næstformandens virksomhed
A. Formandens virksomhed
j F orm a nde n for kom m unalbestyrelsen b enæ vnes i p r im æ r k o m m u n e r b orgm esteren og i a m ts k o m m u n e r a m ts b o rg m e steren.
I det følgende anvendes for nem heds skyld alene u dtrykket
»borgm esteren«.
Det er tidligere i kapitlet om kom m unalbestyrelsens m ø d er om talt, at kom m unalbestyrelsens form and forbereder kom m u
nalbestyrelsens møder og indkalder m edlem m erne til disse samt leder komm unalbestyrelsens forhandlinger og afstem ninger og drager omsorg for, at dens beslutninger indføres i beslutnings
protokollen.
D er påhviler endvidere borgm esteren en ræ k k e vigtige funktioner som leder a f den kom m unale administration.
D et fastsættes således i styrelseslovens § 31, at b o rg m e s te ren drager om sorg for udførelsen af kom m unalbestyrelsens beslutninger, og at han har den daglige ledelse af kom m u n e n s adm inistration. H an fordeler sagerne til de forskellige udvalg og udfæ rdiger om fo rn ø d e n t forskrifter for sagernes ekspedi
tion. Han skal endvidere drage om sorg for, at sager, d e r k r æ ver beslutning af kom m unalbestyrelsen, forelægges denne m ed eventuelle erk læ rin g er fra økonom iudvalget eller andre.
D et giver endvidere af praktiske grunde næ sten sig selv og har da også altid v æ re t antaget, at der m å tilkom m e b o rg m e steren en vis beføjelse til at afgøre visse sager på k o m m u n a l
bestyrelsens vegne.
D er er nu herom i styrelsesloven optaget en udtrykkelig
re-Borgmesterens opgaver
gel, hvorefter borgm esteren på kom m unalbestyrelsens vegne kan afgøre almindelige løbende sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. A f praktiske grunde er et krav om forelæggelse til efterretning, d e r i hvert fald i større k o m m u n er ville m edføre en overbelastning af k o m m u n a lb e sty re l
sens dagsorden, ikke m edtaget, men en bestem m else herom vil kunne optages i styrelsesvedtæ gten eller forre tningsorde nen.
Som det vil frem gå a f det foranstående, har borgm esteren efter styrelsesloven en dobbelt funktion, idet han dels varetager forberedelsen og ledelsen af kom m unalbestyrelsens m øder, dels leder den ko m m u n a le adm inistration.
Det må nok anses for uundgåeligt, at borgm esteren i forbin
delse m ed bestridelsen af det dobbelte hverv som m ødeleder og leder af den kom m unale adm inistration undertiden vil blive udsat for kritik. At d ø m m e efter de relativt få tilfælde, hvor m an har forelagt indenrigsministeriet sager ve d rø re n d e borgm estres virksom hed, har kritikken dog i de fleste tilfælde ikke v æ re t alvorligere, e nd at spørgsm ålene har k u n n e t klares af kom m unalbestyrelsen selv.
De sager, indenrigsministeriet har behandlet, tyder im idler
tid på, at tvisternes opståen ofte skyldes misforståelser eller usikkerhed m ed hensyn til, p å hvilket grundlag borgmesterens beføjelser i den enkelte situation hviler. H e ro m skal der d erfor i det følgende gøres nogle bem æ rk n in g e r.
B orgm esterens k o m p e te n c e kan være fastlagt direkte ved retsregler. Disse kan findes som udtrykkelige bestem m elser i loven eller i styrelsesvedtæ gten. D e r kan også væ re tale om almindelige retsgrundsæ tninger, og disse er bindende, selvom de ikke h a r fundet noget skriftligt udtryk, f. eks. i k o m m u n a l
bestyrelsens forretningsorden.
Som eksem pler på kompetencefastsættelse i lovform kan n æ v nes styrelseslovens § 30, hvorefter form anden leder fo rh a n d lingerne og afstem ningerne i kom m unalbestyrelsens m øder, samt bestem m elsen i lovens § 8, hvorefter form a n d en kan ind
kalde til e k stra o rd in æ re m øder, når han finder det fornødent.
Endvidere kan nævnes lovens § 32, hvorefter visse vigtigere d o k u m e n te r skal underskrives a f form anden i forening med
Borgmesterens beføjelser ifølge specielle retsregler
en anden dertil af kom m unalbestyrelsen bem yndiget person.
Som e ksem pler på vedtægtsmæssig fa stlagt kompetence kan nævnes, at der i n o rm a lv ed tæ g te rn e s § 7 er optaget en b e stem melse om, at borgm esteren påser, at ingen sag lider util
børligt ophold, i hvilken forbindelse der pålægges udvalgene pligt til at m eddele ham oplysning om de dem underlagte sa
ger og deres ekspedition.
Endvidere er o p tag e t en bestem m else om, at borgm esteren kan sa m m enkalde m edle m m e rn e af to eller flere udvalg til samlet drøftelse a f foreliggende sager a f fælles interesse.
I v e d tæ g te rn e findes endvidere undertiden b estem m elser om, at borgm esteren på kom m unalbestyrelsens vegne for
handler m ed m inisterier og andre m yndigheder, m ed k o m m u nens borgere og m ed k om m une ns forretningsforbindelser. Så
da nne v e dtæ gtsbestem m elser er overflødige, idet d e r også uden vedtæ gtsm æssig hjem mel må antages at tilkom m e b o rg m esteren ret til at forhandle (hvilket er noget a n d e t end at træffe beslutninger) på kom m une ns vegne. Borgere og m yn
digheder må kunne vide, til hvem de kan henvende sig i spørgsmål, d e r angår kom m u n e n . O m man vil hente h je m m e len til borgm esterens fo rha ndlingskom pete nce i en fo rto lk ning af udtry k k e t i styrelseslovens § 31, hvorefter b o rg m e ste ren har de n daglige ledelse af kom m une ns adm inistration, el
ler i en almindelig retsgrundsæ tning, er n æ rm est en smagssag.
Som et eksem pel på, at en k o m p ete n ce for b o rg m e ste ren følger af en almindelig retsgrundsætning kan nævnes, at ethvert medlem er forpligtet til at u nderkaste sig borgm esterens k e n delse angående overholdelsen af den fornødne ord en u n d e r kom m unalbestyrelsens m øder. D et er dog muligt, at m an også kan nå frem til d e n n e regel ved en fortolkning af be ste m m e l
sen i styrelsesloven om, at borgm esteren leder k o m m u n a lb e styrelsens forhandlinger.
Det afgørende fælles træ k ved bestem m elser som de næ vnte er, at de tillægger b orgm esteren en selvstændig kom pe
tence. K om m unalbestyrelsen kan ikke gøre begræ nsninger heri, f. eks. gennem beste m m e lse r om, at borgm esterens a d gang til at forhandle på k o m m u n e n s vegne skulle kræ ve b e myndigelse fra økonom iudvalget. Indenrigsm inisteriet har da
også i praksis afvist forsøg på at få indføjet noget sådant i sty
relsesvedtægter.
I styrelseslovens § 31 b estem m es som tidligere berørt, at
form a n d en har den daglige ledelse a f komm unens administra- Borgmesterens beføjelser som leder af tion. Styrelsesloven u d d y b e r d ette m ed at foreskrive, at for- den kommunale administration
m an d e n fordeler sagerne til de på g æ ld e n d e udvalg og om for
n ø d e n t udfæ rdiger forskrifter for sagernes ekspedition. Han skal endvidere drage omsorg for, at sager, d e r k ræ v e r beslut
ning af kom m unalbestyrelsen, forelægges denne m ed ev e n tuelle erklæ ringer. Endelig bestem m es det i loven, at fo rm a n den har d e n um iddelbare forvaltning a f de anliggender, som ikke er henlagt til udvalg m.v.
H e r u d o v e r siger styrelsesloven kun, at de n æ r m e r e regler om form andens forretninger fastsættes i styrelsesvedtæ gten.
Hidtil er det imidlertid yderst b egræ nset, hvad d e r er blevet fastsat i v e d tæ g te rn e m ed hensyn til borgm esterens f o rre t
ninger. N å r v e d tæ g te rn e desuagtet er af stor betydning for den n æ rm e re fastlæggelse af borgm esterens beføjelser som adm inistrationsleder, b e ro r det på, at de stående udvalgs k o m p e te n c e og forretninger her er ret udførligt fastlagt. Da det gtår fast, at borgm esteren ikke skal tage sig af de stående udvalgs forretninger, kan hans k o m p e te n c e således i nogen grad indirekte afgrænses.
M ed hensyn til udvalgenes virksom hed har borgm esteren imidlertid en vigtig koordinerende funktion. D et påhviler ham således som n æ v n t at drage om sorg for, at de sager, d e r skal forelægges kom m unalbestyrelsen, ledsages af de fornødne e rklæ ringer og indstillinger fra de berørte udvalg.
B orgm esterens stilling som koord in e ren d e led i udvalgsar
bejdet er i øvrigt bevidst styrket ved styrelsesloven, idet heri som nævnt indeholdes bestem m elser om, at borgm esteren har ret til at overvæ re forhandlingerne i udvalg, selv om han ikke er m edlem , og om, at borgm esteren er født form and for ø k o nom iudvalget, der også tillægges betydelige beføjelser med hensyn til koordination af udvalgenes arbejde.
1 sin egenskab af adm inistrationsleder har borgm esteren endvidere en ræ kke væsentlige funktioner på det om rå de , der kort kan betegnes som den k o m m unale adm inistrations in
terne organisation. Eksempelvis kan nævnes sikringen a f det fornødne sam arbejde mellem forskellige adm inistrations- grene, f. eks. gennem instrukser til ledende tje n e s te m æ n d om at holde hinanden u n d e rre tte t om vigtigere p laner og disposi
tioner, der kan få betydning ud over den p å g æ ld e n d e admini- strationsgrens egne ram m er.
M ed hensyn til den interne organisation af den kom m u n a le adm inistration må d e r formentlig indrøm m es borgm e ste ren ret vide beføjelser, men han må på de tte o m rå d e – i m o d sæ t
ning til det k o m p e te n c e o m rå d e , d e r tilk o m m e r ham gennem de foran næ vnte retsregler – respektere eventuelle kom m unalbe
styrelsesbeslutninger.
Hvis d e r er tale om udgiftskræ vende foranstaltninger, m å borgm esteren endvidere på sædvanlig m åde sørge for den fornødne bevillingsmæssige dækning.
K om m unalbestyrelserne overlader ofte i større eller min- Borgmesterens beføjelser i kraft af dre om fang til b orgm esteren at træ ffe afgørelser i sager, d e r delegation
h e n h ø re r u n d e r kom m unalbestyrelsens k o m p ete n ce . I så
da n n e tilfælde foreligger d e r delegation, de r kort kan beskri
ves som det forhold, at indehaveren af en offentligretlig befø
jelse helt eller delvis overlader udøvelsen he ra f til en anden.
D er kan altså kun tales om delegation til b orgm esteren, når man e r uden for det o m rå d e , hvor borgm esteren selv er den k o m p ete n te m yndighed i m edfør a f retsregler eller stillingen som adm inistrationsleder.
D et må understreges, at grundlaget for borgm esterens b e fø jelser i tilfælde af delegation er af en ganske anden art, end
når han udøver sin k o m p e te n c e efter de foran næ vnte regler, hvorefter d e r dels var tale om k o m p ete n ce r, d e r tilkom borg
m esteren direkte ifølge retsregler, dels om en k o m p e te n c e , der um iddelbart tilkom b o rgm esteren i hans egenskab af leder af den kom m unale administration. D e r kunne ganske vist gø
res visse indhug i den sidstnævnte k o m p ete n ce ved k o m m u nalbestyrelsens beslutninger, men i det om fang s å d an n e be slutninger ikke forelå, var borgm esteren i vid udstræ kning kom petent.
Helt a nderledes er forholdet, når borgm esteren handler i kraft af en delegation. N å r kom m unalbestyrelsen på et om
-råde, hvor den er den k o m p e te n te myndighed, foretager en delegation til borgm esteren, afh æ n g e r det nemlig ganske af den konkrete delegationsbeslutnings indhold, hvilke beføjelser b orgm esteren får.
Udøvelsen af beføjelserne sker på kom m unalbestyrelsens vegne, og de vilkår og græ nser, kom m unalbestyrelsen m åtte have fastsat, skal d e rfo r overholdes. K om m unalbestyrelsen kan ligeledes nårsom helst tilbagekalde delegationen, men borgm esteren kan naturligvis forinden have truffet dispositio
ner, som i forhold til borgere eller andre m yndigheder binder kom m unen.
D elegationen kan godt væ re af en vis generel karakter, så
ledes at d e r gives borgm esteren stående bemyndigelser på n æ r m ere fastsatte om råder. D er kan også være tale om stiltiende delegation, hvilket dog undertiden kan efterlade nogen tvivl med hensyn til om fanget af de beføjelser, der kan anses for til
lagt borgm esteren. På den anden side kan delegation på visse Loven kan indeholde delegationsforbud o m rå d e r væ re udelukket g e nne m bestem m elser i lovgivningen.
D e tte er tilfældet, hvor lovbestem m elser foreskriver, at be slutning skal tages a f kom m unalbestyrelsen i et møde, som f. eks. styrelseslovens § 45 om godkendelse af årsregnskabet.
D er kan undertiden foreligge grænsetilfæ lde, hvor det kan v æ re vanskeligt at afgøre, om borgm esteren han d le r i kraft af en delegation, eller om hans virksom hed alene betegner en ræ k k e følgebeslutninger, d e r er nødvendige for, at en beslut
ning truffet af kom m unalbestyrelsen kan føres ud i livet. I sidstnæ vnte tilfælde vil det væ re naturligt at sige, at b o rg m e steren ha n d le r i sin egenskab af adm inistrationsleder.