Informationer fra borgerne til kommunalbestyrelsen

1. Behovsundersøgelser gennem spørgeskemaer og interviews.

En del af de u n d e r A om talte aktiviteter, h v o rm e d k o m m u ­ nalbestyrelsen forsøger at formidle inform ation til borgerne, vil samtidig in d eb æ re en kilde til inform ation for k o m m u n a l­

bestyrelsen m ed hensyn til, hvilke ønsker og behov den lokale

Regionplaner

befolkning har. D e tte g æ ld e r f. eks. b o r g e rm ø d e r og re a k tio ­ n e r på frem lagte planer.

D e t er imidlertid klart, at de inform ationer, d e r kan opnås på d e n n e m åde, langt fra e r tilstrækkelige eller rep ræ se n tativ e m ed hensyn til at udtrykke de ønsker og behov, d e r n æ re s af ko m m u n e n s befolkning som helhed. Oplysning herom må v æ re af stor interesse for kom m unalbestyrelsen, og u n d e rs ø ­ gelser, d e r kan bidrage til at kaste lys over i hvert fald visse b e ­ hov og ønsker, lader sig i og for sig gennem føre uden afgø­

rende tekniske vanskeligheder gennem de m etoder, der er u d ­ viklet m ed hensyn til anvendelse a f spørgeskem aer, interviews m.v., jfr. herved det forhold, at adskillige private firm aer g e n ­ n e m fø re r behovsanalyser m ed henblik på tilrettelæggelse af d eres frem tidige prod u k tio n .

Sådanne m ere systematiske behovsundersøgelser er imid­

lertid sjæ ldent a nvendt i k o m m u n e rn e eller i d en offentlige sektor iøvrigt. K o m m u n ern e s Landsforenings undersøgelse fra 1973 viste således, at kun ganske få k om m unalbestyrelser har forsøgt at anvende sådanne m eto d e r som et led i tilvejebrin­

gelsen af grundlaget for sine beslutninger.

2. Selvstændige initiativer fra borgerne.

D et står i princippet e nhver borger eller gruppe af borgere frit for at indsende forslag eller ønsker til k o m m u n a lb e sty re l­

sen, m en borgeren har ikke noget retligt krav på at få sine forslag sat på da gsordenen for et udvalgsm øde eller et k o m ­ m unalbestyrelsesm øde. D e r er dog n æ p p e tvivl om , at forslag af m ere almindelig interesse eller fra større b o rg erg ru p p er sædvanligvis vil blive gjort til genstand for behandling på poli­

tisk plan enten i udvalg eller i selve kom m unalbestyrelsen.

P ro b le m e t ved sådanne henvendelser vil imidlertid ofte være, at det kan være svært at afgøre, i hvilket omfang den pågæ l­

dende borger eller gruppe a f borgere afspejler holdninger hos større dele a f kom m unens beboere. P roblem et er til en vis grad beslæ gtet m ed de pro b le m er, der opstår om kring den virk­

som hed, d e r udøves af lokalråd, der ikke er frem gået af alm in­

delige valg, jfr. h e ro m nedenfor u nde r kapitel 20 B 2.

Spørgeskemaer og interviews anvendes sjældent

3. Borgernes adgang til indlæg på komm unalbestyrelsesmøder D et h a r v æ re t på tale, at tilhørerne p å k o m m u n a lb e sty re l­

sens m ø d e r b urde have adgang til – når k o m m u n a lb e sty re l­

sens forhandling om et p u n k t er afsluttet – at k o m m e m ed ind­

læg, forinden afstemning finder sted. D e r skal i d e n n e forbin­

delse bortses fra, at en sådan ordning efter den g æ ld e n d e sty- relsesordning n æ p p e er lovlig. H e r p å k unne d e r rådes bod ved en lovændring. D e rim o d skal det frem hæ ves, at ordningen form entlig er utilfredsstillende fr a et dem okratisk synspunkt.

D et er i denne forbindelse af væsentlig betydning at u n d e r ­ strege kom m unalbestyrelsens k a ra k te r af adm inistrativt organ.

V edtager en kom m unalbestyrelse f. eks. en udbygning af k o m ­ m unens skolevæ sen, opførelse af et plejehjem eller bygge­

m odning af et om råde, k o m m e r også det fulde ansvar for g e n ­ nem førelsen af beslutningen til at påhvile k o m m u n a lb e sty re l­

sens m edlem m er.

D et kan n æ p p e anses for videre d e m o k ra tisk og s te m m e n d e m ed de ansvarssynspunkter, d e m o k ra tie t bygger på, at en til­

h ø rer deltager i en sådan beslutning, for hvis udførelse han ikke får d e t ringeste ansvar, idet d e tte u d e lu k k e n d e påhviler de valgte k o m m unalbestyrelsesm edlem m er. D e t kan naturlig­

vis heroverfor gøres g æ lde nde , at d e n p å g æ ld e n d e ikke ha r stem m eret, m en det vil dog vist væ re urealistisk at tro, at dette i alle tilfælde skulle udelukke e nhver væsentlig indflydelse på beslutningens indhold. I så fald ville ordningen jo også stort set v æ re meningsløs. D e r kan naturligvis gennem en tilhørers indlæg k om m e oplysninger eller a rg u m e n te r frem, som k o m ­ m unalbestyrelsen ikke har v æ re t o p m æ rk so m på, m en det m å trods alt fastholdes, at en sags forsvarlige oplysning ikke kan være afhæ ngig af den tilfældighed, d e r ligger i, om en tilhører griber ind i beslutningsprocessen.

A nsvarssynspunkter, d e r til en vis grad bygger på sam m e betragtninger som de foran anførte, var i øvrigt genstand for overvejelser i forbindelse m ed folketingsbehandlingen af sty­

relsesloven, nemlig i forbindelse m ed spørgsm ålet om adgan­

gen til at indkalde et komm unalbestyrelsesmedlem s stedfortræder til møder i kommunalbestyrelsen.

M od en ub e g ræ n set adgang til indkaldelse af s te d f o rtr æ d e r

Ansvaret for beslutninger

Overvejelser vedrørende stedfortræderindkaldelse

blev d e t fra indenrigsministeriets side gjort gæ ldende, at noget sådant ville k unne påvirke k a ra k te re n a f m edlem sskabet i k o m m unale råd. M an påpegede, at stillingen som k o m m u n a l­

bestyrelsesm edlem ikke er be g ræ n set til deltagelse i k o m m u ­ nalbestyrelsens m øder, m en in d e b æ re r et almindeligt medan­

svar fo r styrelsen a f kom m unernes anliggender, d e r giver sig u d ­ slag i ret og pligt til at følge m ed i den daglige adm inistration og i udvalgenes forvaltning. De valgte m ed le m m e r er altså e- gentlige deltagere i kom m unens forvaltning og ikke blot interes­

s e re p r æ s e n ta n te r ved m øderne. En bestem m else om, at ste d ­ f o rtræ d e re altid uden videre skulle kunne indkaldes for f ra v æ ­ ren d e m edlem m er, ville ik k e h a rm o n e re m ed denne placering af k o m m u n albestyrelsesm edlem m erne i k o m m una lforvaltnin­

gen, og bl.a. a f d e n n e grund udtrykte indenrigsm inisteriet b e ­ tæ n k e lig h e d ved at indføre regler om s te d fo rtræ d e re s in d tr æ ­ den ved et m edlem s ren t midlertidige forfald.

D e rim o d kunne der efter ministeriets opfattelse ikke anfø­

res indvendinger m od en adgang til at lade s te d fo rtræ d e r ind- træ d e i tilfælde af et m edlems fravæ r i læ ngere tid, idet en så­

dan ordning ikke kunne støde på principielle hindringer m ed hensyn til opfattelsen af k o m m unalbestyrelsesm edlem m ernes stilling.

D e t endelige resultat af folketingsbehandlingen blev, at e t­

hvert lovligt forfald a f en forventet varighed af mindst 2 m å n e ­ d e r b e g ru n d e r indkaldelse a f stedfortræ der.

På baggrund a f det foranstående m å m an vist konkludere, at en tilhørers direkte deltagelse i kom m unalbestyrelsesfor- handlinger snarere må betegnes som en primitivisering end en dem okratisering af beslutningsprocessen.

K APITEL 20

Institiitionsdemokrati.