80
fik Giemens H vid saaledes en Bøde paa 3 O rt ( l 1/^ til Byen) for O ver
trædelse af dette Forbud. 1612 idømtes en anden samme Bøde, fordi han havde haft et Kvindfolk til Huse.
I det følgende A arhundrede opretholdt Slangerup sit Fattighus, saa nogle enkelte dog var forsørget der. I 1650’erne fornyede en Borger,
„Sorte P eter“s Enke, Anna, Huset, der derefter havde Plads til 4, for
delt paa 2 Stuer, og da dette H us 1724 var brændt, genopbyggede By
ens Præst, Peder Friis (1703—29) det med Plads i to Stuer til 8 Lem mer. I Aarene 1655—76 samlede de Fattiges Forstandere et Beløb af 500 Rgd. til et Legat for de Fattige, hvori indgik de 50 Daler, som Ja cob Clausen havde skænket 1622. For Beløbet købtes en Del Jorder i Byens Mark, og ved at bortleje dem skaffede man aarligt nogle Smaa- beløb til Raadighed for de Fattige.
Epitafium i Slangerup Kirke over Raadmand Jacob Clausen ( f 1624) og Hustru, Kirstine Jørgensdatter ( f 1629).
81
Lensm anden i A nledning af Udnævnelsen. Dog omtales noget saadant ikke 1618, da K ræm m eren Kristen Jespersen den 1. Maj afløste Jens Bager. De Folk, som blev Byfogeder, var sædvanlig Borgere, der havde nydt deres M edborgeres Tillid som Rodem estre og Kæmnere, og som altsaa var indstillet efter Borgerskabets Interesser. Byfogedstillingen var dog ikke saa agtet som Borgmester- eller Raadm andsem bedet. Byfoge
den fik oprindelig ikke Løn udover de Sportler, han som D om m er paa Bytinget og som Borgmester og Raads H jæ lper kunde oppebære. Fra 1596 tillagdes der ham aarligt 10 Daler af de Penge, han opkrævede paa Kongens Vegne, hvad navnlig var Sagefaldet (Bøderne). H an havde
10 Læs Brænde aarlig af Byens Udvisning.
I Byens Ledelse havde Borgerne derim od en ikke ubetydelig Indfly
delse. Mange af Adm inistrationens Funktioner udøvedes som borger
ligt O m bud, d. v. s. af Borgerne selv. Byen var inddelt i to Roder, nørre og søndre. Skellet mellem dem synes at have været Svaldergade. Det synes derfra at være trukket tværs over Torvet, saaledes at de 4 T orve
sten og Raadhuset helt har hørt til nørre Rode. Peder Olsens G aard paa H jørnet af Torvet og Møllestræde hørte i hvert Fald til denne Rode.
Et og andet kunde saaledes tyde paa, at søndre Rode, der var betyde
lig m indre end nørre, har været Klosterets M agtom raade og nørre Rode den oprindelige Købstad. M arkedspengene opkrævedes altid i nørre Rode. Muligvis har Borgmestrene, i hvert Fald i den senere Tid, haft hver sin Rode. Roderne var Borgernes Inddeling i Arbejdshold til By
ens Arbejde.
For hver Rode var udvalgt en Kæm ner og to Rodemestre. De sidste skulde især opkræve Skatterne, som de ogsaa lignede og efter O pkræ v
ningen afleverede til Kæm nerne tillige med Lister over Skatteyderne.
De to Kæmnere var Byens Kassemestre og udbetalte de Pengebeløb, som Borgmestrene anviste. Kæm nerne optræ der dog ogsaa selv i Regnskaberne som Disponenter. H vert Aars Januar M aaned — Regn- skabsaaret var Kalenderaaret — gjorde det forløbne Aars Kæmnere i M idten af M aaneden Regnskab for Aarets Indtægter og Udgifter, lod deres Regnskab høre, som det hedder. Dette skete altid paa R aadhu
set, hvor de menige Borgere kom til Stede (1618: „menige Borgerskab saa vel som andre Folk“) og i Regelen beværtedes m ed en T ønde tysk (fint) 01 til 13—14 Mk. Ved Kritik af Regnskabet kunde Borgerne øve Indflydelse paa Raadets og Kæm nernes Dispositioner, og den Kritik, der kom til O rde 1619, førte til Nedsættelse af en
Revisionskommis-6
82 MIDDELALDEREN OG TIDEN TIL 1625
sion, udnævnt af Staten, hvad der viser, at Borgerskabets Kritik blev fulgt, naar den var berettiget, d. v. s. kunde paavise, at Adm inistratio
nen burde have været sparsommeligere, end den havde været.
Efter at Byens Regnskaber var hørt den vedkom m ende Dag i Januar, valgtes paa det samme M øde Rodem estrene og Kæm nerne for den føl
gende Periode. Indtil 1615 valgtes K æ m nerne for tre Aar ad Gangen, Rodem estrene for eet Aar, men fra 1615 fungerede Rodem estrene 2 Aar og K æm nerne kun eet, hvad der sikkert har øget Borgerskabets Indfly
delse, idet Rodem estrene ikke alene var fire i Tallet, m en ogsaa var ved Begyndelsen af Tillidsstigen, medens K æm nerne ofte stilede efter at blive Raadm ænd, hvad der muligt kan have paavirket deres H oldning overfor Raadet.
Straks efter Nyvalget gik Rodem estrene i Gang med at ligne Skat
terne for det indevæ rende Aar, hvad der sædvanlig skete i Borgmesterens Stue, hvor Selskabet drak for en eller to Rgd. 01. Ligningen foregik for en Rode ad Gangen, uden at Kæm neren og Rodem estrene for den an
den Rode blev taget med paa Raad.
25. R E T S V Æ S E N . Kæm nerne, der havde en ret selvstændig Stil
ling i Byens Adm inistration, var ogsaa offentlige Anklagere paa Byens Vegne i Sager om Bøder og Straf, ligesom det i 1589 ses, at Kæmneren paaanker en Trolddom ssag til Landstinget, da den Anklagedes Slægt ikke selv vilde tage A nledning til at faa Bytingets Dom prøvet. Ogsaa Byens M arkstyrelse synes Kæm nerne at have taget sig af.
Da Bøder og Udgifter til Straffenes Eksekvering deltes med H alv
delen til Byen, H alvdelen til Kongen, var ogsaa Byfogeden sædvanlig offentlig Anklager — paa Kongens Vegne — ved Siden af Kæmneren.
I Straffesager var Borgmestre og Raad Dom m ere og sad da i Raadstue- retten, der i Slangerup holdtes hver M andag. Byskriveren, som ogsaa skrev i Raadstueretten, nævnes aldrig som Medlem.
Civile Sager paadømtes derim od af Byfogeden paa Bytinget. Der tinglæstes tillige Skøder og andre Dokumenter. Bytinget holdtes lige
ledes om M andagen og har oprindelig været afholdt under aaben H im mel, for at ikke nogen skulde lukkes ude, men allerede ved 1523 hold
tes Retten i Slangerup i et lukket Lokale. Det var i M iddelalderen en Ret, som iøvrigt ogsaa en Pligt, for hver M and at møde til Tinge. 1610 synes baade Raadstueretten og Tinget at være holdt paa Raadhuset.
1613 omtales „Byfogediet“ der. Byfogeden har altsaa ogsaa haft Kon
tor i Raadhuset.
83
Som Stævningsmænd kunde anvendes to Borgere, men i Regelen be
nyttedes dertil de to „Byens T jenere“ (Politibetjentene).
Skiftevæsenet besørgedes vistnok dengang, som i hvert Fald senere, af Borgmestre og Raad, men i Overværelse af Byfogeden, der bl. a. til Staten skulde indkræve „Førlov“ af Arvingerne, ligesom han krævede
„Førlov“ af dem, der rejste bort fra Byen, som Ridefogeden paa L an
det krævede Førlov af de „T jenere“ (Fæstere), som flyttede fra
Gaar-Borgersegl fra Fuldmagten for Slangerup Magistrat til at deltage i Hyldest af Christian IV 1584,
dene, eller hvis Efterladenskaber af Arvingerne flyttedes bort fra Byen.
Kongens H usbondret over Byens Borgere fik saaledes stadig Udtryk.
Slangerup synes i Kompagniets Kælder, hvortil der førte en Kælder
hals som fra 1616 til Raadhuskælderen, at have haft et „ærligt“ Fængsel.
Raadhuskælderen har altsaa været „uærligt“, idet man dengang var meget nøjeregnende med ikke at straffe Borgerne med uærlige Straffe eller sætte dem i Varetægtsarrest i et uærligt Fængsel samm en med Tyve og andet Pak. I Helsingør havde Borgerne udtrykkeligt kgl. Privi
legium paa, at de ikke maatte sættes i Raadhuskæ lderen71.
I Kompagnikælderen stod som foran nævnt Byens Stok (Gabestok), der kun gav en „ærlig“ Straf. Da Kompagnihuset solgtes 1615, flyttedes Stokken hen i „det gamle R aadhus“, men da dette ombyggedes netop
6*
84 MIDDELALDEREN OG TIDEN TIL 1625
i disse Aar, har man vel deri faaet Erstatning for Kompagnikælderen.
Muligvis var dog den omtalte Stok den Stok, der sædvanlig brugtes til at krumslutte Folk i („Blokken“). H ar den været en Gabestok, er den ikke blevet i Kælderen, naar nogen skulde i den. M en selv om Gabestokken ikke blev taget i Brug, kunde Halsjernet ogsaa være slemt nok, og 1617 gjorde Frands Smed 3 Halsjern, som blev „slagen for hver Bystræde“, maaske til Afløsning af Gabestokken. Der blev ved hver af de tre Ind
gange til Byen gjort Plads til de M ænd og Kvinder, der skulde lide den Spe at blive stillet offentligt til Skue for deres Synders Skyld.
D er savnes imidlertid Oplysninger om, hvilke Forseelser der straf
fedes m ed H alsjernet eller Stokken. Det var mest Tiggere og Fattigfolk, der havde lavet Gadeoptøjer, hvem disse Straffemidler var bestemt for.
Muligvis er de endda kun blevet anvendt paa Frem m ede og vel mest ar
bitrært*). Borgerne selv, i hvert Fald de, der kunde betale, straffedes for de Forseelser, som var de hyppigste, Slagsmaal og Gadeuorden, med Bøder, sædvanlig 6 Mk. (3 Mk. til Byen og 3 til Kongen). Det var Taksten for „Pellem ente“ paa Gaden om N atten, for Slagsmaal, Blod
vide, ja selv for Overfald med Knivstik. H aardrag og Mundslag, de
„tørre“ Hug, kostede kun 3 Mk. (P /2 til Byen, P / 2 til Kongen). At slaa V induer ud vurderedes til 6 Mk. Husene synes altsaa ved 1600 alm in
deligt at have haft Vinduer.
Overfald paa H usbond synes ikke at have forøget Straffen, medens derim od Injurier og voldsom O ptræ den overfor Borgmester og Raad skærpede D om m en. Det dengang eksisterende Samfund byggede ud
præget paa Respekt for Øvrigheden.
I Stadsprivilegiet af 1441 hedder det: „ingen maa gaa eller ride med spændt Armbrøst, item maa ingen gøre Sambydelse mod nogen M and og synderligen mod Borgmester og Raad under [Fortabelse af] Liv og G od s“. „Sam bydelse“ med andre Borgere var nu ikke saa kostbar, og Straffen var ogsaa omkr. 1600 blevet mildere i Forhold til Ø vrigheden.
Klammeri i Borgmesterens H us kostede f. Eks. 1609 12 Mk. (6 til Byen), men en af Byens Kræmmere, Jens Møller, der ofte forsaa sig med Injurier
*) I Raadmand i Roskilde Chr. Ostersen Veylles juridiske Ordbog (1648) hedder det:
„Gabstoke o: Halsjern, gemenligen tilslagen ved store Støtter eller paa Hjørnehuse. De skulle sættes i Købstæderne paa Torvet og andre Steder, hvorudi Byens Svende efter R e
cessen [Chr. IV’s Reces 1643] Strengeligen befales at sætte dem, som sig offentlig med Sværen og Banden lader høre saa og Arbejden under Prædiken, eller og de, som Brænde
vin og anden Drik tilsteder at udtappes, førend Højmesse [Kl. 8] i Købstæderne er endt“.
Bysvendene fik 4 Sk. for hver, de satte i Halsjernet. Se Billedet S. 73. Paa Resens Kort over Slangerup (S. 24) staar Byens Kag (Gabestok og Skampæl) paa Hestetorvet.
85
og Vold, fik dog 1615 en Bøde paa 40 Rgd. for tvende Parlam enter mod Borgmester H eine Friis og 5 Rgd. (til de Fattige) for „U styr“ hos M e
ster H ans (Præsten). 1616 fik han 20 Rgd. i Bøde for Klammeri med Bysvenden, til hvem Stadsrettens særlige Beskyttelse altsaa ogsaa har rakt. Skældsord mod Byfogeden straffedes 1616 med 12 Daler i Bøde.
Dog kunde ogsaa Fornærm elser mod Private straffes strengere end sædvanligt. 1617 idømtes Jens Møller en Bøde paa 20 Rgd. „for nogle slemme Ukvemsord, han gav M argrethe Kandestøbers, og han det ikke
Retsmøde ved et Byting. Ved Retsbordet: Byfoged og Skriver, foran dem: Sagens Par
ter, omkring disse: de 12 Tingmænd paa deres 4 Stokke (Bænke). I Baggrunden: Ting
almuen. Scenen: et Raadhus. Rettens Medlemmer har Hat paa.
Efter Ostersen Veylle: Juridisk Glossarium (1648).
kunde bevise“. Det har altsaa drejet sig om Sigtelser. 1623 maatte han betale 15 Daler „for at have løbet for H eine Friis hans Dør med unyt
tige O rd “, Aaret efter 20 Daler for Fornærm elser mod Borgmester H ans Mikkelsen og for at have m ødt drukken i Kirken. 1628 slog han Anders Smeds Ruder ud og fik 1635 9 Daler i Bøde for Injurier mod Præsten paa Prædikestolen.
Disse Dom m e h a ri ingen H enseende betaget de Domfældte borger
lig Agtelse. 1613 dømtes f. Eks. M orten Skomager for Mundslag, 1616 blev han Kæmner, 1617 R aadm and og senere endogsaa Borgmester.
Chr. Tornsen, der blev Raadm and 1655, var 4 Aar forinden døm t for N æ vehug mod Christoffer Penshorn, der 1654, Aaret før Tornsen, blev udnæ vnt til Raadm and, skønt han 1651 havde faaet ikke m indre end 3 Bøder for Vold.
86 MIDDELALDEREN OG TIDEN TIL 1625
Som nævnt maatte ingen handle i Staden uden Magistratens Tilla
delse. En Hum lefører dømtes saaledes 1612 til at bøde 6 Mk. for paa Torvet at have handlet med Bønderne, en anden maatte 1616 betale 4 Mk. E n H aandværker, Falentin Smed, som 1618 arbejdede i Byen uden Tilladelse, bødede 5 Mk. for samme Forseelse.
Tyve blev oftest hængt. Saaledes havde Kristen Jespersen 1609 en Tyv, der blev rettet paa denne Maade. Byfogeden skulde sørge for, at en saadan Eksekution fandt Sted, medens Byen lagde Galge til. Galgen stod Vest for Landevejen N ord for Slangerup ved Skellet til Jordhøj M ark og ikke langt fra den kendte Blodhøj*).
Slangerup Galge var ved 1600 ikke meget i Brug og maatte gøres i Stand af en Tøm rer, hver Gang den skulde anvendes.
H æleri synes at være straffet med Bøder. Det gamle Ord, at H æ le
ren er lige saa god som Stjæleren, maa altsaa stamme fra en senere Tid.
1616 maatte Mikkel Kristensen erlægge 100 Rgd. i Bøde (50 til Byen)
„for en Sag, hannem blev givet af en M isdæder, som blev hængt her for Byen og skulde vidst hans H andel. For sin Forseelse, idet han ud
bar et Skrin af hans H us med nogle Penge udi og ind i en anden M ands Hus, gav til Byen 50 R gd.“. H ans Olsen H vid, der aabenbart ikke havde gjort, hvad han skulde, da der blev begaaet et Drab i hans Hus, maatte bøde 14 Rgd. til Byen. Thom as Smed købte 1625 af en Fange og be
talte derfor 10 Rgd. i Bøde (5 til Byfogedkassen). M en Meddelagtighed synes ikke at have været vanærende.
Blev Bøderne ikke betalt, maatte de afsones. 1628 hedder det f. Eks.:
„Jens Pedersen for han slog H ans Pedersen, H ørup, 36 Sk.; var ikke mere at bekomme, men blev straffet m ed K æ lderen“. 1650 siges om en anden fattig Lovovertræder: „for Resten (af Bøden) blev han straf
fet m ed Byens Fængsel paa Kroppen efter Forordningen“.
Af større Retssager kendes i Slangerup 1589 en Hekseproces, som den 3. D ecem ber 1590 paadømtes af Landstinget72. Heksen, Børte Christens- datter, var kendt skyldig ved Slangerup Byting, og hverken hendes M and, Christen M adsen, eller hendes øvrige Paarørende vilde indanke Ken
delsen til højere Ret. Byens Kæmnere, Jens Nielsen og Kjeld K ræm mer, sørgede da for, at den kom for Landsdom m eren, hvor de optraadte som Anklagere. 15 Borgere tovsvor**) hende, og Bytingsdommen
stad-*) Ved Blodhøj synes at have været et gammelt Tingsted. Her var endnu 1790: store og smaa Fogedagre. Til en anden Tid har der været holdt Ting tæt Nord for Jordhøj By, hvor der^ligeledes 1790 var en Tinghøj.
**) Afgav som Nævninge Dommen: skyldig.
87
fæstedes da, og hun blev døm t til at brændes. 1609 havde Byen en anden Hekseproces mod en Kvinde, der hed Skege. Ogsaa Karen Bysvends var indblandet deri og blev i April 1609 sat i Raadhuskælderen, hvor der lavedes en H aandklør til hende. I August var Borgmesteren hos Lensm anden om Sagen. Kun Skege blev tiltalt. M an har aabenbart
ta-Raadstuedom 9. Febr. 1652, hvorved Sagen mod en Skolediscipel henvises til Skoleretten. Fra Byfogedregnskabet.
get forholdsvis ædrueligt paa „Tilfældet". Efter at Skege var dømt, før
tes hun den 4. Septem ber til Landstinget i Ringsted, der stadfæstede D om m en, og den 28. Septem ber blev hun derefter rettet, sandsynligvis ved Baal. M esterm anden i Roskilde besørgede Eksekutionen. M en den overvejende Følelse i Slangerup har dog været M edlidenhed. Thi ikke alene fik Skege 3 x/2 Pot M jød og 8 Stobe Dobbeltøl den Dag, hun blev lagt paa Baalet, men der blev hængt paa hende et halvt Pund Krudt,
88 MIDDELALDEREN OG TIDEN TIL 1625
hvad der vel har dræbt hende, inden Flam m erne ret fik fat. Og disse Barmhjertighedsgaver anskaffedes vel at mærke ganske officielt af Kæm
neren for Byens Regning.
1609 havde den forhenværende Byfoged Lars Nielsen det U held at dræbe en M and, m en derefter det H eld at blive benaadet af Kongen uden Tiltale og Straf.
1611 henrettedes to Personer, uden at det siges hvorfor, og 1612 havde Byen en Udgift paa 2 x/2 Mk. „til en Trolddom ssag“, som, da der ikke nævnes mere om den, synes at være faldet bort igen. 1613 blev Johan W illum sens Skib stjaalet af 4 M and, som blev fanget og kørt til G røn
holt, hvor de vel er blevet hængt paa Gerningsstedet, idet Skibet vel er stjaalet ved Nivaa.
1616 blev Galgen ved Slangerup atter gjort klar, muligvis til Abra
ham, der havde slaaet en Væver ihjel hos H ans Olsen Hvid. Sagen gik som Drabssag til Landstinget, hvor Kæm neren mødte som Anklager og fik den Anklagede dømt. 1617 blev Bysvenden Jens indviklet i en Sag.
H an brød ud af Byens Kælder, hvis Skrøbelighed selv efter O m bygnin
gen han naturligvis kendte af Erfaring. De store Sten i Bygningens G rundvold kunde væltes bort. Ogsaa han blev dog henrettet, idet man fangede ham igen ; thi Byen betalte den 20. Septem ber hans Kiste.
Aaret efter hængtes og halshuggedes 4 Fanger, hvoraf de to, Anders Svendsen og Søren Christensen, der blev halshugget, begravedes paa Kirkegaarden for deres Slægtninges Penge, da Halshugning ikke som Hængning var æreløs Straf. Galgefuglene jordedes sædvanligt ved G al
gens Fod. Som man ser, haandhæ vede Datiden Loven uden Blød
sødenhed.
1627 arresteredes to Falskm øntnere og blev ført til Bremerholm, for
mentlig fordi H æ vnen og Straffen for denne Forbrydelse tilkom Kon
gen. To Aar senere stjal Jørgen M adsen 700 Karudser, antagelig fra Kongens Fiskedam me, og to gamle Heste. Ogsaa han blev ført til Bre
m erholm, vel fordi Kongen var paataleberettiget. H an har været „Kon
gens T y v “. Jørgen M adsen havde 2 Medskyldige, som Byens Tjenere eftersøgte i St. Havelse, uden at det vides, om de fangede dem. 1632 blev en Slangerup’er H ans Jensen rettet for Tyveri, og 1633 havde Byen igen en Hekseaffære: „Elene Skomagers her i Byen for noget Gøgleri, hun med Saks og Sold havde begaaet“, men hun slap med en Bøde paa 10 Daler. 1639 forekom endnu en Henrettelse.
M en var Samfundet end strengt mod de Stakler, der blev Straf
skyl-89
dig, havde det aabenbart ogsaa en vis Trang til at vise et medfølende H jerte overfor dem, der var i Nød. 1609 forærede Byen af Kæmner- kassen 1 Mk. i Brandstød (Hjælp) til Aabenraa Bys Tjener, 1615 2 Mk.
til Ruby M ænd af Lavind, Rudkøbing M ænd paa Langeland. 1618 fik Jørgen Nielsen, Borgmester udi Ringsted, „her udaf Byen til en ringe Foræring formedelst den store Ildebrand, hannem var overkom m en udi Sommer, efter Borgmesters og Raads Befaling 20 Rgd. 1 O rt“. Til H o spitalet i København (Pesthuset), hvortil der 1618 samledes ind, gav Byens Kasse 1 Mk. H ans Laursen i Tollerup havde dette Aar haft stor Ildebrand og fik 2 Mk.