mellem kommunalbestyrelse og borgerne
A. Information fra kommunalbestyrelsen til borgerne
KAPITEL 19
Informationsudveksling
mellem kommunalbestyrelse og
lig dels som en adgang til at o vervæ re offentlige m yndigheders mundtlige forhandlinger og rådslagninger, dels som en adgang til den offentlige forvaltnings dokumenter. Disse ho v e d fo rm er skal behandles n æ rm e re i det følgende.
b. Kommunalbestyrelsens møder.
D et er foran i kapitel 6 C næ vnt, at d e r i styrelseslovens § 10 findes en bestem m else om, at kom m unalbestyrelsens m ø d e r er offentlige, dog således at kom m unalbestyrelsen kan b e stem m e, at en sag skal behandles for lukkede d ø re, når det findes nødvendigt eller ønskeligt på grund a f sagens beskaf
fenhed. D e tte e r i overensstem m else m ed ordningen efter den tidligere lovgivning.
Styrelseslovens bestem m else om kom m unalbestyrelsens a d gang til at lukke d ø re n e blev u nde r Folketingets behandling af lovforslaget m ødet m ed kritik fra flere sider.
D e t folketingsudvalg, d e r be ha ndle de forslaget til styrelses
loven, m odtog således he nve ndelser fra D ansk J ourna listfor
bund og fra D anske Dagblades F æ lle sre p ræ sen ta tio n , hvori d e r blev frem sat øn sk e r om , at der i loven blev fastsat regler, d e r i højere grad kunne sikre offentlighed o m kring d e t k o m m unale arbejde.
Videst gik D ansk Journalistforbund, d e r principielt gik ind for, at ingen sag skulle kunne behandles a f k o m m u n a lb e s ty relsen for lukkede døre. M an henviste herved til, at synspunk
tet om, at personlige anliggender ikke kan behandles på of
fentlige m øder, ikke gøres gæ lde nde , når det d reje r sig om dom stolene, hvor offentlighedsprincippet gæ lder ikke alene straffesager, m en også civile sager, således at der kun u n d e r e k s tra o rd in æ re forhold behandles retssager for lukkede døre.
D e n n e a rgum entation fo re k o m m e r imidlertid besynderlig, idet retsplejelovens bestem m elser om dørlukning n e to p i vidt om fang tilsigter at skabe beskyttelse mod, at rent personlige forhold gøres til genstand for offentlig behandling eller o m tale. Retsplejeloven in deholde r således bl.a. udtrykkelige b e stem m elser om adgang til dørlukning i æ gteskabssager, fader- skabssager og umyndiggørelsessager.
J ourna listforbunde t tilføjer i sin henvendelse, at dersom
Styrelseslovens bestemmelser
Pressens reaktioner
forslaget om forbud m od dørlukning ikke kunne tiltræ des af folketingsudvalget, b u rd e det i hvert fald klart afgrænses i lo
ven, hvilke sager der kan behandles for lukkede døre.
D anske Fagblades F æ lle sre p ræ sen ta tio n havde indsamlet et fyldigt m ateriale, hvorm ed m an ville d o k u m e n te re , at de hidtidige regler i m ange tilfælde var misbrugt, således at d ø r lukning havde fu n d et sted, hvor det var å b e n b art, at ingen saglig interesse kunne m otivere dette. På baggrund h e ra f ø n skede m an fa stere lovbestemmelser om adgangen til d ø r lu k ning.
O verfor pressens he nvendelser u dtalte folketingsudvalget i sin b e tæ n k n in g over forslaget til styrelsesloven, at m an var enig i værdien a f den størst mulige offentlighed om kring varetagel
sen a f de kom m unale anliggender. M an m åtte imidlertid i d e n n e forbindelse pege på, at d e r over for ønsket om offentlighed kan gøre sig en ræ k k e modstående hensyn gæ ldende, som f.
eks. hensynet til den enkelte borgers berettigede krav om , at hans rent personlige forhold ikke i forbindelse m ed sagsbe
handlingen gøres til genstand for offentlig drøftelse, samt h e n synet til kom m unalbestyrelsens forhandlingsposition ved køb og salg af fast e je n d o m og ved andre retshandler. Udvalget u d talte videre, at afvejelsérne af disse hensyn ifølge sagens n a tu r ofte m å b e ro på et skøn. M an havde d erfor ikke fundet det rigtigt i selve loven at angive bestem te kategorier af sager, der kan eller skal be ha ndle s for lukkede døre, m en m ente at b urde overlade til de enkelte kom m unalbestyrelser at træ ffe afgørelse i så henseende. Udvalget udtalte imidlertid u d try k kelig, at m an ønskede at understrege, at det af § 10 klart fre m går, at dørlukning må opfattes som undtagelsen fra et alminde
ligt princip om offentlighed om kring kom m unalbestyrelsens virksom hed.
De indlæg, d e r e r fre m k o m m et fra pressens side efter sty
relseslovens vedtagelse, tyder imidlertid ikke på, at m an følte sig overbevist eller beroliget ved folketingsudvalgets udtalel
ser. Bl.a. det m ateriale, som Danske Dagblades F æ lle s r e p ræ sentation indsam lede, vider da også, at misbrug af dørluk- ningsreglerne vitterlig har fu n d et sted.
M an kan på d e n n e baggrund spørge, om styrelseslovens
be-Folketingsudvalgets udtalelser
stem m elser om dørlukning b u rd e have et a n d e t indhold og i Bør styrelseslovens
b e k ræ fte n d e fald hvilket. dørlukningsbestemmelser ændres?
Journalistforbundets forslag om, at alle sager skal b e h a n d les offentligt e r ikke akc epta belt. At behandle f. eks. sociale sager m ed tilhørende personlige detaljer for å be nt tæ p p e ville m ed den hidtil h erskende indstilling til sygdom og sociale v a n skeligheder sim pelthen v æ re inhum ant. Endvidere ville en r e gel om ubetinget offentlighed som påp e g et af folketingsudval
get umuliggøre en rimelig forhandlingsposition for k o m m u n a l
bestyrelsen ved f. eks. køb og salg af fast ejendom , idet den anden part på forhånd ville ken d e det yderste, k o m m u n a lb e styrelsen m ente det forsvarligt at stræ kke sig til.
Forslaget om, at d e r i loven skulle gives fa stere regler for, hvornår dørlukning kan ske, har krav p å større o p m æ r k s o m hed.
N å r m an nok alligevel må stille sig skeptisk over for forsla
get, h æ n g e r det sam m en med, at det n æ p p e er muligt at fo re tage en nøjagtig og u d tø m m e n d e angivelse af dørluknings- grunde i lovteksten. Dertil er de forhold, en k o m m u n a lb e sty relse kan k om m e til at behandle, for m angeartede. M an ville blive nødt til at slutte opregningen af dørlukningsgrundene m ed en reserve- eller opsamlingsbestemmelse om, at » k o m m u nalbestyrelsen i øvrigt i ganske særlige tilfælde kan beslutte at lukke døren e « eller lignende. H erved ville m uligheden for misbrug a tte r foreligge. Hertil kom m e r, at resultatet kun n e blive, at nogle k om m unalbestyrelser uden videre ville lukke d ø re n e i de tilfælde, hvor loven angav, at det k u n n e ske, selv
om d e r i d en k onkrete situation ikke var fornøden grund til dørlukningen.
D er kan i den n e s a m m e n h æ n g være grund til at næ vne lo
ven om offentlighed i forvaltningen. D e n n e indeh o ld e r en b e stem melse, hvorefter adgangen til d o k u m e n te r ikke skal gælde hvis de tte ville k o m m e i strid m ed væsentlige hensyn til bl.a. enkeltpersoners personlige anliggender eller til det of
fentliges og privates erhvervsmæssige eller andre økonom iske interesser. O pregningen afsluttes netop m ed en opsam lings
bestem m else om »beskyttelse af andre interesser, hvor h e m meligholdelse efter forholdets særlige k a ra k te r er p å k ræ v e t« .
D et kan naturligvis ikke ganske udelukkes, at en stram ning af styrelseslovens bestem m else om dørlukning – f. eks. såle
des, at bestem m elsen form uleres d erhen, at k o m m u n a lb e sty relsen kun »i særlige tilfælde« eller »undtagelsesvis« kan lukke d ø ren e – ville kunne have en vis pædagogisk værdi som en yderligere understregning af lovgivningsmagtens intentio
ner, jfr. de foran næ vnte udtalelser fra folketingsudvalget.
M an bø r dog nok i denne forbindelse være o p m æ rk so m på, at gøres adgangen til dørlukning fo r snæ ver, kan følgen blive, at forhandlinger og de ba t forskubbes til lukkede udvalgsm øder eller m ø d e r g ru p p ern e imellem.
D e r er imidlertid andre a spekte r i p ro b le m atik k e n v e d rø rende offentlighedsprincippet, som det nok kan lønne sig at v æ re o p m æ rk so m på, nemlig forholdet mellem dørlukning og tavshedspligt.
I den hidtidige disskussion synes m an ofte at have forudsat, at en beslutning om dørlukning uden videre er ensb ety d e n d e m ed, at m ø d edeltagerne får tavshedspligt m ed hensyn til, hvad d e r h e re fte r sker på m ødet.
Spørgsm ålet om sagens behandling for lukkede døre er imidlertid ikke ganske sam m enfaldende m ed spørgsm ålet om k o m m unalbestyrelsesm edlem m ernes tavshedspligt. D e tte for
hold er n æ r m e r e b e h a n d le t foran i kapitel 6 C.
Efter styrelsesloven skal sager, der behandles fo r lukkede døre, så vidt m uligt foretages.sidst. Begrundelsen for den n e re gel er naturligvis, at tilhørerne fra et bestem t tidspunkt og i sa m m e n h æ n g kan overvæ re den del af forhandlingerne, som offentligheden har adgang til.
D e r har i den senere tid rejst sig røster for en ophæ velse af d e n n e regel, således at d e r skulle kunne afholdes et lukket m ø d e forud for det åbne. D et ville herigennem blive muligt i givet fald at overføre sager fra det lukkede til det åbne m øde, ligesom tilhørerne og pressen ved det åbne m ødes begyndelse kunne orienteres om de beslutninger, der var truffet på d e t lukkede m øde.
M od en ordning som den næ vnte kan indvendes, at den o p e re r e r m ed begrebet »lukket møde«. Den gæ ld e n d e lovgiv
ning a n e rk e n d e r ikke begrebet »lukket m øde«, m en hjem ler
Mulige konsekvenser a f for snæver adgang til dørlukning
Dørlukning skaber ikke automatisk tavshedspligt
Lukket møde forud for det åbne?
alene adgang til at lukke d ø ren e for behandlingen af enkelte sager, hvis beskaffenhed gør d e tte nødvendigt eller ønskeligt.
I konsekvens h e ra f skal en beslutning om at lukke d ø ren e m eddeles for åbne døre. Fastholdelsen a f disse synspunkter kan vel have en vis værdi, m en indvendingen må dog nok si
ges at væ re af m ere form el k a ra k te r, i hvert fald hvis m an iagt
tager, at de lu kkede m ø d e r kun holdes i tilknytning til de of
fentlige m øder, og at d e t tidspunkt, hvor offentligheden h a r a d gang til m ødet, b e k e n d tg ø res forud.
En alvorligere indvending er, at en ordning h v o refter d e r fast holdes lukket m øde forud for det åbne, kan friste til at lade flere sager end nødvendigt behandle fo r lukkede døre.
Endvidere m å m an nok sige, at de træ k , d e r frem holdes som fordele ved ordningen, er m ere tilsyneladende end reelle.
M ed hensyn til overflytning a f sager til behandling for åbne døre er det allerede efte r den g æ ldende ordning således, at de r ved m ødets indledning skal gives m edlem m er, d e r ønsker det, ord et til den u dse ndte dagsorden også m ed henblik på spørgsm ålet om sagers overflytning fra behandling for luk
kede til åbne døre.
Ligeledes skal efter d e n gæ ld e n d e ordning beslutninger, der træffes fo r lukkede døre, så vidt m uligt meddeles offentligheden, dog m ed udeladelse af oplysninger, d e r er undergivet tavs
hedspligt. F o rd e le n ved at holde lukket m øde forud for det åbne kan i den n e h e n s e e n d e altså kun blive et spørgsmål om tid sp u n k tet for m eddelelsen. D er kan i øvrigt v æ re grund til at pege på, at netop bortset fra m eddelelsen af egentlige beslut
ninger kan væ rdien af såkaldte pressem eddelelser og lignende forhåndsredigerede m eddelelser til offentligheden væ re p r o blematisk. In d eh o ld e t bliver let betinget a f en skønhedsm æ ssig be døm m else af, hvad m an finder ønskeligt at bringe til offent
lighedens kendskab. D ansk Journalistforbund fre m h æ v e d e m ed rette d e tte forhold i forbindelse m ed forbunde ts h e n v e n delse til folketingsudvalget.
c. Bør udvalgsmøder være offentlige?
Både efter den tidligere ordning og efter styrelsesloven
gæl-Pressemeddelelsers værdi kan være problematisk
der, at m ø d e r i kom m unalbestyrelsens udvalg ikke er offent
lige.
D e r er i styrelsesloven optaget visse bestem m elser, d e r skal bidrage til at sikre en betryggende sagsbehandling i udvalgs
m ød ern e . D e t bestem m es således i lovens § 22, at e thvert m edlem af kom m unalbestyrelsen for den n e kan indbringe ethvert spørgsmål om udvalgenes virksom hed, og at udval
gene skal m eddele kom m unalbestyrelsen de oplysninger, den forlanger. D e t bestem m es endvidere i lovens § 23, at ethvert m edlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, d e r er truffet a f udvalget, ved at e rk læ re , at han ønsker sagen indbragt til afgørelse a f kom m unalbestyrelsen.
M a n kan rejse det spørgsmål, om man ikke ud over de næ v n te bestem m elser b urde tilvejebringe hjem mel for, at u d valgsm øder skulle være offentlige ligesom k o m m u n a lb e sty re l
sens m øder. Udvalgene skulle naturligvis i så fald på sam m e m åde som kom m unalbestyrelsen kunne lukke d ørene, når en sags behandling gjorde d e tte nødvendigt eller ønskeligt. D ø r lukning ville ikke mindst kunne blive aktuel, n å r det drejer sig om sager, et udvalg fo rb e r e d e r til kom m unalbestyrelsens se
nere behandling, bl.a. fordi udvalget ikke bør foregribe k o m m unalbestyrelsens skøn over, hvorvidt sagen er af en sådan beskaffenhed, at den b ø r behandles for lukkede døre.
D e t m å erkendes, at der kan frem føres adskillige indven
dinger m od offentlige udvalgsm øder. D e t kan således anføres, at de også for et kom m unestyre nødvendige politiske kom pro- misser indgås i udvalgene, og at en bestem m else om offentlig
hed vil m edvirke til en uheldig forskydning af de politiske fo r
ha ndlinger til m ø d er af m ere privat k arakter.
D e t kan også anføres, at udvalgenes virksom hed i højere grad end kom m unalbestyrelsens er af rent adm inistrerende og teknisk k a ra k ter, og at arbejdet derfor kan afvikles mest sag
ligt og effektivt uden publikum . D et kan tillige væ re u h e n sigtsmæssigt, at halvfærdige udkast og forslag gøres til g e n stand for offentlig om tale og drøftelse. Noget sådant vil bl.a.
kunne skabe risiko for, at de k o m m unale tje n e ste m æ n d viger tilbage for, at frem sende m ateriale til udvalget på det tidligst mulige stadium.
Argumenter mod offentlige udvalgsmøder
D et kan endvidere nævnes, at udvalgsm øderne ofte m å ind
kaldes m ed kort varsel eller lægges på tidspunkter, hvor b o r gerne i alm indelighed vil væ re afskåret fra at o v e rv æ re m ø
derne, og at inform eringen d erfor hovedsagelig må ske g e n nem pressen. Endelig kan anføres, at allerede efter den b e s tående ordning h a r b åde udvalget som sådant og dets e nkelte m ed le m m e r i ret vid udstræ kning adgang til at inform ere b o r gere og presse om, hvad der er passeret i udvalgsm øderne.
D er kan imidlertid også anføres en ræ k k e a rg u m e n te r for åbne udvalgsmøder.
Vanskeligheden ved at finde k om prom isserne opvejes m åske af den større tillid, som borgerne vil få til beslutnings
processen, og det er jo i øvrigt forudsat, at udvalget kan lukke d ørene, hvis de tte findes p å k ræ v e t.
M ed hensyn til udvalgsarbejdets teknisk-adm inistrative k a rak te r og for tidlig offentliggørelse af udkast m.v. kan anføres, at et udvalgs fornem ste opgave m å v æ re at træ ffe be slutnin
ger, m edens sagsforberedelsen og de hertil h ø re n d e tekniske overvejelser hovedsagelig vil ligge hos den ko m m u n a le a d m i
nistration.
O verfor a rg u m e n te t om , at det hovedsagelig vil blive p res
sen, d e r ov e rv æ re r udvalgsm øderne, kan henvises til, at dette også hidtil i stort om fang h a r v æ re t tilfældet for så vidt angår k o m m unalbestyrelsesm øderne, og at presseinform ation er et værdifuldt led i d e m o k ra tie t.
Hvad angår a rg u m e n te t om udvalgets adgang til at infor
m ere om det, d e r er passeret i m ødet, kan der som tidligere næ vnt peges på, at v æ rd ien af såkaldte p ressem eddelelser og lignende forhå ndsre dige re de m eddelelser til offentligheden ofte er noget problem atisk.
D er vil nok i dag være delte m eninger om ø n sk v æ rd ig h e den af åbne udvalgsm øder. U nde r alle o m stæ n d ig h e d e r må m an imidlertid gøre sig klart, at en ordning, hvorefter udvalgs
m ø d er gøres tilgængelige for borgerne og for pressen, vil b e tyde en væsentligt forøget politisering af arbejdet i udvalgene.
D et arbejde a f sagsforberedende og sagsbehandlende k a ra k ter, d e r hidtil har p ræ g e t udvalgenes virksom hed, vil u nde r en
Argumenter for offentlige udvalgsmøder
Åbne udvalgsmøder betyder øget politisering
sådan ordning i videre omfang overgå til den k o m m u n a le a d ministration.
Nogle vil nok beklage, hvis de t folkevalgte e le m en t i sags
behandlingen således skulle få ringere vægt. A n d re ville lægge hov e d v æ g te n på en betragtning om, at kom m unalpolitikere bør bruge deres tid og kræ fte r på kom m unalpolitik og ikke på behandling a f k o n k re te sager, hvor deres indflydelse alligevel vil v æ re illusorisk allerede som følge af, at antallet af sager er så stort, at kom m unalpolitikerne ikke har mulighed for reelt at sæ tte sig ind i den enkelte sag og d erfor alligevel må forlade sig p å den k o m m u n a le adm inistration.
D et er i diskussionen om åbne eller lukkede udvalgsm øder blevet fre m h æ v e t, at den k o m m u n a le information efte r den g æ ld e n d e ordning norm alt først finder sted på et tidspunkt, hvor komm unalpolitikerne i realiteten har bundet sig. D et e r i den n e forbindelse blevet foreslået, at d e r i vigtigere sager straks efter frem kom sten af forslag og redegørelser fra f. eks.
d en ko m m u n a le adm inistration skulle gives offentligheden lejlighed til at studere det foreliggende m ateriale i videst m u ligt omfang. D e r skulle så indbydes til et m øde m ed det p å g æ l
d e n d e udvalg, hvor interesserede borgere kunne fre m k o m m e m ed b e m æ rk n in g e r og egne forslag. Først d e re fte r skulle den sædvanlige udvalgsbehandling finde sted.
En sådan ordning kan vel i nogen grad betegnes som et kom prom is i spørgsm ålet om åbne eller lukkede udvalgsm ø
der.
d. Loven om offentlighed i forvaltningen.
Lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr. 280 af 10. juni Loven om offentlighed i forvaltningen 1970) trådte i kraft den 1. ja n u a r 1971, m en finder ikke a n v e n
delse p å d o k u m e n te r, d e r er udfæ rdiget af en m yndighed eller er k o m m e t i en m yndigheds besiddelse før den n e dato.
Efter loven kan enhver forlange at blive gjort b e k e n d t m ed d o k u m e n te r i sager, d e r er eller har v æ re t u n d e r behandling i den offentlige forvaltning. Begæ ringen skal dog angive den sag, den p å g æ ld e n d e ønsker at se.
A dgangen til at få oplysninger om fatter alle d o k u m e n te r, Hvilke dokumenter omfattes af loven?
d e r v e d rø re r den på g æ ld e n d e sag, h e ru n d e r g e n p a rt af de
skrivelser, d e r er udgået fra m yndigheden, sam t indførelse i journa ler, registre og andre fortegnelser.
Såfrem t d e r m undtligt m eddeles en m yndighed faktiske o p lysninger af væsentlig betydning for en sags afgørelse, skal m yndigheden gøre notat herom på en sådan m åde, at oplys
ningerne kan m eddeles i overensstem m else m ed b e ste m m e l
serne i loven.
A dgangen til at få oplysninger o m fa tte r dog ikke en m yn
digheds interne arbejdsmateriale, såsom referater, ko n c e p te r, udkast, forslag og planer, lige så lidt som k o r re s p o n d a n ce mellem en kom m unalbestyrelse og dennes afdelinger, udvalg eller andre adm inistrative o rganer eller mellem disse organer indbyrdes.
Endvidere er gjort visse andre nærm ere angivne undtagelser.
A dgangen til at få oplysninger om fatter således ikke d o k u m enter, d e r indeholder
1. oplysning om e nkeltpersoners personlige og ø konom iske forhold,
2 . oplysninger om tekniske indretninger eller frem gangsm å
d e r eller om drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er a f væsentlig økonom isk betydning for den person eller virksom hed, oplysningen angår, at begæ ringen ikke im ø d e kom m es.
A dgangen til at få oplysninger om fatter heller ikke sager in
den for strafferetsplejen eller sager om ansættelse eller for
frem melse i d e t offentliges tjeneste.
H e ru d o v e r bestem m es i loven, at oplysninger ikke kan k r æ ves, hvis adgangen til at blive gjort b e k e n d t m ed sagens d o k u m en te r findes at b urde vige for væsentlige hensyn til
1. statens sikkerhed, landets forsvar samt forholdet til fre m m ede m agter eller mellemfolkelige institutioner,
2 . gennem førelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller p lan lægningsvirksom hed eller af p å tæ n k te foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
3. de t offentliges økonom iske interesser, h e ru n d e r udførelsen af det offentliges forretningsvirksom hed,
4. beskyttelse af andre interesser, hvor hem m eligholdelse ef
ter forholdets særlige k a ra k te r e r p å k ræ v e t.
Begrænsninger i adgangen til oplysninger
Loven indeh o ld e r h e ru d o v e r enkelte a n d re undtagelser.
D e tidligere lovbestem m elser om partsoffentlighed o p reth o l
des efter offentlighedsloven stort set u æ n d re t, idet de er ind
a rb e jd et som et særligt kapitel i loven. Disse bestem m elser adskiller sig fra lovens almindelige bestem m elser om offent
lighed ved, at den, der er part i en sag, h a r en noget udvidet ad
gang til at f å oplysninger i sagen. F. eks. kan oplysninger, der v e d rø re r hans personlige forhold, norm alt ikke forholdes ham. Endvidere gæ lde r efter disse regler, at hvis en part u n d e r sagens behandling fre m sæ tte r ønske om at blive gjort bek e n d t m ed sagens d o k u m e n te r, udsættes sagens afgørelse, indtil d e r er givet p a rte n adgang til at se d o k u m e n te rn e .
Endelig kan den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af behandlingen forlange, at sagens afgørelse udsæ ttes, indtil han h a r afgivet en udtalelse om sagen.
D et er efter offentlighedsloven den på g æ ld e n d e myndig
hed, d e r u n d e r fornødent hensyn til sagens ekspedition afgør, om en begæ ring om aktindsigt kan im ødekom m es straks eller senere. Ligeledes afgør m yndigheden, om den, d e r har fre m sat begæ ringen, skal gøres b ekendt med d o k u m e n te rn e ved, at d e r gives ham adgang til at gennem se dem på stedet, eller ved at d e r gives ham en afskrift eller fotokopi af dem.
Som betaling for afskrifter og fotokopier af d o k u m en te r, d e r udleveres efter begæring i.henhold til offentlighedsloven, o p k ræ v e r v e d k o m m e n d e m yndighed 10 kr. for første p å b e gyndte side og 5 kr. for hver påbegyndt følgende side. D e r o p kræves dog ikke betaling for det første eksem plar af en af
skrift eller fotokopi af et do k u m en t, d e r udleveres til en part i den på g æ ld e n d e sag. Ej heller op k ræ v e s betaling, hvor m yn
digheden har truffet bestem m else om, at en begæ ring om a k t
indsigt ikke kan im ødekom m es ved, at d e r gives d en p å g æ l
d en d e adgang til at gennem se d o k u m e n te rn e på stedet, men kun ved, at d e r gives ham en afskrift eller fotokopi af dem . 2. Spørgetid.
Adskillige k o m m u n e r har efterhånden indført en eller a n den form for spørgetid, således at kom m unens b e b o e re kan stille kom m unalbestyrelsens m ed le m m e r spørgsmål om
for-Udvidet oplysningsadgang for den, der er part
En part har udtaleret
Fotokopier