Ingeniører og arkitekter

2.2.2 .1 .4 Typer a f rådgivningsmodtagere

Hvor rådgivningsmodtageren hos revisoren typisk er en erhvervsdri­

vende, er der tale om en langt bredere kreds af rådgivningsmodtagere hos advokaten. Som anført ovenfor i afsnit 2.2.2.1.1 er advokatens rådgivningsopgaver mangefacetterede, hvilket blandt andet har sam­

menhæng med, at advokaten bliver impliceret i langt flere forskellig­

artede (potentielle) konfliktsituationer end revisor.

D er findes ingen undersøgelser a f kredsen af klienter hos danske advokater, men allerede listen nævnt i afsnit 2.2.2.1.3 illustrerer bred­

den af advokatens opgaver, og da alle typer af personer bliver skilt, erhverver ejendom eller arver, afspejles dette i klientmassen hos advo­

katen. D et er vel kun gruppen a f de allersvageste medborgere, der sjældent eller aldrig stifter bekendtskab med en advokat i dennes prak­

sis.93

der meget ofte vil have den særlige viden derom. Samspillet i ansvars­

forholdene mellem rådgiver og klient er således særligt påtrængende inden for hele dette område. Et samspil der dog også genfindes inden for f.eks. det skatteretlig område, hvor skatteyderen som udgangspunkt har det strafferetlige ansvar. Inden for byggelovens område er dette ansvar imidlertid vendt om, således at det primært er den rådgivende, der bærer (også) det strafferetlige ansvar.94

Den rådgivning, der ydes a f ingeniører, har også snitflader til f.eks.

revisorernes og managementkonsulenternes rådgivningsydelser. Dette gælder f.eks. uddannelse, projektledelse, miljøledelse, grønne regnska­

ber, kvalitetsstyring m.v.95

Antallet af aktører på dette marked er mere diffust end antallet af advokater og revisorer. Pr. 1. januar 2001 havde F.R.I. 353 medlems­

virksomheder, hvor der var beskæftiget knap 4.800 ingeniører.96 Arki­

tekternes forening, D A L/A A , havde knap 5.800 færdiguddannede en­

keltmedlemmer.97 Disse 2 sektorer omfatter således mindst 10.000 per­

soner, hvilket groft sagt svarer til det samlede antal advokater og revi­

sorer. Ligesom tilfældet har været for advokat- og revisorbranchen er der også indenfor det tekniske område sket en strukturel tilpasning til den øgede internationale konkurrence. A f de 20 største ingeniørfirmaer i 1990 er knap halvdelen i dag forsvundet som selvstændige firmaer og i stedet indgået i de 4 største på markedet, de 5 største ingeniørfirmaer beskæftiger i dag 60% a f samtlige medarbejdere i F .R .I.’s medlems­

kreds.98

Teknisk rådgivning inden for bygge- og anlægsområdet finder oftest sted ud fra reglerne i A BR 89,99 der er de “ almindelige bestemmelser

94. Se nærmere bd. II.

95. Jf. f.eks. F .R .I.’s Årsberetning 1998, s. 21. (F.R .I. står for Foreningen a f Rådgivende Ingeniører).

96. Kilde: F .R .I .’s N yhedsbrev juli 2001, w ww.frinet.dk. Tallene var stort set identiske for 2003, jf. F .R .I .’s årsberetning 2003.

97. Kilde: D A L /A A ’s hjem m eside, w w w .dal-aa.dk. D et gør det ikke lettere at overskue det totale antal rådgivere indenfor arkitektverdenen, at der pr. 1. januar 2004 findes tre arkitektforeninger, idet man her har valgt at fisionere frem for at fusionere. D er findes således nu D A L , AA og PAR. D obbelt m edlem sskab er, så vidt jeg kan se, ganske sædvanligt, men ikke påkrævet.

98. K ilde: F .R .I.’s årsberetning 2002.

99. Jf. Michael Gjedde-Nielsen og Hans Lykke Hansen: A B R 89, s. 16. H vor A BR 89 ikke umiddelbart er anvendelig f.eks. ved opgaver uden for bygge- og anlægsom rådet, an­

vender F .R .I. virksom heder G B R 92 (Generelle bestem m elser for rådgivning). D eri

for teknisk rådgivning og bistand.” Om rådgivningens indhold findes blandt andet følgende regler100 i A BR 89, der fungerer som den kon- traktretlige grundlag101 for aftalen mellem rådgiver og klient:

“ 1.1.1 Rådgiveren er sin klients tillidsmand og varetager dennes inter­

esser i det omfang det ikke strider imod kravene til hans professionelle standard. H vis dette er tilfældet skal han orientere klienten herom . 1.1.6 Rådgiveren er forpligtet til, når han i forbindelse med løsningen af en opgave bliver opm ærksom på forhold, som efter deres karakter kan rum m e en alvorlig risiko eller fare for om givelserne, at underrette kli­

enten herom, samt herudover efter om stændighederne foranledige at ri­

sikoen afdækkes eller faren imødegås.

2.1.1 I rådgivningsaftalen skal være fastlagt rådgivningens omfang og honorarform, hvilket grundlag, herunder økonomisk grundlag, klienten skal give rådgiveren for opgavens løsning, i hvilken organisationsform rådgivningen skal gennemføres, hvilke beslutninger klienten skal tage under opgavens løsning, og i hvilken form løsningen skal fremtræde . 2.1.4 Rådgiverens ydelser skal fremgå a f rådgivningsaftalen.

2.1.5 Finder rådgiveren, at der til sagens gennemførelse er behov for speciel rådgivning ud over den, han påtager sig at yde, skal han oplyse klienten herom, forinden aftale indgås.

2.4.4 Rådgiveren deltager i de møder og forhandlinger med myndigheder og andre, som opgavens løsning kræver.

Rådgiveren holder klienten løbende orienteret om opgavens løsning og skal straks underrette ham, hvis der opstår vanskeligheder ved at løse opgaven som aftalt.

6.2.1 Rådgiveren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatnings­

regler for fejl og forsømm elser ved opgavens løsning.”

findes imidlertid ikke samme udtrykkelige diligenspligt som i A B R og ej heller krav om , at ydelserne skal fikseres skriftligt. Dette siges dog indirekte, idet punkt 2.2.1 henviser til, at rådgiveren “ præsterer de ydelser, der er beskrevet i den individuelle aftale.”

100. Specielt om reglerne om ansvarsbegrænsning henvises til kapitel 5.

101. Jf. nedenfor i kapitel 5.

Disse regler, der – som nævnt – vedtages mellem parterne, suppleres af regler i henholdsvis F .R .I.’s anvisninger for god rådgiverskik og af D A L/A A ’s vedtægt for arkitekters virke.102 Om samarbejdet med kun­

den hedder det i F .R .I.’s anvisninger for god rådgiverskik,103 der ifølge præamblen har til formål “ at skabe et fælles værdigrundlag for med­

lemmerne ved at værne om og arbejde for at medlemsfirmaerne følger sædvane og god tradition inden for rådgivningsbranchen, herunder for­

holder sig til samfundets normer og regler” :

“ 2.1 En F .R .I. virksomhed skal varetage såvel kundens interesser som rådgivningsvirksom hedens forretningsm æssige interesser.

2.2 En F .R .I. virksomhed må alene påtage sig opgaver, som den har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne løse. H vis disse forudsætnin­

ger skabes ved indgåelse a f aftaler med andre, skal kunden orienteres herom inden indgåelse a f kontrakt.

2.3 En F.R .I. virksomhed skal gennem sam arbejde med kunden sikre, at kunden er afklaret om kring rådgivningsopgavens om fang og indhold.

2.4 En F.R .I. virksomhed er forpligtet til a f egen drift at orientere kun­

den, såfremt der er forhold eller påregnelige risici om kring rådgivningen, der strider mod kundens, sam fundets eller rådgiverens interesser. Hvis der ikke findes en løsning herpå, bør rådgiveren afstå fra opgaven.”

Grundet præamblens mangel på præcision er det ikke muligt at se, hvorvidt F.R.I. her mener, at der er tale om indførelse af nye pligter, eller der blot er tale om en kodificering af gældende sædvane. Når henses til den mangel på præcision i de pligter (?) rådgiveren pålægges med disse regler, synes spørgsmålets afklaring imidlertid ikke at være presserende. F.eks. siger pkt. 2.1 ikke andet end, at der eksisterer en potentiel konflikt mellem kundens interesser og rådgiverens interesser.

Her ud over findes tillige en ydelsesbeskrivelse for Byggeri og plan­

lægning, der er tænkt normalt at skulle indgå i kontraktsgrundlaget med kunderne.104

102. D A L står for D anske Arkitekters Landsforbund og A A for Akadem isk Arkitektforening.

103. Som godkendt af F .R .I .’s bestyrelse d. 11. april 1999.

104. Ydelsesbeskrivelsen er dateret decem ber 2002 og i P A R /F .R .I.’s aftaleform ular punkt 3.1 er det generelle aftalegrundlag A B R 89 samt den pågældende ydelsesbeskrivelse.

De tilsvarende bestemmelse for D A L /AA findes i Vedtægt for arki­

tekters virke,105 hvis formål ifølge § 1 er at “ vejlede arkitekten og dennes opgavestiller” :

“ § 2 A. Rådgiveren er opgavestillerens uafhængige tillidsmand og råd­

giver.

§ 3. Arkitekten skal i sit virke for opgavestilleren stille al sin viden og erfaring til rådighed med det formål at tjene opgavestilleren i det omfang dette ikke er i strid med fagets etiske standard.

H vis en opgave skønnes at stride mod almene interesser skal opgavestil­

leren gøres opm ærksom herpå med henblik på ændring a f opgavens ka­

rakter. H vis dette ikke lykkes skal opgaven afvises.”