Stilling 1573. H an havde været H erluf Trolles Foged paa H illerøds­

holm og havde faaet Græsegaard paa Livstid, hvad Kongen stadfæstede 1560, da Godset blev lagt under det nye Frederiksborg. Rasmus Clau­

sen levede endnu 1598, da hans nygifte Hustru, Anne, Hr. Jens’s, fik Livsbrev paa G aarden i Græse.

Toldindtægten 1582—83 12 var 6 Mk. 7 Sk. eller H alvdelen af In d ­ tægten 1558—59.

SUNDBY FÆRGE 1562-1623 21

Den 10. Juli 1585 gaves der O rdre til ogsaa at bygge en Skibbro ved Ladestedet. T øm m er rekvireredes fra Abraham strup Skove, hvorfra Bøn­

derne skulde køre det til Stranden, for at det kunde blive flaadet over til denne Side „ud for Sundby“ til Broen, at „derpaa kan opskibes, hvis Gods der samme Sted indføres enten til vort Behov eller til andre deres Lej­

lighed“. Tøm m eret flaadedes dog først over i Januar Aaret efter, og 13.

August 1587 var Broen færdig. Det bestemtes derefter, at der skal fast­

Sundby Færge 1805, set fra Flaghøjen (med Færgemand H. C. Knudsen og Familie). Til Højre: Bielidt.

sættes Bropenge, og der gøres Anstalter til at bygge et Kornhus derved med Tøm m er fra Bohus Len i H alland og af Kalk fra Mariager, altsaa et Bindingsværkshus*).

3. H A N D E L S P L A D S E N O G K Ø B ST A D E N . Toldstedets Flyt­

ning til Sundby Færge skete samtidig med, at Slangerup atter blev Købstad, efter at den havde været nedlagt som saadan siden 1566.

Slangerup erhvervede 21. D ecem ber 1573 et Kongebrev, der forbød at handle en detail ved Sundby Færge og i Isefjorden, dog undtages Korn og Tøm m er, en Undtagelse, der bundede i de almindelige Love og i det gamle Handelsprivilegium , som H orns H erreds Bønder havde

*) 1594 blev 2 Baadsmænd (Marinesoldater) stukket ihjel af „en Kumpan“ i Sundby Færgehus paa Sjælland, og der sendtes 15. Maj Stikprøve efter ham til Kolding, hvorhen han formodedes flygtet.

22

haft, og som altsaa, i hvert Fald nu, udvidedes til Frederiksborg Lens Beboere. D enne Undtagelse vilde naturligvis let føre anden H andel med sig, da Almuen endnu sædvanlig købte i Tuskhandel. Stedet fik da ogsaa, som nævnt, en særlig Tolder, skønt Slangerup sikkert helst havde set, at Byfogden i Byen som andre Steder ogsaa var blevet Tol­

der. H eller ikke blev Helsingør-Borgernes H andelsret af 1566 ophævet eller beskaaret, og det skete heller ikke, da Helsingørs Ret til at handle andre Steder i Isefjorden den 4. Juni 1594 afskaffedes af H ensyn til H ol­

bæk og Nykøbing. Sundtoldbyen beholdt udtrykkelig sin Ret til at handle ved Sundby Færge.

Den gamle H andelsplads blev altsaa ikke nedlagt eller overgivet Slangerup.

Nogen væsentlig Æ ndring i denne O rdning skete heller ikke, da Slangerup Borgere 15. Maj 1578 fik Ret til ved Færgen at bygge et Pak­

hus — G runden blev 80 Alen i Kvadrat — hvor de kunde „oplægge deres Salt og andet deres G ods i Forvaring, til de kan hente det til Byen". At den gamle H andelsret bestod uafhængig heraf, fremgaar af Udtrykkene i Bestemmelsen om Bropenge ved Skibbroen 1587, og det indskærpes udtrykkelig i Slangerups Bevilling af 1578, at „ikke skal Bønderne derom kring boendes i nogen M aade forhindres at købslaa og af Frem m ede, der indkom m er, hvis [hvad] de behøver og denem er tilladt efter Recessen*), at maa købe. Sammeledes — tilføjes der — skal forne Borgere i Slangerup sælge og afhænde, hvis Salt der opliggendes vorder, for et skelligt og billigt Køb, at Bønderne altid kan have [det]

hos dennem for de Penge [Priser], som gælder her udi Helsingør og andre Købstæder". Det bestemtes endeligt, at Pakhuset maa lægges paa

„et belejligt Sted, som ikke kan være Bønderne [i U desundby] til synder­

lig Skade".

Det vides ikke, om Slangerup har benyttet sig af sin Bevilling til at bygge et Pakhus ved Sundby Færge. Men et og andet kunde tyde paa, at Byen ingensinde har haft noget Pakhus her. Det omtales aldrig, hvad man dog muligt heller ikke kunde vente, da alle Arkivalier fra Byen mang­

ler for denne Tid. Da Slangerup Kirke 1614 fik T øm m er ved Færgen, maatte den im idlertid betale en G aardm and i U desundby for at flaade Tøm m eret i L and og køre det hjem til sin G aard, hvorfra det kørtes til

*) Efter Recessen af 13. December 1558 § 33 maatte Bønderne uden om Købstæderne købe Sædekorn og Korn til Husbehov“.13

SLANGERUPS ÆLDSTE HISTORIE 23

Slangerup. 1614 har Byen altsaa formentlig ikke haft Pakhus ved Fæ r­

g e n 14 og har altsaa heller ikke benyttet Kongens Pakhus. løvrigt ved man heller ikke, om dette existerede 1614.

I Bevillingen af 1578 siges, at Slangerup har søgt om Tilladelse til at bygge „en Bod fiaa Strandbakken ved U ddesundby“. Bevillingen gives til at bygge Boden „paa et belejligt Sted ved Strandbakken sam m esteds“.

Den Bakke, der er Tale om, er formentlig Bakken overfor „Bielidt“

(Flaghøjen, Slaaenbakke).

3. KAPITEL. SLANGERUPS ÆLDSTE HISTORIE

4. ER IK E JE G O D . Slangerup var, da Toldstedet 1573 blev flyttet til Sundby Færge, en dødsdøm t By, som netop var blevet benaadet.

Stor havde den aldrig været. En Tradition om, at Græse Aa (Enge­

bækken) har været en Havarm helt op til Slangerup eller dog sejlbar for m indre Skibe, modsiges uomstødeligt af de geologiske Forhold. H a ­ vet har aldrig gaaet længere end til Græse M ølle15, og Aaen har ikke kunnet bruges til Skibsfart. Slangerup Byplan tyder heller ikke paa, at Byen er anlagt med noget H ensyn til Sejlads paa Aaen. I Byens Segl, der ganske m inder om Indlandsbyen Storehedinges, staar en Bygning med Vand foran. Det er sagtens, som man har villet, Kirken, der da har haft højtsiddende V induer som en Fæstning. I et Bysegl fra 1608 ligger den paa et Stenfundament, og i vore Dage staar der paa en Stræk­

ning en stensat lav Brink foran den langs Kirkegaardens Sydside ud mod Torvet; G aden langs denne Brink, hvis E nder er noget tilbagetrukket i Forhold til M idten, hed deraf Vommegade, fordi den runde Brink staar frem som en Mave.

Det Vand, der rinder i Byens Segl, er vel Aaen, hvis det ikke blot er til Pynt, hvad det ældste Segl fra 1449 tyder paa. Det, der har givet Byen Kendingsmærke for den Rejsende, har været dens Beliggenhed ved den Overgang over Aaen og Engdraget, hvor Vejene fra Roskilde og Østsjælland (København) mødes paa deres Løb mod N ord. N o rd ­ fra støder Vejene fra Halsnæs og Kattegatskysten (Helsingør) ligeledes sam m en ved Slangerup, og her gik fra Helsingør til Roskilde Skandi­

naviens gamle Alfarvej til Tyskland og det øvrige Europa. Mange Pil-

MIDDELALDEREN OG TIDEN TIL 1625

SLANGERUPS ÆLDSTE HISTORIE 25

Slangerup Købstads Segl fra et Skøde 1449.

grimme og andre Rejsende har i A arhundredernes Løb rejst hen ad dette ærværdige Hærstræde.

N avnet Slangerup, der er temmelig „ungt“, om trent fra Aar 800—

1000, kan da ogsaa tolkes af den Kending paa Vejen, som den Rejsende fik her, „det slyngede Vejsted“16. Vejfarende Folk brugte saadanne K endenavne for at finde frem.

I Saxos Danm arkshistorie (fuldført ca. 1214) fortælles, at Erik Ejegod, der var Konge ca. 100 Aar før (1095

—1103), var født i Slangerup, og at han samme Aar, han døde, fra Kon­

stantinopel sendte Kirken i Slange­

rup en Splint af Kristi Kors og en Række Helgenrelikvier, idet han derved vilde udm ærke Byen. Saxos O rd er disse: „og for at hans Føde­

sted Slangathorp ikke skulde være uden Helligdom, sendte han en Splint af H errens Kors samt den hellige Nikolais Ben dertil. Thi han havde ogsaa bygget dette Steds Kirke og fødtes af sin M oder paa det samm e Sted, hvor vi nu ser Al­

teret.“17

D enne Saxos Fortælling gav se­

nere Anledning til den Opfattelse, at Erik Ejegod havde grundlagt

Slangerup Kloster, der var indviet til Jomfru M aria og M artyren, Bisp Nikolaus fra Lilleasien (+ 350). Klosteret er imidlertid oprettet18 i Saxos Levetid, ca. 1170, hvad den berøm te Forfatter dog ikke omtaler.

Det er nemlig muligt, at Saxo med sine O rd om Erik Ejegods Fød­

sel hentyder til den G aard Slangerup, som laa tæt Vest for Ringsted, og hvor der i M iddelalderen stod en Kirke, som 1567 kun havde en M enighed paa 7 Fam ilier19. Kirken blev 1572 nedrevet for at skaffe Bygningsmaterialer til Ringsted Kloster. I dette Slangerup havde Kon­

gen en Stald som blev nedrevet 1577*). Kirken eller Kapellet her var for-

*) Det er formentlig ogsaa Slangerup ved Ringsted, der menes, naar det i Rentemester- regnskabet hedder 23. Okt. 1582 (S. 243 b): „givet Claus Johansen Skiferdækker paa Regnskab for en Vindeltrappe, han skal tække med Skifersten for Kong. Maj. udi Hans Maj’s Gaard udi Slangerup 20 Daler“.

26

mentlig indviet til St. G ertru d 20, en Helgeninde, hvis Dyrkelse først na’aede til D anm ark flere H undrede Aar efter Erik Ejegods Død. Den kan saaledes oprindelig have været indviet til St. Nikolaus. Købstaden Slangerups Kirke var — og er — indviet til Æ rkeenglen St. Michael, en af N ordens ældste Helgener.

Erik Ejegod, der var Søn af Svend Estridsen, synes at have været knyttet til Ringstedegnen. D er blev hans Søn Knud Lavard (den hellige Knud af Ringsted) ved Faderens Bortrejse paa Korstog 1102 givet Skjalm H vide i Fjenneslev til Opfostring, og da Knud Lavard efter sin Død (1131) paa G rund af sin Farbroder Kong N iels’s Forbud ikke maatte jordes i H ovedstaden Ros­

kildes Kirke, blev han begravet i Ringsted Klo­

ster, som Svend Estridsen 1076 havde grund­

lagt, og her var siden Slægtens Gravsted.

Saxo skrev sin Bog paa Latin og benytter ved O m talen af Erik Ejegods Fødested det la­

tinske Fællesnavn „oppidum “, der baade kan

„ Tr , , « , betyde en Købstad og en Gaard, og forudsæt-

fra Hyldingen 1608 ter aahenbart, at dette Sted var kendt af Sam­

tiden. U nder Aaret 1147 fortæller han om Sla­

get ved Slangerup mellem Kong Knud Magnussen, der kom fra Jylland, og Kong Svend, Erik Em unes Søn, som kom fra sin Hovedstad Roskilde.

Kong Svend, der var Erik Ejegods Sønnesøn, vandt Slaget. Saxo, der intet fortæller om, at Svend vandt Sejren ved Farfaderens Fødested, tilføjer, at dette Slangerup var „en Landsby (villa ruralis) i Sjælland“. Dette Udtryk tyder formentlig paa, at Saxo ikke anser Stedet, hvor Slaget stod, for lige saa kendt som Erik Ejegods Fødested. Udtrykket Landsby kan vel næppe passe paa det midtsjællandske Slangerup, der desuden laa tæt op til Køb­

staden Ringsted, saaledes at det var naturligt at stedfæste Slaget dertil, om det havde fundet Sted ved det midtsjællandske Slangerup*).

Noget H oldepunkt for en bestemt Opfattelse kan vistnok ikke findes.

Kun vides det, at Knud Magnussen 1149 søgte mod Roskilde gennem H orns H erred og 1153 ad Roskildefjordens Østkyst. Svend mødte dem med en H æ r ved Udesundby, hvor der sluttedes Fred „paa H olm en foran Sundby“ (Kalvøen). Da Kong Niels 20 A ar tidligere (1133) fra Jylland gjorde et lignende Togt mod Roskilde, m archerede Jyderne

*) Man har i vor Tid gisnet - dog vist med Urette — at Kampen mellem Knud og Svend fandt Sted netop ved Ringsted.

SLANGERUPS ÆLDSTE HISTORIE 27

ligeledes langs Roskildefjordens Østkyst. T hi Sammenstødet skete ved Værebro, en Mil Syd for Slangerup*).

Om Saxo overhovedet har noget H oldepunkt for sin Fortælling om Erik Ejegods Foræring til Kirken og for, at han var født i et Slangerup er im id­

lertid ogsaa tvivlsomt. Saxo ynder at anvende Oldtidsforfatteres Sprog­

billeder og Fortællinger paa sine Helte, og de samtidige Skrifter: Knytlingesaga, Is­

lænderen Magnus Skeggjasons Skjalde­

kvad til Kong Niels, Erik Ejegods Broder, og det kirkelige Skrift (Ordinale) om Erik Ejegods Søn Knud Lavard, nævner intet om Erik Ejegods Relikvier og Kirke i Slangerup, hvad der synes betænkeligt for Troværdigheden af denne Saxos For­

tælling. Thi det kirkelige Skrift har netop stærk Brug for at fremstille Erik Ejegod som en meget from og kirkelig M and, hvad man gerne vilde høre om en M ar­

tyrs Fader. Muligt Saxo ogsaa har følt dette. Der høres imidlertid ikke andre Steder end hos Saxo om Relikvier i Slan­

gerup.

E r Erik Ejegod født i Nordsjælland, maa der — Rigtigheden af Saxos Fortæ l­

ling forudsat — allerede 1056, da han blev født, have ligget en Storgaard af N avnet Slangerup paa den høje Bakke, hvor nu Byens Kirke staar. Thi der maa den æld­

ste Kirke have ligget. H er er Terrænets

mest frem trædende Sted, for saa vidt ogsaa en passende Plads til et Offersted i den hedenske Tid. Derim od er Byens Beliggenhed paa Skrænten ned mod Aaen ikke helt bekvem, hvad der fremgaar af, at G aderne endnu den Dag i Dag mange Steder er nedskaarne i Jordsmo- net i Forhold til H u sen e21. M en den Bygning, der laa paa Bakketoppen, har været bestem m ende for Byens Plads. Maaske har Kirken oprindelig været en Fæstning til Forsvar i urolige Tider.

*) Traditionen henlagde senere Slaget 1147 til „Blodhøj“, Nord for Slangerup. Denne Højs Navn afledes dog af det gamle Ord blote, at ofre paa hedensk Vis.

Ærkeenglen St. Michael vejer en Sjæl. Djævelen sø-

ger at tvinge Vægtskaalen i ™ Vejret, at Sjælen skal findes

for let. Kalkmaleri i Aarhus Domkirke.

28

Erik Ejegods M oder, der ikke var gift m ed hans Fader, Svend Estrid- sen, er ganske ubekendt; men medens Svend Estridsens talrige Slægt med Undtagelse af Erik Ejegod og hans ældre Broder Knud den H el­

lige, til hvem Erik i sin Ungdom sluttede sig, ikke magtede at gøre no­

gen Indsats af Betydning i Historien, blev Erik Ejegods Slægt, Valde- m arerne, der stam m ende fra denne ukendte Frille, en af de stærkeste og betydeligste Slægter i Danm arks Historie. Erik Ejegods M oder maa dog vel have været af fornem Byrd, siden Sønnen kunde blive Konge.

Slangerup opføres i Kong V aldem ar Sejrs Jordebog 1231 som Ko- nunglev, Krongods, i M odsætning til Kongeslægtens private Gods, Patri- moniet. H ar Erik Ejegod arvet Slangerupgaard efter sin M orfader, er den ikke blevet Krongrods, men Kongefamiliens private Ejendom.

Ved Aar 1161 nævnes Slangerup første Gang i de Dokum enter, der er bevaret, og da var her en Kongsgaard, hvor der boede en Bryde (paa Latin: villicus). A nledningen til denne O m tale var den, at Valdemar den Store havde skænket Esrom Kloster en Del Jord i Stenholt og derfor lovede at afsætte Markskel mellem Stenholt og Sørup22. 1 det Dokument, som Kongen udstedte herom (paa Latin), nævner han, at han til at afsætte Markskellet udm elder „vore M æ nd “ Bryden Tuvo i Slange­

rup og Bryden T horbern i Søborg. Den sidste omtales senere som Slots­

høvedsm and paa Søborg, som Kong Valdemar netop 1161 erobrede fra Æ rkebiskop Eskil i Lund. Da Dokum entet er dateret „Borgen“, hvorm ed antagelig menes Søborg, den 19. Decem ber (uden Aar), maa det være udstedt efter Søborgs Overgang til Kongen 1161. Om Slange­

rup, da det omtalte Dokum ent udstedtes, var Krongods eller Kongens Privatgods, kan dog ikke afgøres. Sandsynligvis var det Krongods, som Søborg blev det fra 1161.

Det er da rimeligt, hvis m an vil fastholde O verleveringen om, at Erik Ejegod er født i Nordsjælland, at antage, at Kongens M orfader har været Bryde paa en Storgaard Slangerup. En saadan Godsforvalter var ofte Kongens (Statens) O m budsm and (Repræsentant) i Herredet, oftest ogsaa Skatteforpagter, medens dog H erredet styredes af en folke­

valgt Foged. Den Antagelse, at Erik Ejegod er født paa Rejse, mens hans M oder har fulgt Kongen rundt i Landet kan næ ppe rimes samm en med Kongens Interesse for sit Fødested, til hvilket han da ikke havde haft nogen Tilknytning udover selve Fødselen.

5. S L A N G E R U P K L O ST E R . Ca. 1170 blev som nævnt - 15 Aar efter at Roskilde havde faaet sit første Kloster — Klosteret i Slangerup

SLANGERUPS ÆLDSTE HISTORIE 29

stiftet, et Nonnekloster af Cisterciensernes M unkeorden, som Æ rke­

biskop Eskil 1144 indførte her til Landet, hvor det første Kloster af denne O rden var H errisvad i Skaane.

Om Æ rkebiskop Eskil, der beklædte sit Em bede til 1177, ogsaa har stiftet Slangerup Kloster, vides ikke. Muligt skyldes Klosteret Biskop A b­

salon, som ved denne Tid om dannede Nonneklosteret i Roskilde, der 1158 var stiftet som et Benediktinerkloster, til et N onnekloster af Cister- cienserordenen. Dog er det sandsynligst, at Klosteret i Slangerup er op­

rettet af Valdem ar den Store. Saxo fortæller, at denne Konge testam en­

terede Halvdelen af sin Privatejendom til Klostre, som han altsaa har haft stor Interesse for. 1158 grundlagde han et M unkekloster i Vitskøl ved Løgstør, ligeledes af Cistercienserordenen, der paa denne Tid nød en overordentlig Anseelse i hele Europa som Organisator af H erre­

klostre, Forsørgelsesanstalter for Adelsmænd. Vil man finde en A nled­

ning for Kongen til at oprette Klosteret i Slangerup kan man tænke paa Arkonas Erobring 1169 eller maaske snarere paa Kroningen 1170 af Kongens Søn, Knud. Et N onnekloster var en social Institution, en Forsørgelsesanstalt for Storm ændenes Døtre og Enker, for saa vidt en passende O pm æ rksom hed til Gengæld for Kongesønnens Udvælgelse til Konge. Men om ydre Begivenheder har spillet nogen Rolle for Klo­

sterets Oprettelse vides ikke. Klosteret nævnes første Gang ca. 1175 og 118723.

Det er ikke rimeligt at antage, at Kongen ogsaa har skænket Privat­

gods til Slangerup Kloster. Dette synes oprindeligt kun at have omfat­

tet selve Klosterhusenes Grundstykke og vel Kongsgaardens (Gæste- gaardens) Jorder og Tilliggende. Det øvrige Slangerup var vistnok Krongods til 1344, da det foræredes til N onnerne.

Motivet til Klosterets Oprettelse her lader sig vel ikke nu oplyse, men maa formentlig søges ogsaa deri, at der allerede — som ved M iddel­

alderens Slutning — her var en Gæstegaard, for Kongen eller for alle, eller var Brug for en. H er paa Vejen fra Helsingør (Søborg) til Ros­

kilde laa Slangerup midt mellem Søborg og Stiftsstaden, og Klosteret og den kgl. Gæstegaard var i hvert Fald ved Klosterets Ophævelse 1555 det sam m e24. For et almindeligt H erberge var her et passende Sted.

Slangerup Kloster har været temmelig stort. Det stod i Byens sydvest­

lige Udkant, hvor nu Klosterstræde gaar, med Hovedbygningen paa Torvets sydvestlige H jørne og Kirken tæt op til N ordvest derfor, altsaa formentlig ud mod Svaldergade. Det firkantede Areal her er 140 Alen

30

Udsnit af Slangerup Byplan. Klosterfirkanten.

Matrikulskortet 1899.

i Øst-Vest og 90 Alen i Syd-Nord. I og omkring Klosterstræde blev der ved Om bygningerne efter den store Brand 1724 opgravet Ben fra Klosterkirkegaarden, hvad der ogsaa er sket i vore Dage. Klosterets G runde strakte sig helt hen over Sydsiden af Hestetorvet, hvad der ses af den Jordskyld, som senere hvilede paa disse G runde og overdroges til Kirken, men Klosteret synes ikke at have haft nogen Del i G rundene N ord for Svaldergade. Dets lave Beliggenhed i Forhold til Kirken sprin­

ger stærkt i Ø jnene.

SLANGERUPS ÆLDSTE HISTORIE 31

Plan over Løgum Kloster i Sønderjylland. Samme Maalestok som Udsnittet af Slangerup Byplan paa den modstaaende Side. Efter Arkitekt Eggelings Opmaalinger.

Klosteret har væsentligst, om ikke udelukkende, rum m et adelige unge — og ældre — Piger eller dog velhavende Folks Døtre, der ikke blev gift og derfor var tilovers i Fam ilierne. Sædvanlig har ikke alle været nonneviet, idet ogsaa Lægsøstre optoges. Ialt har Klosteret næppe rum m et m ere end en Snes N onner, i Spidsen for hvilke der stod en Abbedisse med en Priorinde under sig, m edens de overfor O m ­ verdenen repræsenteredes af en verdslig Forstander, undertiden tillige af en Foged. Klosteret havde desuden en Præst, der sædvanlig var

32

Søjle fra Kloster­

kirken i Slangerup.

Byens Sognepræst. N onnerne kaldtes i daglig Tale snart Fruerne (Chorfruerne), snart Jomfruerne. Deres Indgivelse i Klosteret kostede sædvanligt et Penge­

beløb, og ofte gav den Familie, som fik forsørget et kvindeligt Medlem i Klosteret, ved dets Optagelse Jordegods til den paagældendes U nderhold, saale- des at Klosteret efterhaanden blev rigt. Da Reform a­

tionen ophævede M unkeklostrene, besluttedes det først at bevare N onneklostrene, for at de adelige Fa­

milier stadig kunde have et Sted, hvor de kunde faa deres ugifte Døtre forsørget. D enne Tanke blev dog atter opgivet.

Slangerup Kloster maa som de øvrige H erreklo­

stre have nydt stor Anseelse i M iddelalderen, hvil­

ket ses af, at V aldem ar Atterdag 1344 satte sin Ku­

sine Agnete, hvis M oder var Erik Klippings Datter, og hvis Fader var den fordrevne svenske Konge Bir­

ger Magnussen, i Slangerup Kloster. Samtidig indstif­

tede V aldem ar Atterdag en ugentlig Sjælemesse i Klo­

steret forsin Familie og hele det kongelige Hus. Kon­

gen skænkede til Prinsessens U nderhold og til Sjæle­

messen „al Slangerup By, vor G aard Hjortøg (Jord­

høj) og den Del, som os tilhører i Sigerslevvester By med Kirken og med al kongelig R et“. Samtidig fri­

toges al Klosterets Gods for alle kgl. Byrder, og dets tidligere Friheder bekræftedes paany. Klosteret reg­

nedes vistnok for Kronens Ejendom . I hvert Fald disponerede Kongen allerede inden Reformationen over det til Fordel for sine Lensm ænd.

At Forbruget i Klosteret i hvert Fald i visse Peri­

oder har været betydeligt, fremgaar af den Takst, der 1545 sattes for, hvad en N onne aarligt skulde have i U nderhold25. Det var: x/2 Okse, 2 Svin, 2 fede Faar, 6 Lam, 6 Gæs, 10 Par Høns, 1 Fjerding Smør, 1 Fjer­

ding saltede Sild, 1 Vol røgede Sild, x/2 Td. saltet Fisk, 150 tørrede Hvidlinger, 100 Fløndre, 25 Skp.

Mel, 2 Pd. Malt, 10 Skp. H um le, 1 Skp. Boghvede­

gryn, 1 Skp. Byggryn, 1/2 Skp. Havregryn, 1 Skp.

SLANGERUPS ÆLDSTE HISTORIE 33

Søjle fra Kloster­

kirken i Slangerup.

Æ rter, 1 Vol Æ g, 14 T d. 01, 1 Td. Eddike, 4 Skp.

Lyneborgersalt, 10 Læs Brænde, 1/2 Læst Kul og 12 Mk. til Sko og Klæder.

Cisterciensernes Dragt var graahvid, og O rdenen var M iddelalderen igennem kendt for sin store Inter­

esse for Have- og Agerbrug. N onnerne selv skulde dog efter O rdenens Statutter saa vidt muligt altid op­

holde sig indenfor Klosterets Mure.

Klosterets Ladegaard vises paa det ældste Bykort over Slangerup (fra 1660’erne) i Resens Atlas*) Syd for Klosterets Hovedbygning, m en tilsyneladende paa den sydlige Side af Aaen. D enne „gammel Lade­

gaard“ blev nedrevet, efter at Jorderne 1559 var ble­

vet overladt Byen. Den har vel haft hele Brobækvan­

gen som sine Marker. H ave Mølle er antagelig byg­

get som Mølle til Klosteret.

6. K Ø B ST A D E N . Slangerup nævnes første Gang som Købstad 14. August 125226 — da der omtales 2 Borgere i Byen — og nævnes ligeledes paa Listen over Købstæderne i „Valdem ar Sejrs Jordebog“ (N o­

titser fra Christoffer I’s Tid, 1252—59). Byen er alt- saa blevet Købstad i Tiden mellem 1214, da Saxo skrev sit Værk, og 1252. Købstadret kunde kun til­

deles af Kongen, og Valdem ar Sejr (1202—41) eller maaske snarere Erik Plovpenning (1241—50) maa derfor have udstedt Slangerups ældste Privilegier, rimeligvis ca. 1248. D en 18. N ovbr. dette A ar næv­

nes nemlig T ry H erred første G ang og med Ting­

sted i Slangerup27.

Aarene 1157—1241 (Valdemarernes Tid) førte fra U dlandet en vældig økonomisk Opgangstid ind over Danm ark, og Salget af den stærkt voksende L an d ­ brugsproduktion, der nu oversteg Bøndernes eget Forbrug, samledes da, ligesom vistnok Indkøbet af Udlandets Varer, efter udenlandsk M ønster paa be­

stemte Torvepladser, Købstæder, hvis Borgere besør­

gede den videre O m sætning — med god Fortjeneste.

Efter Slangerups Beliggenhed var det naturligt, at

*) Gengivet foran S. 24. 3

34

Nordsjællands Torv henlagdes hertil. Skiby og Helsingør, som dengang begge var smaa, havde især Betydning som Indførselshavne. Et an­

det Hjultorv eller Akseltorv — hvortil Bønderne kom pr. Vogn, Aksel

— dannedes lidt senere (ca. 1270) i Søborg. M ed sin Beliggenhed midt imellem dette og Roskilde havde Slangerup paa sin østre Side en Mils Vej til de store Skove, som dengang dækkede hele N ordsjæ lland fra Helsingør til København og var ubeboede og uvejsomme. M od Vest havde Slangerup ogsaa kun en Mils Vej til Fjorden.

Klosterets Beliggenhed i Byplanen synes iøvrigt at vise, at T orveplad­

sen var anlagt (eller opstaaet af sig selv) inden Klosterets Opførelse. Kongs- gaarden kan have spillet en Rolle herved. M en da Stedet et halvt A arhundrede efter Klosterets G rund­

læggelse gjordes til Købstad,skabte man den en ejen­

dommelig Tilknytning til O plandet, som ikke ken­

des andet Sted, gennem den Sam menslutning af de tre omliggende H erreder, Strø, Lynge og Jørlunde, d. v. s. hele N ordsjælland N ord for Værebro Aa, til eet H erred, Trygge Herred („de tre’s H erred “)» der fik Ting i Slangerup, som hørte til Lynge H erred.

Slangerup St. Mana j ) e gamle H erreder vedblev vel at bestaa enkeltvis,

Klosters Pnonsse-Segl m e n fik fælles Tingdag og Tingmøde, og i hvert Fald, da Herredsfogeden ikke længere var folkevalgt, fik de tillige fælles Foged. Muligvis har ogsaa Slangerup Byting i nogle Forhold været holdt samm en med Try H erreds Ting, hvis Tingdag var Lørdag. D enne kunstige Samling af hele O plandet har formentlig fundet Sted i A nledning af, at Byen var blevet Købstad, og muligvis ogsaa fordi Stedet kun havde faa Betingelser for at være Købstad. Motivet til de tre H erreders Sammenlægning er i hvert Fald ganske ukendt, hvis den ikke er sket af H ensyn til Købstaden. H enim od A ar 1290 udskiltes dog H olm bo H erred og lagdes til Helsingør, m edens Søborg ikke synes at have faaet noget Landdistrikt.

Klosteret fik Pligt til at vedligeholde Bykirken, formentlig et Vidnes­

byrd om, at denne var ældre end Klosteret. En Datter af en kendt G ods­

ejer, Jon Jonsen Litie, Cicilie, hvis M oder var Biskop Absalons Broder­

datter, skænkede 1307 Slangerup Kloster et Legat paa 20 Mark til Slange­

rup Bykirkes R eparation28. Den 13. N ovem ber 1411 blev Kirken ind­

viet efter en Ombygning eller efter Opførelse af T a a rn e t29, der, som det ses endnu, stam m er fra Tiden omkring Aar 1400 og 1576—87 indbyg­

gedes i det nuværende Kirketaarn.

SLANGERUPS ÆLDSTE HISTORIE 35

Af Valdem ar Sejrs Jordebog30 fremgaar det iøvrigt, at Slangerup som de fleste Købstæder var Krongods, og at Kongens Afgift 1252—59 af Byen med dens Tilliggende (formentlig Jordhøj) kun var 2 Mk., me­

dens Krongodset i Roskilde betalte 80 Mk., i Helsingør 8 Mk., i Skiby 20 Ørtug og i København 28 Mk. Klosteret maa derfor have faaet den

Munk og Nonne af Cistercienserordenen.

Efter et fransk Billedværk og Ortved: Cistercienserordenens Klostre i Norden.

meste Jord. Byen betalte foruden Godsafgiften i Byskat 60 Mark, Sø­

borg betalte 200 Mk., Helsingør 20 Mk. og Skiby 40 Mk.

Den runde „Slotsbanke“ uden Grave*), der endnu vises i O verdrevet, er sandsynligvis en naturlig Grusbakke, hvor der ikke har staaet noget Slot. Dettes N avn er i hvert Fald ikke bevaret, og N avnet Slotsmosen i O verdrevet kan ikke begrundes i noget nu kendt Forhold. O verdre­

vet synes at have været gammel Alm inding og tilhørte derfor Kongen.

Kongsgaarden er antagelig nedrevet efter Klosterets og Gæstegaardens

*) Paa Udskiftningskortet over Overdrevet hedder den „lille Slotsbakke“, og den lang­

strakte Bakke tæt Sydøst derfor kaldes „Store Slotsbakke“.

3*

36

Oprettelse eller, om ikke før, saa 1344. D erm ed er vel ogsaa Kongsgaar- dens og Kirkens Fæstning opgivet, saafremt der har været Fæstning.

Overdrevet, der omfattede al Jord Ø st for Byen (som i Jørlunde) og gik lige ind til Byen, synes at være skænket denne af Kongen i M id­

delalderen. Allerede 1497 kunde Byen m ed Alderstids H æ vd tilbage­

vise Klosterets Krav paa Overdrevet.

I Slutningen af M iddelalderen laa i Slangerup O verdrev et St. Jør- gens Hospital for Spedalske saaledes som ved de fleste Købstæder. Der hørte hertil et St. Jørgens Kapel i Lystrup, og en Skov omkring St. Jø r­

gens Sø paa Lystrup M ark (ved Skellet mod Slangerup) strakte sig endnu 1682 fra Lindholm Skel til Gørløse, N ord for Lystrup Sø. 1743 kaldes den St. Jørgens Skov, Almindingen og Kirkeskoven, 1682 Lystrup Lund, m edens 1567 N avnet St. Jørgens Skov bruges baade om denne Skov og en Del af Skoven paa Uggeløse Mark. St. Jørgensgaarden nævnes i de bevarede D okum enter kun een Gang, i et Testam ente fra 150531.

Kapellet blev 1553 nedrevet og skænket til Eje­

ren af Faurholm , Kongens Kansler Andreas Barby i Roskilde. Kapellets Gods, en G aard i Slangerup og en i Lystrup, kom til Uvelse Kirke, hvortil de hørte 1567. Kort efter lagdes de til Frederiksborg Slot.

St. Jørgensgaarden er formentlig ophævet 1542, da alle St. Jørgens- gaarde henlagdes under nærmeste Hospital. Efter Helgendyrkelsens Historie her i Landet kan det gisnes, at St. Jørgensgaarden kun har væ­

ret et Par A arhundreder gammel, hvis ikke den er stiftet før St. Jørgens- dyrkelsens Opkom st, hvad der ikke er umuligt.

I Slangerup O verdrev ligger endnu Sygehavebakke og Syd derfor Trædekilde Bakke og Lille Trækildebakke som Vidnesbyrd om H ospi­

talet og om Valfart til dette Kildested, hvortil de, der var ram t af den forfærdelige Sygdom, blev forvist, for at sunde M ennesker ikke skulde udsættes for Smitte. I O verdrevets Sydkant, tæt N ord for Krat­

møllen, ses endnu Munkebakken, uden at de historiske Forhold, der har ført til dette N avn, nu kendes32. Muligt skyldes N avnet de M unke, som en efter anden ledede St. Jørgensgaarden.

Slangerup er i sit Anlæg den typiske Torveby. Før den fik O verdre­

vet, har Byen kun haft sine Tofter og en m indre Bymark, har vel alt-

Mikkel Esbernsens Segl 1452 som Præst i

Slangerup.

SLANGERUPS ÆLDSTE HISTORIE 37

Slotsbakken 1790. Prøvekort til Udskiftning af Landinspektør N . Lund.

Midt i Billedet: John Olsens Hus, et Vangehus, opført ca. 1740.

saa mest bestaaet af Boder paa Skraaningen nedenfor Kongsgaar- den m ed Kirken og liggende langs Alfarvejen, senere ogsaa omkring Torvet. I et Skøde fra 155233 omtales Vejen som „det kongelige H æ r­

stræde, der løber af Syd i N o rd “. Et Par M enneskealdre senere hed­

der den Kongensgade ligesom den Dag i Dag*). M ellem Adelgaden og Torvet laa endnu i nyere Tid Byens største Købmandsgaarde. Ret tidligt (før 1302) og muligt paa Klosterets Initiativ fik Byen ogsaa i den

*) I sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede kaldtes den med en københavnsk Paa- virkning Store Kongensgade.

38

vestlige Kant, foran Klosteret, ligesom flere andre Byer, bl. a. Roskilde, et særligt Hestetorv. I Valdemarstiden, netop ved den Tid Købstaden oprettedes, blev D anm ark bekendt over hele Europa for sine Heste, og Heste udførtes dengang her fra Landet i et ret stort Omfang. Æ belholt Kloster fik 15. Maj 1258 kgl. Bevilling paa at holde H estem arked og andet M arked hvert Aar fra 15. Juni til 1. August udenfor sine Porte, og 1. Maj 1308 fornyedes denne Bevilling34.

7. S L A N G E R U P S P R IV IL E G IE R . De ældste nu kendte Privi­

legier for Slangerup Købstad er dateret 18. Februar 1302 og udstedt af Erik M enved35. De indeholder intet udover de almindelige Købstadbe­

stemmelser. Privilegiet „bevilger“ ganske kort Borgerne „alle de Love, Friheder og Ret, hvilkensomhelst Borgerne udi Roskilde befindes af os at ny d e“. Dog tilføjes det: „yderm ere tillæggendes dennem denne sær­

deles Gunst, at ikke nogen Frem m ed dennem paa deres Torve med Køb eller Salg skal gøre nogen Forfang“, en Tilføjelse, der karakteri­

serer Slangerup som den lille By. De store Byers M arkeder var berøm te netop, fordi der m ødte frem m ede Købm ænd fra hele N ordeuropa med deres Varer. Dog er det naturligvis muligt, at m an paa Privilegiets Tid sondrede mellem Byer med M arkeder og Byer, der kun havde Torve­

handel. Slangerup fik altsaa alene Torveret, men senere afholdtes der ogsaa M arkeder. 1764 havde Byen ingen Torvedag.

Slangerup har naturligvis søgt at hævde sin Eneret til H andel i N o rd­

sjælland, og efter at Æ belholt Kloster 1308 havde faaet stadfæstet sit Privilegium af 1258 til at holde M arkeder udenfor Klosterportene, for­

hindrede Slangerup Borgere M unkene i at handle paa Torvet i Slange­

rup, hvad Privilegierne af 1302 gav Byen Ret til. Kong V aldem ar Erik­

sen, den sønderjyske Hertug, der en kort Tid regerede som Konge i Danm ark, forbød dog ved Brev af 5. April 1327 Borgerne at hindre M unkene i at handle paa Torvet i deres By36.

Den lille Episode er formentlig et Vidnesbyrd om, hvilken Betyd­

ning Slangerup havde faaet som Torveby for Nordsjælland, siden Klo­

steret saa stærkt ønskede at kunne købe og sælge der.

M arkederne var sædvanligvis H andel med „K ram “ (Forbrugsartik­

ler til Borgere og Bønder, „Im port“), m edens T orvehandelen omsatte Bøndernes Frem bringelser og Produkter („E xport“).

Resen nævner i sit Atlas, at Erik M enved ligeledes 18. Februar 1302 gav Slangerup det Privilegium, at Borgerne aldrig skulde være pligtige til at møde for nogen Domstol udenfor deres By37. Det var netop en Hoved-