Forskellige former for lokalråd

/. L okalråd m ed selvstændig forvaltningskompetence.

O rganer, d e r skal k unne udøve offentligretlige beføjelser over for borgerne eller disponere over offentlige midler, kan ikke sa m m e n sæ tte s ved, at en m ere eller m indre tilfældig kreds af b o rg ere eller foreninger og sam m enslutninger u d p e ­ ger et m ere eller m indre vilkårligt antal m edlem m er. Organer, d e r skal udøve sådanne funktioner, m å en te n indgå i et alm in­

deligt statsligt forvaltningshierarki eller udpeges gennem lo­

kale valg, der afholdes m ed respekt a f princippet om almindelig og lige valgret.

Skal d e r oprettes lokalråd m ed selvstændig forvaltnings­

k o m p ete n ce , må de tte følgelig ske gennem valg af det p å g æ l­

d e n d e o m rå d e s b eboere. N oget sådant vil kræ ve lovhjemm el bl. a. m ed hensyn til, efter hvilke regler m an skal fastsætte valgom råderne og afvikle valget.

Spørgsmålet om oprettelse af lokalråd m ed selvstændig k o m p e te n c e var frem m e i forbindelse m ed behandlingen a f loven om revision af den k o m m unale inddeling i Århus, O dense og A alborg b y o m rå d e r i 1969.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis m edlem ) i de t folke­

tingsudvalg, d e r be h a n d le d e lovforslaget, udtalte, at m an var enig i, at d e r b urde foretages o m fa tte n d e k o m m u n e s a m m e n ­ lægninger i de tre s torbyom råder, så der kunne sikres fælles planlægning og fuld økonom isk udligning i hvert a f de tre o m ­ råder. M indretallet var imidlertid a f d en opfattelse, at o p r e t­

telsen af så store k o m m u n e r ville m edføre uhåndterlige a d m i­

nistrationsa ppa ra te r og m anglende k o n ta k t m ellem borgere og politikere. M indretallet foreslog derfor, at hver af de 3 nye s to rk o m m u n e r blev opdelt i et antal distriktskom muner, der hver især skulle tillægges m yndighed over lokale opgaver, mens de store fællesopgaver for hele o m rå d e t skulle h e nlæ g­

ges u nder et storbyråd.

M an forestillede sig, at hver distriktskom m une skulle have

Princippet om almindelig og lige valgret må respekteres

Folketingsudvalgets overvejelser

Mindretalsindstillingen

et indbyggertal på 50.000-60.000, m en størrelsen a f distrikts- k o m m u n e rn e m åtte iøvrigt fastlægges efter de lokale forhold og den opgavefordeling, d e r blev fastsat mellem s to r k o m m u ­ nen og distriktskom m unerne. Såvel storbyråd som distriktsråd skulle vælges ved direkte valg.

Finansieringen a f såvel storbyrådets som distriktsrådenes opgaver skulle ske ved, at storbyrådet fastsatte en fælles b e ­ skatningsprocent for hele om rå d e t, m en en del af det samlede s kattebeløb skulle fordeles mellem distriktskom m unerne efter visse kriterier, h e ru n d e r befolkningstal, aldersfordeling og b e ­ folkningstilvækst.

D e øvrige m edlem m er a f folketingsudvalget udtalte imidlertid om lokalråd, »at sådanne organer, hvis de skal have tillagt særlige beføjelser og kunne disponere over offentlige midler, rejser særlige p roblem er, idet lokalrådene i så fald vil kunne k o m m e til at virke som et tredie folkevalgt organ p å lokalpla­

net og k unne h æ m m e kom m unestyrets effektivitet. Spørgs­

m ålet om oprettelse af lokalorganer m ed rent rådgivende eller henstillende funktione r m å imidlertid kunne tages op på et se­

nere tidspunkt«.

Overfor det frem satte forslag om distriktsråd må m an nok anføre, at d e rso m m an vil ope re re m ed indbyggertal p å helt op til 50-60.000 for den enkelte distriktskom m une, m å det fo­

re k o m m e m eget tvivlsomt, om m an ad de nne vej kan frem m e den e rk læ re d e m ålsætning om n æ rm e re k o n tak t m ed b o r ­ gerne m.v. D e r ville jo i så fald blive tale om e n h e d e r a f en stø- relsesorden, d e r svarer til de største købstæ ders.

D et må iøvrigt erkendes, at d e r i hvert fald ud fra k o m ­ m unalreform ens forudsæ tninger kan anføres en ræ k k e grunde for folketingsudvalgets afvisning af lokalråd m ed s æ r ­ lige beføjelser og dispositionsret over offentlige midler. D e t ville således n æ p p e væ re hensigtsmæssigt at overlade adm i­

nistrationen af m ere eller m indre lovbundne sagsområder til lo­

kalråd. En sådan adm inistration vil formentlig b e d re og m ere b etryggende k unne udføres af den almindelige k o m m u n a le a dm inistration, som eventuelt vil kunne udbygges m ed lokale filialkontorer. At tillægge lokalråd dispensationsbeføjelser ville n æ p p e heller v æ re ganske betryggende og ville i hvert fald

Flertalsindstillingen

Nærmere analyse af mindretallets forslag

k unne m edføre en ue n sartet retstilstand indenfor k o m m u n e n s om råde.

M ed hensyn til a ndre opgaver, hvilket i praksis vil sige plan­

lægning, anlægsvirksomhed m.v., synes det også tvivlsomt, om det vil v æ re hensigtsmæssigt at henlæ gge egentlig k o m p e ­ ten c e til lokalråd. M eningen m ed k o m m u n a lre fo rm en er jo netop, at d e r g e nnem en passende kom m uneinddeling, e ta b le ­ ringen af økonom iudvalg osv. skal skabes mulighed for en planlægning og opgaveprioritering ud fra helhedssynspunkter.

D et er da også i d e b a tte n om lokalråd blevet fre m h æ v e t, at alle k o m m unale foranstaltninger af væsentlig betydning for­

mentlig i første r æ k k e er et spørgsmål om bevillinger, og at Bevillingsspørgsmålets betydning de tte ikke mindst gæ lder de m iljøforbedrende foranstaltnin­

ger, som vel m åtte være et af lokalrådenes vigtigste virkefelter.

I den n e forbindelse e r der imidlertid blevet peget på, at e g e n t­

lig k o m p e te n c e m ed hensyn til adgang til at træ ffe beslutnin­

ger af væsentlig betydning kun kan findes hos o rganer m ed ge­

nerel bevillingsret, og at det er urealistisk at forestille sig, at en sådan bevillingsret kan tillægges organer, d e r er den enkelte borger n æ rm e re end kom m unalbestyrelsen.

2. Lokalråd m ed rådgivende og henstillende funktioner.

Det følger af de de m okra tiske frihedsrettigheder, at b o r ­ gerne frit kan slutte sig sam m en i foreninger og g ru p p er med henblik på varetagelse af deres interesser. D e tte kan ske i så­

vel politiske som upolitiske form er. Fælles for alle sådanne sa m m enslutninger er imidlertid, at d e r norm alt ikke kan e ta b ­ leres noget m onopol på varetagelse a f bestem te interesser.

K o n k u rre re n d e fo re tag e n d e r kan i reglen frit etableres.

Den hidtidige diskussion om lokalråd synes imidlertid at Kan et rådgivende lokalråd

have bygget på en forestilling om en eller anden form for mo- have monopol som pressionsgruppe?

nopolstilling for sådanne råd, selvom de kun tæ n k e s tillagt rådgivende og henstillende m yndighed. I hvert fald har der vist nok ikke v æ re t ta n k e r frem m e om, at d e r inden for sam m e geografiske o m rå d e skulle kunne etableres flere k o n ­ k u rre re n d e lokalråd.

Et lokalråd af den her om talte type er imidlertid en pres­

sionsgruppe i den forstand, at råd e t i k o n k u rre n c e m ed m ange

a n d re interesser forsøger at få be ste m te hensyn tilgodeset og prioriteret bedst muligt indenfor k om m une ns sam lede mulig­

heder. H eri er d e r intet forkert eller suspekt – tv æ rtim o d – m en det vil n æ p p e væ re muligt på rimelig vis at begrunde, h vorfor ét lokalråd skulle have m onopol frem for a ndre til­

s varende eller lignende organer. Et sådant m onopol ville i hvert fald k ræ v e lovhjemmel. D e tte gæ lder også, dersom m an ville etablere et m onopol på den m åde, a t ko m m u n a lb e sty re l­

sen skulle v æ re forpligtet til at indhente udtalelser fra det p å ­ g æ ld e n d e lokalråd. En sådan høringspligt ville i sig selv n ø d ­ vendiggøre retsregler om rådets sam m ensæ tning og virksom ­ hed.

3. De foreslåede bydelsråd i København.

I forbindelse m ed K øbenhavns k o m m unes forfatningsud- valgs arbejde m ed kom m unens forslag til ny styrelseslov for K øb e n h a v n og den d e ra f følgende politiske diskussion er der fra b o r g errep ræ se n tatio n e n s politiske gru p p er fre m k o m m e t en ræ k k e forslag om etablering af nye o rganer inden for k o m ­ m unens hidtidige om råde.

Det forslag, d e r har opnået størst tilslutning i b o r g e r r e p r æ ­ se ntationen, er et forslag om at oprette et antal direkte valgte bydelsråd, således at distriktet for det enkelte bydelsråd skal kunne om fatte en eller flere folketingsvalgs- og opstillings­

kredse/afstem ningsom råder m ed rimeligt hensyn til andre for- valtningsmæssige og naturlige kvarterinddelinger. D er skal tillægges bydelsrådene forslagsret, idet den endelige beslutnings- og bevillingsmyndighed fortsat skal ligge hos b o r ­ g e rre p ræ s en ta tio n e n . D et er endvidere efter forslaget tanken, at b o rg e rre p ræ s e n ta tio n e n skal kunne overlade bydelsrådene n æ r m e r e angivne funktioner af tilsynsmæssig eller a dm ini­

strativ karakter.

C. Kommunale filialkontorer.

Spørgsm ålet om oprettelse af lokalråd vil hovedsagelig o p ­ stå i de største bysamfund. En del af de behov, som søges o p ­ fyldt g e nnem lokalrådene, vil imidlertid også eksistere uden for de helt store byom råder. D ette gæ lde r således borgerens

behov for at kunne h e n v e n d e sig m ed administrative p ro b le ­ m er og klager til personer, han kender, borgerens behov for at m odtage rådgivning fra p e rso n e r m ed det fornødne lokal­

kend sk ab i snæ vrere forstand og endelig borgerens behov for at m odtage inform ation om k o m m unale dispositioner eller planer, d e r v e d rø re r netop hans del a f k o m m u n e n .

I større bysam fund vil oprettelse af k o m m unale filialkonto­

rer – foruden at betyde en rent praktisk lettelse for borgeren – nok i nogen grad kunne bidrage til et m ere fortroligt forhold mellem borgeren og d en k o m m unale adm inistration, især hvis disse k o n to re r udstyres m ed det fornødne personale, både antals- og kvalifikationsmæssigt.

D er kan m åske i d e n n e forbindelse være grund til at u n ­ derstrege, at skrankeekspedition og anden direkte ekspedi­

tion af borgerne u nde r alle o m stæ n d ig h e d er kræver betydelige personlige kvaliteter. D e r tages n æ ppe altid tilstrækkeligt h e n ­

syn h e r til ved personaleplaceringer.

KAPITEL 22.